Indhold

Ved lov nr. 531 af 27. marts 2021 (bl.a. om beskatning ved et selskabs skift af status til investeringsselskab og skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster) er der foretaget ændringer, som har betydning for  investeringsselskaber.

Ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021 er der foretaget flere ændringer i SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Der er også i lov nr. 1179 af 8. juni 2021 foretaget ændringer i selskabsskatteloven, som har betydning for investeringsselskaber. I denne vejledning beskrives de nye regler. 

I dette afsnit beskrives, hvad et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, stk. 1, er.

Afsnittet indeholder:

• Resume
• Regel
• Omfattede selskaber og foreninger m.fl.
• Hvilke selskaber er omfattet af Rådets investeringsforeningsdirektiv?
• Hvilke selskaber er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF?
• Hvilke danske selskaber omfattes af ABL § 19?
• Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen
• Eksempler på afgørelser efter den nuværende formulering af ABL § 19
• Eksempler på afgørelser efter den tidligere formulering af ABL § 19 
• Overgang til beskatning efter ABL § 19
• Overgang fra obligationsbaseret til aktiebaseret investeringsselskab og omvendt
• Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• afsnit C.B.4.2 "Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde mv." hvor det beskrives, hvordan udbytter og de årlige værdistigninger/-fald beskattes.
• afsnit C.B.4.3 "Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab"
• afsnit C.D.1.1.10.8.6 "Opdeling af minimumsbeskattet afdeling i andelsklasser - vedtægtsændring"
• afsnit C.D.1.6.4 "Overgang mellem andre beskatningsformer".

Resume

Hvis et selskab (herunder en SIKAV), en investeringsforening eller en værdipapirfond m.fl. er omfattet af definitionen i ABL § 19, stk. 1, er selskabet som udgangspunkt skattefrit. Hvis et i Danmark hjemmehørende selskab udlodder udbytte til investeringsselskabet, skal det udloddende selskab dog indeholdes 15 pct. i udbytteskat. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19 og KSL § 65, stk. 6. Ved lov nr. 531 af 27. marts 2021 er selskaber, foreninger mv som er omfattet af ABL § 19 blevet skattepligtige af visse renter og kursgevinster med virkning for renter, der erhverves den 11. november 2020 eller senere, og kursgevinster, der oppebæres den 11. november 2020 eller senere.

Investorerne i et selskab, som er omfattet af ABL § 19, stk. 1, lagerbeskattes. Det vil sige, at investorerne hvert år beskattes af de gevinster eller tab, der har været i selskabet, uanset om der sker udlodning eller ej. 

Regel

Et investeringsselskab, som defineret i ABL § 19, stk. 1, er som udgangspunkt skattefrit. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Ved lov nr. 531 af 27. marts 2021 er investeringsselskaber omfattet af ABL § 19 blevet skattepligtige af visse renter og kursgevinster med virkning for renter, der erhverves den 11. november 2020 eller senere, og kursgevinster, der oppebæres den 11. november 2020 eller senere.

SEL § 3, stk. 1, nr. 19 omfatter ikke følgende:

• kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
• investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.

Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en kontoførende investeringsforening er opdelt i andelsklasser, og forskellen ikke består i at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV'en/værdipapirfonden omfattet af reglerne i ABL § 19. 

Investeringsselskaber omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, skal betale 15 pct. i udbytteskat af udbytter, som modtages fra selskaber, som er hjemmehørende i Danmark. 

De skal dog ikke beskattes af følgende:

• • udbytte fra egne aktier
  • udbytte af aktier i investeringsselskabets administrationsselskab
  • udbytte fra et andet dansk investeringsselskab, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19
  • udbytte fra et minimumsbeskattet investeringsselskab, omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, der har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Med virkning for udbytter, der kan henføres til indkomst oppebåret af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, den 1. januar 2022 eller senere, og som udloddes til investorerne den 1. januar 2022 eller senere, skal der ikke indeholdes udbytteskat af udbytter fra minimumsbeskattede investeringsinstituttet. Det vil således efter lovændringer være alle udlodninger fra alle minimumsbeskattede investeringsinstitutter til investeringsselskaber, hvor der ikke skal betales udbytteskat. Se lov nr. 1181 af 8. juli 2021. 
  • udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der udelukkende investere i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det minimusbeskattede investeringsinstituts administrationsselskab, afledte finansielle instrumenter og beviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i tilsvarende aktiver. Med virkning fra og med den 1. januar 2022 ophæves denne regel ABL § 3, stk. 1, nr. 19. Baggrunden er at det herefter er alle udlodninger fra et minimumsbeskattet investeringsinstitut til et investeringsselskab, der ikke skal beskattes. Se lov nr. 1181 af 8. juli 2021.

 Skattepligten af udbytterne opfyldes ved, at det udloddende selskab indeholder 15 pct. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt.

Et investeringsselskab beskattes dog med 22 pct. af  renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af § 1 har til investeringsselskabet. Tilsvarende gælder kursgevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab m.v. omfattet af § 1, idet SEL § 2, stk. 1, litra h, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Både reglen om beskatning af renter og kursgevinster finder kun anvendelse, i det omfang en del af kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det danske debitorselskab. Denne ændring har virkning for renter og kursgevinster, der erhverves den 11. november 2020 eller senere, og kursgevinster, der oppebæres den 11. november 2020 eller senere. Se lov nr. 531 af 27. marts 2021.

Det fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 10, i hvilke tilfælde, investeringsselskaber ved udlodning af udbytte ikke skal indeholdes udbytteskat.

Når investeringsselskaber udlodder udbytter, skal selskabet indeholde 27 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 9. Der gælder dog følgende undtagelser:

1. Hvis udlodningen sker til selskaber m.fl., skal der eventuelt kun indeholdes 22 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 9, jf. stk. 6, 1. pkt. 
2. Hvis udlodning sker til investeringsselskaber, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19  eller til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i Danmark, skal der ikke indeholdes udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 9, jf. stk. 10. Med virkning for udbytter der udloddes den 1. januar 2022 er det udlodning til alle minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der ikke skal indeholdes udbytte i. Se lov nr.1181 af 8. juni 2021. 
3. Udlodninger vedrørende egne aktier - ingen udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 10.

I bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 er reglerne om indeholdelse af udbytteskat uddybet.

Reglerne skal ses i sammenhæng med, at gevinst og tab på beviser i investeringsselskaber beskattes fuldt ud efter lagerprincippet. Se afsnit C.B.4.2 "Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde mv." I det afsnit beskrives, hvordan udbytter fra investeringsselskaber skal beskattes. Se også afsnit C.B.4.3 "Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab". I det afsnit beskrives, hvordan gevinst/tab ved afståelse skal beskattes.

Omfattede selskaber og foreninger m.fl.

Reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter investeringsselskaber som defineret i ABL § 19, stk. 1, herunder investeringsforeninger/SICAV'er/værdipapirfonde m.fl, der opretter andelsklasser. Består forskellen mellem andelsklasserne alene i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV'en/værdipapirfonden dog ikke automatisk omfattet af reglen i ABL § 19.

ABL § 19, stk. 1-4, har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. 

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret."

En investeringsforening, SIKAV, investeringsselskab eller værdipapirfond m.fl. må gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder også for ABL § 19, stk. 1, nr. 1. Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder.  

Bemærk

Nederlandene - Closed funds for mutual account 

De kompetente skattemyndigheder i Danmark og Nederlandene har indgået en tillægsaftale til den eksisterende dobbeltbeskatningsaftale, der fastlægger den nærmere skattemæssige behandling af visse investeringsforeninger, closed funds for mutual account.

Aftalen finder anvendelse for lukkede FGR'er stiftet i overensstemmelse med forordning ("Decree") fra den 11. januar 2007, CPP2006/1970M, Dutch. Gov. Gaz. No 15, 2007. En lukket FGR kan operere som en investeringsenhed, der pooler indskud fra pensionsfonde eller fra andre investorer. Den lukkede FGR investerer disse indskud på vegne af de pågældende investorer.

De kompetente myndigheder i Danmark og Holland er enige om, at en lukket FGR skal anses for at være skattemæssigt transparent.

Da en lukket FGR er skattemæssigt transparent, skal al indkomst og alle kapitalgevinster, som erhverves af den fra fondsaktiverne, allokeres til investorerne i forhold til deres andele i fonden.

Se SKM2011.40.SKAT

Luxembourg - investment funds

De kompetente skattemyndigheder i Danmark og Luxembourg var i 2006 enige om, at "investment funds" hjemmehørende i Luxembourg var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem de to lande. Det gælder også en "investment fund", der er organiseret som SICAV.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning, at funden er et selvstændigt skattesubjekt. 

Aftalememorandum mellem Danmark og Schweiz vedrørende investeringsforeningers tilbagesøgning af udbytteskat

I 2007 indgik Danmark og Schweiz en gensidig aftale om investeringsforeningers tilbagesøgning af udbytteskat.

Se SKM2007.312.SKAT. 

Se også

Se også C.F.8.2.2.1.3 Kollektive investeringsinstrumenter.

Hvilke selskaber er omfattet af Rådets investeringsforeningsdirektiv?

De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er med direktivets egne ord: "foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.

De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er alle karakteriseret ved, at de er undergivet tilsyn i deres hjemland. Hjemlandsmyndighederne vil i tvivlstilfælde vide, om et institut er omfattet af direktivet".

Dette fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvilke selskaber er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF?

Artikel 1

1. Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er etableret på medlemsstaternes område.
2. Ved anvendelse af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende: a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomheden bygger på princippet om risikospredning, og b) hvis andele på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters aktiver. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.   
3. De i stk. 2 nævnte institutter kan oprettes i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskabet), som "trusts"("unit trusts") eller i henhold til vedtægter (investeringsselskaber).  I henhold til dette direktiv omfatter: a) udtrykket "investeringsfonds" ligeledes begrebet "unit trust" b) udtrykket "andele" i investeringsinstitutter ligeledes aktier i investeringsinstitutter. 
4. Dette direktiv omfatter ikke investeringsselskaber, hvis aktiver gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.
5. ...
6. ...
7. ...

                                                                                   Artikel 3

 Følgende institutter anses ikke for omfattet af dette direktiv:

a) lukkede institutter for kollektiv investering

b) institutter for kollektiv investering, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette

c) institutter for kollektiv investering, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande

d) de kategorier af institutter for kollektiv investering, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor sådanne institutter for kollektiv investering er etableret, og for hvilke reglerne i kapitel VII og artikel 83 på grund af institutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.

...

Dette fremgår af L 95, fremsat den 29. februar 2012.        

Hvilke danske selskaber omfattes af ABL § 19?

Begrebet selskab mv. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandele er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også fx SIKAV'er og aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde m.fl., som opretter andelsklasser, omfattes af ABL § 19, uanset om der ellers er tale om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, akkumulerende eller kontoførende foreninger. Hvis forskellen alene består i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes, bliver foreningen/SIKAV'en m.fl. dog ikke automatisk omfattet af reglerne i ABL § 19.

Det fremgår af følgende:

• LL § 16 C, stk. 2.
• § 2, 2. og 3. pkt. i lov om kontoførende investeringsforeninger 
• ABL § 19, stk. 3.

Se også

• C.D.1.1.10.3 "Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde som har oprettet andelsklasser" under afsnittet "Regel".

Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen 

Hvad er værdipapirer? 

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af  "værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005. 

Hvad forstås ved "virksomhed"?

Efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, er et investeringsselskab et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv.

"Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab.

Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab.

Det samme gælder realkreditinstitutter mv. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej."

Denne forståelse af "virksomhed" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad forstås ved "tilbagekøb"?

Efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., er et investeringsselskab et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal "tilbagekøbes" for midler af selskabets formue.

Det bemærkes, at ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev betydningen af tilbagekøb mindsket, da et selskab herefter anses for et investeringsselskab, uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

"Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Der er knyttet omkostninger til salget, og det betyder, at indløsning ikke altid kan ske fuldt ud til indre værdi. Indløsning sker til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi. Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Udtrykket "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. Fx er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Det er en betingelse, at "andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue." Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

En forening m.fl., der ikke er omfattet af direktivet, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. kapitalforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, er investeringsselskaber. Det samme gælder hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb omfatter også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst."

Denne forståelse af "tilbagekøb" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad betyder "kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi"?

Indre værdi er en regnskabsmæssig opgørelse.

Afvigelserne kan fx skyldes sædvanlig mellemhandleravance og dækning af administrationsomkostninger i investeringsforeningen, herunder også omkostningerne ved foreningens køb og salg af værdipapirer i anledning af medlemmers indtræden eller udtræden.

Denne forståelse fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Oparbejdet goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver indgår ikke i begrebet indre værdi. Se bemærkningerne til L 202 fremsat den 22. april 2009.

Undtagelsen i stk. 2

Formålet med stk. 2 er at undgå, at selskaber der baserer sig på produktionsvirksomhed og holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab.

Begrebet investeringsselskab omfatter ikke et selskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.

Når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som et investeringsselskab. Det gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.  

Denne forståelse fremgår af tillægsbetænkning af 28. januar 2009 til lov nr. 98 fra 2009.

Medarbejderaktier - stk. 4

Et selskab anses ikke for et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i et andet selskab og selskabet alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab. 

Selskabet kan dog ud over aktier i det andet selskab eje kontanter, som eventuelt er anbragt på en anfordringskonto. Det er dog højst 15 pct. af selskabets gennemsnitlige aktiver i regnskabsåret, som må være anbragt i kontanter.

Det afgørende er, at de pågældende personer er ansat på det tidspunkt, hvor de pågældende personer erhverver aktierne.

Reglen gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

Skattestyrelsen finder, at undtagelsen ikke finder anvendelse, hvis medarbejderne investerer via en pensionsordning.

Eksempler på afgørelser efter den nuværende formulering af ABL § 19

Et bindende svar fra Skatterådet angår A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål er, .. "at skabe konkurrencedygtige afkast ved at investere i værdipapirer og finansielle instrumenter. Selskabets midler kan endvidere placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kan investeres for såvel egne som lånte midler. Såfremt en aktionær ønsker at afhænde sine aktier, skal aktionæren give meddelelse herom til selskabet. Selskabet skal på forlangende af aktionæren senest 6 måneder efter meddelelsen tilbagekøbe aktierne til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint. Selskabet kan dog indenfor 6 måneders fristen anvise en køber til aktieposten til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint." Skatterådet konstaterede i SKM2008.228.SR, at der som krævet i ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, var tale om en virksomhed, der investerer i værdipapirer m.v. Det blev bekræftet, at vedtægterne for A A/S opfylder betingelserne for, at selskabet kan anses for omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 1.-4. pkt. Se SKM2009.355.SR.

I et bindende svar bekræfter Skatterådet, at A Fund ("Enheden") efter dansk skatteret skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, samt at Enheden efter dansk skatteret skal anses for et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Det er om Enheden oplyst, at det er en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der er underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden har til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsforeningsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden forestås af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet"). Administrationsselskabet investerer de af investorerne indskudte beløb i eget navn, men for investorernes regning og risiko. Se SKM2009.298.SR.

Eksempler på afgørelser efter den tidligere formulering af ABL § 19

De ændringer som er sket i ABL § 19 i 2009, udvider bestemmelsens anvendelsesområde. Skattestyrelsen finder derfor, at de afgørelser som vedrører den tidligere formulering af ABL § 19, fortsat er anvendelige, da det må antages, at såfremt man efter de tidligere regler kom frem til, at et selskab var omfattet af ABL § 19, vil selskabet også være omfattet af den nuværende ABL § 19.

I et bindende svar påtænkte spørger at etablere selskab A, som skulle være hjemmehørende i Luxembourg. Selskab A ville blive stiftet med det formål at investere i eksternt forvaltede fonde inden for aktivklasserne, aktivt ejerskab, absolutte og faste aktiver med henblik på at skabe konkurrencedygtige risikojusterede afkast til selskabets aktionærer. Selskab A ville få status som såkaldt "SICAF", hvilket medfører, at de mindste investeringer kan være mindre end 125.000 EUR, og at der stilles krav om en promoter, dvs. en person som over for CSSF (Finanstilsynet i Luxembourg) har ansvaret for, at selskabet overholder de spilleregler, som gælder for selskabet. Spørger ønskede bl.a., at Skatterådet skulle tage stilling til, om investering i selskab A's aktier skattemæssigt skulle behandles som en investering i almindelige aktier, dvs. aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens kapitel 3, samt hvorvidt det ville have betydning, at selskab A får status som et almindeligt SICAF, når det lægges til grund, at de eneste væsentlige ændringer herved sammenlignet med et såkaldt SICAF-SIF er, at der gælder andre krav til størrelsen af investorernes minimumsinvesteringer, og at der stilles krav om promotor. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at gevinst og tab på det luxembourgske selskab A's aktier skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens kapital 3 som almindelige aktier, idet det forhold, at selskab A underlægges andre krav til størrelserne af investorernes minimumsinvesteringer, samt at der stilles krav om en promoter, ikke er af betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om et investeringsselskab i relation til ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1). Skatterådet tog dog forbehold for, at myndighederne i Luxembourg finder, at selskab A er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/116/EØF. Se SKM2007.844.SR.

Et bindende svar fra Skatterådet angik A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål er, "...at udøve investeringsvirksomhed for egne og lånte midler, fortrinsvis ved investering i danske og udenlandske noterede og ikke noterede værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta." A A/S henvender sig til investorer med en lang investeringshorisont (minimum 3-5 år) og har til formål at levere et risikojusteret afkast, der er højere end i en global aktieportefølje. Samtlige aktier i A A/S ejes af en dansk sparekasse. Spørger spurgte bl.a., om aktier i A A/S ville være omfattet af ABL § 19. Samtlige aktier i A A/S ejes af en dansk sparekasse. Skatterådet bekræftede, idet det lægges til grund, at selskabet ikke er et investeringsinstitut i henhold til Rådet direktiv 85/611/EØF, og idet der ikke eksisterer en tilbagekøbsforpligtigelse for selskabet, og banken kun er forpligtet til at tilbagekøbe en begrænset mængde aktier dagligt, at aktier i selskabet ikke vil være omfattet af ABL § 19. Se SKM2007.692.SR. Skattestyrelsen bemærker, at denne afgørelse muligvis ville blive anderledes efter at ABL § 19 er blevet ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009.

Et bindende svar angik et investeringsinstitut, godkendt i et andet EU land i henhold til UCITS direktivet, med variabel kapital og begrænset ansvar, organiseret med forskellige aktieklasser, der hver især udgjorde en forening med egne investeringer, et såkaldt "umbrella company". Investorerne kunne tegne aktier i den enkelte aktieklasse og var kun berettiget til at modtage afkast fra den aktieklasse. Hver aktieklasse/forening blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt. Investeringsinstituttet var underlagt tilsyn fra myndighederne i Storbritannien. Skatterådet meddelte, at da investeringsinstituttet var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) skulle investeringsinstituttet betragtes som et investeringsselskab efter dansk skatteret, idet instituttet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, jf. ABL § 19, stk. 4 (nu stk. 3). Se SKM2006.588.SR.

Overgang til beskatning efter ABL § 19

Efter SEL § 5 F har overgangen fra skattepligt efter SEL § 1, til investeringsselskab efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19, først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. Se SEL § 5 F, stk. 1, nr. 1. Overgangen sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdier af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen. Se SEL § 5 F, stk. 2. 

Overgang fra skattefrihed efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19, til subjektiv skattepligt efter SEL § 1 har også først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. Se SEL § 5 F, stk. 1, nr. 5. Ved denne overgang til skattepligt anses aktiver og passiver for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for overgangen. Se SEL § 5 F, stk. 3. 

Se også

Se  C.D.1.5.2 om "Overgang til skattefri virksomhed", hvor reglerne om overgang til skattefri virksomhed beskrives.

Overgang fra obligationsbaseret til aktiebaseret investeringsselskab og omvendt

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 er der indført nye regler, således at investeringsselskaber også er enten aktiebaseret eller obligationsbaseret. Ved bekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2019 om indsendelse af meddelelse og oplysninger i henhold til ABL 19 B, stk. 4 og 6, fremgår, hvad selskabet skal indsende af oplysninger for at være aktiebaseret.

Danske skattepligtige personer, som ejer aktier mv. i investeringsselskaber, bliver stadig altid lagerbeskattet, men hvis investeringsselskabet er aktiebaseret, beskattes indtægten som aktieindkomst. Er investeringsselskabet derimod obligationsbaseret, beskattes indkomsten som kapitalindkomst.

Overgang fra aktiebaseret til obligationsbaseret investeringsselskab og omvendt har først virkning fra udgangen af indkomståret. Se SEL § 5 F, stk. 1, nr. 6 og 7.

Ved overgangen fra aktiebaseret til obligationsbaseret investeringsselskab og omvendt, anses aktiver og passiver for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor overgangen sker. Se SEL § 5 F, stk. 3. 

Se også

Se også C.D.1.6.4 om "Overgang mellem andre beskatningsformer", hvor reglen i SEL § 5 F om overgang fra obligationsbaseret til aktiebaseret investeringsselskab og omvendt er beskrives.

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

Den regel, der svarer til den nuværende ABL § 19, blev indsat i ABL § 2 a, ved lov nr. 407 af 1. juni 2005. Samtidigt blev den tidligere ABL § 2 a ophævet. Reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter investeringsselskaber omfattet af ABL § 19, stk. 2, som udgangspunkt er skattefrie, blev også indført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005.

Den tidligere ABL § 2 a blev ophævet, fordi reglen efter en afgørelse fra EU-domstolen af 15. juli 2004 om nogle østrigske skatteregler, måtte anses for at være i strid med EU-traktaten, og samtidig ønskede man så vidt muligt at skabe ens konkurrencevilkår for danske og udenlandske investeringsforeninger. Derfor indførte man et helt nyt regelsæt for beskatning af investeringer i såkaldte investeringsselskaber, der også kom til at omfatte de nye hedgeforeninger. 

Ved lov nr. 1413 af 21. december 2005, hvor man udarbejdede en helt ny ABL, blev den tidligere ABL § 2 a indsat i ABL § 19.

Den seneste lovbekendtgørelse, hvoraf ABL § 19 fremgår, er lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2019 om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v.

Historikskema

Skemaet nedenfor viser ændringerne i ABL § 19

Lovfor-slags nr.	Dato	Lov nr.	Dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
98	24.02.2005	407	01.06.2005	Den nye ABL § 2 a, som svarer til den nuværende ABL § 19 blev indført.	§ 1, nr. 1
78	16.11.2005	1413	21.12.2005	Ændringer som følge af den nye ABL, hvor § 2 a blev til § 19.	§ 19
167	28.03.2008	530	17.06.2008	Konsekvensændringer.	§ 1, nr. 5
23	08.10.2008	98	10.02.2009	Definitionen af begrebet investeringsselskab i ABL § 19, stk. 2, ændres.	§ 2, nr. 1-3
120	28.01.2009	392	25.05.2009	Indførelse af mulighed for at oprette andelsklasser i investeringsforeninger. Afdelinger, der opdeler sig i andelsklasser, beskattes efter ABL § 19.	§ 5, nr. 1
202	22.04.2009	525	12.06.2009	Ændring af værdiansættelse og konsekvens-ændringer.	§ 1, nr. 16-18
55	04.11.2009	1388	21.12.2009	Der ændres både i ABL § 19 og lov nr. 98 af 10.02.2009	Hele loven
112	27.01.2010	724	25.06.2010	Reglerne vedrørende overgang fra SEL § 1, til SEL § 3, stk. 1, nr. 19 og andre overgange ændres og præciseres.	SEL § 5 F (og ABL § 33)
95	29.02.2012	433	16.05.2012	Henvisning til nyt direktiv og ny mulighed for at oprette andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor stor en andel af administrationsomkostningerne, der skal afholdes af deltagerne i de forskellige andelsklasser, uden at de bliver omfattes af ABL § 19.	§ 1, nr. 7 og 8
114	20.11.2018	84	30.01.2019	Der er foretaget mange ændringer vedrørende investeringsselskaber for at bedre vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter og for at tiltrække kapital til danske investeringsinstitutter.
165	31.03.2020	813	09.06.2020	Genindsættelse af  regel om ej beskatning af udbytte fra obligationsbaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter.	§ 2, nr. 4
88	11.11.2020	531	27.03.2021	Der er indsat et nyt 6. - 8. pkt. om at renter og kursgevinster i visse tilfælde skal beskattes.	§ 2, nr. 1
211 A	14..04.2021	1179	08.06.2021	Indsat en ny regel i SEL § 18 om beskatning af bl.a. investeringsselskaber.	§ 1, nr. 15
211 B	14..04.2021	1181	08.06.2021	Alle udbytter fra minimumsbeskattede investeringsinstitutter bliver skattefri for investeringsselskaber.	§ 1, nr. 6 - 8 og § 2, nr. 10

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser og -afgørelser
SKM2021.287.LSR	Landsskatteretten fandt, at kapitalindkomst i form af lagerforskydning i investeringsselskaber ikke hørte til klagerens normale løbende indkomst, jf. kildeskattelovens § 95, stk. 1, der i henhold til bestemmelsens stk. 2, 2. pkt. derfor ikke skulle omregnes til helårsindkomst.	Omlægning til kalenderårsregnskab - Lagerforskydning fra investeringsselskaber.
Skatterådet
►SKM2023.33.SR◄	Spørger var partner i H1-Advokatpartnerskab. Han spurgte Skatterådet, om de kunne bekræfte, at aktier i Investeringsselskab 1 ville være omfattet af ABL § 19. Dette ville medføre at aktierne kunne indgå i Spørgers virksomhedsordning. Det bemærkedes, at nogle investeringer ville blive foretaget sammen med en medinvestor, som ikke ejede aktier i Investeringsselskab 1, og hvor Spørger og medinvestoren samlet ville opnå en ejerandel på mere end 50% eller stemmemajoritet. Da der ikke efter det oplyste forelå nogen ejeraftaler e.l. mellem Spørger og medinvestor, der ville medføre, at der udøvedes fælles bestemmende indflydelse, besvarede Skatterådet spørgsmål 1 med "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Skatterådet skulle ligeledes tage stilling til, hvorvidt aktierne i Investeringsselskab 2 ville være omfattet af ABL § 19, og dermed kunne indgå i Spørgers virksomhedsordning. Investeringsselskab 2 foretog forrentede udlån, hovedsageligt i form af konvertible obligationer. Dette blev i den konkrete sag anset for at være investeringer i værdipapir, hvorfor Skatterådet vurderede, at der var tale om et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Skatterådet besvarede dermed spørgsmål bekræftende. Såfremt spørgsmål 2 blev besvaret bekræftende, ønskede Spørger desuden at vide, om Skatterådet også kunne bekræfte, at dette ikke blev ændret af, at nogle af gældsbrevene på et senere tidspunkt konverteredes til aktier/anparter i det selskab, som lånet ydes til. Skatterådet lagde vægt på, at aktier og anparter fortsat faldt under ordlyden værdipapirer m.v., hvorfor der var tale om et investeringsselskab efter ABL § 19, såfremt Spørger og Investeringsselskab 2 ikke fik bestemmende indflydelse i nogle af selskaberne. Spørgsmål 3 kunne således besvares bekræftende.
►SKM2022.465.SR◄	►Skatterådet bekræftede, at et selskab, oprettet som et S.A. SICAV RAIF, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler. Selskabet ønskede Skatterådets vurdering af, om det kunne opfattes som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1. nr. 2, 1. pkt. Dette afviste Skatterådet med henvisning til at Selskabet havde en lock-up periode på 3 år før andele kunne tilbagesælges, hvilket medførte at tilbagekøbspligten var uden indhold i 3 år. Det var dermed Skatterådets vurdering, at en lock-up periode på 3 år var for lang til at et selskab kunne anses for at være et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. Til sidst bekræftede Skatterådet, at selskabet skulle opfattes som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.◄
►SKM2022.393.SR◄	►Et udenlandsk SICAV-RAIF S.A. ønskede i forbindelse med markedsføring i Danmark klarhed over den danske skattemæssige kvalifikation af Selskabet. Selskabet havde som formål at investere i to infrastrukturfonde, der endvidere investerede i infrastrukturprojekter i bl.a. Europa. Det kunne lægges til grund, at Selskabet ikke havde bestemmende indflydelse i Fondene eller de underliggende investeringer i Fondene, og det kunne lægges til grund, at infrastrukturfondene investerede i værdipapirer mv. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet afviste at svare på, hvorvidt selskabet var et investeringsselskab efter ABL § 19◄.
SKM2022.80.SR	Spørger ønskede at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne på baggrund af gældende praksis bekræfte, at henholdsvis værdipapirfonden og afdelingerne heri ville være selvstændige skattesubjekter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i ABL § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skulle bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber. Skatterådet kunne bekræfte, at den enkelte afdeling kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i LL § 16 C, forudsat at beviserne var omsættelige, og at beviserne i den enkelte afdeling ville berettige alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i afdelingen. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at der ville kunne udloddes udbytte skattefrit fra afdelingerne, når investor var et dansk selskab, der ejede mindst 10 pct. af afdelingen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at investeringsbeviser udstedt af de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond kunne indgå i investorernes virksomhedsordning, når disse ikke var næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer.
SKM2021.641.SR	Skatterådet bekræftede, at et cypriotisk selskab skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, og at selskabet ikke var et investeringsselskab, jf. ABL § 19, da selskabets aktivmasse bestod af mindst 40 pct. kryptovaluta, der ansås for formuegenstande og ikke værdipapirer mv. Derudover bekræftede Skatterådet, at investeringen i det cypriotiske selskab ikke skulle anses for maskeret udlodning for de danske anpartshavere allerede fordi, der blev investeret i kryptovaluta.
SKM2021.570.SR	Da investeringsselskabet i sagen var administreret af et managementselskab, der var en professionel administrator, som foretog kreditvurdering af debitor og fastsatte lånevilkår, kunne de pågældende udlån anses for sådanne pengefordringer, der udgjorde værdipapirer, der kunne ligge i et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.	Udlån
SKM2021.545.SR	I spørgsmål 2 blev det bekræftet, at hybrid kernekapital var et værdipapir mv. Det kunne derfor bekræftes, at udstedelse 2 uændret var omfattet af værdipapirer mv. i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2.  I spørgsmål 9 blev det bekræftet, at hvis et minimumsbeskattede investeringsinstitut har investeret i hybrid kernekapital medfører det, at udbytter til et investeringsselskab skal beskattes, da det minimumsbeskattede investeringsinstitut i den situation ikke kunne anses for udelukkende at investere i fordringer omfattet af kursgevinstloven og få andre aktiver. Skattestyrelsen bemærkede, at reglerne, der refereres til, er ændret med virkning fra den 1. januar 2022, jf. Lov 2021-06-08 nr. 1181. Efter lovændringerne ophæves reglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt.  Efter lovændringen er alle udbytter fra et minimumsbeskattet investeringsinstitut til et investeringsselskab skattefrit.	Hybrid kernekapital
SKM2021.366.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte spørgerens opfattelse, hvorefter H1 skulle kunne bevare sin status som investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. punktum, hvis H1 fremover som passiv investor investerede i kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende skattemæssigt transparente enheder, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejede vindmøller, solceller, ejendomme og lignende. Det var gældende, uanset hvor små investeringerne i andet end værdipapirer var.	Investering i andet end værdipapirer. Sagen er påklaget til Landsskatteretten.
SKM2020.365.SR	Spørger ønskede bekræftet, at når flere end 7 investorer, dvs. Investor 1, Investor 2, Investor 3, Investor 4, Investor 5, Investor 6, Investor 7 og Investor 8, gik sammen om at investere i et anpartsselskab (start-up) via et anpartsselskab (syndikeringsselskab), ville syndikeringsselskabet skulle klassificeres som et investeringsselskab, jf. ABL § 19, stk.1, nr. 2, pkt. 4-5, grundet antallet af investorer. Det var på nuværende tidspunkt planen, at det påtænkte syndikeringsselskab skulle eje under 10 % af aktiekapitalen i det selskab, som der skulle investeres i. Da syndikeringsselskabet havde mindst 8 investorer og investerede i anparter i et selskab, ville syndikeringsselskabet som udgangspunkt blive omfattet af ABL § 19, jf. ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. og 5. pkt. Syndikeringsselskabet var ikke omfattet af en af undtagelserne i ABL § 19, stk. 2, 3. - 5. pkt. Det kunne derfor bekræftes, at syndikeringsselskabet ville være et investeringsselskab.
SKM2020.361.SR	Skatterådet bekræftede, at et udlån fra et investeringsselskab til et søsterselskab ikke kunne tilsidesættes efter omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3, allerede fordi der som anmodningen forelå oplyst, hvor afkastet af investeringsbeviserne i investeringsselskabet var omfattet af lagerbeskatningen, ikke var nogen skattefordel som nævnt i ligningslovens § 3.
SKM2020.222.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et gældsbrev kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette blev betragtet som en hævning heri, da det pågældende gældsbrev ikke havde nogen tilknytning til driften af den pågældende erhvervsvirksomhed. Derimod kunne det bekræftes, at investeringsbeviset i en irsk ICAV, som var omfattet af ABL § 19, kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette skulle anses for en hævning i hæverækkefølgen.
SKM2020.147.SR	Spørger ønskede bekræftet, at vurderingen af hvorvidt 15 pct. kriteriet i ABL § 19, stk. 2, 3. pkt., var opfyldt, og dermed om spørger kunne kvalificeres som et skattefrit investeringsselskab omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, skulle foretages baseret på den gennemsnitlige handelsværdi af spørgers aktiver i løbet af regnskabsåret, fremfor på baggrund af de regnskabsmæssige principper, som anvendes ved aflæggelsen af årsrapporten for spørger. Dette kunne bekræftes.	Gennemsnitlig handelsværdi
SKM2020.94.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i en alternativ investeringsfond (AIF) var et investeringsbevis omfattet af ABL § 19, idet det ikke var godtgjort, at AIF’en alene investerede i værdipapirer mv. Allerede derfor kunne investeringsbeviset ikke indgå i virksomhedsordningen, uden at dette ville blive betragtet som en hævning i virksomhedsordnin­gen.
SKM2019.492.SR	Spørger havde investeret i andele i G1, som var et tysk investeringsinstitut etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCIT-direktivet). Spørgsmålet i sagen var, om spørgers andele i investeringsinstituttet var omfattet af ABL § 19, stk. 1, nr. 1, og der dermed skulle ske lagerbeskatning, jf. ABL § 23, stk. 7. I henhold til praksis var det en betingelse for at anerkende et udenlandsk investeringsinstitut, at instituttet i henhold til dansk skatteret var et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2016.6.SR. Skatterådet kunne bekræfte, at G1 var et investeringsselskab i henhold til ABL § 19, stk. 1, nr. 1.
SKM2019.489.SR	Skatterådet bekræftede, at en afdeling i en AIF-SIKAV skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at danske investorer i afdelingen skulle beskattes efter ABL § 19. Endvidere bekræftede Skatterådet, at løbende indskud i afdelingen skulle anses for en skattemæssig anskaffelse af andele i afdelingen på tidspunktet for indskuddet.
SKM2019.406.SR	Skatterådet bekræftede, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette selskab alene ville have til formål at investere i værdipapirer mv., ville dette selskab være omfattet af ABL § 19, selv om der var færre end 8 aktionærer i selskabet, hvis der i vedtægterne var en bestemmelse om, at aktionærerne havde ret til at blive indløst. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette konkret ville have til formål at investere i aktier og værdipapirer omfattet af aktieselskabsloven (børsnoterede) samt erhverve fordringer omfattet af kursgevinstloven med pant i fast ejendom på markedsmæssige vilkår, ville kapitalselskabet være omfattet af ABL § 19, da en aktivitet med udlån direkte fra et selskab, hvor ansatte eller andre i selskabet selv vurderede debitor og under hvilke vilkår udlånene skulle foretages, gik ud over at investere i værdipapirer, således at der var tale om "anden virksomhed".
SKM2019.405.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab, som ydede kortfristede direkte lån og/eller kortfristede konvertible lån til børsnoterede selskaber bestod af investering i værdipapirer mv. som defineret i ABL § 19, stk. 1, nr. 2. Det blev ved besvarelsen lagt til grund, at det var forvaltningsselskabet for selskabet, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet som vurderede, om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at selskabet alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.
SKM2019.404.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab, hvis formål var udlån af penge til et udenlandsk selskab var omfattet af ABL § 19, og kunne indgå i virksomhedsordningen. Der blev ved besvarelsen lagt vægt på, at det var et forvaltningsselskab, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet, som vurderede om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at det påtænkte investeringsselskab alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.
SKM2019.155.SR	Skatterådet bekræftede, at en finansieringsaftale, hvor et dansk selskab investerede i en udenlandsk virksomhed, og hvor afkastet af investeringen afhang af, om og i hvilket omfang virksomheden opnåede myndighedsgodkendelse af et bestemt lægemiddel, skulle anses for en struktureret fordring efter bestemmelsen i KGL § 29, stk. 3. Derudover bekræftede Skatterådet, at den pågældende finansieringsaftale måtte anses for en pengefordring, der kunne indgå i et investeringsselskab omfattet af ABL § 19.
SKM2019.123.SR	Skatterådet bekræftede, at en "unit trust" på Guernsey skulle anses for en selvstændig skattemæssig enhed, i hvilken ejerandelene var omfattet af ABL § 19.
SKM2019.122.SR	Skatterådet bekræftede, at afdelingerne i en AIF-værdipapirfond efter en konkret vurdering skulle anses for at være selvstændige skattesubjekter, og at investeringsbeviserne, der udstedes af afdelingerne, var omfattet af ABL § 19. Skatterådet bekræftede desuden, at henholdsvis likvidationsprovenu og afståelsessummer ved tilbagesalg til udstedende selskab skulle behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier.
SKM2018.596.SR	Skatterådet bekræftede, at de påtænkte investeringer i en række ETF’ere ville blive omfattet af ABL § 19. Gevinst og tab på investeringsbeviserne skulle derfor medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.
SKM2018.469.SR	Skatterådet bekræftede, at et irsk investeringsinstitut etableret som et PLC, ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, alene som følge af at instituttets Investment Manager var hjemmehørende i Danmark. Skatterådet bekræftede desuden, at samme investeringsinstitut ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark efter SEL § 2, stk. 1, litra a, udelukkende som følge af, at Investment Manageren var hjemmehørende i Danmark.
SKM2018.461.SR	Skatterådet bekræftede, at det luxembourgske selskab, A Fund II SICAV-SIF skulle anses som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2. Skatterådet bekræftede desuden, at A Fund II SICAV-SIF ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark efter SEL § 2, stk. 1, litra a.
SKM2018.323.SR	Spørger var et unoteret selskab, hvis aktivitet bestod af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, hvor låntagerne kunne være såvel fysiske som juridiske personer, der var hjemmehørende i et EU/EØS land. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter ABL § 19. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at afståelsessummen ved tilbagesalg af aktier til spørger var omfattet af LL § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelsessummen skulle derfor anses for udbytte. For fysiske personer, der investerede for frie midler i spørger, skulle beskatningen ske efter reglerne om kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1. De fysiske personer skulle endvidere efter ABL § 23, stk. 7, anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktierne i spørger. Skatterådet bekræftede desuden, at midler anbragt i danske pensionsordninger kunne investeres i unoterede aktier i spørger indenfor de kvantitative rammer i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4 og 10, samt pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 3, uden at det blev anset som en delvis ophævelse af pensionsordningen. For fysiske personer, der investerede for pensionsmidler i danske pensionsordninger, skulle avancen ved tilbagesalg af aktier til spørger medregnes i beregningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 og 7, skulle lagerprincippet anvendes ved opgørelsen af gevinst og tab på aktierne i spørger.	Reglerne om beskatning ved tilbagesalg til det udstedende investeringsselskab er ændret ved lov nr. 84 af 3. januar 2019.
SKM2018.8.SR	Skatterådet bekræftede, at selskabet kunne tilbagesælge aktier til det udstedende selskab, og herefter generhverve et antal aktier i samme selskab en uge senere, uden at salget ansås for at være et delsalg. Skatterådet anså imidlertid salget for at være et helsalg, der var omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
SKM2017.169.SR	Skatterådet bekræftede, at et dansk aktieselskab var et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ved tilbagesalg af aktier til selskabet var salgssummen omfattet af LL § 16 B, stk. 2, nr. 4, således at salgssummen ikke skulle anses for udbytte.	Reglerne om beskatning ved tilbagesalg til det udstedende investeringsselskab er ændret ved lov nr. 84 af 3. januar 2019.
SKM2017.168.SR	Skatterådet bekræftede, at et dansk aktieselskab var et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ved tilbagesalg af aktier til selskabet var salgssummen omfattet af LL § 16 B, stk. 2, nr. 4, således at salgssummen ikke skulle anses for udbytte.	Reglerne om beskatning ved tilbagesalg til det udstedende investeringsselskab er ændret ved lov nr. 84 af 3. januar 2019.
SKM2016.597.SR	Skatterådet bekræftede, at overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger til en investeringsforening med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne ikke udløser beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de pågældende afdelinger. Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke i forbindelse med overflytningen anses at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B. Skatterådet bekræftede endeligt, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres status som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.
SKM2016.564.SR	Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det gjaldt uanset om investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, eller var et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Skatterådet bekræftede desuden, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening med andelsklasser i EUR og DKK blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det vil sige, at der endte med at være 4 andelsklasser. Det gjaldt uanset om investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, eller var et investeringsselskab, jf. ABL § 19.	Opdeling i andelsklasser
SKM2016.535.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at XXX A/S opfyldte kravene til at være omfattet af reglerne i ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 1. pkt., som følge af to tilbagekøbsværdier.
SKM2016.439.SR	Skatterådet kunne bl.a. bekræfte, at Selskabet ikke ville være omfattet af ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 1. pkt., fordi ingen af aktionærerne var tillagt ret til at afstå aktierne til indre værdi. Skattrådet kunne endvidere bekræfte, at mellemholdingreglen i ABL § 4 A ikke fandt anvendelse ved opgørelsen af deltagerne i ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 5. pkt. i relation til, hvornår der forelå en kollektiv investering. Skatterådet kunne bekræfte, at når Selskabets aktiver ville bestå i mere end 85 % af kapitalandele, der ikke medregnes som værdipapirer m.v., ville Selskabet være omfattet af undtagelsen i ABL § 19, stk. 3 (nu stk. 2), 2. pkt.
SKM2016.341.SR	Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke var et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19. Selskabet havde ikke pligt til at tilbagekøbe andele i selskabet, og mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver var placeret i andet end værdipapirer.
SKM2016.323.SR	Skatterådet bekræftede, at Spørger ville være omfattet af ABL § 19, hvis det investerede mere end 15 % af dets formue i værdipapirer, og resterende, under 85 % af dets formue, i et datterselskab, som helt eller delvist investerede i andre aktiver end værdipapirer. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at Spørger ville være omfattet af ABL § 19, såfremt Spørger direkte investerede i andre aktiver end værdipapirer.
SKM2016.15.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lån ydet mod pant i fast ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen. Virksomhedens midler ville dog, uden at det blev anset for en hævning, kunne anbringes i andele i et investeringsselskab, der i stedet forestod udlånsaktiviteten.
SKM2016.6.SR	Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarede til en dansk enhed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter ABL § 19.
SKM2015.587.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der var herved henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.
SKM2015.451.SR	Skatterådet bekræftede, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der blev ved afgørelsen henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.
SKM2014.797.SR	Skatterådet bekræftede, at A A/S var et selvstændigt skattesubjekt, som var omfattet af ABL § 19, og dermed ansås for at være et investeringsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B S.C.A., SICAV-SIF kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at investorer i selskabet skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræftede, at idet B S.C.A., SICAV-SIF var skattemæssigt transparent, ansås investorerne for at have en forholdsmæssig/ideel andel af aktiverne og passiverne i B S.C.A., SICAV-SIF og skulle beskattes af denne forholdsmæssige/ideelle andel.
SKM2014.196.SR	Skatterådet bekræftede, at et maltesisk selskab kunne anses for omfattet af ABL § 19, således at investorerne skulle lagerbeskattes.	Et maltesiske selskab blev anset for et selvstændig skattesubjekt.
SKM2014.34.SR	Et påtænkt selskab blev anset for et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2. Udbytte fra investeringsselskabet blev anset for udbytte omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.
SKM2013.602.SR	I et ABL § 19 selskab skete der kapitalnedsættelse, og investorerne blev vederlagt med investeringsbeviser i en andet ABL § 19 investeringsforening. Det skulle forudsættes, at der blev opnået tilladelse til, at det der blev udloddet ansås for en afståelsessum omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræftede, at det der blev udloddet, ansås for en afståelsessum.
SKM2013.601.SR	Et ABL § 19 selskab overdrog børsnoterede værdipapirer til en ny ABL § 19 investeringsforening mod vederlæggelse i investeringsbeviser, der svarede til handelsværdien af de indskudte børsnoterede værdipapirer. Skatterådet bekræftede, at dette ansås for en skattemæssig afståelse fra det sælgende selskab, og som et køb af den erhvervende forening, og ikke som en udlodning fra den erhvervende forening.
SKM2013.599.SR	Skatterådet bekræftede, at likvidationsprovenu fra et ABL § 19 selskab, som blev udloddet i samme kalenderår, som selskabet blev opløst, ansås for en afståelse omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
SKM2013.485.SR	Skatterådet bekræftede, at investeringer i form af indskudskapital i en enhed i Zambia var omfattet af ABL § 19, dog forudsat, at antallet af deltagere, der ikke ansås for én deltager i henhold til ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, udgjorde mindst 8 deltagere. Skatterådet bekræftede endvidere, at investeringerne blev omfattet af kapitel 3 i aktieavancebeskatningsloven, når grænsen på 15 pct. i ABL § 19, stk. 3 (nu stk. 2), blev overskredet. Skatterådet bekræftede endeligt, at overgangen fra beskatning efter ABL § 19 skete med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor ændringen havde virkning fra, og at investorerne derfor ansås for at have afstået deres kapitalandele på dette tidspunkt.
SKM2012.425.SR	Skatterådet bekræftede, at et konkret beskrevet InvestCo ville blive anset for et investeringsselskab omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Det var oplyst, at nogle investorer i en særlig "lånefond" ville oprette eget selskab, som de ville invester i lånefonden via. Det skulle lægges til grund, at InvestCo's vedtægter indeholdt en bestemmelse om, at ejerne kunne kræve, at ejerandele i selskabet tilbagekøbes af selskabet.
SKM2012.214.SR	Skatterådet bekræftede, at selskabet, A S.A. i Luxembourg, som blev nystiftet som et såkaldt SICAF SIF, dvs. "Specialised Investment Fund (SIF)", skulle kvalificeres som et selskab efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2, samt at selskabet ikke skulle kvalificeres som et investeringsselskab i overensstemmelse med ABL § 19, hvorfor gevinst på aktier i Selskabet skulle behandles som aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens kapitel 3. Det bemærkes, at det var oplyst, at det var forventet, at mere end  15 % af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt var placeret i andet end "værdipapirer m.v."
SKM2012.122.SR	Skatterådet bekræftede, at X A/S var et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, og at selskabet var skattefritaget efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19.
SKM2012.6.SR	Skatterådet bekræftede, at aktierne i et investeringsselskab var omfattet af ABL § 19. Selskabet skulle ikke indeholde kildeskat, hvis en aktionær solgte aktier i selskabet tilbage til selskabet (salg til udstedende selskab). Endvidere blev det bekræftet, at udenlandske selskaber og/eller udenlandske fysiske personer ikke er begrænset skattepligtige til Danmark ved salg af aktier i selskabet tilbage til selskabet (salg til udstedende selskab).	Det bemærkes, at tilbagesalg til et udstedende selskab, omfattet af ABL § 19, anses for et salg.
SKM2011.738.SR	C AB påtænkte via dets helejede norske selskab, B AS, at stifte et dansk aktieselskab A A/S. A A/S ville investere gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, typisk organiseret som Limited Partnerships (fonde), der investerede i aktier eller ligestillede former for værdipapir. Skatterådet kunne bekræfte, at A A/S skulle anses som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 1. pkt. Endvidere blev det bekræftet, at A A/S skulle anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, og følgelig var berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt blev givet efter de indgåede overenskomster. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at udbytte fra A A/S betalt til B AS i den beskrevne struktur ikke skulle pålægges dansk kildeskat, hvorved der dog henvises til indstilling og begrundelse.
SKM2011.465.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger, der investerede i aktier for mindst 8 personer, var omfattet af ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), og derfor var omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne kunne indgå i virksomhedsskatteordningen.
SKM2011.40.SKAT	De kompetente skattemyndigheder i Danmark og Nederlandene har indgået en tillægsaftale til den eksisterende dobbeltbeskatningsaftale, der fastlægger den nærmere skattemæssige behandling af visse investeringsforeninger, closed funds for mutual account.	Tillægsaftale med Nederlandene
SKM2010.805.SR	Skatterådet bekræftede, at anpartsselskab A efter en vedtægtsændring, som forpligtede selskabet til at tilbagekøbe anparterne i selskabet, kunne anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, uanset at der kun var en aktionær.
SKM2010.804.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab, som ikke havde andre finansielle aktiver end aktier i et datterselskab, der drev virksomhed som godkendt fondsmæglervirksomhed, ikke skule anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19.
SKM2010.617.SR	Skatterådet bekræftede, at selskab A ville være omfattet af ABL § 19, hvis selskabet var ejet af ansatte i et koncernselskab, som der blev investeret i, og selskab A også investerede i selskaber uden for koncernen. Skatterådet bekræftede desuden, at såfremt investeringer i et investeringsselskab, skete for pensionsmidler, skete beskatningen efter lagerprincippet i pensionsafkastbeskatningsloven og med 15 pct.	Skattestyrelsen bemærker, at hvis medarbejderne i en koncern foretager investeringer via deres pensionsmidler, kan undtagelsen i ABL § 19, stk. 5 (nu stk. 4), ikke finde anvendelse.
SKM2010.354.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger skulle medregne såvel realiseret som urealiseret gevinst og tab på ejerandele i et selskab indregistreret på Cayman Island, idet der var tale om et investeringsselskab. Vurdering af om at selskab på Cayman Island var omfattet af ABL § 19.
SKM2010.316.SR	Skatterådet fandt, at de tre exchange traded funds "XACR Bear", "XACT Bull" og "XACT derivat Bear" var omfattet af ABL § 19. Tre konkrete EFT fonde anset for omfattet af ABL § 19.
SKM2010.289.SR	Skatterådet fandt, at et selskab for indkomståret 2009 var omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19 efter lovændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009. Skatterådet fandt, at selskabet var at anse for et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 5.-7. pkt., idet der var tale om et selskab med 8 anpartshavere, der havde en investering i værdipapirer (gældsbrev). Selskabet kunne ikke omfattes af nogle af undtagelserne i ABL § 19. Et selskab, som alene havde et gældsbrev, ansås for et investeringsselskab.
SKM2010.84.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab, som ved udgangen af indkomståret 2009 havde færre end 8 aktionærer, ikke kunne blive et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 5.-7. pkt. Herved blev det bekræftet, at vurderingen af, hvorvidt et selskab har mindst 8 deltagere, i relation til den nævnte bestemmelse skulle ske ved udgangen af indkomståret. Vurderingen af om et selskab havde mindst 8 deltagere, i relation til ABL § 19, skulle ske ved udgangen af indkomståret.
SKM2010.6.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelse af de regnskabsmæssige aktiver efter ABL § 19, stk. 3 (nu stk. 2), skulle foretages eliminering af de koncerninterne tilgodehavender mellem de selskaber, der indgik i opgørelsen. Ifølge Skatterådet skulle tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser samt andre tilgodehavender relateret til driftsvirksomhed ikke medregnes som værdipapirer m.v. ved opgørelsen af 15 pct. grænsen i ABL § 19, stk. 3. 15 pct. grænsen i ABL § 19, stk. 3 (nu stk. 2), kunne som udgangspunkt opgøres som et gennemsnit af en månedlig opgjort ultimoværdi af selskabets regnskabsmæssige aktiver. Det skulle for perioden mellem den skattemæssige spaltningsdato og vedtagelsen af spaltningen vurderes om selskabet ved vedtagelsen af spaltningen måtte anses for at være et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Forskellige spørgsmål i relation til 15 pct.-grænsen i ABL § 19, stk. 3 (nu stk. 2).
SKM2010.5.SR	Skatterådet bekræftede, at det udenlandske B p.l.c. kunne anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Det var oplyst, at B p.l.c. var en "feeder fund", og at der kunne etableres flere sideordnede feederfonde. Udenlandsk selskab omfattet af ABL § 19.
SKM2009.552.SR	Skatterådet bekræftede, at A A/S, der havde regnskabsår 1. februar - 31. januar, var omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, og at selskabet derfor overgik til beskatning som investeringsselskab pr. 1. februar 2009, når det blev lagt til grund, at selskabets gennemsnitlige beholdning af aktiver i løbet af indkomståret 2009 (der blev afsluttet den 31. januar 2010) ville svare til selskabets opgjorte aktivbalance pr. 31. januar 2009. Overgang til beskatning efter ABL § 19.
SKM2009.550.SR	Skatterådet bekræftede, at A A/S skulle betragtes som et investeringsselskab defineret i ABL § 19 og derfor fremover var fritaget for selskabsskat. Skatterådet bekræftede desuden, at A A/S ville være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 19, stk. 3 (nu stk. 2), hvis selskabet investerede i ejendoms- eller vindmølleanparter med op til 10 ejere, og investeringen udgjorde mere end 15 pct. i gennemsnit af selskabets regnskabsmæssige aktiver. Skatterådet bekræftede, at et selskab var omfattet af ABL § 19 og derfor fremover var skattefrit. Hvis selskabet investerede i ejendoms- eller vindmølleanparter med op til 10 ejere, og investeringen udgjorde mere end 15 pct. i gennemsnit af selskabets regnskabsmæssige aktiver, var selskabet dog omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 19, stk. 3 (nu stk. 2).
SKM2009.355.SR	Et bindende svar fra Skatterådet angik A A/S hvis vedtægtsmæssige formål var, .. "at skabe konkurrencedygtige afkast ved at investere i værdipapirer og finansielle instrumenter. Selskabets midler kunne endvidere placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kunne investeres for såvel egne som lånte midler. Såfremt en aktionær ønskede at afhænde sine aktier, skulle aktionæren give meddelelse herom til selskabet. Selskabet skulle på forlangende af aktionæren senest 6 måneder efter meddelelsen tilbagekøbe aktierne til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint. Selskabet kunne dog indenfor 6 måneders fristen anvise en køber til aktieposten til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint." Skatterådet konstaterede i SKM2008.228.SR, at der som krævet i ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, var tale om en virksomhed, der investerede i værdipapirer m.v. Det blev bekræftet, at vedtægterne for A A/S opfyldte betingelserne for, at selskabet kunne anses for omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 1.-4. pkt. Et selskab blev anset for omfattet af ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19.
SKM2009.298.SR	I et bindende svar bekræftede Skatterådet, at A Fund ("Enheden") efter dansk skatteret skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, samt at Enheden efter dansk skatteret skulle anses for et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Det var om Enheden oplyst, at det var en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der var underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden havde til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsforeningsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden blev forestået af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet"). Administrationsselskabet investerede de af investorerne indskudte beløb i eget navn, men for investorernes regning og risiko. En FCPE med hjemsted i Luxembourg var et selvstændigt skattesubjekt og omfattet af ABL § 19.
SKM2008.381.SR	Skatterådet blev spurgt om en forening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ville være at anse for et investeringsselskab som defineret i ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2 eller investeringsforening efter LL § 16 C. Såfremt foreningen efter Skatterådets opfattelse ikke kunne omfattes af disse bestemmelser, blev der spurgt om foreningens skattepligtige status efter statsskattelovens almindelige bestemmelser. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at investeringen i de amerikanske forsikringspolicer kunne være omfattet af bestemmelsen i ABL § 19, hvorimod livsforsikringspolicerne ikke kunne omfattes af LL § 16 C, idet policerne ikke skatteretligt kunne kvalificeres som værdipapirer elle finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand. Dette forhold betød, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke ville være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning, og dels at beskatningen ville bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsforeningsbeviserne, hvilket måtte anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kunne anses for udloddende efter betingelserne i LL § 16 C. En investeringsforening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ansås for omfattet af ABL § 19.
SKM2007.844.SR	I et bindende svar påtænkte spørger at etablere selskab A, som skulle være hjemmehørende i Luxembourg. A ville blive stiftet med det formål at investere i eksternt forvaltede fonde inden for aktivklasserne, aktivt ejerskab, absolutte og faste aktiver og med henblik på at skabe konkurrencedygtige risikojusterede afkast til selskabets aktionærer. Selskab A ville få status som et såkaldt "SICAF", hvilket medførte at mindsteinvesteringerne kunne være mindre end 125.000 EUR, og at der blev stillet krav om en promoter, dvs. en person som over for CSSF (Finanstilsynet i Luxembourg) havde ansvaret for, at selskabet overholdt de spilleregler, som var gældende for selskabet. Skatterådet skulle tage stilling til, om investering i selskab A's aktier skattemæssigt skulle behandles som en investering i almindelige aktier, dvs. aktier omfattet af ABL kapitel 3, og om det ville have betydning, at selskab A fik status som et almindeligt SICAF, når det blev lagt til grund, at de eneste væsentlige ændringer herved sammenlignet med et såkaldt SICAF-SIF var, at der galt andre krav til størrelsen af investorernes minimumsinvesteringer, og at der blev stillet krav om promotor. Skatterådet bekræftede, at gevinst og tab på det luxembourgske selskab A's aktier skulle beskattes efter ABL kapital 3 som almindelige aktier, idet det forhold, at selskab A blev underlægt andre krav til størrelserne af investorernes minimumsinvesteringer, samt at der blev stillet krav om en promoter, ikke var af betydning for vurderingen af, om der var tale om et investeringsselskab i relation til ABL § 19, stk. 2. Skatterådet tog dog forbehold for, at myndighederne i Luxembourg fandt, at selskab A var et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/116/EØF. Et SICAF i Luxembourg var ikke omfattet af ABL § 19.
SKM2007.692.SR	Et bindende svar fra Skatterådet angik A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål var, "...at udøve investeringsvirksomhed for egne og lånte midler, fortrinsvis ved investering i danske og udenlandske noterede og ikke noterede værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta." A A/S henvendte sig til investorer med en lang investeringshorisont (minimum 3-5 år) og havde til formål at levere et risikojusteret afkast, der var højere end i en global aktieportefølje. Samtlige aktier i A A/S var ejet af en dansk sparekasse. Den eneste ansatte i A A/S var den danske sparekasses investeringschef, der forventede at have en ugentlig arbejdstid på 7½ time. Spørger ønskede, at Skatterådet dels skulle tage stilling til, hvorvidt A A/S ville være omfattet af ABL § 17, samt hvorvidt aktier i A A/S ville være omfattet af ABL § 19. Skatterådet bekræftede, at A A/S på grund af sin påtænkte investeringsstrategi ikke ville være omfattet af ABL § 17. Endvidere bekræftede Skatterådet, idet det blev lagt til grund, at selskabet ikke var et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, og idet der ikke eksisterede en tilbagekøbsforpligtigelse for selskabet, og banken kun var forpligtet til at tilbagekøbe en begrænset mængde aktier dagligt, at aktier i selskabet ikke ville være omfattet af ABL § 19. Et dansk selskab var ikke omfattet af ABL § 19.
SKM2007.250.SR	Et investeringsselskab på Guernsey var ikke omfattet af ABL § 19, men af de almindelige regler om aktier. Et selskab på Guernsey var ikke omfattet af ABL § 19.
SKM2006.588.SR	Et bindende svar angik et investeringsinstitut, godkendt i et andet EU land i henhold til UCITS direktivet, med variabel kapital og begrænset ansvar, organiseret med forskellige aktieklasser, der hver især udgjorde en forening med egne investeringer, et såkaldt "umbrella company". Investorerne kunne tegne aktier i den enkelte aktieklasse og var kun berettiget til at modtage afkast fra den aktieklasse. Hver aktieklasse/forening blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt. Investeringsinstituttet var underlagt tilsyn fra myndighederne i Storbritannien. Skatterådet meddelte, at da investeringsinstituttet var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) skulle investeringsinstituttet betragtes som et investeringsselskab efter dansk skatteret, idet instituttet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, jf. ABL § 19, stk. 4 (nu stk. 3). Et investeringsinstitut i Storbritannien, som var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF, var omfattet af ABL § 19, da selskabet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening.