Indhold

Dette afsnit beskriver kort reglerne for beskatning af ægtefæller. Afsnittet handler også om, hvornår der er tale om samlevende ægtefæller, og hvornår samlivet bliver anset for ophævet. Afsnittet beskriver desuden reglerne for forskudt indkomstår, hvis en af ægtefællerne er selvstændigt erhvervsdrivende.

Afsnittet indeholder:

Regel
Hvem er omfattet af reglen?
Hvornår er man samlevende?
Hvornår er samlivet ophævet?
Oversigt over samlivets status
Forskudt indkomstår for ægtefæller til selvstændigt erhvervsdrivende
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Som udgangspunkt skal en ægtefælle/registreret partner opgøre sin egen skattepligtige indkomst, personlige indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst efter samme regler som enlige skattepligtige efter reglerne i KSL § 4, medmindre andet følger af lovgivningen.

Der er to undtagelser til denne regel:

a) Personskattelovens regler om sambeskatning
b) Kildeskattelovens mulighed for at fordele beskatning af overskud på begge ægtefæller, hvis de i fællesskab driver en personligt ejet virksomhed.

Ad a) Sambeskatning

I personskatteloven er der en række sambeskatningselementer, der giver mulighed for overførsel mellem ægtefæller/registrerede partnere af

uudnyttede bundfradrag
personfradrag og
underskud.

Dette har konsekvenser for beregningen af skatten for den enkelte. Ægtefællernes kapitalindkomst og aktieindkomst bliver også opgjort hver for sig, men skatten beregnes under et.

Ad b) Fordeling af beskatning af overskud ved fælles personligt ejet virksomhed

Hvis ægtefællerne i fællesskab driver en personligt ejet erhvervsvirksomhed, er det den af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomheden, som skal beskattes af det overskud og de aktiver, der knytter sig til virksomheden. Se KSL § 25A, stk. 1. Der er dog mulighed for, at ægtefællerne/de registrerede partnere fordeler beskatningen af overskuddet mellem sig. Det kan de gøre ved at

anmode om overførsel til medarbejdende ægtefælle
anmode om friere fordeling
indgå lønaftale.

Se C.A.8.3 om disse regler.

Hvem er omfattet af reglen?

Reglerne gælder kun for ægtefæller og registrerede partnere, der er samlevende. Ugifte par er ikke omfattet af reglen. Se Højesterets dom af 13. maj 1986, offentliggjort i Skat 1986.10.597 (TfS1986.512.HR).

Det er derfor relevant for skatteansættelsen og skatteberegningen, om ægtefællerne er samlevende.

Hvornår er man samlevende?

Om ægtefællerne kan anses for at være samlevende i skattemæssig henseende, afgøres ved en fortolkning af KSL § 4, stk. 3-6. Disse bestemmelser afgrænser spørgsmålet i negativ forstand, fordi de beskriver, hvornår samlivet i skattemæssig henseende anses for at være ophævet. Se nærmere om dette i "Hvornår er samlivet ophævet?".

Samliv i skattemæssig henseende forudsætter i henhold til juridisk litteratur og praksis, at ægtefællerne efter ægteskabets indgåelse har etableret fælles husførelse. Se bl.a. TfS 1996.819. Ifølge praksis er det dog ikke enhver form for manglende samliv, der medfører, at et allerede etableret samliv mellem ægtefæller anses for ophørt i relation til KSL § 4, stk. 4. Det ægteskabelige samliv anses fx ikke for ophørt i skattemæssig henseende, hvis det skyldes, at den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf. Se TfS1985.604.DEP.

Det er en afgørende betingelse for, at ægtefællerne kan anses for samlevende i skattemæssig forstand, at begge er fuldt skattepligtige her til landet efter KSL § 1. Bortfalder fuld skattepligt efter KSL § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald. Se KSL § 4, stk. 6.

Hvorvidt ægtefællerne i relation til skatteberegningen er omfattet af de særlige regler, som ifølge personskatteloven og kildeskatteloven gælder for ægtefæller, beror på en fortolkning af den enkelte bestemmelse. Se TfS1996.592.VLR, om den subsidiære hæftelse for skattekrav mellem ægtefæller, der blev skilt, og derefter giftede sig igen.

Eksempel: Ægtefæller var samlevende trods separation

SKM2005.71.ØLR omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for udlæg efter ægtefællehæftelsen i KSL § 72 var opfyldt. Afgørende var i den forbindelse, om ægtefællerne havde ophævet samlivet under separationen. Landsretten fandt, at samlivet fortsat bestod, fordi

ægtefælle I fortsat disponerede over ægtefælle IIs ejendom og personbil
ægtefælle I fortsat brugte ejendommen, som ægtefælle II beboede
ægtefælle I fortsat stod registreret med fastnettelefonnummer på ejendommens adresse både i privat og erhvervsmæssig sammenhæng.

Eksempel: Ægtefæller var samlevende trods fængselsophold

I SKM2005.96.LSR flyttede skatteyderen ind hos samleveren den 1. januar 1999. Han blev anholdt i februar 1999 og isolationsfængslet i 4 måneder. Den 29. juni 1999 giftede han sig med samleveren. I juni 1999 blev skatteyderen idømt fire års fængselsstraf. Efter ægteskabets indgåelse er han fortsat fængslet, men har - bortset fra en kortvarig periode - bopæl på samme adresse som hustruen. Han opholder sig på den fælles bopæl, når han har udgang fra fængslet, og han fungerer som ægtefælle og familiefar, når fængselsopholdet ikke forhindrer dette. På denne baggrund anså Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren og ægtefællen i 2000 og 2001 var samlevende ægtefæller i relation til reglerne i KSL § 4.

Hvornår er samlivet ophævet?

Samlivet ophæves i skattemæssig forstand enten ved

a) separation eller skilsmisse

b) faktisk ophør af samlivet uden separation eller skilsmisse.

Ad a) Separation eller skilsmisse

Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Se KSL § 4, stk. 3. Det betyder, at ægtefællerne ikke i skattemæssig forstand har været samlevende i det indkomstår, hvor separationen/skilsmissen er gennemført. Ægtefællerne bliver derfor beskattet som ugifte i dette indkomstår med tilbagevirkende kraft fra indkomstårets begyndelse.

Ad b) Faktisk ophør af samlivet uden separation eller skilsmisse

Lever ægtefællerne faktisk adskilt, opstår spørgsmålet, om der i skattemæssig forstand er tale om faktisk samlivsophævelse. Dette beror på en konkret vurdering, men som udgangspunkt skal samlivet være ophævet som følge af en uoverensstemmelse mellem ægtefællerne. Som udgangspunkt anses samlivet derfor ikke for ophævet, hvis ægtefællerne lever adskilt som følge af deres erhverv, fordi adskillelsen ofte vil være af midlertidig karakter. Se. bl.a. TfS 1990.560 LR og TfS 1991.248.VLR. Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle afsoner en længerevarende fængselsstraf. Se. TfS 1985.604.

I skattemæssigt forstand anses samlivet kun at være ophævet, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig adskillelse er derfor ikke samlivsophævelse i skattemæssig forstand.

Ophold på plejehjem

Opholder den ene ægtefælle sig på plejehjem, anses samlivet for ophævet i skattemæssig henseende, uanset at plejehjemmet ligger i umiddelbar nærhed af ægtefællernes tidligere fælles bopæl. Se TfS 1994.413 LSR.

Hvis beslutning om den ene ægtefælles anbringelse på plejehjem bliver truffet under hospitalsindlæggelse, anses samlivet for ophørt på dette tidspunkt.

Opholder begge ægtefæller sig på samme plejehjem, anses de for samlevende i skattemæssig henseende, også selvom de bor på hver deres værelse.

Genoptagelse af samliv

Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt. Se KSL § 4, stk. 5. Dette betyder, at ægtefællerne anses for at være samlevende ved udgangen af det indkomstår, hvor de har genoptaget samlivet, dvs., at de ikke anses for at have været samlevende i hele det indkomstår, hvor de genoptager samlivet. Ægtefæller, der har ophævet samlivet uden at være separeret eller skilt, anses dog som samlevende i hele indkomståret, hvis de genoptager samlivet i det samme indkomstår, hvor de har ophævet samlivet.

I hvilket indkomstår anses samlivet for ophævet?

Hvis samlivet er ophævet uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, hvor samlivet hørte op. Se KSL § 4, stk. 4. Eventuelle særlige regler for samlevende ægtefæller gælder derfor også i dette indkomstår.

Oversigt over samlivets status

Skemaet viser bedømmelse af samlivets status i skattemæssig henseende.

	Samlivet anses skattemæssigt for ophævet	Samlivet anses skattemæssigt for genoptaget
Ved separation eller skilsmisse.	På tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Se KSL § 4, stk. 3.
Hvis samlivet ophæves uden separation eller skilsmisse.	Ved udgangen af det indkomstår, hvor samlivet er ophævet. Se KSL § 4, stk. 4.
Genoptagelse af samlivet efter separation eller samlivsophævelse.		På tidspunktet hvor samlivet bliver genoptaget. Se KSL § 4, stk. 5.
Hvis den ene ægtefælles skattepligt bortfalder efter KSL § 1 på grund af fraflytning til udlandet.	På tidspunktet hvor skattepligten bortfalder. Se. KSL § 4, stk. 6.
Hvis begge ægtefællers skattepligt bortfalder efter KSL § 1 på grund af samtidig fraflytning til udlandet.	På tidspunktet, hvor skattepligten bortfalder. Se. KSL § 4, stk. 6.

Forskudt indkomstår for ægtefæller til selvstændigt erhvervsdrivende

Lønmodtageres indkomstår er normalt kalenderåret. Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Se KSL § 22, stk.2. Se afsnit C.C.2.5.2.3 og C.C.2.5.2.4 om reglerne i KSL § 22, herunder reglerne om samlevende ægtefæller.

Hvis den erhvervsdrivende vælger et andet indkomstår end kalenderåret, skal den samlevende ægtefælle have samme indkomstår. Se KSL § 99, stk. 2. Dette gælder dog ikke for det indkomstår, hvor ægteskabet bliver indgået. Indkomsten skal ansættes på grundlag af det hidtil anvendte indkomstår for det kalenderår, hvor ægteskabet er indgået. Se KSL § 100, 1. pkt. Hensynet til at kunne gennemføre en forskellig beskatning af parterne henholdsvis før og efter ægteskabets indgåelse betyder, at brugen af samme indkomstår for ægtefællerne i denne situation skal udskydes et år.

Den erhvervsdrivende skal give besked til Skattestyrelsen om, at han eller hun ønsker at ændre sit og ægtefællens indkomstår inden udløbet af det indkomstår, som vedkommende ønsker at omlægge. Ægtefællen behøver derfor ikke selv at give besked til Skattestyrelsen. Se afsnit C.C.2.5.2.3 og C.C.2.5.2.4 om dette.

Hvis ægtefællernes indkomstår ikke er sammenfaldende, når ægteskabet bliver indgået, skal en af ægtefællerne ændre sit indkomstår, så indkomstårene bliver sammenfaldende. Se KSL § 99, stk. 2. Ægtefællerne skal oplyse, hvilket fælles indkomstår de ønsker at bruge i fremtiden, senest når de indgiver oplysningsskema for det år, hvor de er blevet gift. Hvis det indkomstår, som ægtefællerne ønsker at omlægge, udløber før ægtefællernes oplysningsfrist, behøver de dog ikke at overholde den ovennævnte frist. Se KSL § 99, stk. 3.

Hvis ægtefællerne omlægger et indkomstår efter KSL § 22 i det år, hvor de har giftet sig, behøver ægtefællerne ikke at følge kravene i KSL § 99, stk. 2, hvis det indkomstår, som de ønsker at omlægge, udløber før ægtefællernes oplysningsfrist. Se KSL § 99, stk. 3. Ægtefællen skal i denne situation give Skattestyrelsen besked om omlægningen inden indkomstårets udgang, og Skattestyrelsen registrerer i denne forbindelse også ændringen af indkomståret for den samlevende ægtefælle.

Eksempel på omlægning af indkomstår efter ægteskabets indgåelse

Indkomståret ►2022◄ begynder den 1. marts ►2021◄ og slutter 28. februar ►2022◄ for den ene ægtefælle (manden). Manden ønsker at omlægge til et fremadforskudt indkomstår, der begynder 1. februar ►2022◄ og slutter 31. januar ►2023◄. Ægteskabet bliver indgået i december ►2021◄. Inden udgangen af februar ►2022◄ giver manden skattemyndighederne besked om omlægningen.

Som følge af omlægningen, og fordi ingen indkomstperioder må dubleres, består indkomståret ►2022◄ - som er et overgangsår - af perioden 1. marts ►2021◄ - 31. januar ►2023◄ - altså af 23 måneder. Da manden har givet skattemyndighederne besked om ændringen af indkomståret, ændrer skattemyndighederne hustruens indkomstår, og hun behøver derfor ikke at oplyse skattemyndighederne om det ændrede indkomstår i forbindelse med selvangivelsen (oplysningsskemaet) for indkomståret ►2021◄ i foråret ►2022◄. Omlægningen af hustruens indkomstår ►2022◄ sker på den måde, at det kommer til at bestå af perioderne 1. januar ►2022◄ - 31. januar ►2023◄.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS1986.512.HD	Der måtte ikke overføres personfradrag mellem ugifte, der levede sammen i parforhold. Ikke overførsel af personfradrag for ugifte.	Stadfæster TfS 1985.133.ØLR
Landsretsdomme
SKM2019.256.ØLR	Skatteyderen og dennes ægtefælle var blevet separeret i 2001, og skatteyderens fulde skattepligt til Danmark var samme år blevet ophævet, da han havde meldt flytning til Y23-land. Retten fandt, at skatteyderen havde haft sin ægtefælles bopæl i Danmark til sin rådighed, og at han havde taget ophold i denne i hvert fald fra og med den 1. januar 2005. Da skatteyderen og ægtefællen måtte anses for at have været samlevende fra den 1. januar 2005, fandt retten, at opgørelsen af ægtefællens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2011 skulle ske efter reglerne om ægtefællebeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 5 og stk. 6, modsætningsvist.	Stadfæster SKM2018.429.BR
SKM2005.71.ØLR	Samliv var ikke ophørt på tidspunktet for pantefogedens udlæg. Ægtefællen disponerede stadig over klagerens ejendom og personbil. Klageren fortsatte brugen af ejendommen, selvom ægtefællen boede der, og klagers fastnettelefon var registreret på ejendommen erhvervsmæssigt og privat. Samliv ikke ophørt.
TfS1996.592.VLR	Samlivet ophørt i skattemæssig forstand på tidspunktet for separation og skilsmisse. Det var uden betydning, at parret efterfølgende var blevet gift igen. Samliv ophørt ved separation/skilsmisse.
TfS1991.248.VLR	Samlivet ikke anset for ophørt, selvom den ene ægtefælle i en periode boede og arbejdede i udlandet. Samliv ikke ophørt.
Landsskatteretskendelser
SKM2005.96.LSR	Afsoning af en langvarig fængselsstraf hindrede ikke, at et etableret ægteskabeligt samliv kunne anses som bestående. Samliv trods fængsling.	Se også TfS1985.604.SD.
TfS1996.819.LSR	Samliv i skattemæssig forstand blev først anset at foreligge, efter der var etableret fælles husførelse, selvom ægteskabet var indgået ca. fem måneder tidligere. Først samliv ved fælles husførelse.
TfS1994.413.LSR	Samlivet anset for ophørt ved ægtefælles anbringelse på plejehjem. Klager var derfor berettiget til forhøjet personfradrag som pensionist. Samliv ophørt ved anbringelse på plejehjem.
Skatterådet
►SKM2022.573.SR◄	►Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse af, at renteudgifter kunne og skulle fratrækkes af den ægtefælle, der hæftede for gælden, når den ene ægtefælle havde DIS-indkomst, der var lempelsesberettiget (eksemption med progressionsforbehold) efter sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1. Skatterådet kunne bekræfte, at renteudgifter kunne og skulle fratrækkes af den ægtefælle, der hæftede for gælden, når den ene ægtefælle havde DIS-indkomst, der var lempelsesberettiget efter eksemptionsmetoden. Dette var i overensstemmelse med, hvad der gjaldt, når en ægtefælle havde lønindkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, hvor lempelsen af denne ægtefælles indkomst ligeledes skete efter eksemptionsmetoden. At der ikke var adgang til en vilkårlig fordeling af renteudgifterne skyldtes, at dette i sådanne tilfælde ville kunne føre til en ændring af ægtefællernes skattebetaling, således at denne samlet set blev lavere eller evt. højere.◄
TfS1990.560.LR	Samliv ikke anset for ophørt i skattemæssig forstand. Uanset spørgeren flyttede til Tyskland for at varetage sin virksomhed der, var der fortsat rådighed over bolig her i landet, ligesom afstanden mellem boligen i Tyskland og boligen her i landet muliggjorde jævnlige besøg på den danske bolig. Samliv ikke ophørt trods bosættelse i Tyskland.