Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår at andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger.
Afsnittet indeholder
- Regel
- Oplysningspligt i forhold til tredjemand
- Frivillig meddelelse af oplysninger
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv
Regel
Andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, hvis oplysningerne kun søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Se RSL § 10, stk. 2.
Oplysningspligt i forhold til tredjemand
RSL § 10, stk. 2, er identisk med bestemmelsen i RSL § 9, stk. 2, og indebærer, at der kan gøres brug af oplysningspligter over for andre end den mistænkte, hvis brugen af oplysningspligter sker med henblik på at fremskaffe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Med bestemmelsen sikres det, at Skatteforvaltningen kan gøre brug af oplysningspligter i forhold til tredjemand, uanset om der foreligger mistanke om strafbart forhold, hvis det sker med henblik på varetagelse af Skatteforvaltningens kontrolopgaver. Med andre ord kan brug af oplysningspligter finde sted, hvis kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt formål. Det er uden betydning, at der samtidig tilvejebringes dokumentation til andre formål.
Eksempel
Landsskatteretten anså det for at være af væsentlig betydning for SKATs undersøgelse af skatteyderens eventuelle skattepligt af renteindtægter, at SKAT kunne indhente oplysninger om klagerens konti. Det var således ikke godtgjort, hvor pengene til et lån kom fra. SKAT ansås for berettiget til at anvende oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D over for en bank, uanset om der forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse eller ej, så længe oplysningerne alene søgtes tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf, nemlig skatteligningen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse. Se SKM2019.528.LSR
Eksempel
Efter at SKAT forgæves havde rettet henvendelse til skatteyderen selv med anmodning om kontooplysninger mv., havde man tilvejebragt de pågældende oplysninger ved anmodning herom direkte til banken og skatteyderens forretningsforbindelse. Dette var lovligt, idet der var tale om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen, jf. dagældende SKL § 8 D. Og da oplysningerne ikke var tilvejebragt med henblik på en straffesag, var tilvejebringelsen af oplysningerne fra tredjemand ikke i strid med reglerne i RSL § 10. Se SKM2014.209.BR.
Eksempel
Se også FOB 2014-10, hvor Folketingets Ombudsmand var enig i, at RSL § 10 ikke forhindrede SKAT i at indhente oplysninger fra en bank, idet oplysningerne var tilvejebragt med henblik på vurdering af skattepligt og ikke for at fastsætte straf.
Frivillig meddelelse af oplysninger
Uden at være forpligtet til det, kan tredjemand frivilligt meddele oplysninger til myndigheden til brug for behandlingen af spørgsmålet om fastsættelse af straf.
Bemærk
Skatteforvaltningen kan ikke gøre brug af oplysningspligter over for tredjemand, hvis formålet udelukkende er at tilvejebringe bevis for et strafbart forhold.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv
Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsdomme |
| SKM2014.209.BR | En bank blev pålagt udleveringspligt. Oplysningerne var ikke i strid med RSL § 10. | Se også SKM2013.698.LSR |
| Landsskatteretten |
| SKM2019.528.LSR | Landsskatteretten anså det for at være af væsentlig betydning for SKATs undersøgelse af skatteyderens eventuelle skattepligt af renteindtægter, at SKAT kunne indhente oplysninger om klagerens konti. Det var således ikke godtgjort, hvor pengene til et lån kom fra. SKAT ansås for berettiget til at anvende oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D over for en bank, uanset om der forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse eller ej, så længe oplysningerne alene søgtes tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf, nemlig skatteligningen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse. | |
| FOB udtalelser |
| FOB 2014-10 | Landsskatteretten havde afvist at behandle en klage fra en mand, der var udrejst af Danmark, over SKATs anmodning efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, til hans bank i Danmark om at fremsende udskrifter fra hans konto og oplysninger om, hvilke personer der havde fuldmagt til kontoen. Landsskatteretten havde henvist til, at SKATs anmodning om udlevering af kontoudskrifter og oplysninger måtte anses for at være en processuel beslutning vedrørende sagens oplysning og ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Landsskatteretten havde senere stadfæstet SKATs efterfølgende afgørelse truffet efter skattekontrollovens § 9, hvorefter bestyrelsesformanden for banken blev pålagt dagbøder, hvis banken ikke efterkom SKATs anmodning om udlevering af de ønskede oplysninger. Mandens advokat klagede til ombudsmanden over Landsskatterettens kendelser. Efter en gennemgang af klagen og de indsendte bilag meddelte ombudsmanden advokaten, at han havde besluttet ikke at undersøge sagerne i relation til Landsskatteretten yderligere. Ombudsmanden henviste til, at der ikke var udsigt til, at han kunne kritisere resultatet af Landsskatterettens kendelser. For det første var ombudsmanden således enig i, at SKATs anmodning efter skattekontrollovens § 8 D om udlevering af kontoudskrifter og oplysninger ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. For det andet var ombudsmanden enig i, at bestemmelsen i § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter ikke finder anvendelse i sager, der som denne vedrører udlevering af oplysninger. For det tredje var der ikke udsigt til, at ombudsmanden kunne kritisere, at Landsskatteretten havde ment, at tvangsindgrebslovens § 10 ikke forhindrede SKAT i at indhente oplysninger fra banken. Og for det fjerde var der også efter ombudsmandens opfattelse hjemmel til at anvende skattekontrollovens § 8 D og dernæst § 9 i forhold til skatteyderens danske pengeinstitut. | |