Indhold

Dette afsnit handler om lovgrundlaget for klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser.

Afsnittet indeholder:

Mulighed for klageadgang
Regelgrundlag
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Mulighed for klageadgang

Såfremt en skyldner er uenig i en afgørelse, der er truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden, har skyldner mulighed for at indgive en klage over afgørelsen. Der findes information omkring mulighederne på Sådan klager du.

Regelgrundlag

Klager over afgørelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden træffer, behandles som udgangspunkt af Landsskatteretten. Se gældsinddrivelseslovens § 17.

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 giver dog mulighed for, at afgørelser som skattemyndighederne - herunder restanceinddrivelsesmyndigheden - træffer, kan indbringes direkte for domstolene, medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning.

Dette betyder, at klageren kan vælge at indbringe afgørelsen for Landsskatteretten eller direkte for domstolene. Der er således ikke krav om, at den administrative klageadgang ved Landsskatteretten er udnyttet forinden, afgørelsen indbringes for domstolene. Bemærk, at Landsskatterettens afgørelse som hidtil kan indbringes for domstolene. Se også A.A.10.

Klager over afgørelser, som Skatteforvaltningen træffer som opkrævningsmyndighed, skal behandles efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven, skatte- og afgiftslovgivningen mv. Se afsnit A.A.10 om klage og domstolsprøvelse.

Bemærk

Der er afgørelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden træffer, der ikke har Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten som klageinstans, eksempelvis:

Indsigelser mod udlæg foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles af fogedretten. Se skatteinddrivelseslovens § 6 og G.A.2.2.3.1.
Indsigelser om kravets oprindelige eksistens eller størrelse behandles af fordringshaveren. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Indsigelser over kravets eksistens og størrelse vedrørende kontrolafgifter omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 behandles af fogedretten, uanset om indsigelserne vedrører kravets oprindelige berettigelse eller forhold, der er indtrådt under restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af kravet. Se G.A.2.2.3.1.

Herudover er der andre afgørelser der ikke kan påklages i det administrative system, herunder Landsskatteretten, eksempelvis:

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om afdragsvis betaling, henstand og eftergivelse af bødekrav kan ikke påklages til en højere administrativ myndighed, herunder Landsskatteretten og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Se straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2 og 3 og bødebekendtgørelsens § 14 modsætningsvist.

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning og lønindeholdelse af bødekrav kan påklages i overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens § 17.

Se SKM2017.47.LSR og FOB 2020-3.

Bemærk også

For forældelsesafbrydende inddrivelsesskridt, der foretages 1. juli 2020 eller senere, er der indført en frist for at gøre indsigelse over forældelse.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 10.

Mener skyldner, at gæld, der er omfattet af visse inddrivelsesskridt, var forældet, inden inddrivelsesskridtet blev gennemført, skal skyldner indgive sine forældelsesindsigelser inden klagefristen for inddrivelsesskridtet.

Det gælder for følgende inddrivelsesskridt:

Foretagelse af udlæg
Afgørelse om lønindeholdelse
Afgørelse om særskilt lønindeholdelse
Afgørelse om modregning
Afgørelse om berostillelse af inddrivelsen med henblik på at afbryde forældelsen

Se afsnit G.A.2.4.6.

Se også

Afsnit G.A.1.2 om snitflader mellem opkrævning og inddrivelse.
G.A.3.7.1 Bøder: politibøder, administrative bøder og tvangsbøder, der behandler de særlige klageregler vedrørende bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger
SKM2007.137.SKAT om, hvilke afgørelser der træffes af daværende SKAT som opkrævningsmyndighed og af daværende SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsskatteretten
SKM2017.47.LSR	Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle en klage over SKATs afgørelse om modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af sagsomkostninger til politiet. Det var således Landsskatterettens opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, måtte forstås således, at den ikke afskærer borgerens adgang til at klage over SKATs afgørelse om modregning efter gældsinddrivelseslovens § 17, når der klages over SKATs administration.
Folketingets Ombudsmand
FOB 2020-3	Ombudsmandens undersøgelse angik bl.a. spørgsmålet om klageadgang for afgørelser om modregning af og lønindeholdelse for bøder mv. fra politiet samt meddelelse af klagevejledning i forbindelse med disse afgørelser. Ved SKM2017.47.LSR fastslog Landsskatteretten, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, ikke afskærer borgeres adgang til efter gældsinddrivelseslovens § 17 at klage over SKATs afgørelser om modregning. SKAT ændrede derfor sin klagevejledning i modregningsbrevene. Før SKM2017.47.LSR var det SKATs opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, var til hinder for, at der kunne klages over modregning til dækning af gæld bestående af bøder mv., som var sendt til inddrivelse af politiet. Dette blev oplyst til skyldnerne i modregningsbrevenes klagevejledning. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse vurderede Gældsstyrelsen, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, må forstås således, at den ikke afskærer borgernes adgang til at klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 17, når der klages over restanceinddrivelsesmyndighedens administration.