Parter
H1 AS
(v/adv. Asbjørn Jakobsen)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. David Auken)
Afsagt af Byretsdommer
Leon Fredgaard
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 8. februar 2019.
Under denne sag har sagsøgeren, H1 AS, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende fradragsret for sagsøgers indgående momsgodtgørelse af elafgift for perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2014.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært at opgørelse af sagsøgerens momstilsvar og godtgørelse af elektricitetsafgift for perioden fra den 1. juli 2012 30. juni 2014 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Denne sag er affattet uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Vidneforklaringen fra NS er herunder ikke gengivet.
Oplysningerne i sagen
Denne sag drejer sig om, hvorvidt H1 AS’s aktiviteter i perioden fra 1. juli 2012 - 30. juni 2014 kan anses for at udgøre en selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, hvorved H1 AS i så fald har fradragsret for købsmoms på i alt 115.197 kr. og ret til godtgørelse af elektricitetsafgift på i alt 5.708 kr.
Skattestyrelsen nægtede ved afgørelse af 1. juli 2015 H1 AS momsfradrag og godtgørelse af elektricitetsafgift med henvisning til, at H1 AS ikke havde dokumenteret, at de udgifter, der var afholdt i perioden, knyttede sig til momspligtige aktiviteter, hvorved skattestyrelsen ikke mente, at det var dokumenteret, at H1 AS’s påtænkte aktiviteter havde en momsmæssig realitet.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse ved Landsskatterettens afgørelse af 8. november 2018.
Af Landsskatterettens afgørelse fremgik det blandt andet:
"…
SKATs afgørelse
SKAT har ved afgørelse af 1. juli 2015 forhøjet virksomhedens moms- og elafgiftstilsvar med henholdsvis 115.197 kr. og 5.708 kr. for perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2014.
Der er herved bl.a. henvist til følgende:
"…
- Ikke godkendt købsmoms for perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2014
…
1.9. SKATs afgørelse
Selskabets indgående moms vedrører udgifter til påtænkte aktiviteter.
Selskabet har afholdt udgifterne uden, at have et budget. Der har manglet projektstyring og manglet prioritering af de afholdte udgifter.
Størstedelen af Selskabets udgifter relaterer sig til byggemarkedsfaktura og faktura til håndværkere, der relaterer sig til istandsættelsen af remisen.
Derudover er der udgifter til strøm, leje af bil, brændstof til biler, café regninger, transport af drejeskive og udgifter til vedligeholdelse af lokomotiver.
Selskabet har i 2012 erhvervet en drejeskive, som er nødvendig for at kunne foretage vendinger med lokomotiv XXX og andre store lokomotiver, som f.eks. MZ-klassen og store tyske lokomotiver. Drejeskiven er endnu ikke funktionsdygtig. I projektbeskrivelsen fra 2015 arbejder selskabet med en tidshorisont for etablering af drejeskiven på cirka 3 til 5 år.
Selskabet har været under opstart siden 1. januar 2009. Fra 15. juli 2008 til opstarten af Selskabet i 2009, har lokomotiverne XXX og XXX, stået på en sporplads i Y1 hos Y2. Y2 måtte bruge lokomotiverne i sin formidling af jernbanehistorien.
Selskabet har fra 1. januar 2009 til 30. juni 2014 angivet i alt 306.489 kr. i købsmoms, svarende til en udgift inklusiv moms på 1.532.445 kr. Trods den 6 år lange opstartsfase, er de påtænkte aktiviteter endnu ikke påbegyndt.
De oplysninger SKAT har modtaget om selskabets påtænkte aktiviteter, har løbende ændret sig.
Selskabets konsulent (navn undladt) og Advokat (navn undladt) har gjort meget ud af at forklare, at hensigten med selskabets fremtidige aktiviteter består i udlejning af lokalefaciliteter. Udlejning af selskabets lokomotiver og vende lokomotiver ved hjælp af drejeskiven.
Selskabets revisor (navn undladt) fra (navn undladt) har forklaret, at remisen skal anvendes i forbindelse med udlejning af lokomotiver og museumsdrift, men museumsdrift har lange udsigter.
(Navn undladt) skriver i mail af 8. marts 2010 til arkitekt (navn undladt), at Remisen gerne ses anvendt til koncerter, for eksempel i forbindelse med Y3-by festivalen eller andre begivenheder. At der vil kunne blive plads til 1.000 gæster. At anskaffelse af en drejeskive på 23 meter vil betyde at alle større veterantog nord for Y4-by må til Y3-by for at vende. (Navn undladt) skriver i mail af 6. februar 2015, at han er enig i SKATs beskrivelse af selskabet vedrørende personbefordring. At SKAT har udeladt, at selskabet også har til hensigt at transportere gods og udføre entreprenøropgaver på jernbanenettet.
I selskabets projektbeskrivelse af 4. marts 2015 fremgår det af afsnittet om tidshorisont punkt 4-8 år, at formålet med de norske personvogne er, at de skal hhv. udstilles og udlejes.
Kulturelle arrangementer er momsfrie efter momslovens § 13. Udlejning af lokaler og sporplads er fritaget for moms, hvis ikke udlejer har en frivillig momsregistrering for det lejemål der udlejes. Selskabet har ikke en frivillig momsregistrering for udlejning af lokaler.
SKAT er i tvivl om selskabet vil drive museum omfattet af momslovens § 13.
SKAT er i tvivl om selskabet påtænker, at drive personbefordring med damplokomotivet XXX, eller om XXX skal udlejes til godkendte operatører. Virksomheder der har aktiviteter, der er fritaget for moms, kan ikke få godtgjort momsen i afgiftstilsvaret, for den del der vedrører momsfrie aktiviteter.
SKAT er også i tvivl om selskabet påtænker, at anvende diesellokomotivet XXX til godstransport og entreprenøropgaver som f.eks. snerydning, eller om XXX påtænkes udlejet.
SKAT mener, at der er berettiget tvivl om virksomhedens påtænkte aktiviteter er momspligtige. SKAT mener også, at der er berettiget tvivl om virksomhedens påtænkte aktiviteter har en momsmæssig realitet.
Selskabet har ikke dokumenteret, at de udgifter der er afholdt i perioden knytter sig til momspligtige aktiviteter, og at de påtænkte aktiviteter har en momsmæssig realitet. SKAT forhøjer derfor selskabets afgiftstilsvar med den angivne købsmoms for perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2014.
…
2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse
Momsregistrerede virksomheder kan få afgifter godtgjort i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for elektricitet og varme. Retten til godtgørelse af afgift forudsætter, at virksomheden kan fradrage den indgående moms.
Selskabet er ikke berettiget til fradrag for moms af udgiften til elektricitet, og har som følge heraf ikke ret til godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 15.
SKAT forhøjer derfor virksomhedens afgiftstilsvar 5.708 kr.
…
Landsskatterettens afgørelse
Moms
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 115.197 kr. for perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2014.
Følgende fremgår af momslovens § 3, stk. 1:
"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."
Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."
Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.
Af momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:
"Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.
Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."
Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.
EF-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman), fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at momssystemdirektivets artikel 9, ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.
Det påhviler dermed den afgiftspligtige person at dokumentere, at betingelserne for fradrag er til stede, herunder at der udøves selvstændig økonomisk virksomhed.
Ifølge det oplyste er selskabet registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode "331200 Reparation af maskiner". Selskabet er registreret med startdato den 1. januar 2009.
Det er oplyst, at selskabets hovedformål er kommerciel jernbanedrift. Videre har selskabet oplyst at have til hensigt at drive virksomhed med salg af metalskrot, opkøb og istandsættelse af gamle jernbanevogne, personbefordring, udførsel af entreprenøropgaver og udlejning af selskabets materiel, samt at anvende G1 som museum og til koncerter.
Selskabets repræsentant har under sagens behandling i Landsskatteretten anført, at selskabet ikke planlægger museumsdrift eller personbefordring, men at selskabet planlægger at udleje selskabets materiel og lokalefaciliteter samt at etablere værksted i G1.
På baggrund heraf fremstår det ikke klart, hvilken form for aktivitet selskabet har planlagt at drive. Dette henset til, at selskabet på tidspunktet for SKATs afgørelse den 1. juli 2015 endnu ikke havde påbegyndt nogen af de af selskabets påtænkte aktiviteter udover salg af skrot for i alt 14.588 kr.
Selskabet findes således ikke at have dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at der har været drevet selvstændig økonomisk virksomhed i perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2014, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Landsskatteretten bemærker herved, at selskabets salg af metalskrot for i alt 14.588 kr. i perioden 1 januar 2009 til 30. juni 2014 ikke kan føre til et andet resultat.
Landsskatteretten finder således, at selskabet på det foreliggende grundlag ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldte.
Som følge heraf finder retten, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 115.197 kr. for perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2014.
SKATs afgørelse stadfæstes.
Elafgift
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets elafgiftstilsvar med i alt 5.708 kr. for perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2014.
Der skal således tages stilling til, om selskabet er godtgørelsesberettiget af elafgifter i henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 1.
Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Herudover fremgår det af elafgiftslovens § 11, stk. 16, at elafgiften i henhold til stk. 1, kan tilbagebetales i det omfang virksomheden har fradrag for den indgående afgift af elektricitet.
Idet selskabet ikke har ret til fradrag for den indgående afgift af elektricitet i den omhandlede periode som følge af, at udgifterne ikke er knyttet til momspligtig virksomhed, har selskabet heller ikke ret til godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16.
Landsskatteretten finder således ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets elafgiftstilsvar med samlet 5.708 kr. for perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2014.
SKATs afgørelse stadfæstes.
…"
Procedure
Sagsøgeren, H1 AS, har til støtte for sin påstand anført følgende i sit påstandsdokument:
ANBRINGENDER:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende
at sagsøger i perioden har drevet erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der skal indrømmes momsfradrag,
at sagsøger af samme årsag kan opnå fradrag for omkostninger i henhold til Elafgiftslovens § 11, stk. 1,
at sagsøgtes endelige ejer, LP, således har erhvervet G1 i selskabsregi, og i den forbindelse udarbejdet forskellige projektforslag vedrørende anvendelsen af remisen,
at sagsøger derudover har arbejdet længe på dels at klargøre, dels reparerede tillige indkøbte veterantog, som har været ønsket udlejet,
at markedet for udleje af trækkere, som f.eks. XXX og XXX, er et nichemarked, hvorfor der ikke kan stilles samme stramme krav for udlejning af materiellet, idet markedet som anført ikke er specielt stort,
at sagsøger dog stedse og løbende har forsøgt at optimere driften, herunder med henblik på økonomisk overskud på sigt,
at målet således stedse har været at tilvejebringe indtægter af varig karakter,
at der er fremlagt objektive dokumenter, der understøtter senere fremtidige indtægtsmuligheder,
at det i øvrigt har formodningen imod sig, at der indkøbes dels remise, dels togvogne, dels drejeskive som private investeringer, der alene skulle udspringe af en privat interesse for veterantog, som anført af sagsøgte, samt
at manglende løbende drift endvidere skal kædes sammen med, at sagsøgers direktør, LP, over en periode har haft helbredsmæssige udfordringer.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har til støtte for sine påstande anført følgende i sit påstandsdokument:
4. DET RETLIGE GRUNDLAG
4. 1 Momsloven
Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelsen af deres afgiftstilsvar til statskassen fradrage købsmoms, som virksomheden har betalt af indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Fradragsretten for købsmoms forudsætter, at en virksomhed ved indkøb af de pågældende varer og ydelser handler i egenskab af en afgiftspligtig person, dvs. at indkøbene sker til brug for driften af en selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, jf. momslovens § 3. Efter momslovens § 3, stk. 1, er en afgiftspligtig person en juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, gennemfører momssystemdirektivets definition af begrebet "afgiftspligtig person", som fremgår af direktivets artikel 9, stk. 1, der lyder:
“Ved “afgiftspligtige person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.
Ved “økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed indenfor liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."
Det følger af fast praksis fra EU-Domstolen, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Herunder skal det godtgøres, at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for en afgiftspligtig person. Afgiftsmyndighederne kan kræve, at en persons erklærede hensigt om at drive selvstændig økonomisk virksomhed, er bestyrket af objektive momenter, jf. f.eks. Domstolens domme i sag C-230/94, Enkler, præmis 24, sag C-110/94, Inzo, præmis 23 og sag C268/83, Rompelman, præmis 24.
Afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om økonomisk virksomhed, beror på en konkret vurdering af, om formålet med den pågældende virksomhed er at "tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter", og ved denne vurdering skal samtlige konkrete omstændigheder tages i betragtning, herunder arten af de goder, som udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, jf. f.eks. dommen i Enklersagen, præmis 24 og 26-30.
Dansk retspraksis og administrativ praksis afspejler ovennævnte praksis fra EU-Domstolen, jf. f.eks. SKM2006.286.VLR, TfS 2000, 477V, SKM2012.161.BR, SKM2016.596.BR, SKM2019.287.BR samt Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit D,A.3.1.4 og D,A.3.1.4.2.2.
I tilfælde, hvor et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, kan der ved vurderingen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at "tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter", foretages en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, jf. EU-Domstolens dom i sag C-263/11, Rēdlihs, præmis 35.
4.2 Elektricitetsafgiftsloven
Det følger af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt elafgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh. Af den dagældende bestemmelses stk. 16 (senere stk. 15) fulgte, at afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms af elektricitet, varme eller kulde.
5. SKATTEMINISTERIETS ARGUMENTATION
5. 1 Sagsøgerens aktiviteter udgjorde ikke økonomisk virksomhed i momslovens forstand
Sagsøgeren har ikke godtgjort, at sagsøgerens aktiviteter i perioden fra 1. juli 2012 30. juni 2014 udgør en økonomisk virksomhed i momslovens forstand eller forberedelseshandlinger til en sådan aktivitet.
Sagsøgeren kan dermed ikke anses for en afgiftspligtig person i medfør af momslovens § 3, stk. 1. Betingelserne for at fradrage den angivne købsmoms, jf. momslovens § 37, og godtgørelse af elektricitetsafgift, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, er allerede af denne grund ikke opfyldt.
Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at formålet med sagsøgerens aktiviteter var at udøve en momspligtig økonomisk virksomhed, som er tilrettelagt med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.
Det er ikke dokumenteret, at formålet med sagsøgerens afholdelse af de omhandlede udgifter har været at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Udgifterne har snarere været afholdt som et udslag af LP’s private interesse i veterantog, jf. hertil dommen i Rēdlihs-sagen, præmis 35, Enklersagen, præmis 24 og 26-30, SKM2016.596.BR samt Den juridiske vejledning, 20191, D,A.3.1.4.2.2. Sagsøgeren har ikke fremlagt objektive momenter, der godtgør, at sagsøgeren faktisk har udnyttet sine goder, som en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt ville gøre det, jf. Rēdlihs-dommen, præmis 35.
Hertil bemærkes nærmere:
De indkøbte goder var alle ukurante og ikke funktionsdygtige. Istandsættelse af goderne havde lange udsigter og indebar et betydeligt antal arbejdstimer og udgifter, og der er ingen objektive momenter, der støtter omfanget af en evt. senere indtjening. I en periode på fem et halvt år, fra 1. januar 2009 til 30. juni 2014, havde sagsøgeren udgifter svarende til 1.532.445 kr., og i samme periode indtægter fra salg af skrot på 14.588 kr.
Hertil kommer, at sagsøgeren hverken har udarbejdet en tidsplan eller et budget for den påtænkte virksomhed, ligesom der ikke foreligger objektive momenter, der understøtter de fremtidige indtægtsmuligheder efter istandsættelsen. Det sagsøgeren for retten fremlagte materiale indeholder ikke budgetter eller regnskaber som hævdet i sagsøgerens processkrift af 13. september 2019, side 2, øverst.
LP har oplyst til SKAT, at det rullende materiel kunne udlejes, men han kunne ikke huske, til hvem udlejning ville eller kunne ske. Da virksomhedens rådgivere senere navngav to potentielle lejere, var det ikke understøttet af nogen form for objektive momenter, der kunne understøtte realiteten af oplysningen, f.eks. undersøgelser af evt. kundepotentiale, korrespondance, forhandlinger eller tilkendegivelser fra de nævnte potentielle kunder.
Den af sagsøgte fremlagte mail af 23. januar 2017 fra "G2 Aps" indeholdende "overordnede vilkår for en forhandling med potentiel lejer" godtgør heller ikke, at sagsøgerens aktiviteter i perioden 1. juli 2012 til den 30. juni 2014 udgjorde økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Det samme bemærkes til det kontraktoplæg, om leje af lokomotivet, XXX, som et Y5-landske selskab fremsendte den 28. august 2019. Det som bilag 5 og 6 fremlagte materiale er således dateret 2,5 og 5 år efter udløbet af den omhandlede periode og understøtter ikke, at sagsøgerens hensigt med sine aktiviteter i den omhandlede periode var at udleje det ene lokomotiv.
5.2 Sagsøgerens påtænkte aktiviteter var ikke momspligtige
Måtte retten finde, at sagsøgerens (påtænkte) aktiviteter ville udgøre økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, gør ministeriet i anden række gældende, at sagsøgeren i givet fald ikke har godtgjort, at sagsøgerens aktiviteter ville være momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1.
Som det fremgår ovenfor, var formålet med afholdelsen af de omhandlede udgifter uklart. Sagsøgeren har i den forbindelse ikke løftet bevisbyrden for, at formålet ikke var som først oplyst, nemlig at udøve museumsvirksomhed og befordring af turister. Sagsøgeren har således flere gange anført (bilag C, D, E, F, G og A, side 8), at sagsøgerens lokomotiver og vogne skulle anvendes til befordring af turister, hvilket er en momsfritaget aktivitet i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Herudover skulle remisen være et museum, hvilken aktivitet i givet fald ville være momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Da det følger af momslovens § 37, stk. 1, at der alene kan indrømmes fradrag for købsmoms, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, der ikke er fritaget efter § 13, har sagsøgeren ikke fradragsret for købsmomsen af varer og ydelser, som (påtænkes) anvendt til brug for sådanne momsfritagne aktiviteter.
Herudover har sagsøgeren skiftevis anført, at virksomhedens hovedformål var kommerciel jernbanedrift, salg af metalskrot, opkøb og istandsættelse af gamle jernbanevogne, udførelse af entreprenøropgaver, udlejning af rullende materiel og udlejning af remisen til koncerter.
Sagsøgeren har ikke understøttet sin erklærede hensigt om at udøve momspligtig virksomhed med fremlæggelse af objektiv dokumentation. Der henvises navnlig til, at sagsøgeren ikke har udarbejdet budget eller tidsplan for disse (påtænkte) aktiviteter.
Sagsøgerens efterfølgende oplysninger om, at formålet hele tiden har været at udleje rullende materiel, og den udaterede projektbeskrivelse i bilag H, side 3-6, samt de senere mails fra 2017 (bilag 6) og 2019 (bilag 5) har karakter af efterrationaliseringer og udgør ikke et tilstrækkeligt objektivt bevis for, at der i den omhandlede periode var påtænkt udøvelse af en momspligtig økonomisk virksomhed, jf. hertil f.eks. Rompelman-dommen, præmis 24.
Den omstændighed, at sagsøgeren har erhvervet en remise, lokomotiver og forskellige togsæt, godtgør ikke, at de omhandlede udgifter (til byggemarkeder, håndværkere, strøm, leje af bil, brændstof til biler, caféregninger, transport af drejeskive og udgifter til vedligeholdelse af lokomotiver) har været afholdt for at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.
Sagsøgerens salg af skrot for 14.588 kr. ændrer ikke herved.
Sagsøgerens registrering, under en branchekode for reparation af maskiner, er alene en formel registrering, der i øvrigt er valgt af sagsøgeren selv. Det udgør ikke et objektivt moment, som godtgør, at sagsøgeren har udøvet økonomisk virksomhed, jf. f.eks. SKM2006.286.VLR.
At sagsøgeren angiveligt løbende har hyret rådgivere - hvilket, på nær en foreløbig arkitekttegning (bilag 2), ikke er dokumenteret - dokumenterer heller ikke sagsøgerens hensigt. Hertil bemærkes særlig, at der ikke er udarbejdet en tidsplan eller budget for de påtænkte aktiviteter, ligesom der ikke foreligger objektive momenter, som understøtter eventuelle fremtidige indtægtsmuligheder.
Sagsøgeren har anført (replikken, side 2, afsnit 7), at der er "ført løbende forhandlinger vedrørende bl.a. udlejning af lokomotivet XXX, hvor der senest er indgået samarbejdsaftale samt foretaget forhandlinger med G3." I sagsøgerens processkrift af 13. september 2019, side 2, har sagsøgeren oplyst, at der "har været afholdt møder med G3 vedrørende driften af vogntoget XXX". Denne oplysning bestrides som udokumenteret.
Det bestrides også som udokumenteret, at der var været dialog med "Altmark Rail".
5.3 Hjemvisningspåstanden
Skatteministeriets hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde det godtgjort, at der i et vist omfang var tale om (påtænkt) økonomisk virksomhed i momslovens forstand. I så fald har sagsøgeren ikke godtgjort, at aktiviteterne udelukkende har bestået i momspligtige aktiviteter, og herunder, at de oplyste planer om museumsvirksomhed og egen befordring af turister ikke var reelle. I dette tilfælde er virksomhedens udgifter anvendt til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter, og virksomheden har dermed ikke fuld, men kun delvis fradragsret for afholdte udgifter i medfør af momslovens § 38, stk. 1. Vurderingen af, hvilke af de afholdte udgifter, der er anvendt til brug for hhv. momspligtige og momsfritagne aktiviteter, skal i givet fald hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på en opgørelse af den delvise fradragsret for moms og ret til godtgørelse af elektricitetsafgift i den omhandlede periode.
Rettens begrundelse og resultat
Det er for retten oplyst, at H1 AS’s aktiver altovervejende består af G1-ejendommen samt lokomotiverne XXX og XXX og to personvogne.
Herudover er det oplyst, at H1 AS i 2012 erhvervede en drejeskive, som er nødvendig for at kunne foretage vendinger med lokomotiver. Endvidere er det oplyst, at lokomotiverne og drejeskiven endnu ikke er funktionsdygtige, men at selskabet har til hensigt, at få drejeskiven og lokomotiverne funktionsdygtige, så der kan skabes indtægt til selskabet.
I perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2014 har der ikke været udgående moms (salgsmoms).
Under hovedforhandlingen er det oplyst, at selskabet ikke har til hensigt at planlægge indretning af et museum eller personbefordring, men at selskabet har kontakt til flere interesserede med henblik på at udleje særligt selskabets materiel til kommerciel drift.
Bevisbyrden for, at H1 AS udøver selvstændig økonomisk virksomhed påhviler H1 AS.
H1 AS´ rådgiver, SH, har under hovedforhandlingen forklaret om en kontakt til IO, der har fundet sted i 2011/2012, hvorefter udlejning af lokomotiverne skulle kunne indbringe en indtægt på 45-70.000 kr. årligt ved udlejning, men at han ikke ved, hvorvidt der ligger noget på skrift herom.
Retten må imidlertid konstatere, at der hverken i afgiftsperioden eller for den sags skyld efterfølgende er sket nogen form for udlejning af togmaterialet.
På denne baggrund findes H1 AS ikke at have dokumenteret eller i øvrigt på anden måde at have godtgjort, at der har været drevet en selvstændig økonomisk virksomhed i perioden fra den 1. juli 2012 til 30. juni 2014, jf. momslovens § 3, stk. 1.
H1 AS har således ikke dokumenteret eller i øvrigt på anden måde godtgjort, at betingelserne for fradrag henholdt til momslovens § 37 er opfyldt.
På den baggrund finder retten, at SKAT med rette har forhøjet H1 AS’s momstilsvar som sket med 115.197 kr. for den pågældende periode.
Med hensyn til elafgift, som SKAT har forhøjet med 5.708 kr. for den omhandlede periode, fremgår det af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt elafgiften i det omfang, virksomheden har fradrag for den indgående afgift af elektricitet.
Da H1 AS ikke har ret til fradrag for den indgåede afgift af elektricitet for perioden som følge af, at udgiften ikke er tilknyttet en momspligtig virksomhed, har H1 AS heller ikke ret til godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16.
Retten finder herefter, at SKAT med rette har forhøjet selskabets elafgift tilsvar med samlet 5.708 kr. for perioden 1. juli 2012 30. juni 2014.
Som følge heraf frifindes Skatteministeriet for H1 AS’s påstand.
Med hensyn til sagens omkostninger, 14.000 kr. med tillæg af moms, 3.500 kr., medgår disse til dækning af sagsøgtes advokatudgifter. Det bemærkes, at sagen er overført til den almindelige civilproces.
Ved omkostningsfastsættelsen har retten bla. lagt vægt på sagens værdi, sagens relativt ukomplekse karakter og hovedforhandlingens kortere varighed.
Da sagsøgte ikke er momsregistreret, er sagsomkostningerne fastsat inclusive moms.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Inden 14 dagen skal sagsøgeren, H1 AS, betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 17.500 kr. inclusive moms.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.