Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan det afgøres, hvor leverandøren/kunden har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed.

Afsnittet indeholder:

Regel
Eksempel: Internetvirksomhed med servere i udlandet
Eksempel: Udlejningsejendom i udlandet
Fastlæggelse af kundens etableringssted
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Leverandørens eller kundens etableringssted for den økonomiske virksomhed er dér, hvor virksomheden har sit hovedkontor. For nærmere at afgøre, hvor stedet for den økonomiske virksomhed er etableret, skal der tages hensyn til svarene på følgende spørgsmål:

Hvor bliver væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden truffet?
Hvor har virksomheden sit vedtægtsmæssige hjemsted?
Hvor mødes virksomhedens ledelse?

Hvis etableringsstedet for den økonomiske virksomhed ikke kan fastlægges entydigt ud fra disse kriterier, har det sted, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, forrang som tilknytningsmoment. Se momsforordningens artikel 10, stk. 1 og 2.

Ved "det sted, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes" forstås det sted, hvor de overordnede beslutninger om den løbende drift træffes. Det sted, hvor den daglige administration foretages, er ikke nødvendigvis sammenfaldene med dette sted.

I sag C-73/06, Planzer Luxembourg Sàrl understregede EF-domstolen, at etableringsstedet godt kan være forskelligt fra det sted, hvor selskabets aktiviteter faktisk udøves. Se også afsnit D.A.6.2.3.3 om fast forretningssted.

En postadresse kan ikke i sig selv udgøre et etableringssted. Se momsforordningens artikel 10, stk. 3.

Eksempel: Internetvirksomhed med servere i udlandet

En personligt ejet internetvirksomhed har sine servere placeret i Canada. Vedligeholdelse af virksomhedens hjemmeside indkøbes hos programmører i Rusland. Virksomhedens ledelse befinder sig i Danmark, og væsentlige beslutninger vedrørende driften foretages i Danmark. Stedet for den økonomiske virksomhed er Danmark. Det er ikke afgørende, at de væsentligste aktiver og driftsopgaver er placeret udenfor Danmark.

Eksempel: Udlejningsejendom i udlandet

Et tysk selskab ejer en udlejningsejendom i Tyskland. Daglig administration og bogføring indkøbes hos virksomheder i Tyskland. Selskabets ledelse befinder sig i Danmark, og væsentlige beslutninger vedrørende virksomhedens drift foretages også i Danmark. Stedet for den økonomiske virksomhed er Danmark. Det er ikke afgørende, at selskabets vedtægtsmæssige hjemsted er Tyskland, at daglig drift udføres i Tyskland, og at virksomhedens væsentligste driftsaktiv er i Tyskland.

Fastlæggelse af kundens etableringssted

Hvis der leveres ydelser omfattet af artikel 44 i momssystemdirektivet (ML § 16, stk. 1) til en afgiftspligtig person eller til en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som betragtes som afgiftspligtig, og denne afgiftspligtige person kun er etableret i ét land eller i mangel af et hjemsted for den økonomiske virksomhed eller fast forretningssted har sin bopæl og sit sædvanlige opholdssted i kun ét land, er denne ydelse afgiftspligtig i dette land.

Leverandøren fastsætter dette sted på grundlag af oplysninger fra kunden, som leverandøren verificerer efter normale kommercielle sikkerhedsprocedurer, herunder vedrørende kontrol af identitet eller betaling.

Disse oplysninger kan omfatte det momsregistreringsnummer, som er udstedt af den medlemsstat, hvor kunden er etableret.

Se momsforordningens artikel 20.

Ved artikel 1, nr. 2), litra d), nr. i), er der ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013 med virkning fra 1. januar 2015 i momsforordningen indsat en række formodningsregler og regler om afvisning af formodningerne til brug ved fastlæggelsen af kundens etableringssted i forbindelse med levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser samt anden udlejning af transportmilder end korttidsudlejning (momsforordningens nye artikler 24a-24f). Se D.A.6.2.3.5.

Se også

Se også:

Afsnit D.A.6.2.2.3 om leverancer til ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer
Afsnit D.A.6.2.3.3 om fast forretningssted
Afsnit D.A.6.2.3.4 om bopæl eller sædvanligt opholdssted
Afsnit D.A.6.2.6.11 om teleydelser
Afsnit D.A.6.2.6.12 om radio- og tv-spredningsydelser
Afsnit D.A.6.2.8.11 om anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning
Afsnit D.A.6.2.8.12 om elektronisk leverede ydelser.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-419/14, WebMindLicenses kft	Licensaftale, hvis genstand var brugsretten til knowhow, der gjorde det muligt at drive et websted, hvorved der blev udbudt interaktive audiovisuelle ydelser. Aftalen blev indgået med et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat end den, hvor det selskab, der udstedte licensen, havde hjemsted. Momssatsen var lavere i licensmodtagerens medlemsstat end i licensudstederens medlemsland. Ved vurderingen af, om licensaftalen udgjorde misbrug af en rettighed, er det ikke i sig selv afgørende, at direktøren for og eneaktionæren i det licensudstedende selskab havde skabt denne knowhow, at denne samme person øvede indflydelse på eller havde kontrol over udviklingen og udnyttelsen af denne knowhow og leveringen af de ydelser, som blev udført på baggrund heraf. Det er heller ikke i sig selv afgørende, at forvaltningen af de finansielle transaktioner og menneskelige og tekniske ressourcer, der var nødvendige for leveringen af nævnte ydelser, blev udført af underleverandører. Tilsvarende er grundene for, at det licens udstedende selskab valgte at overdrage brugsretten til den omhandlede knowhow til et selskab i en anden medlemsstat, heller ikke i sig selv afgørende. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge alle omstændighederne i hovedsagen med henblik på at fastslå, om denne aftale udgjorde et rent kunstigt arrangement, som skjulte den omstændighed, at de omhandlede tjenesteydelser ikke reelt blev leveret af det licensmodtagende selskab, men faktisk blev leveret af det licensudstedende selskab. Det skal bl.a. undersøges, om etableringen af det licensmodtagende selskabs hjemsted for dets økonomiske virksomhed eller faste forretningssted var reel, om selskabet havde en passende struktur til at udøve den omhandlede økonomiske virksomhed for så vidt angår lokaler og menneskelige og tekniske ressourcer, og om selskabet udøvede denne økonomiske virksomhed i eget navn og for egen regning, under eget ansvar og på egen risiko. EU-retten skal fortolkes således, at det i et tilfælde, hvor der konstateres et misbrug, som har medført, at leveringsstedet for en ydelse blev fastlagt i en anden medlemsstat end den, hvor det ville være blevet fastlagt, hvis der ikke var sket misbrug, ikke er til hinder for berigtigelse af moms i den medlemsstat, hvor ydelsen reelt er blevet leveret, at der er blevet betalt merværdiafgift i denne anden medlemsstat i overensstemmelse med denne medlemsstats lovgivning.	Bemærk, at reglerne om leveringsstedet for interaktive audiovisuelle ydelser udbudt fra et websted leveret til almindelige forbrugere og andre ikke-afgiftspligtige personer blev ændret den 1. januar 2015. Se evt. D.A.6.2.8.12. Om misbrug, se evt. afsnit D.A.3.4.
C-73/06, Planzer Luxembourg Sàrl	Ved fastlæggelsen af etableringsstedet skal der tages hensyn til en bred vifte af faktorer, herunder: selskabets vedtægtsmæssige hjemsted stedet, hvor selskabets centrale administration befinder sig hvor ledelsen træffes stedet - normalt det samme - hvor selskabets forretningspolitik fastlægges. EF-domstolen anviste endvidere en række andre faktorer, som kan tages i betragtning, fx: ledernes bopæl stedet, hvor generalforsamlingen afholdes hvor administrations- og bogholderiaktiver opbevares stedet, hvor selskabets finansielle transaktioner, især af bankmæssig art, foretages.	Med momsforordningens artikel 10, stk. 1-3, er det præciseret, hvilke kriterier der anvendes ved fastlæggelsen af etableringsstedet, herunder hvilke kriterier der har forrang som tilknytningsmoment. Formålet med disse retningslinier er at anvende så klare og objektive kriterier som muligt til fastlæggelsen af hjemstedet for den økonomiske virksomhed. Se 14. betragtning i præamblen til momsforordningen.