Indhold

Dette afsnit handler om vurderingen af, om klager har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i den materielle sag, eller om klager har fået medhold i mindre grad eller tabt den materielle sag.

Afsnittet indeholder:

Graden af medhold
Kriterier for vurdering
Medholdsvurderingen i sager om skattetvistbilæggelse
Vejledende udtalelse
Skattestyrelsens vurdering
Vurdering af graden af medhold instans for instans
Klageinstansen stadfæster en afgørelse fra tidligere instans
Oprindelig påstand
Efterregulering
Sagkyndig udtalelse
Genoptagelse ved Skatteankestyrelsen, skatteankenævn eller Landsskatteretten
Flere indkomstår behandlet under ét i klagesagen
Flere skattesubjekter
Forskudsvis udbetaling
Tvivlstilfælde
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Graden af medhold

Hvis den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med over 50 procent, har vedkommende som udgangspunkt fået medhold i overvejende grad. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med præcis 50 procent, er det derfor ikke medhold i overvejende grad.

Har den skatte- eller afgiftspligtige fået beløbsmæssigt medhold med 50 procent eller derunder, eller kan den beløbsmæssige værdi ikke eller kun vanskeligt opgøres, kan en række andre forhold dog betyde, at den skatte- eller afgiftspligtige efter en skønsmæssig vurdering af sagen må anses for at have fået overvejende eller fuldt medhold.

Eksempel

Der var ikke belæg for at lægge vægt på den skatteværdi ændringerne havde for den pågældende. Skatteankestyrelsen fandt ikke, at klager havde fået medhold i overvejende grad ved sagens afgørelse ved Landsskatteretten, da de påklagede forhøjelser beløbsmæssigt ikke var nedsat med mere end 50 procent. Se SKM2014.655.SANST.

Kriterier for vurdering

Hovedreglen for vurderingen af graden af medhold er den beløbsmæssige værdi i den materielle sag.

Hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke har fået beløbsmæssigt medhold med over 50 procent, kan en række andre kriterier tillægges vægt og medføre, at den skatte- eller afgiftspligtige må vurderes til at have opnået medhold i overvejende grad.

Eksempel

I eksemplet vurderes medholdsgraden i relation til det indkomstår, som sagen vedrører, uden hensyn til den afledte virkning for det efterfølgende år.

Landsskatteretten fandt, at da klagesagen vedrørte indkomståret 2001, og klageren beløbsmæssigt havde fået 100 procent medhold for dette år, skulle der ydes omkostningsgodtgørelse med 100 procent. Da klagesagen ikke vedrørte indkomståret 2002, var det uden betydning for sagen, at den skattepligtige for indkomståret 2002 ville blive beskattet med et tilsvarende beløb, som der var sket nedsættelse med for år 2001. Se SKM2008.668.LSR.

Andre kriterier der kan indgå i vurderingen er:

Niveau i klagesystemet
Sagens eventuelle vidererækkende betydning
Klagepunktets tyngde
Udfald i forhold til påstand

Niveau i klagesystemet

Det niveau, en sag er afgjort på i det administrative klagesystem eller ved domstolene, kan have betydning for vurderingen, da det siger noget om klagepunktets betydning for den samlede sag.

Er en sag, hvor et enkelt punkt af flere fx er gået helt til Højesteret før den skatte- eller afgiftspligtige får medhold, og der ikke er givet medhold i de øvrige klagepunkter ved tidligere instanser, kan klagepunktet for Højesteret evt. tillægges større vægt i den samlede vurdering.

Jo højre oppe i det administrative klage- eller domstolssystem punktet er prøvet, jo større vægt må det tillægges ved vurderingen.

Sagens eventuelle vidererækkende betydning

Hvis en sag har vidererækkende betydning for den godtgørelsesberettigede eller har principiel betydning for retstilstanden på området generelt, må dette moment også tillægges vægt ved vurderingen.

Eksempel

Vedrører en sag afskrivningsgrundlaget med mere, skal det fremtidige provenu af ændringerne indgå i vurderingen af graden af medhold.

Klagepunktets tyngde

Udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på et klagepunkt kan indikere punktets vægt i vurderingen af medhold.

Udfald i forhold til påstand

Udfaldet af sagen skal sættes i forhold til den skatte- og afgiftspligtiges påstand ved den pågældende instans. Bliver der fx under behandlingen af sagen i klageinstansen tale om, at klageinstansen vil foretage en højere skatteansættelse end den, der er påklaget, skal udfaldet af sagen sættes i forhold til den højere skatteansættelse, når den skatte- eller afgiftspligtige ikke er enig i forhøjelsen.

Inddrager klageinstansen på eget initiativ forhold, som den tidligere instans har givet den skatte- eller afgiftspligtige medhold i, eller helt nye forhold, bør disse som hovedregel ikke påvirke medholdsvurderingen af de påklagede forhold, hvis den skatte- eller afgiftspligtige er enig med instansen om de forhold, som instansen har taget op. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke er enig i de nye forhold, bør forholdene indgå i den samlede medholdsvurdering på linje med de øvrige forhold, som den skatte- eller afgiftspligtige har påklaget for instansen.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at det spørgsmål, der var blevet hjemvist af landsretten, måtte anses for at være et bispørgsmål i sagen materielt og beløbsmæssigt. Landsskatteretten lagde vægt på, at klager hverken helt eller delvist fik medhold i sagens hovedspørgsmål og blev pålagt at betale sagsomkostninger. Landsskatteretten fandt heller ikke, at klager havde fået medhold i spørgsmål, der var principielle eller generelt af betydning for retstilstanden. Der skulle ydes omkostningsgodtgørelse med 50 pct. Se SKM2021.63.LSR.

Eksempel

Byretten fandt ikke, at sagsøgerens subsidiære påstand, der fremkom under sagens behandling, skulle indgå i vurderingen af medholdholdsgraden. Se SKM2015.477.BR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at udfaldet af en efterfølgende sag om omgørelse var uden betydning for medholdsvurderingen i en klagesag vedrørende spørgsmålet om genoptagelse. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Skatteforvaltningen ikke i den påklagede afgørelse havde taget stilling til spørgsmålet om omgørelse. Landsskatteretten havde således ikke kompetence til at behandle spørgsmålet. Manglende vejledning om muligheden for omgørelse kunne ikke føre til andet resultat. Se SKM2014.346.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at der var opnået fuldt medhold i forhold til indholdet af den principale påstand for skatteankenævnet. Det forhold, at der i denne sag ikke var opnået medhold i den subsidiære påstand kunne ikke ændre herved. Landsskatteretten tog udgangspunkt i den påstand, der var fremsat ved skatteankenævnet. Se SKM2013.466.LSR.

Medholdsvurdering ved hjemvisning

Hvis Skatteministeriet viderefører en sag, vil godtgørelsen til sagkyndig bistand ved hjemvisningsinstansen være 100 procent. Se SFL § 52, stk. 2, 4. pkt.

I andre sager end dem, som Skatteministeriet viderefører, beror godtgørelsesprocenten på, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede opnår medhold i den sag, som klage- eller retsinstansen hjemviser.

Eksempel

►I en skattesag ved Østre Landsret blev der ikke opnået medhold i overvejende grad i påstandene, således som de blev nedlagt ved ankesagens start.

I sagen om omkostningsgodtgørelse fandt byretten, at Skatteankestyrelsen i klagesagen om omkostningsgodtgørelse havde truffet afgørelse i overensstemmelse med retsgrundlaget og de faktiske forhold, og efter inddragelse af sagens øvrige forhold foretaget en samlet skønsmæssig vurdering af medholdsgraden. Det forhold, at der under ankesagen om skatteansættelserne blev nedlagt en mere subsidiær påstand om hjemvisning kunne derfor ikke føre til et andet resultat. Se SKM2022.619.BR◄

Tilbagekaldelse af klage

Det er ikke et krav for at opnå omkostningsgodtgørelse, at den godtgørelsesberettigede gennemfører sagen til en formel afgørelse.

Frafaldes en klage i en skatte- eller afgiftssag helt eller delvist, skal vurderingen af medhold foretages på grundlag af resultatet af frafaldet i forhold til påstanden ved instansen.

Tilbagekaldelse af klage sker eksempelvis ved genoptagelse af 1. instansens afgørelse, jf. SFL § 35 a, stk. 5.

Hvis en klagesag om ejendomsvurdering eller klagesag om afslag på genoptagelse af ejendomsvurdering trækkes tilbage, vil der kunne udbetales 50 procent omkostningsgodtgørelse, hvis sagen i øvrigt er godtgørelsesberettiget efter SFL § 55. Udbetaling af kompensationsbeløb efter EVL § 74 anses ikke for at være en del af udfaldet af en klagesag eller en sag ved domstolene.

Forlig

Indgås der forlig ved domstolene i en skatte- eller afgiftssag, skal indholdet af forliget sættes i forhold til påstanden.

Eksempel

Ved medholdsvurderingen sammenholdt Landsskatteretten det indgåede forlig med de påstande, der var nedlagt i stævningen, og foretog samtidigt en samlet vurdering af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Se SKM2019.532.LSR.

Medhold i den subsidiære påstand

Får den skatte- eller afgiftspligtige alene medhold i den subsidiære påstand, så er der ikke tale om fuldt medhold.

Om der eventuel er tale om overvejende medhold beror på en konkret vurdering af sagen, hvor den beløbsmæssige værdi, jf. hovedregel vejer tungt, men hvor andre kriterier ligeledes indgår.

Medholdsvurderingen i sager om skattetvistbilæggelse

Vurderingen af om skatteyderen har fået medhold eller ikke medhold foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat har medført. Der er tale om en konkret vurdering.

Eksempel

Skatteforvaltningen har oprindeligt forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst med 100.000 kr., hvilket for skatteyderen har medført dobbeltbeskatning i forhold til en anden stat. Der er på baggrund af skattetvistbilæggelsessagen enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 25.000 kr., hvilket skatteyderen accepterer. Skatteyderen må anses for at have fået overvejende medhold i skattetvistbilæggelsessagen og er derfor berettiget til at få sine udgifter til sagkyndig bistand mv. godtgjort med 100 pct.

Eksempel

Skatteforvaltningen har oprindeligt forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst med 100.000 kr., hvilket for skatteyderen har medført dobbeltbeskatning i forhold til en anden stat. Der er enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 75.000 kr. Skatteyderen har i denne situation ikke fået overvejende medhold og er derfor alene berettiget til 50 pct. i omkostningsgodtgørelse.

Accepterer skatteyderen ikke aftalen mellem staterne, og opnår skatteyderen efterfølgende i en dansk klage-eller retssag overvejende eller fuldt medhold i sagen og dermed 100 pct. i omkostningsgodtgørelse, vil der ske efterregulering af godtgørelsen til sagkyndig bistand mv. i skattetvistbilæggelsessagen, således at udgifterne også her godtgøres med 100 pct. Dette forudsætter, at klagepunkterne er de samme også i den efterfølgende klage- eller retssag. Der henvises til afsnittet A.A.13.6. under Efterregulering.

Vejledende udtalelse

Den administrative klageinstans, der træffer afgørelse i den materielle skatte - eller afgiftssag, kommer med en vejledende udtalelse om graden af medhold. Se SFL § 56, stk. 1. Se afsnittet A.A.13.7 udtalelse fra den administrative myndighed.

Eksempel

Landsskatteretten afviste en klage, idet skatteankenævnets nægtelse af at afgive en udtalelse om medholdsgrad ikke kunne anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Se SKM2010.602.LSR.

Skattestyrelsens vurdering

I forbindelse med en ansøgning om omkostningsgodtgørelse foretager Skattestyrelsen en selvstændig vurdering af graden af medhold. Hvis Skattestyrelsen er uenig i Skatteankestyrelsens vejledende udtalelse, skal det fremgå af afgørelsen om omkostningsgodtgørelse.

Vurderingen af graden af medhold instans for instans

Vurderingen af graden af medhold foretages instans for instans. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige opnår overvejende eller fuldt medhold ved en instans, godtgøres udgifterne til sagkyndig bistand mv. ved den pågældende instans med 100 procent. Se afsnit A.A.13.11 om vurdering af salærkrav.

Eksempel

►Ved ankestævningen til Østre Landsret nedlagde skatteyderen de samme påstande i skattesagen, som ved byretten. Ved den efterfølgende replik blev der i ankesagen nedlagt en mere subsidiær påstand om hjemvisning.

I sagen om omkostningsgodtgørelse fandt byretten, at vurderingen af medhold skulle foretages instans for instans i relation til de punkter, der havde været fremme ved sagens start ved hver instans. Skatteyder havde ikke fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i sine påstande, sådan som de blev nedlagt ved ankesagens start. Heller ikke efter en samlet vurdering kunne skatteyder anses for at have opnået medhold i overvejende grad. Se SKM2022.619.BR.◄

Eksempel

SKM2016.396.BR. Sagen angår spørgsmålet, om en skatteyder var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse i forbindelse med en sags behandling i Landsskatteretten, jf. SFL § 52, stk. 1.

Skatteforvaltningen havde forhøjet skatteyderens momstilsvar for årene 2008-2010, da skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen, herunder de særlige fakturakrav. Skatteyderen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der stadfæstede Skatteforvaltningens afgørelse.

Skatteforvaltningen genoptog efter skatteyderens anmodning sagen, og skatteyderen fremsendte i forbindelse med genoptagelsen berigtigede fakturaer til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen fastholdt den oprindelige afgørelse, og skatteyderen påklagede også denne afgørelse til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen med de berigtigede fakturaer opfyldte betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen, og gav derfor skatteyderen medhold.

Skatteyderen havde alene fået dækket 50 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med den første landsskatteretssag, da skatteyderen hverken havde fået fuldt eller overvejende medhold. Skatteyderen mente dog, at der var tale om den samme sag, hvorfor skatteyderen påstod at være berettiget til at få dækket 100 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand, da skatteyderen havde fået fuldt medhold i den senere landsskatteretssag.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde ret til at få dækket 100 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med den første landsskatteretssag, da skatteyderen hverken havde fået fuldt eller overvejende medhold i den sag. Retten bemærkede, at det forhold, at Landsskatterettens afgørelser vedrørte den samme afgiftsperiode, de samme biler og de samme parter, ikke kunne føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Eksempel

Landsskatteretten udtalte, at vurderingen af, om klageren har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, skal ske instans for instans ud fra den eller de påstande, som klageren har nedlagt for den pågældende klageinstans. Da klager i forbindelse med sin klagesag for Landsskatteretten ikke havde fået medhold i nogen grad i forhold til den påstand, der var fremsat for retten, var klageren alene berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 procent af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Det kunne ikke ændre herved, at den påklagede forhøjelse ved Landsskatteretten alene udgjorde en lille del af en væsentlig større samlet forhøjelse, som var blevet nedsat ved skatteankenævnet. Se SKM2013.510.LSR.

Eksempel

Landsretten fastslog, at vurderingen af, om en skattepligtig havde vundet sagen i overvejende grad, skulle foretages instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige oprindeligt nedlagde for den pågældende instans. Se SKM2005.358.ØLR.

Viderefører myndighederne en sag

Viderefører myndighederne en sag, som den skatte- og afgiftspligtige har vundet i de tidligere klageinstanser, og som den skatte- og afgiftspligtige nu taber, skal der udbetales 100 procent godtgørelse for de instanser, hvor der er vundet, selvom ansøgningen først indgives efter den instans, hvor sagen tabes.

Klageinstansen stadfæster en afgørelse fra tidligere instans

Stadfæstes en afgørelse fra den tidligere instans, vil der som udgangspunkt alene blive ydet omkostningsgodtgørelse med 50 procent af udgifterne til sagkyndig bistand m.v. ved klageinstansen. Dette på trods af, at den skatte- eller afgiftspligtige har fået overvejende medhold ved den tidligere instans.

Eksempel

Eksemplet viser vurderingen af medhold, når afgørelsen fra den tidligere instans stadfæstes.

En skattepligtig klager over et punkt i skatteansættelsen til skatteankenævnet, som giver medhold med 60 procent, og der ydes 100 procent i omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv. ved klagen for skatteankenævnet. Den skattepligtige klager over samme punkt til Landsskatteretten, der stadfæster skatteankenævnets afgørelse. Ved stadfæstelse af skatteankenævnets afgørelse anses sagen for tabt for Landsskatteretten og der ydes 50 procent omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv. til behandlingen i Landsskatteretten.

Oprindelig påstand

Ændrer den skatte- eller afgiftspligtige sin påstand undervejs, er det fortsat den oprindelige påstand i klagen til den pågældende instans, der sammenholdes med afgørelsen ved vurderingen af medholdsgraden, og ikke de ændrede påstande. Se bekendtgørelse nr. 2051 af 11. november 2021, §§ 2 og 3.

Eksempel

Eksemplet viser, at det er den oprindelige påstand, der indgår i vurderingen af medholdsgraden.

Ved vurderingen af hvilken påstand, der skulle danne grundlag for en bedømmelse af, om der i en sag ved Landsskatteretten var givet klageren medhold i overvejende grad, udtalte retten, at "sagen" i SFL § 52, stk. 1, må forstås som den del af en påklaget afgørelse, som klageinstansen har påbegyndt en klagebehandling af. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at det er den oprindelige påstand ved indgivelse af klagen, der skal lægges til grund ved vurderingen af medholdsgraden, og ikke en evt. ændret påstand efter en behandling i klageinstansen var påbegyndt. Se SKM2009.573.LSR.

Eksempel

Landsretten fandt ikke, at appellanten i en række sager ved Landsskatteretten havde fået medhold i overvejende grad og derfor var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse.

Appellanten var i de underliggende sager blevet anset for at være næringsskattepligtig og havde fået foretaget ansættelser af sin næringsindkomst. Appellanten påklagede disse ansættelser til Landsskatteretten. Klagesagerne for Landsskatteretten vedrørte, hvorvidt appellanten var næringsskattepligtig, hvornår skattepligten i givet fald var indtrådt og hvilken indgangsværdi appellantens pantebrevsbeholdning i så fald havde, men ikke de ligningsmæssige konsekvenser heraf. Landsskatterettens kendelser nødvendiggjorde en efterfølgende behandling af sagerne ved Skatteforvaltningen.

Landsretten fandt ikke, at det forhold, at næringsindkomsten ved denne efterfølgende behandling af sagerne blev nedsat med over 50 procent i forhold til de oprindelige ansættelser, kunne føre til, at appellanten kunne anses for at have opnået medhold i overvejende grad. Se SKM2013.415.ØLR.

Efterregulering

Skattestyrelsen skal foretage en samlet vurdering af graden af medhold. En regulering af godtgørelse ved tidligere instanser vil bero på en vurdering af sagen ved de tidligere instanser i forhold til udfaldet ved sidste instans, herunder om klagepunkterne er de samme ved alle de administrative klageinstanser. Den samlede vurdering har betydning for, i hvilken udstrækning, der evt. skal foretages en efterregulering af allerede udbetalt omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand mv. ved sagens førelse ved de forudgående instanser.

Har en skatte- eller afgiftspligtig fået fuldt medhold ved en instans, og udgifterne til sagkyndig bistand er godtgjort med 100 procent, er det ikke ensbetydende med, at der skal foretages en efterregulering af udbetalt omkostningsgodtgørelse for tidligere instanser.

Indgår det/de vundne klagepunkter med en tilstrækkelig tyngde, så den skatte- eller afgiftspligtige ud fra en samlet vurdering af sagen, ved den tidligere instans må anses for at have vundet i overvejende grad, vil der skulle foretages en efterregulering af tidligere godtgørelser, så dækningsgraden samlet set bliver på 100 procent.

Ved opgørelse af graden af medhold, skal der i det samlede medhold medregnes alle de påstande, der er fremført og vundet ved den pågældende instans. Både medhold vundet ved den pågældende instans og senere klageinstanser medregnes.

Eksempel

Skemaet viser opgørelse af graden af medhold

	Påstand	Medhold
Skatteankenævnet	100.000 kr.	50.000 kr.
Landsskatteretten	50.000 kr. (resterende)	25.000 kr.
Byretten	25.000 kr. (resterende)	12.500 kr.

Medholdsgraden er opgjort således:

Skatteankenævnet:

Påstanden på 100.000 kr. i forhold til medhold på 87.500 kr. (50.000 plus 25.000 plus 12.500). Det giver medhold i overvejende grad (87,5 procent).

Landsskatteretten:

Påstanden på 50.000 kr. i forhold til medhold på 37.500 kr. (25.000 plus 12.500). Det giver medhold i overvejende grad (75 procent).

Byretten:

Påstanden på 25.000 kr. i forhold til medhold på 12.500 kr. Det giver medhold i mindre grad (50 procent).

I sagen ved skatteankenævnet ydes godtgørelse med 100 procent, idet der i påstanden over for skatteankenævnet på de 100.000 kr. er givet medhold med 87.500 kr. ved den pågældende klageinstans og senere klageinstanser.

Ved Landsskatteretten ydes der ligeledes godtgørelse med 100 procent, da der i påstanden på 50.000 kr. er givet medhold med 37.500 kr. ved Landsskatteretten og byretten. Medhold ved skatteankenævnet skal ikke medregnes, da det ikke er en del af påstanden over for Landsskatteretten.

Ved byretten ydes der kun godtgørelse med 50 procent, da der kun er givet medhold i mindre grad. Medhold ved skatteankenævnet og Landsskatteretten skal ikke medregnes, da det er tidligere klageinstanser og ikke en del af klagen for byretten.

Bemærk

Der kan ikke foretages efterregulering til skade for den skatte- eller afgiftspligtige.

Har en skatte- eller afgiftspligtig fået medhold i overvejende grad ved første klageinstans og kun fået medhold i mindre grad eller tabt sagen i den næste klageinstans, kan der ikke ske efterregulering i allerede udbetalt omkostningsgodtgørelse ved den tidligere klageinstans.

Renter

Efterregulering af omkostningsgodtgørelse sker uden beregning af renter.

Sagkyndig udtalelse

Der ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand m.v., om hvorvidt en afgørelse i en klage eller domstolssag skal påklages eller prøves ved domstolene. Den sagkyndige udtalelse følger godtgørelsesmæssigt den klagesag, hvis resultat udtalelsen vedrører.

Genoptagelse ved Skatteankestyrelsen, skatteankenævn eller Landsskatteretten

Genoptagelsessagen og ansættelsessagen anses godtgørelsesmæssigt som to selvstændige sager.

Udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med anmodning om genoptagelse af Skatteankestyrelsens, skatteankenævnets eller Landsskatterettens egen tidligere afgørelse godtgøres med 100 procent, hvis sagen bliver genoptaget.

Flere indkomstår behandlet under ét i klageinstansen

Hvis klagen indeholder flere indkomstår, og klageinstansen behandler alle indkomstår samlet/som én sag, skal medholdsvurderingen ske samlet for alle indkomstårene.

Eksempel

Skatteforvaltningen havde forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1998 - 2001 ved 4 separate afgørelser. Samtlige afgørelser blev påklaget til skatteankenævnet, der tog stilling ved en afgørelse, der omfattede alle de 4 indkomstår. Ved bedømmelsen af, om klageren havde fået medhold i overvejende grad i skatteankenævnet, antoges der at have foreligget en sag for skatteankenævnet, der omfattede alle 4 indkomstår. Se SKM2008.157.LSR.

Flere skattesubjekter

Ved vurdering af graden af medhold skal der ikke tages hensyn til betydningen for andre skattesubjekter end det skattesubjekt, klagesagen direkte vedrører.

Eksempel

Landsskatteretten er af den opfattelse, at ved vurderingen af, om interessentskabet havde fået medhold i overvejende grad i en momssag, kunne det ikke tillægges vægt, at en af interessenterne som en konsekvens af klagesagen efterfølgende fik nedsat sin skatteansættelse. Se SKM2009.279.LSR.

Forskudsvis udbetaling

Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at undersøge spørgsmålet om medholdsgraden, kan Skattestyrelsen forskudsvis udbetalte omkostningsgodtgørelse med 50 procent. Se afsnit A.A.13.11 om vurdering af salærkrav.

Tvivlstilfælde

Hvis Skattestyrelsen efter nærmere undersøgelser m.m. er i tvivl om, hvorvidt den skatte- eller afgiftspligtige har fået medhold i overvejende eller mindre grad, skal tvivlen komme den skatte- eller afgiftspligtige til gode.

Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2013.415.ØLR	Landsretten fandt ikke, at appellanten i en række sager ved Landsskatteretten havde fået medhold i overvejende grad og således var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse. Appellanten var i de underliggende sager blevet anset for at være næringsskattepligtig og havde fået foretaget ansættelser af sin næringsindkomst. Appellanten påklagede disse ansættelser til Landsskatteretten. Klagesagerne for Landsskatteretten vedrørte, hvorvidt appellanten var næringsskattepligtig, hvornår skattepligten i givet fald var indtrådt, og hvilken indgangsværdi appellantens pantebrevsbeholdning i så fald havde, men ikke de ligningsmæssige konsekvenser heraf. Landsskatterettens kendelser nødvendiggjorde en efterfølgende behandling af sagerne ved Skatteforvaltningen. Landsretten fandt ikke, at det forhold, at næringsindkomsten ved denne efterfølgende behandling af sagerne blev nedsat med over 50 procent i forhold til de oprindelige ansættelser, kunne føre til at appellanten kunne anses for at have opnået medhold i overvejende grad.	Ikke medhold i overvejende grad
SKM2005.358.ØLR	Landsretten fastslog, at vurderingen af, om en skattepligtig havde vundet sagen i overvejende grad, skulle foretages instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige oprindeligt nedlagde for den pågældende instans. Medholdsgraden pr. instans	Ikke medhold i overvejende grad
Byretsdomme
►SKM2022.619.BR◄	►Sagen angik, om en skatteyder havde krav på omkostningsgodtgørelse, jf. SFL § 52, stk. 1, med 100 procent som følge af, at han havde fået overvejende medhold i den materielle sag. Skatteyderen havde ved klagesagens behandling for byretten nedlagt principal påstand om, at hans aktieindkomst for indkomstårene 2006 og 2007 skulle nedsættes til 0 kr. Subsidiært havde skatteyderen nedlagt påstand om, at aktieindkomsten skulle nedsættes til et af retten fastsat mindre beløb. Ved byrettens dom af 14. januar 2014 blev Skatteministeriet frifundet. I ankestævningen til Østre Landsret nedlagde skatteyderen samme påstande som for byretten. I forbindelse med replikken i ankesagen nedlagde skatteyderen en mere subsidiær påstand om at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Østre Landsret tog påstanden om hjemvisning til fornyet behandling hos SKAT til følge. Skatteyderen påstod på denne baggrund at være berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 procent som følge af, at han havde fået overvejende medhold i den materielle sag. Retten fandt, at vurderingen af, om en skatteyder har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, skal foretages instans for instans i relation til de punkter, som har været fremme ved sagens start ved hver instans. Retten stadfæstede, at det var de påstande skatteyder havde nedlagt i ankestævningen ved sagens anlæggelse, der skulle sammenholdes med udfaldet af Østre Landsrets dom. Da skatteyder ikke havde nedlagt påstand om hjemvisning i ankestævningen, indgik påstanden om, at sagen hjemvises, ikke i vurderingen af, om klageren havde opnået medhold i overvejende grad. Skatteyderen havde ikke fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i sine påstande, sådan som de blev nedlagt ved ankesagens start. Heller ikke efter en samlet vurdering kunne skatteyderen anses for at have fået medhold i overvejende grad. I den forbindelse udtalte retten, at Skatteankestyrelsen havde truffet sine afgørelser i overensstemmelse med retsgrundlaget og de faktiske forhold. Skatteankestyrelsen havde efter inddragelse af sagens øvrige forhold foretaget en samlet, skønsmæssig vurdering, hvorefter skatteyderen ikke kunne anses for at have fået medhold i overvejende grad. Retten fandt desuden ikke grundlag for at antage, at Skatteankestyrelsens afgørelser var baseret på ulovlige kriterier, eller at Skatteankestyrelsen havde undladt at inddrage relevante forhold i afvejningen. Skatteankestyrelsen var overladt et skøn ved vurderingen, og retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.◄
SKM2016.396.BR	Sagen angår spørgsmålet, om en skatteyder var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse i forbindelse med en sags behandling i Landsskatteretten, jf. SFL § 52, stk. 1. Skatteforvaltningen havde forhøjet skatteyderens momstilsvar for årene 2008-2010, da skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen, herunder de særlige fakturakrav. Skatteyderen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der stadfæstede Skatteforvaltningens afgørelse. Skatteforvaltningen genoptog efter skatteyderens anmodning sagen, og skatteyderen fremsendte i forbindelse med genoptagelsen berigtigede fakturaer til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen fastholdt den oprindelige afgørelse, og skatteyderen påklagede også denne afgørelse til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen med de berigtigede fakturaer opfyldte betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen, hvorfor Landsskatteretten gav skatteyderen medhold. Skatteyderen havde alene fået dækket 50 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med den første landsskatteretssag, da skatteyderen hverken havde fået fuldt eller overvejende medhold. Skatteyderen mente dog, at der var tale om den samme sag, hvorfor skatteyderen påstod at være berettiget til at få dækket 100 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand, da skatteyderen havde fået fuldt medhold i den senere landsskatteretssag. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde ret til at få dækket 100 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med den første landsskatteretssag, da skatteyderen hverken havde fået fuldt eller overvejende medhold i den sag. Retten bemærkede, at det forhold, at Landsskatterettens afgørelser vedrørte den samme afgiftsperiode, de samme biler og de samme parter, ikke kunne føre til et andet resultat. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
SKM2015.477.BR	Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren havde opnået medhold i overvejende grad i forbindelse med behandlingen af en klagesag ved Landsskatteretten, således at han var berettiget til godtgørelse på 100 procent af udgifter til sagkyndig bistand, jf. SFL § 52, stk. 1. Klagesagen for Landsskatteretten havde først og fremmest vedrørt spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren skulle anses for næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom i relation til erhvervelsen og videresalget af to ejendomme. Landsskatteretten gav ikke sagsøgeren medhold i denne principale påstand om, at han ikke skulle beskattes som næringsdrivende. Retten fandt derfor ikke, at sagsøgeren kunne anses for at have fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad ved Landsskatteretten, og retten fandt derfor ikke, at sagsøgeren var berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 procent. Den omstændighed, at sagsøgeren i forbindelse med klagesagen ved Landsskatteretten havde nedlagt en subsidiær påstand om, at avancen skulle nedsættes, som førte til en nedsættelse af avancen med 53,30 procent i forhold til Skatteforvaltningens oprindelige forhøjelse, kunne ikke føre til noget andet resultat.	Ikke medhold i overvejende grad
Landsskatteretskendelser
SKM2021.63.LSR	Landsskatteretten fandt, at hjemvisning som hovedregel må anses for medhold i overvejende grad, jf. SFL § 52, stk. 1, 2. pkt., men fandt, at dette udgangspunkt måtte fraviges i den pågældende sag, hvor det spørgsmål, der blev hjemvist af landsretten, måtte anses for at være et bispørgsmål i sagen både materielt og beløbsmæssigt. Landsskatteretten lagde vægt på, at klager hverken helt eller delvist fik medhold i sagens hovedspørgsmål og blev pålagt at betale sagsomkostningerne, og at han således af landsretten var anset for at være den tabende part i retssagen. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at klager havde opnået medhold i spørgsmål, der måtte anses for principielle eller generelt havde betydning for retstilstanden. På denne baggrund stadfæstedes SKATs afgørelse om, at der blev ydet omkostningsgodtgørelse med 50 pct.	Ikke overvejende medhold
SKM2019.532.LSR	En sag ved domstolene om et selskabs skattepligt til Danmark endte med et forlig, hvor Danmark blev tilkendt 80 procent og Tyskland 20 procent af beskatningsretten. I en efterfølgende klagesag om omkostningsgodtgørelse fandt Landsskatteretten, at klager ved forliget ikke havde opnået medhold i overvejende grad i de påstande, der var nedlagt i stævningen. Landsskatteretten inddrog endvidere spørgsmålet om forligets betydning for klageren samt fordelingen af sagsomkostningerne. På grundlag af en samlet vurdering af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde fået medhold i overvejende grad ved forliget. Der var derfor ikke grundlag for 100 procent omkostningsgodtgørelse.	Ikke medhold i overvejende grad ved forlig
SKM2014.346.LSR	Landsskatteretten fandt, at udfaldet af en efterfølgende sag om omgørelse var uden betydning for medholdsvurderingen i en klagesag vedrørende spørgsmålet om genoptagelse. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Skatteforvaltningen ikke i den påklagede afgørelse havde taget stilling til spørgsmålet om omgørelse. Landsskatteretten havde således ikke kompetence til at behandle spørgsmålet. Manglende vejledning om muligheden for omgørelse kunne ikke føre til andet resultat.	Ikke medhold
SKM2013.510.LSR	Landsskatteretten udtalte, at vurderingen af, om klageren har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, skal ske instans for instans ud fra den eller de påstande, som klageren har nedlagt for den pågældende klageinstans. Da klager i forbindelse med sin klagesag for Landsskatteretten ikke havde fået medhold i nogen grad i forhold til den påstand, der var fremsat for retten, var klageren alene berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 procent af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Det kunne ikke ændre herved, at den påklagede forhøjelse ved Landsskatteretten alene udgjorde en lille del af en væsentlig større samlet forhøjelse, som var blevet nedsat ved skatteankenævnet. Medholdsgraden pr. instans	Ikke medhold i overvejende grad
SKM2013.466.LSR	Landsskatteretten fandt, at der var opnået fuldt medhold i forhold til indholdet af den principale påstand for skatteankenævnet. Det forhold, at der i denne sag ikke var opnået medhold i den subsidiære påstand kunne ikke ændre herved. Landsskatteretten tog udgangspunkt i den påstand, der var fremsat ved skatteankenævnet. Påstand i forhold til udfald	Medhold i principal påstand
SKM2010.602.LSR	Landsskatteretten afviste klagen, idet skatteankenævnets nægtelse af at afgive en udtalelse om medholdsgrad ikke kunne anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Afvisning	Sagen afvist
SKM2009.573.LSR	Landsskatteretten fandt, at det er den oprindelige påstand ved indgivelse af klagen, der skal lægges til grund ved vurderingen af medholdsgraden, og ikke en evt. ændret påstand efter en behandling i klageinstansen var påbegyndt. Medholdsvurderingen i forhold til påstanden	Ikke medhold i overvejende grad
SKM2009.279.LSR	Landsskatteretten er af den opfattelse, at ved vurderingen af, om interessentskabet havde fået medhold i overvejende grad i en momssag, kunne det ikke tillægges vægt, at en af interessenterne som en konsekvens af klagesagen efterfølgende fik nedsat sin skatteansættelse. Flere skattesubjekter	Ikke medhold i overvejende grad
SKM2008.668.LSR	Landsskatteretten fandt, at da klagesagen vedrører indkomståret 2001 og klageren beløbsmæssigt havde fået 100 procent medhold for dette år, skulle der ydes 100 procent omkostningsgodtgørelse. Da klagesagen ikke vedrørte indkomståret 2002, var det uden betydning for sagen, at den skattepligtige for indkomståret 2002 ville blive beskattet med det tilsvarende beløb, som der var sket nedsættelse med for år 2001. Vurdering af graden af medhold	Fuldt medhold
SKM2008.157.LSR	Skatteforvaltningen havde forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1998 - 2001 ved 4 separate afgørelser. Samtlige afgørelser blev påklaget til skatteankenævnet, der tog stilling ved en afgørelse, der omfattede alle de 4 indkomstår. Ved bedømmelsen af, om klageren har fået medhold i overvejende grad i skatteankenævnet, antoges der at have foreligget en sag for skatteankenævnet omfattende alle 4 indkomstår. Flere indkomstår behandlet under et	Medhold i overvejende grad
Skatteankestyrelsen
SKM2014.655.SANST	Ved vurderingen af, om en person omfattet af SFL § 53 beløbsmæssigt har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er det afgørende, om de påklagede forhøjelser af indkomsten er nedsat med mere end 50 procent. Der er ikke belæg for at lægge vægt på den skatteværdi ændringerne har for den pågældende.	Ikke medhold i overvejende grad