Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for skattepligtige fusioner.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Definition
• Regel
• Virkningstidspunktet for den skattepligtige fusion
• Indkomstopgørelsen i det ophørende selskab
• Det ophørende selskabs indbetaling af skatter mv.
• Det modtagende selskabs skattemæssige stilling
• Aktionærernes skattemæssige stilling
• Skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Skattepligtige fusioner medfører beskatning som ved likvidation af det indskydende selskab og dets aktionærer. Se afsnit C.D.1.5.1.2.

Resumé

Når der selskabsretligt fusioneres, uden at fusionsskattelovens regler anvendes, foreligger der en skattepligtig fusion. Den overdragelse af det indskydende selskabs aktiver og passiver til et andet selskab, der er en konsekvens af fusionen, betragtes skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Dette medfører således beskatning i det indskydende selskab efter de regler, der gælder for afståelse af de enkelte aktiver eller passiver. For aktionærerne i det indskydende selskab beskattes vederlaget som likvidationsprovenu, dvs. enten som afståelsessum for aktierne i det indskydende selskab eller som udbytte.

Definition

En fusion foreligger, når et selskab mv. overdrager sin formue som helhed til et andet selskab mv., eller sammensmeltes med dette. Se mere om fusionsbegrebet i afsnit C.D.5.2 og FUL § 1, stk. 3.

Regel

Når et selskab ophører som led i en skattepligtig fusion, ligestilles dette skatteretligt med en likvidation. Det indskydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter SEL § 5. Se afsnit C.D.1.5.1.2 om likvidationsbeskatning.

En skattepligtig fusion har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor der er truffet endelig beslutning om fusionen i alle de deltagende selskaber. Se SEL § 8 A, stk. 1. Dette udgangspunkt fraviges dog i SEL § 8 A, stk. 2, idet denne bestemmelse giver mulighed for skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft.

Virkningstidspunktet for den skattepligtige fusion

En skattepligtig fusion har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i alle de deltagende selskaber mv. Se SEL § 8 A, stk. 1. Dette er i overensstemmelse med det grundlæggende princip i skatteretten om, at de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med overdragelse af et aktiv eller en virksomhed indtræder på det tidspunkt, hvor den endelige aftale herom indgås. Skattepligtige fusioner kan imidlertid også gennemføres med tilbagevirkende kraft jævnfør nedenfor.

Indkomstopgørelsen i det ophørende selskab

Det indskydende selskab beskattes som ved ophør, altså likvidationsbeskatning, uanset at fusionen selskabsretligt sker uden likvidation. En skattepligtig fusion er blot udtryk for, at det indskydende selskabs aktiver og passiver overdrages til et andet selskab, hvorefter selskabet opløses.

Overdragelsen af det indskydende selskabs aktiver og passiver til det modtagende selskab betragtes skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Den skattemæssige afståelsessum for det enkelte aktiv eller passiv udgøres af det enkelte aktiv eller passivs andel af den samlede handelsværdi.

Ved det samlede vederlag forstås værdien af de aktier i det modtagende selskab samt eventuelle kontanter, som aktionærerne i det indskydende selskab modtager fra det modtagende selskab. Dette medfører således i almindelighed beskatning i det indskydende selskab efter de regler der gælder for afståelse af det enkelte aktiv eller passiv, herunder beskatning af genvundne afskrivninger mv.

Da det indskydende selskab endvidere opløses, indebærer fusionen, at fusionen skal behandles efter reglerne om likvidation. Se SEL § 5. Se endvidere om likvidationsbeskatning afsnit C.D.1.5.1.2

Bemærk

Hvis det indskydende og det modtagende selskab ikke har modstående interesser, har Skattestyrelsen mulighed for at korrigere de aftalte priser. Se C.C.6.2.

Oplysningsskema

Inden en måned efter opløsningen af det indskydende selskab skal der indsendes en anmeldelse til Skattestyrelsen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Se SEL § 5, stk. 3. Anmeldelsesfristen løber først fra den endelige beslutning om selskabets opløsning på selskabets afsluttende generalforsamling. Dette gælder uanset om opløsning i forhold til skatteophørstidspunktet efter SEL § 5, stk. 1, er fremrykket til statusdagen i likvidationsregnskabet. Se TfS 1998 286.

Det modtagende selskabs skattemæssige stilling

Det modtagende selskab stilles, som om det har købt de indskudte aktiver og passiver til deres aftalte handelspris. Det faktisk ydede vederlag for de enkelte aktiver vil således udgøre det modtagende selskabs anskaffelsessummer for aktiverne. Det modtagende selskab kan derfor afskrive mv. på disse anskaffelsessummer, forudsat at anskaffelsessummerne er et korrekt udtryk for markedsprisen. Se C.C.6.2 om Skattestyrelsens mulighed for at korrigere de aftalte overdragelsessummer.

Har det indskydende selskab negativ indkomst, fremførbare underskud eller kildeartsbegrænsede tab, kan disse ikke efter fusionen overføres til fradrag i det modtagende selskabs indkomst. Derimod kan det modtagende selskabs underskud fradrages efter fusionen på sædvanlig vis i overensstemmelse med reglerne herom. Se SEL §§ 12-12 D. Se også SKM2009.564.SR. I sagen gennemførtes en grænseoverskridende fusion således, at den i Danmark, hvor det modtagende selskab var beliggende, gennemførtes efter reglerne om skattepligtig fusion. I udlandet hvor de indskydende selskaber var beliggende, gennemførtes samme fusion efter reglerne for skattefri fusion. Underskuddet i det modtagende danske selskab blev ikke påvirket af fusionen.

Bemærk

I det omfang det modtagende selskab skifter aktionærkreds, idet det indskydende selskabs aktionærer jo nu bliver aktionærer i det modtagende selskab, kan fusionen være udtryk for en majoritetsoverdragelse som omhandlet i SEL § 12 D. Er dette tilfældet, indtræder de i bestemmelsen nævnte begrænsninger i retten til fremførsel af underskud. Se C.D.2.4.5.2.

Aktionærernes skattemæssige stilling

En skattepligtig fusion behandles ligesom en likvidation af det indskydende selskab og er ikke omfattet af fusionsskattelovens regler. Det samme gælder for skattepligtige spaltninger, hvor det indskydende selskab ophører ved spaltningen.

Vederlaget til aktionærerne for aktierne i det indskydende selskab behandles skattemæssigt som et likvidationsprovenu, og beskattes efter reglerne i LL § 16 A, stk. 3. Heraf følger, at provenuet som udgangspunkt beskattes efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, med mindre der er tale om et af de tilfælde, hvor provenuet beskattes som udbytte. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d og afsnit C.B.2.10.1.

Hvis vederlaget efter LL § 16 A, stk. 3, skal beskattes efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, anses aktionærerne i det indskydende selskab for at have afstået deres aktier i dette på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen, altså på datoen for generalforsamlingens beslutning om fusion for en pris svarende til provenuet.

Erhvervelse af aktier i det modtagende selskab anses ligeledes for at være sket på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen.

Det vederlag, der ydes til aktionærerne i forbindelse med fusionen, kan som nævnt være både aktier/anparter i det modtagende selskab og kontanter.

Hvis der vederlægges med kontante udligningssummer, beskattes kontantvederlaget som udbytte efter SEL § 2 D, stk. 4 (selskaber m.v.) eller KSL § 2, stk. 1, nr. 6 (fysiske personer), hvis aktionæren efter fusionen ejer aktier i det indskydende selskab, eller i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Se C.D.1.2.8 og C.F.3.1.7.

Der vil være grundlag for en korrektion, hvis ikke vederlaget i form af aktier, anparter og/eller kontanter fra det modtagende selskab svarer til de afståede aktiers eller anparters reelle værdi. Gevinst og tab beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

I disse tilfælde beskattes vederlaget til aktionærerne ved en skattepligtig fusion eller ophørsspaltning som udbytte, uanset om der er tale om vederlag i aktier i det modtagende selskab eller kontante udligningssummer:

• aktionæren i et udenlandsk selskab m.v., der før fusionen/spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, og udbytter fra det indskydende selskab er skattepligtige for aktionæren efter SEL § 2, stk. 1, litra c. Se SEL § 16 A, stk. 3, litra a.
• aktionæren er et udenlandsk selskab m.v., der før fusionen/spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, er skattepligtig af udbytter fra det indskydende selskab efter SEL § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en DBO med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se LL § 16 A, stk. 3, litra b.
• aktionæren er en udenlandsk fysisk person, som er hjemmehørende udenfor EU eller EØS og har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. Se LL § 16 A, stk. 3, litra c.
• aktionæren er et selskab m.v., som ejer porteføljeaktier efter ABL § 4 C i det indskydende selskab, og mindst 50 pct. af aktiverne i det indskydende selskab består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for fusionen/spaltningen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab. Se LL § 16 A, stk. 3, litra d. 

I disse yderligere tilfælde beskattes et kontant vederlag til aktionærerne ved en skattepligtig fusion eller spaltning som udbytte:

• aktionæren er et selskab m.v., som efter fusionen/spaltningen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette gælder også, hvis aktierne ejes af fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i LL § 2. Se SEL § 2 D, stk. 4. 
• aktionæren er en fysisk person, som efter fusionen/spaltningen ejer aktier i det modtagende eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette gælder også, hvis aktierne ejes af fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i LL § 2. Reglen gælder ikke, hvis personen er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et land, som er er medlem af EU/EØS, eller som har en DBO med Danmark, og de kompetente myndigheder i denne stat skal udveksle oplysninger med Danmark efter DBO´en, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se KSL 2, stk. 1, nr. 6, 6.-8.pkt.   

Bemærk

I relation til skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft gælder, at aktiverne og passiverne i det indskydende selskab anses for overdraget til værdierne pr. skæringsdatoen. Se SEL § 8 A, stk. 2. Det betyder i relation til aktionærerne, at afståelsessummen for aktierne i det indskydende selskab og anskaffelsessummen for aktierne i det modtagende selskab, ligeledes afspejler værdierne pr. skæringsdatoen.

Skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft

Efter de selskabsretlige regler kan en skattepligtig fusion gennemføres med tilbagevirkende kraft. Dette godkendes også skattemæssigt. Se SEL § 8 A, stk. 2. Bestemmelsen giver mulighed for, at tillægge skattepligtige fusioner virkning for en periode forud for vedtagelsen af disse.

Fusioner, der gennemføres i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler, omfattes af SEL § 8 A. Reglen gælder imidlertid også for anpartsselskaber, fonde mv. hvis de tillige er omfattet af selskabsskatteloven. I SKM2003.138.LR påtænktes det at gennemføre en skattepligtig fusion mellem to udloddende investeringsforeninger (pr. 1. januar 2013 investeringsinstitutter med minimumsbeskatning). Da foreningerne ansås for omfattet af selskabsskatteloven, kunne de anvende SEL § 8 A, stk. 2.

Dette medfører, at selskaberne mv. kan beslutte, at fusionen for disse skal tillægges skattemæssig virkning fra datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, hvis denne dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Reglen om, at fusionsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, fraviges dog, hvis der sker ophør eller etablering af koncernforbindelse inden eller i forbindelse med fusionen. Se SEL § 8 A, stk. 2, 3. pkt. Det følger af bestemmelsen, at i tilfælde, hvor indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne om delårsopgørelse, fordi koncernforbindelsen er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, skal tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen anvendes som skæringsdato for det pågældende selskab. Se SEL § 31, stk. 5. I sådanne tilfælde kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige skæringsdato. Se eksempel 1.

Eksempel 1

Hvis et indskydende selskab, der har været koncernforbundet med andre selskaber indtil den 1. marts, den 1. maj fusionerer med et modtagende selskab, der ikke er en del af en koncern, kan fusionen, for så vidt angår det indskydende selskab, ikke tillægges skattemæssig virkning længere tilbage end den 1. marts. Hvis det modtagende selskab i stedet var en del af en anden koncern, anses det indskydende selskab for at have etableret koncernforbindelse med denne koncern pr. 1. maj, og fusionen vil i relation til det indskydende selskab ikke kunne tillægges skattemæssig virkning før dette tidspunkt.

Gennemføres den skattepligtige fusion med tilbagevirkende kraft, lægges værdien af det indskydende selskab pr. skæringsdagen til grund. Se SEL § 8 A, stk. 2. Dette betyder altså, at selskaberne anvender værdierne pr. skæringsdagen ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver. De aktiver og passiver, der medtages i åbningsbalancen for det modtagende selskab, afspejler således aktivsammensætningen på en skæringsdato, der ligger forud for vedtagelsen af fusionen. Det betyder endvidere, at det modtagende selskab medregner de indtægter og udgifter der relaterer sig til disse aktiver og passiver, fra og med skæringsdagen. Se SKM2003.138.LR.

De løbende indtægter og udgifter, som via den tilbagevirkende kraft skal medregnes i det modtagende selskabs indkomstopgørelse, skal relatere sig til de overtagne aktiver og passiver. Se SEL § 8 A, stk. 2. Dvs. at der skal være sammenfald mellem indtægten/udgiften og anskaffelsessummen for de konkrete aktiver og passiver. Se eksempel 2.

Eksempel 2

En fordring på nominelt 100.000 kr., svarende til det indskydende selskabs anskaffelsessum, har pr. skæringsdagen en kursværdi på 40.000 kr. Fordringen er efter skæringsdagen, men før vedtagelsesdagen for fusionen, konstateret tabt. Var fusionen ikke gennemført med tilbagevirkende kraft, ville det indskydende selskab have kunnet fradrage et tab på 100.000 kr. Det indskydende selskab kan nu, på grund af den tilbagevirkende kraft, kun fradrage et tab på 60.000 kr. Dette tab indgår i den skattepligtige indkomst for det indskydende selskabs sidste indkomstår. Det beløb der er konstateret tabt i mellemperioden, altså de 40.000 kr., kan derimod fradrages af det modtagende selskab.

Værdierne pr. skæringsdatoen

I relation til ovenstående fremgår følgende af bemærkningerne til lov nr. 285 af 12. maj 1999:

"Adgangen til i relation til opgørelsen og værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver og til indkomstopgørelsen at anse overdragelsen for sket pr. skæringsdatoen er indholdet af begrebet skattemæssig tilbagevirkende kraft i den betydning, det benyttes ved fusion, stiftelse og virksomhedsomdannelse".

"Det er således i lovbestemmelsen fastsat, at det er værdierne pr. skæringsdatoen, der lægges til grund. Disse må i udgangspunktet antages at svare nogenlunde til værdierne på vedtagelsestidspunktet, da det modtagende selskab må antages at lægge vægt på, at vederlaget står i forhold til det, der rent faktisk overdrages. Vederlaget vil være fastsat med udgangspunkt i værdierne på skæringsdatoen, der kan ligge op til 6 måneder forud for vedtagelsen, men de under lovforberedelsen hørte advokater og revisorer har oplyst, at de udsving, der måtte være, heller ikke ved skattepligtige fusioner mellem uafhængige parter giver anledning til ændring af bytteforhold m.v. Skulle der i perioden indtræde meget drastiske tab i et af selskaberne, vil det i stedet betyde, at fusionen opgives".

Reglen om tilbagevirkende kraft relaterer sig kun til værdierne af de overdragne aktiver og passiver og har således ingen betydning i relation eksempelvis ejertidsregler, idet vedtagelsestidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) her er afgørende for, hvornår det indskydende selskab har afstået aktiverne, henholdsvis hvornår det modtagende selskab har anskaffet samme aktiver.  Det er endvidere vedtagelsestidspunktet, der er afgørende for, om nye retsregler, der er trådt i kraft efter skæringsdagen, skal anvendes. En skærpet avancebeskatning kan således ikke undgås ved at tillægge fusionen tilbagevirkende kraft. Se hertil TfS 1997, 16 LSR.

Hvis fusionen tillægges skattemæssig tilbagevirkende kraft er det en betingelse, at de deltagende selskaber mv. senest en måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de deltagende selskaber m.v., indsender genpart til Skattestyrelsen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen. Endvidere skal der indsendes dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber mv.  Told- og skatteforvaltningen kan dog se bort fra overskridelse af fristen på en måned. Se SEL § 8 A, stk. 3.

Bemærk

Det er en forudsætning for at anvende reglerne om skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft, at de fusionerede selskaber skal være undergivet dansk beskatning. Se SEL § 8 A, stk. 2.

Bestemmelsen kan således ikke anvendes til en skattepligtig omdannelse af et udenlandsk selskabs virksomhed med tilbagevirkende kraft til en filial af et dansk beskattet selskab. Se i relation til foranstående lovbemærkningerne til SEL § 8 A, nærmere lov nr. 285 af 12. maj 1999. Heraf fremgår følgende: "Bestemmelsen omfatter fusioner, der gennemføres i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler. Reglerne i aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion finder ifølge en række andre love i nærmere bestemte tilfælde tilsvarende anvendelse på de af disse love omfattede retssubjekter. Det gælder eksempelvis anpartsselskaber, fonde og investeringsforeninger/SIKAV'er, der dermed i de pågældende tilfælde også vil kunne anvende den i den foreslåede bestemmelse givne mulighed for at gennemføre en fusion med tilbagevirkende kraft, hvis de tillige er omfattet af selskabsskatteloven."

Det ophørende selskabs indbetaling af skatter m.v.

Som nævnt skal der inden en måned efter opløsningen af selskabet indsendes en anmeldelse til SKAT med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Se SEL § 5, stk. 3.

Indbetalinger af ordinære acontoskatterater og frivillige indbetalinger, som det indskydende selskab har foretaget vedrørende perioden efter skæringsdatoen, vil indgå ved opgørelsen af det modtagende selskabs indkomstskat for det pågældende indkomstår. Dette er en konsekvens af de selskabsretlige regler om universalsuccession ved fusion, der betyder, at det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser som helhed overgår til det modtagende selskab.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Østre Landsret
SKM2017.683.ØLR	Sagerne udsprang af en grænseoverskridende fusion mellem et dansk selskab og dets tyske søsterselskab, der fandt sted med sidstnævnte som modtagende selskab. Selskaberne indgik i en international koncern, der også omfattede andre danske selskaber, som det indskydende, danske selskab indgik i en national sambeskatning med, idet koncernen havde fravalgt international sambeskatning. Sagerne angik nærmere, om fusionen skulle tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 1, eller (først) fra tidspunktet for vedtagelsen af fusionen. Virkningstidspunktet havde betydning for, om den indkomst, som det danske selskab havde optjent i tiden fra skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår ind til vedtagelsen af fusionen skulle indgå i opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for de danske selskaber i den internationale koncern. Landsretten fastslog, at en ordlydsfortolkning af FUL § 5, stk. 3, og SEL § 31, stk. 3, førte til, at det skattemæssige virkningstidspunkt var skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Forarbejderne til bestemmelserne gav ifølge landsretten ikke belæg for anden fortolkning. Sagsøgerne fik dermed medhold.
Landsskatteretten
TfS 1997, 16 LSR	En virksomhed omdannedes med tilbagevirkende kraft til d. 1.1.1993. Omdannelsen blev vedtaget d. 23.6.1993. LSR fandt, at den tilbagevirkende kraft ikke ændrede på afståelsestidspunktet. Den skattemæssige behandling skulle derfor ske efter de regler der var gældende d. 23.6.1993.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2022.63.SR	Sparekassen H1 ønskede bekræftet, at overtagelsen af den bundne sparekassereserve fra H2 A/S i forbindelse med en skattepligtig fusion - med førstnævnte som fortsættende institut - ikke udgjorde en skattepligtig indtægt for sparekassen. Skatterådet kunne bekræfte dette. Der blev lagt afgørende vægt på, at overtagelsen af den bundne sparekassereserve kunne anses som en del af vederlæggelsen for de overtagne aktiver og forpligtelser. Finanstilsynet havde desuden erklæret, at dette også skulle lægges til grund ved den regnskabsmæssige behandling. Der blev desuden lagt afgørende vægt på, at sparekassereserven efter reglerne i lov om finansiel virksomhed ikke kunne anvendes til udlodning eller forrentning til kapitalejerne/garanterne, hverken løbende eller ved selskabets/sparekassens opløsning, og at sparekassereserven skulle overtages af et fortsættende selskab ved eventuel fusion med et andet pengeinstitut.
SKM2022.62.SR	Bankerne H1 og H2 gennemførte en skattepligtig fusion med H1 som det fortsættende selskab. Begge banker var børsnoterede. I forbindelse med fusionen modtog aktionærerne i H2 som vederlag dels aktier i H1 og dels et kontantvederlag. Det samlede vederlag udgjorde ca. X kr. Ifølge den regnskabsmæssige overtagelsesbalance i forbindelse med fusionen udgjorde nettoaktiverne ca. Y kr., hvilket omfattede en af parterne fastsat goodwill på ca. Z kr. Den af parterne foretagne værdiansættelse af de overdragne aktiver og passiver oversteg således fusionsvederlaget med ca. XX kr. Forskellen var i overtagelsesbalancen benævnt "negativ goodwill" eller "badwill". Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de regnskabsmæssige værdier skulle anvendes ved afståelsesbeskatning af H2 og ved fastsættelse af indgangsværdier for H1. Handelsværdien af den overtagne virksomhed svarede til det fusionsvederlag, som aktionærerne i H2 modtog. Den regnskabsmæssigt opgjorte badwill skulle derfor ved ophørsbeskatningen af H2 og ved fastsættelse af indgangsværdier for H1, fordeles på de overdragne aktiver og passiver, dog således at den forlods reducerede den af parterne fastsatte goodwill til 0. Skatterådet bekræftede, at Banken ikke var skattepligtig af den regnskabsmæssigt opgjorte badwill.
SKM2020.161.SR	Spørgerne var fire vandværker. Tre af vandværkerne var andelsselskaber med begrænset ansvar, mens de sidste var registreret som en forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Det var besluttet at gennemføre en sammenlægning af de fire Spørgere. Spørgsmålet var, om de kunne sammenlægges uden skattemæssige konsekvenser for de fire Spørgere og for deres medlemmer. Skattestyrelsen anså to af Spørgerne for at være omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 4, og dermed fritaget for skattepligt. Køb og salg af aktiver ville dermed være uden skattemæssige konsekvenser for disse Spørgere. Medlemmerne i de øvrige to Spørgere hæftede solidarisk og ubegrænset for lån optaget af vandværket samt for alle øvrige forpligtelser. Skattestyrelsen anså derfor disse to enheder for at være skattemæssigt transparente. Ejernes salg af vandværkerne ville dermed ikke have skattemæssige konsekvenser for vandværkerne selv. Skatterådet bekræftede på denne baggrund, at Spørgerne kunne sammenlægges uden skattemæssige konsekvenser for de involverede enheder. Ved sammenlægningen opnåede andelshaverne i de to andelsselskaber samme rettigheder og pligter i det fælles vandværk, som de havde i de ophørende selskaber i dag. Det var oplyst, at andelshaverne fortsat ikke vil have krav på nogen del af selskabets formue. Der tilførtes således ikke andelshaverne et formuegode af økonomisk værdi. For medlemmerne i de to skattemæssigt transparente enheder ville en eventuel gevinst ved salget være en skattefri formueforøgelse, mens et eventuelt tab ikke ville være fradragsberettiget. Skatterådet bekræftede herefter, at sammenlægningen ikke havde skattemæssige konsekvenser for medlemmerne i de involverede vandværker.
SKM2020.59.SR	Spørgerne var tre forsyningsselskaber, som blev beskattet som henholdsvis elværk efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2e, som varmeforsyningsselskab efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2e, og som vandværk efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2h. Spørgerne ønskede ultimativt at have en fællesbestyrelse, der dækkede alle tre forsyningsområder. For at opnå dette var det nødvendigt at foretage en række omstruktureringer. Spørgerne ønskede bekræftet, at der ikke skete beskatning på de forskellige led af omstruktureringen. Spørgerne ønskede i første led at foretage en skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse til hver sit nystiftede datteraktieselskab. Skatterådet bekræftede, at Spørgerne herefter ville være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter de alene beskattedes af erhvervsmæssig virksomhed. Spørgerne ønskede herefter at fusionere. Skatterådet bekræftede, at en fusion mellem Spørgerne kunne gennemføres uden beskatning, da Spørgernes aktier i datterselskaberne ikke kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Endelig bekræftede Skatterådet, at omstruktureringerne ikke ville medføre beskatning hos andelshaverne, da der i forbindelse hermed ikke var tilført andelshaverne formuegoder af økonomisk værdi.
SKM2017.638.SR	H1 var et dansk selskab, som var 100 % ejet af G1, som var hjemmehørende i EU/EØS. H1 ejede 100 % af aktierne i G3 og 98,84 % af aktierne i G4, som begge var hjemmehørende i Z-land. G1 ville ikke opretholde et fast driftssted i Danmark efter fusionen, og aktierne i G3 og G4 ville derfor ikke blive forbundet med et fast driftssted i Danmark. Skatterådet bekræftede, at H1, som var det ophørende selskab i en grænseoverskridende fusion med G1, ville blive beskattet, som hvis selskabet var likvideret på tidspunktet for fusionen, og herunder at eventuel gevinst og tab på aktierne ville  blive beskattet i Danmark på dette tidspunkt.
SKM2009.564.SR	I sagen gennemførtes en grænseoverskridende fusion efter to forskellige regelsæt således, at den i Danmark, hvor det modtagende selskab var beliggende, gennemførtes efter reglerne om skattepligtig fusion. I udlandet hvor de indskydende selskaber var beliggende, gennemførtes samme fusion efter reglerne for skattefri fusion. Underskuddet i det modtagende danske selskab blev ikke påvirket af fusionen.
SKM2003.138.LR	LR fastslog, at den tilbagevirkende kraft i SEL § 8 A indebar, at overdragelsen i relation til værdiansættelsen ansås for sket pr. skæringsdagen den 1. januar 2003. Samtlige indtægter og udgifter fra begge afdelinger/selskaber fra skæringsdagen til vedtagelsen skulle herefter skattemæssigt indgå i den fortsættende afdeling.