Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan fogedretten behandler de sager, som restanceinddrivelsesmyndigheden fremsender til afgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Fogedrettens prøvelsesret
• Bevisførelse i fogedretten
• Fogedrettens kendelse
• Appel af fogedrettens kendelse.

Fogedrettens prøvelsesret

Ved fogedrettens prøvelsesret forstås, i hvilket omfang fogedretten kan tage stilling til parternes indsigelser.

Sædvanligvis går fogedretten meget langt i prøvelsen af indsigelser i klagesager vedrørende udlæg foretaget af pantefogeder. Der gives generelt tilladelse til bevisførelse af forskellig karakter. Dette skyldes, at pantefogeden ikke kan tage stilling til indsigelser under udlægsforretningen.

Omfanget af fogedrettens prøvelsesret afhænger i høj grad af karakteren af de indsigelser, der fremføres. Prøvelsesretten vil også afhænge af, i hvilket omfang der kan tillades bevisførelse efter bestemmelsen i retsplejelovens § 501, stk. 4. Se nærmere nedenunder.

Bevisførelsen i fogedretten

Der kan som udgangspunkt kun føres bevis vedrørende de faktuelle forhold i sagen. I visse tilfælde - herunder navnlig i forhold til dokumentation af fremmed ret, kutymer eller sædvaner - kan der dog også "føres bevis" for juridiske regler.

Det er fogedretten, som bestemmer, hvilken bevisførelse der kan tillades. Hvis fogedretten vurderer, at grundlaget for pantefogedudlægget var tvivlsomt, og hvis det vil kræve en omfattende bevisførelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens side at ændre en sådan vurdering, kan fogedretten afvise sagen med henvisning til, at en sådan bevisførelse bør ske under almindelig rettergang, dvs. ved en civil sag, se retsplejelovens § 501, stk. 4.

Bevismidler

Det kommer an på en konkret vurdering, hvilke bevismidler fogedretten tillader:

• Syn og skøn vil som altovervejende hovedregel ikke blive tilladt i fogedretten.
• Begæring om at fremlægge dokumenter og afhøre parter vil sædvanligvis blive tilladt.
• Begæring om at føre vidner i et rimeligt omfang, vil fogedretten sædvanligvis også tillade.

Indsigelser

Karakteren af den indsigelse, der er anledning til begæringen om bevisførelse, spiller formentlig også ind:

• Er der tale om tredjemands indsigelser, bevirker hensynet til tredjemand formentligt, at fogedretten tillader bevisførelse i fuldt omfang.
• Der er også en tendens til, at fogedretten tillader en videre bevisførelse, hvor indsigelsen er, at kravet efterfølgende er ophørt.

Fogedrettens kendelse

Finder fogedretten, at indsigelsen mod udlægget er begrundet, ophæver fogedretten helt eller delvist udlægget ved kendelse. 

Afviser fogedretten skyldners indsigelser mod pantefogedens udlæg, stadfæstes udlægget som endeligt.

Retsplejeloven indeholder bestemmelser om, hvordan fogedretten skal udarbejde sin kendelse. Kendelsen skal normalt have følgende indhold:

• En sagsfremstilling (de faktiske forhold i sagen)
• Parternes påstande og anbringender (parternes ønske om resultat og argumentation herfor)
• Parts- og vidneforklaringer samt andet bevismateriale
• Fogedrettens præmisser og kendelse samt bestemmelse om sagens omkostninger (fogedrettens argumentation for afgørelsen samt selve afgørelsen)
• Resultatet: "Thi bestemmes [...]".

Kendelsen er altid skriftlig. Nogle fogedretter underretter telefonisk sagens parter om resultatet, men har også udarbejdet en skriftlig kendelse, som kan sendes til parterne.

Appel af fogedrettens kendelse

Såfremt fogedretten ophæver udlægget helt eller delvist, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i visse tilfælde beslutte at få sagen prøvet ved landsretten. Det kaldes at kære afgørelsen. Ligeledes kan fogedrettens stadfæstelse (fastholdelse) af et udlæg kæres af skyldner. Kæreskrift (processkriftet til landsretten) skal indgives til den fogedret, der traf afgørelsen, efter retsplejelovens § 587, stk. 1, og § 393, stk. 3.

Bemærk

Der er ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager indført regler, hvorefter processkrifter m.m. som udgangspunkt skal udveksles via domstolenes digitale sagsportal. I den forbindelse er der indsat en bestemmelse, hvorefter justitsministeriet kan fastsætte regler om at kære af fogedrettens afgørelse skal ske ved anvendelse af sagsportalen. Se retsplejelovens § 148a, stk. 8.

Udlæg for krav under 20.000 kr.

Udlæg for krav, der har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kan kun kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 584, stk. 2.

Procesbevillingsnævnet giver kun tilladelse til kære, hvis der er særlige grunde, der taler for det.

Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis give tilladelse i indtil 1 år efter afgørelsen, jf. retsplejeloven § 584, stk. 3.

Det samme gælder afgørelser om sagsomkostninger med mere end 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 584 a, stk. 1.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at sagen bør kæres

Kære af fogedrettens kendelse skal ske inden 4 uger efter den dato, hvor kendelsen er afsagt, jf. retsplejelovens § 586. stk. 1.

Ophæver fogedretten pantefogedens udlæg, løber kærefristen fra datoen for fogedrettens kendelse. Landsretten kan dog i visse tilfælde tillade kære i indtil 1 år efter afsigelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 586, stk. 4.

Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der i praksis indbringer indsigelsen for fogedretten efter skatteinddrivelseslovens § 6, og som møder i fogedretten i forbindelse med behandlingen af indsigelsen.

Hvis indsigelsen vedrører vanskelige og komplicerede juridiske spørgsmål, har restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at inddrage Kammeradvokaten i sagen.

Bemærk

Ophæver fogedretten udlægget, er dette bortfaldet. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke fastholde udlægget ved at kære afgørelsen. Se også afsnit G.A.2.2.3.2.2. Formaliteter og frister vedrørende indsigelser, der behandler spørgsmålet om, indsigelser har opsættende virkning.