Indhold

Dette afsnit beskriver i hvilket omfang, der skal beregnes moms ved erhvervelse af nye transportmidler fra andre EU-lande.

Afsnittet indeholder:

  • Hvornår skal der betales erhvervelsesmoms af nye transportmidler?
  • Hvad forstås som nye transportmidler?
  • Levering inden for EU
  • Eksempler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvornår skal der betales erhvervelsesmoms af nye transportmidler?

Der skal beregnes moms ved erhvervelser mod vederlag af nye transportmidler fra andre EU-lande. Se Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), og ML § 11, stk. 1, nr. 2.

I modsætning til når det handler om erhvervelser mod vederlag af andre varer, skal både

  • registreringspligtige virksomheder
  • ikke-registrerede virksomheder og
  • privatpersoner

beregne erhvervelsesmoms ved erhvervelser mod vederlag af nye transportmidler fra andre EU-lande.

Se afsnit A.B.4.2.1.4 om afregningsregler for privatpersoner og ikke-registrerede virksomheder.

Efter Momsforordningens artikel 2 betragtes følgende ikke som erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 1, litra b, i Momssystemdirektivet:

a) en ikke-afgiftspligtig persons overførsel af et nyt transportmiddel som led i flytning af bopæl, forudsat at det på leveringstidspunktet ikke var muligt at anvende fritagelsen i artikel 138, stk. 2, litra a, i momssystemdirektivet

b) en ikke-afgiftspligtig persons tilbageførsel af et nyt transportmiddel til den medlemsstat, hvorfra det oprindelig blev leveret til denne i henhold til fritagelsen i artikel 138, stk. 2, litra a, i momssystemdirektivet.

Hvad forstås som nye transportmidler?

Ved et nyt transportmiddel omfattet af reglerne om erhvervelsesmoms forstås:     

  • Motordrevet landkøretøj (motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert) med en slagvolumen på over 48 cm eller en effekt på over 7,2 kW, hvor
    • leveringen finder sted senest 6 måneder efter første ibrugtagning eller
    • køretøjet har kørt højst 6.000 km.

Der er tale om et nyt køretøj, når blot den ene betingelse er opfyldt på leveringstidspunktet. Der vil derfor være tale om et brugt transportmiddel, hvis leveringen af køretøjet finder sted efter 6 måneder, og køretøjet har kørt over 6.000 km.

  • Båd på over 7,5 m, hvor
    • leveringen finder sted senest 3 måneder efter første ibrugtagning eller 
    • båden har sejlet højst 100 timer.

Der er tale om et nyt transportmiddel, når båden opfylder blot den ene betingelse på leveringstidspunktet.

  • Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-weight) på over 1.550 kg, hvor
    • leveringen finder sted senest 3 måneder efter første ibrugtagning eller
    • har fløjet højst 40 timer.

Der er tale om et nyt transportmiddel, hvis flyet blot opfylder den ene betingelse på leveringstidspunktet.

Se Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 2, og ML § 11, stk. 6.

Levering inden for EU

Afgørelsen af, om transaktionen har karakter af en transaktion inden for EU, skal træffes på grundlag af en samlet vurdering af alle de objektive omstændigheder. Særligt skal der henses til erhververens hensigter under forudsætning af, at hensigterne understøttes ved objektive beviselementer, der giver mulighed for at bestemme, hvilken medlemsstat den endelige brug af transportmidlet tilsigtes at være i. Se C-84/09, X mod Skatteverket.

Eksempler

På baggrund af en konkret henvendelse fra en brancheforening har Skattestyrelsen forholdt sig til følgende eksempler om sondringen mellem nye og brugte transportmidler:

  • En motorbåd skal rent fysisk have motoren i gang i mere end 100 timer, dvs. sejlet, før den kan regnes for brugt.
  • En sejlbåd skal rent fysisk have bevæget sig ved motor eller sejl, dvs. sejlet, før den kan regnes for brugt.
  • Den tid, en båd ligger i havn, regnes med til brugstiden, men ikke til sejltiden.
  • En demonstrationsbåd regnes først for brugt, når den har sejlet i mere end 100 timer.
  • Båden skal have sejlet mere end 100 timer, når båden erhverves, dvs. når ejendomsretten til båden overgår til køber. Se dansk rets almindelige regler.
  • En båd behøver ikke at have været solgt til en privat for at kunne regnes for brugt. Et sådant kriterium indgår ikke i momsloven.
  • En båd, der har været brugt til kapsejlads uden at have været i privat eje, kan også sælges som brugt, hvis de to betingelser i ML § 11, stk. 6, nr. 2, er opfyldt.
  • De personer, der er involveret i handlen mellem to EU-lande, har bevisbyrden for, at en båd opfylder betingelserne for at kunne betegnes som brugt. Hvis båden er ny, skal sælger anmelde salget til myndighederne. Anmelder han ikke salget, skal han kunne bevise, at båden ikke er omfattet af definitionen på en ny båd.

Det kan være vanskeligt at skaffe bevis for specielt sejltiden, men i mange større både er der installeret motorlog og/eller sumlog, som kan bruges til at sandsynliggøre sejltiden.

Brugstiden kan sandsynliggøres ved at fremlægge kvittering for betaling for hjælp til søsætning, kombineret med købsfaktura og lignende.

Ved opgørelse af en båds længde lægges vægt på længdeangivelsen i bådens målebrev og typebeskrivelsen i fagbladet Båd & Udstyr. Se TfS1998.675.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-84/09, X mod Skatteverket

Vurderingen af, om et transportmiddel, som er genstand for en erhvervelse inden for EU, er et nyt transportmiddel, skal foretages på grundlag af omstændighederne på tidspunktet for leveringen af den omhandlede vare fra sælger til erhverver.

Ved vurderingen af, om transaktionen har karakter af en transaktion inden for EU, skal der foretages en samlet vurdering af alle de objektive omstændigheder.

  

Byretsdomme

SKM2021.543.BR

Sagen angik, om sagsøgeren, som var en privatperson, skulle betale dansk erhvervelsesmoms af en ny båd på over 7,5 meter, som sagsøgeren havde leaset ved et hollandsk leasingselskab, i medfør af ML § 11, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6, nr. 2 (dagældende stk. 4, nr. 2), jf. § 65, stk. 2 (dagældende stk. 3). 

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og under hensyn til leasingarrangementets samlede karakter, at sagsøgeren måtte anses for at have erhvervet båden i momsmæssig henseende og derfor skulle betale dansk erhvervelsesmoms, idet leasingselskabet reelt alene havde fungeret som et uselvstændigt mellemled. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren ikke bare havde rådet faktisk over båden, men at sagsøgeren også - i modsætning til leasingselskabet - havde haft en ejers økonomiske risiko i leasingperiodens løbetid, og at leasingselskabet trods det formelle ejerforhold havde været afskåret fra i leasingperioden at råde retligt over båden som en ejer, herunder ved salg eller yderligere pantsætning. 

Sagen blev behandlet sammen med sagerne BS-28754/2019-KOL og BS-3190/2019-KOL, hvor retten nåede til samme resultat. 

 Se også SKM2021.553.BR og SKM2021.554.BR, hvor retten nåede til samme resultat.

SKM2014.739.BR 

Sagen angik, hvorvidt der skulle betales moms i Danmark for køb af en autocamper i Tyskland. Det fremgik af slutsedlen, at autocamperen på erhvervelsestidspunktet havde kørt 3.180 kilometer, og at der ved købet var betalt moms i Tyskland.

Retten nåede frem til, at sagsøgeren havde erhvervet et nyt transportmiddel fra et andet EU-land, idet det følger af ML § 11, stk. 6, nr. 1, at der ved nye transportmidler blandt andet forstås landkøretøjer, der har kørt under 6.000 kilometer. Sagsøgeren var derfor momspligtig til Danmark for købet af køretøjet efter bestemmelsen i ML § 11, stk. 1, nr. 2.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at et køretøj ifølge vejledning om syn af køretøjer anses for brugt, hvis det har kørt over 2.000 kilometer. 

Landsskatteretten

SKM2014.820.LSR

Landsskatteretten kunne ikke tiltræde SKATs afgørelse om, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt og derfor kunne pålægges at betale erhvervelsesmoms uden for den ordinære genoptagelsesperiode i forbindelse med leasing af en båd af et selskab i et andet medlemsland, jf. SKFL § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten bemærkede herved, at SKATs realitetsvurdering om, at råderetten til båden aldrig var overgået fra værftet til leasingselskabet, måtte føre til, at det var værftet og ikke klageren, der skulle betale momsen til SKAT, jf. ML § 4, stk. 1. Landsskatteretten kunne heller ikke tiltræde SKATs supplerende begrundelser for, at klageren havde handlet groft uagtsomt. 

TfS1998.675.LSR

Ved opgørelse af en båds længde lægges vægt på længdeangivelsen i bådens målebrev og typebeskrivelsen i fagbladet Båd & Udstyr.