Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de sociale eller andre forhold, som kan føre til eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Afsnittet indeholder:

Forudsætninger for eftergivelse
Formålet med gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6
Generelt om sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse
Gennemgang af eksempler på relevante forhold
Eftergivelse for juridiske personer
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Forudsætninger for eftergivelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, efter anmodning fra en skyldner, eftergive gæld til det offentlige. For at opnå eftergivelse kræves det som hovedregel, at skyldner opfylder nogle særlige økonomiske og subjektive betingelser. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 og 2, som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022.

De økonomiske betingelser for eftergivelse er behandlet i G.A.3.4.7.3.1 De økonomiske betingelser for eftergivelse, mens de subjektive er behandlet i G.A.3.4.7.3.2 De subjektive betingelser for eftergivelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. Dette uanset at de økonomiske og subjektive forhold i øvrigt ikke er opfyldt. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, der behandles i nærværende afsnit.

Formålet med gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6

Det er hensigten med gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at muliggøre eftergivelse af gæld til det offentlige i visse tilfælde, hvor dette ikke vil være muligt efter de almindelige eftergivelsesregler i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5, som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022.

Der er tale om en bestemmelse, der kan begrunde eftergivelse, hvis sociale eller andre forhold i særlig grad taler for, at dette vil være rimeligt.

Såvel fysiske som juridiske personer er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Reglen indeholder således en mulighed for, at selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende også kan opnå eftergivelse. Dette kræver dog fortsat, at der foreligger sociale eller andre forhold, der i særlige grad taler for eftergivelse. Se mere om eftergivelse for juridiske personer senere i afsnittet.

Bemærk

Eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan meddeles for skyldnerens samlede gæld, ligesom det er tilfældet efter de almindelige regler i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5, som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022. Bestemmelsen kan imidlertid også anvendes til eftergivelse af enkelte eller grupper af fordringer, hvis bestemmelsens betingelser er opfyldt.

Generelt om sociale eller andre forhold der i særlig grad kan tale for eftergivelse

I henhold til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, er der principielt ingen begrænsning af, hvilke sociale eller andre forhold der i særlig grad kan tale for eftergivelse. Det bemærkes, at gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 blev ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019. Her blev der indsat en tilføjelse om, at eftergivelse kan ske, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

Forholdene skal i særlig grad tale for eftergivelse

Ved anvendelsen af begrebet »særlig grad« forstås forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der, i højere grad end for andre lignende tilfælde, afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

Dvs., at der er et krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Se SKM2016.53.BR, hvor anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige ikke blev imødekommet, da der ikke forelå sociale eller andre forhold, der i særlig grad talte for eftergivelse.

Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være ét enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan også være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

Som et eksempel på en afgørelse, hvor gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, førte til eftergivelse med henvisning til andre forhold, kan der henvises SKM2013.687.LSR. I sagen fik en 60-årig kvinde eftergivet sin studiegæld. Der blev især lagt vægt på, at der tidligere var afdraget et betydeligt beløb, der oversteg hovedstolen på gælden, samt omstændighederne omkring gældens opståen og indtjeningsforholdene tidligere, aktuelt og fremtidigt.

Det vil normalt ikke i sig selv være et socialt forhold eller andet forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever

ikke har fast fuldtidsarbejde,
er sæsonarbejdere, eller
er kunstnere eller lignende

og dermed ikke er i en økonomisk stabil situation.

Samspil med de almindelige eftergivelsesbetingelser

De almindelige kriterier, der indgår i en vurdering af eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5, som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, vil som udgangspunkt også være relevante i den samlede vurdering efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet.

Selvom betingelsen om afklarede økonomiske forhold i princippet ikke finder anvendelse ved eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, vil det, som en del af skyldnerens samlede forhold, altid være relevant at overveje skyldnerens økonomiske forhold i forbindelse med vurderingen af, om det er rimeligt at eftergive gælden. Dog skal økonomisk uafklarede forhold ikke i sig selv afskære eftergivelse, hvis det i øvrigt findes rimeligt at eftergive gælden.

Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, indeholder derfor ikke regler om, at der skal foretages en budgetvurdering af husstandens indkomstforhold eller af skyldnerens egne. Bestemmelsens anvendelsesområde er situationer, hvor sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse. Det er ikke hensigten, at der i sådanne situationer altid skal foretages en konkret betalingsevnevurdering. Det er derimod - som udgangspunkt - hensigten, at eftergivelse skal foretages ud fra et skøn, som vil afhænge af de konkrete forhold i sagen.

De forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, kan være af en sådan karakter, at ægtefællens/samleverens indkomstforhold er uden betydning. Det vil ikke i sig selv tale imod eftergivelse, at skyldnerens ægtefælle/samlever nægter at udlevere oplysninger til brug for sagen. Normalt vil det være muligt at træffe afgørelse uden disse oplysninger. Afgørelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, vil altid afhænge af en konkret vurdering af forholdene i sagen.

Friværdi i boligen hindrer ikke i sig selv eftergivelse, hvis der er sociale eller andre forhold, som i særlig grad taler for eftergivelse.

Hel eller delvis eftergivelse?

Vurderes det, at der kan meddeles eftergivelse på baggrund af sociale eller andre forhold, skal det bestemmes, om skyldner skal meddeles hel eller delvis eftergivelse. Se mere om denne vurdering i G.A.3.4.7.5.1 Hel eller delvis eftergivelse.

Gennemgang af eksempler på særlige forhold

Nedenstående eksempler skal anses som forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til, om eftergivelse kan ske efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Der er ikke tale om en udtømmende liste.

Myndighedsfejl og force majeure mv.

Eftergivelse i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 kan anvendes i tilfælde, hvor skyldnerens situation er opstået på grund af forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol og indflydelse, fx. ved myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende forhold. Det er ikke en forudsætning, at forholdende har direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdende har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation. Se SKM2017.272.LSR og SKM2012.647.BR til illustration.

Bemærk

Eftergives et skattebeløb på baggrund af myndighedsfejl, kan der eventuelt være grundlag for, at der skal ske tilbagebetaling af påløbne renter, som skyldner har betalt.

Særlige forhold, hvor det vil være urimeligt at give afslag på eftergivelse

Ud over situationer hvor skyldner ikke selv har haft kontrol over sin situation, kan eftergivelse efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6 komme på tale i særlige situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse.

Eksempler på dette kunne være:

Når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse, sammenhold med skyldnerens situation, medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. Se fx. SKM2010.102.LSR.
Situationer hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvis skyldner ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldner kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
Hvis ansøgningen om eftergivelse af gæld vedrører skattekrav i forbindelse med indsamlinger eller legater til godtgørende formål, der forspildes, hvis skattekravet fastholdes. Dette kunne fx. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld.
Hvis skyldnerens helbredsmæssige forhold taler for eftergivelse, fx. ved alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
At der foreligger andre sociale forhold hos skylder, der særlig grad kan tale for eftergivelse fx. hjemløshed, misbrug af alkohol eller stoffer, prostitution, fattigdom mv.

Eftergivelse for juridiske personer

Som nævnt ovenfor, kan juridiske personer blive meddelt eftergivelse efter reglen i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Kredsen af juridiske personer omfatter:

Selskaber.
Foreninger.
Selvejende institutioner.
Fonde eller lignende.

Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Fordringer der kan eftergives

Der kan som udgangspunkt ske eftergivelse af de samme fordringer for juridiske personer som for fysiske personer.

Eftergivelse for juridiske personer kan navnlig komme på tale, når det drejer sig om følgende typer af fordringer:

Selskabsskat.
Ikke afregnet A-skat, udbytteskat, royaltiskat mv.
Arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter.
Administrative bøder.
Renter, gebyrer mv.

Betingelser for eftergivelse

Eftergivelse af gæld til det offentlige kan meddeles juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Kravet "når forholdene i særlig grad taler derfor" viser, at adgangen til eftergivelse for juridiske personer er betydeligt mere begrænset end for fysiske personer. Der vil formentlig kun i meget få tilfælde kunne blive tale om hel eftergivelse af juridiske personers offentlige gæld.

Et eksempel på eftergivelse for juridiske personer findes i SKM2021.262.LSR. I sagen var et selskab ved en fejl kommet til at angive moms for 1. kvartal 2017 i stedet for 1. kvartal 2018. Da selskabet kort tid efter havde berigtiget fejlen, fandt Landsskatteretten, at det ville være urimeligt ikke at eftergive renter tilskrevet selskabets skattekonto på denne baggrund. Renterne skulle herefter eftergives efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Byretten
SKM2016.53.BR	Anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige ikke imødekommet, da der ikke forelå sociale eller andre forhold efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6.
SKM2012.647.BR	I 2008 var sagsøgerens avance ved salg af aktier blevet nedsat som følge af, at SKAT fandt, at aktierne ikke kunne indskydes skattefrit i det sagsøgende selskab. Sagsøgeren klagede over denne afgørelse og fik medhold i Landsskatteretten. Retten bemærkede, at adgangen til eftergivelse ifølge forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige var blevet udvidet. Herefter henviste retten til, at det af forarbejderne til selskabslovens § 30 fremgår, at formålet med rentebestemmelsen er at undgå, at en skatteyder spekulerer i at opnå en billig kredit ved at udskyde indbetalinger til SKAT. Retten fandt herefter, at det ville være urimeligt, at selskabet skulle bære et tab, der alene var en følge af SKATs ændringer af selskabets indkomstansættelser. Retten lagde vægt på, at selskabet havde selvangivet korrekt og indbetalt alle opkrævede beløb rettidigt, at selskabet ikke havde haft mulighed for at undgå udbetaling af den overskydende skat, og at selskabet ikke ved at handle på anden måde end sket havde kunnet undgå det økonomiske tab. Retten fandt herefter, at der forelå sådanne omstændigheder, der i særlig grad talte for, at de opkrævede renter blev eftergivet i et omfang, der svarede til skatteyderens tab. Retten bemærkede endvidere, at der hverken i lovteksten eller i bemærkningerne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, er holdepunkter for, at bestemmelsen ikke skulle kunne finde anvendelse i en sådan situation.	Det er Gældsstyrelsens vurdering, at afgørelsen ikke giver anledning til praksisændring. Dette er begrundet i, at afgørelsen er meget konkret begrundet i, at virksomheden er uden egen skyld.
Landsskatteretten
SKM2021.262.LSR	Et selskab havde d. 29. juni 2018 indberettet moms med 76.165 kr. for 1. kvartal 2017. Samme beløb blev indberettet i oktober 2018 for 1. kvartal 2018. Der var blevet tilskrevet renter på selskabets skattekonto efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1 og 2. Landsskatteretten fandt, at selskabets momsangivelse af 29. juni 2018 var en åbenlys fejl, og at det som følge heraf vil være urimeligt ikke at eftergive renter tilskrevet selskabets skattekonto på denne baggrund.
SKM2017.272.LSR	SKAT havde med urette returneret et rettidigt indbetalt beløb i udbytteskat. Beløbet var senere på ny indbetalt af klager. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for eftergivelse af påløbne morarenter og gebyr var opfyldt jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, idet det passerede alene skyldtes SKATs forhold. Landsskatteretten lagde til grund, at klager ikke havde opnået nogen forrentning af beløbet i perioden, indtil at det blev indbetalt på ny. Landsskatteretten fandt, at forholdet var at sidestille med forholdene i SKM2012.647.BR.
SKM2013.687.LSR	En 60-årig kvinde fik efter en konkret vurdering eftergivet sin studiegæld. Der blev især lagt vægt på, at der tidligere var afdraget et betydeligt beløb, der oversteg hovedstolen på gælden, samt omstændighederne omkring gældens opståen og indtjeningsforholdende tidligere, aktuelt og fremtidigt.
SKM2010.102.LSR	En skyldner var berettiget til eftergivelse af offentlig gæld henset til gældens beskaffenhed og omstændighederne omkring dens tilblivelse sammenhold med klagerens situation.