Indhold

Dette afsnit beskriver formål og lovgrundlag for skibe i fast rutefart.

Ved fast rutefart forstås rutefart, hvor der regelmæssigt transporteres varer, og hvortil de benyttede skibe udelukkende sejler mellem havne i EU og ikke kan komme fra, sejle til eller anløbe steder uden for dette område eller komme til at sejle til eller anløbe frizoner i havne i EU' toldområde.

Når et rederi har tilladelse til fast rutefart, betyder det, at alle varer, som skibet transporterer, anses for at være T2-varer, medmindre det dokumenteres, at der er tale om T1-varer, fx i form af en T1-forsendelsesangivelse eller en påtegning i skibets manifest, jf. bestemmelserne om forenklet fremgangsmåde, niveau 1 eller 2. Rederiet har altså pligt til, hvis der transporteres T1-varer, at disse er ledsaget af enten en T1-forsendelse eller en påtegning om T1-status i skibets manifest.

Reglerne for fast rutefart står i DF art. 120-122a og i GF art. 195-198. Angående overgangsregler, se ovenfor. Indtil videre anvendes det gamle system og regler.