Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2021.443.VLR

Spekulation og vederlagsnæring

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca.12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.  

Landsretten lagde til grund, at den skattepligtige allerede fra købet af de første bitcoins i juni 2011 havde en betydelig indsigt i bitcoins, herunder i markedet for bitcoins og de store kursudsving med deraf følgende muligheder for betydelige fortjenester ved handel med bitcoins.  

Efter en samlet vurdering fandt landsretten herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins i 2011-12, at han måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at den skattepligtige også foretog købene som følge af en faglig interesse i at forstå bitcoins og udvikle software hertil, kunne ikke føre til et andet resultat. Den skattepligtiges gevinst ved salg af de købte bitcoins var derfor skattepligtig i medfør af SL § 5, stk. 1, litra a.  

Landsretten fandt endvidere, at de modtagne donationer i bitcoins måtte anses for at være knyttet direkte til den skattepligtiges hobbyvirksomhed, hvor han udviklede en særlig software til bitcoins, og at donationerne reelt måtte anses for eller sidestilles med vederlag for hans arbejde med softwaren til bitcoins, der blev stillet gratis til rådighed.  

Landsretten fandt herefter, at fortjenesten ved det senere salg af de modtagne bitcoins under de foreliggende omstændigheder måtte anses for et tillæg til den oprindelige indkomst i den skattepligtiges hobbyvirksomhed, således at fortjenesten skulle indkomstbeskattes efter SL § 4, litra a, svarende til principperne om beskatning ved vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed. 

SKM2009.764.VLR

Ikke spekulation

En automekaniker, som ikke før havde drevet handel med lastbiler, købte en lastbil i Canada. Han solgte den med et tab, som han ønskede at trække fra efter SL § 5, stk. 1, litra a, som spekulationstab.

Retten udtalte, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at lastbilen var erhvervet i spekulationsøjemed.

En række momenter ved erhvervelsen talte imod, at købet var sket i spekulationshensigt bl.a., at:

• bilen ikke var et typisk spekulationsobjekt
• skatteyderen kun havde foretaget få og usikre undersøgelser af eventuel mulig fortjeneste
• bilen havde anvendelsesmuligheder for skatteyderen
• artikler samt beskrivelse på skatteyderens hjemmeside viste en personlig interesse i købet
• bilen blev finansieret med private midler fra en personskadeerstatning
• bilen ikke straks blev sat i stand med henblik på videresalg
• der ikke straks blev udøvet salgsbestræbelser
• bilen først blev solgt et år efter, fremskyndet af skatteyderens skilsmisse.

Retten fandt derfor, at erhvervelsen ikke var sket i spekulationsøjemed, men tværtimod måtte anses for at være båret af en personlig interesse.

Derfor var et eventuelt tab ikke fradragsberettiget efter af SL § 5, stk. 1, litra a.

Dommen stadfæster SKM2009.171.BR.

TfS 1997, 540 ØLD

Spekulation, opgørelse af tab

En spekulant modtog et beløb fra det finansieringsselskab, som havde finansieret hans køb af ædelstene. Beløbet skulle fragå i den anskaffelsessum, som indgik i opgørelsen af spekulationstabet efter SL § 5, stk. 1, litra a.

TfS 1985, 739 ØLD

Spekulation, men ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.

To køb blev ikke anset for at være en samlet aftale.

Se også TfS 1985, 586 ØLD.

TfS 1985, 586 ØLD

Spekulation, men ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.

Se også TfS 1985, 739 ØLD.

TfS 1984.244 Ø (Skd.1984.71.717)

Spekulation

Landsretten fandt, at skattemyndighederne havde bevist, at nogle sølvbarrer var erhvervet i spekulationshensigt efter SL § 5, stk. 1, litra a. Fortjenesten skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst.

Retten lagde vægt på:

• aktivernes karakter (sølvbarrer)
• det aftalte engagements korte løbetid
• den hurtige faktiske afvikling.

Østre Landsrets dom af 13. april 1984.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

Landsskatteretten fandt med henvisning til SL § 4, at klageren var skattepligtig af fortjeneste ved salg af 3 bitcoins. 

Klageren har oplyst, at han i 2010 eller 2011 købte en Playstation, hvorpå der lå 3 bitcoins, og at han ved købet ikke var opmærksom på, at disse fulgte med.

SKM2020.85.LSR

Skatterådet havde i et bindende svar, truffet afgørelse om, at klagerens gevinst ved afståelse af bitcoins ikke var skattefri efter SL § 5, litra a. Landsskatteretten udtalte, at bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked havde klageren i en periode på godt 5 måneder i 2013 ved 15 handler købt i alt 478,69 bitcoins for i alt 412.844,65 kr. Markedet havde været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Allerede på det grundlag fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, førte ikke til, at der ikke skulle ske spekulationsbeskatning.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar SKM2018.288.SR.

SKM2008.1006.LSR

Ikke næring eller spekulation.

En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for salg af privat indbo, der ikke kunne anses for at være erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed.

Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den. At guitaren havde været en god investering, var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation.

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.4 om private aktiver.

SKM2003.449.LSR

Spekulation

En skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, blev forholdet anset for at være spekulationskøb. Tabet ved det efterfølgende salg var derfor fradragsberettiget efter SL § 5, stk. 1, litra a.

LSRM 1969, 113 LSR

Spekulationsbeskatning gennemført, selv om aktivet blev foræret bort som en gave.

Spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom er nu ophævet.

TfS 1996, 147 LSR

En virksomhed havde i en årrække solgt ædelsten til danske investorer til priser, der langt oversteg ædelstenenes reelle værdi.

Efter virksomhedens konkurs rejste nogle investorer krav mod de pengeinstitutter, der havde ydet lån til købene. For at kravet kunne gøres gældende, skulle lånet have været ydet efter aftale med sælgerne, og investorerne skulle anses som forbrugere. Der blev indgået forlig med et pengeinstitut om nedskrivning af gælden med 70 pct.

Investorernes tab kunne trækkes fra som spekulationstab, men tabet skulle nedsættes med gældsnedskrivning ved opgørelsen af størrelsen af det tab, der kunne fradrages efter SL § 5, stk. 1, litra a.

LSRM 1976, 129 LSR

Spekulationshensigt opgivet

Skatteyderen blev ikke spekulationsbeskattet af fortjeneste, da han forærede to sommerhuse til sine børn.

Spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom er nu ophævet.

LSRM 1967, 37 LSR

Spekulationshensigt opgivet

Skatteyderen blev ikke spekulationsbeskattet af fortjeneste, da han forærede en landbrugsejendom til sin søn.

Der forelå ikke en fuldbyrdet spekulationsforretning.

Spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom er nu ophævet.

LSRM 1965, 31 LSR

Ikke spekulation

Retten fandt det ikke bevist, at en veteranbil var købt med henblik på videresalg med fortjeneste.

Skatterådet 

►Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et spekulationstab ved afståelse af kryptovaluta udgjorde et fradrag i den personlige indkomst. Skatterådet fandt, at et spekulationstab udgjorde et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor et spekulationstab heller ikke kunne modregnes i nogen anden personlig indkomst. 

Som begrundelse herfor er anført, at det fremgår af PSL § 3, stk. 1, at:

"Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst."

Af pkt. 3 i cirkulære nr. 129/1994 til personskatteloven (personskattelovscirkulæret) fremgår følgende:

"3. Personlig indkomst

De indtægter, som indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst (personskattelovens § 3) omfatter al skattepligtig indkomst, der ikke efter § 4 skal medregnes i kapitalindkomsten."

Den personlige indkomst i PSL § 3 er efter Skattestyrelsens opfattelse i udgangspunktet opbygget efter samme systematik som statsskatteloven, dvs. indtægter behandles efter PSL § 3, stk. 1, mens udgifter behandles efter § 3, stk. 2. Af personskattelovscirkulærets pkt. 2 fremgår dette også indledningsvist: "Den skattepligtige indkomst opgøres efter stort set samme regler som hidtil".

Af de i personskattelovscirkulærets pkt. 3 nævnte eksempler fremgår det, at stort set alle udgøres af indtægter. Det skal hertil bemærkes, at personskattelovscirkulærets pkt. 3 omhandler personlig indkomst og ikke kun indtægter, jf. indledningen til pkt. 3: "Personlig indkomst vil i første række være".

Da hverken næring eller spekulation er omfattet af PSL § 4 som kapitalindkomst, er indkomst herved omfattet af PSL § 3.

Erhvervsmæssige virksomheder, herunder erhvervsmæssige næringsvirksomheder, kan ved opgørelsen af den personlige indkomst fratrække visse nærmere afgrænsede udgifter, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Som det fremgår af PSL § 3, stk. 2, er der ikke i bestemmelsen indsat nogen mulighed for at fratrække et spekulationstab i den personlige indkomst, hvorimod erhvervsmæssige virksomheder, herunder næringsvirksomheder, kan opnå fradrag i den personlige indkomst efter bestemmelsen.

Da PSL § 3, stk. 2, nr. 1, alene er forbeholdt erhvervsmæssige virksomheder, herunder erhvervsmæssige næringsvirksomheder, afskæres alle andre fra at få fradrag for udgifter og tab i den personlige indkomst, medmindre sådanne udgifter eller tab måtte være omfattet af PSL § 3, stk. 2, hvilket ikke er tilfældet for spekulationstab.◄

►Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktivitet vedrørende gennemført og påtænkt handel med bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt, at der derimod, at der var tale om spekulation.

Spørger havde oplyst, at hensigten med erhvervelsen af bitcoins blandt andet skete med henblik på at anvende bitcoins som betalingsmiddel, og at Spørger i 2011-2012 var stor tilhænger af den nationaløkonomiske teori, særligt den østrigske skole, og gerne ville støtte en fri global valuta, som ikke var styret af statslig indgriben.

Spørger havde også anført, at køb af bitcoins blandt andet skete med henblik på at anvende bitcoins som betalingsmiddel. Spørger havde dog ikke anvendt denne mulighed i de 9 år, som Spørger har haft sine bitcoins.

Anmodningen vedrørte et køb af bitcoins i august 2012, men ikke eventuelle øvrige beholdninger. Dette uanset, at Spørger også havde oplyst om andre erhvervelse af Bitcoin Cash, Bitcoin SV og Bitcoin Gold, erhvervet ved såkaldte hardforkes. Spørgers havde også et køb af kryptovalutaen Dash, som var tabt som følge af, at både walletadressen og den private nøgle var gået tabt. Der er ikke oplyst nærmere om andre beholdninger, ligesom det ikke var oplyst, om Spørger har foretaget andre handler med kryptovaluta.

Det var Skatterådets opfattelse, at investeringen ikke alene var med det formål at støtte en bestemt ideologi og/eller en ny form for betalingsmiddel, når investeringen faktisk ikke blev brugt dertil.

På den baggrund fandtes erhvervelsen af bitcoins også for foretaget med et element af en mulighed for videresalg med fortjeneste. Denne opfattelse blev understøttet af Spørgers interesse i bitcointalk.org, som var et forum Spørger længe forinden købet havde fulgt.

Skatterådet fandt, med henvisning til praksis om den manglende brug af bitcoins som betalingsmiddel, kursudviklingen på bitcoins før købet, og de anførte omstændigheder vedrørende Spørgers kendskab til bitcoins m.m., at der på købstidspunktet også havde indgået overvejelser om videresalg med fortjeneste, hvorfor købet af bitcoins også ansås for foretaget i spekulationsøjemed. At anskaffelsen også måtte være begrundet i ideologiske betragtninger ændrede ikke herved.◄

Sagen omhandlede den skattemæssige opgørelse af staking rewards af kryptovalutaen Titano. Spørgeren investerede i et autostakingprodukt, hvor der automatisk blev tilskrevet afkast i form af rewards med en fast procent og på faste tidspunkter til indskyderens wallet. Spørgerens sædvanlige kryptoberegninsprogram kunne ikke registrere, når de pågældende rewards blev tildelt.

På baggrund af Spørgers oplysninger var det lagt til grund, at Titano var anskaffet i spekulationsøjemed.

Skatterådet kunne ikke bekræftes, at Spørger kunne opgøre værdien af de indgåede rewards én gang ugentligt med den højeste værdi for den pågældende valuta i løbet af ugen, idet værdien for de enkelte modtagne aktiver skulle opgøres aktiv for aktiv på retserhvervselstidspunktet/tildelingstidspunktet.

Selskab A var stiftet med det formål at foretage investering i kryptovaluta. Selskabets tre anpartshavere var beskæftiget som henholdsvis fysioterapeut, digital salgskonsulent og konsulent i et analyseinstitut. Anpartshaverne havde i længere tid personligt investeret i kryptovaluta og havde en interesse herfor. Hensigten med selskabet var at spekulere i værdistigninger i kryptomarkedet og skabe et afkast herpå. Selskabet ville investere i bitcoins og lignende kryptovalutaer, samt i tre forskellige stablecoins, hvis værdi var knyttet til den amerikanske dollar.

Skatterådet bekræftede, at selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i bitcoins og tilsvarende skulle opgøres efter realisationsprincippet. Dette fulgte af, at bitcoins anses for et formuegode, hvor indkomst eller tab efter principperne i statsskattelovens §§ 4 og 5, skal være realiseret, før de påvirker indkomsten.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i stablecoins skulle opgøres efter realisationsprincippet. Skatterådet fandt, at de omhandlede stablecoins havde samme karakteristika som finansielle kontrakter, og derfor skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter. Af samme lovs § 33 følger, at gevinst og tab på sådanne kontrakter opgøres efter lagerprincippet.

Skatterådet bekræftede, at anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovaluta skulle opgøres efter FIFO-princippet, såfremt kryptovalutaerne ikke kunne identificeres. I de tilfælde hvor kryptovalutaen kunne identificeres, skulle fortjeneste og tab opgøres aktiv for aktiv. Endvidere bekræftede Skatterådet, at veksling mellem kryptovalutaer skulle anses for afståelse og erhvervelse af kryptovaluta.

Det var Skatterådets vurdering, at selskabets anskaffelser af kryptovaluta måtte anses for at ske i spekulationsøjemed. Selskabet ville derfor være omfattet af praksis i bl.a. SKM2018.458.SR, om at handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelse af fortjeneste og tab på bitcoins, der er erhvervet i spekulationsøjemed. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at selskabs udgift til gas fee - som betales ved køb af visse kryptovalutaer, som kompensation for energiforbruget - skulle henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen, da udgiften knyttede sig til selve handlen.

Efter Skatterådets opfattelse kunne Spørger ikke anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta, bl.a. fordi anpartshaverne savnede den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme. Af den grund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at selskabets investeringer kunne medføre, at anpartshaverne personligt blev anset for næringsdrivende med handel med kryptovaluta.

Erhvervsmæssig virksomhed ved vederlæggelse i kryptovaluta 

Spørger udførte tre aktiviteter for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring.

Skatterådet kunne ud fra en vurdering af rentabiliteten og intensiteten af aktiviteterne bekræfte, at Spørger kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed.

Afvisning

Skatterådet afviste at svare på, hvordan dogecoins vundet i en konkurrence skulle beskattes. Spørgerne havde i anmodningen forudsat, at Spørger 2 var ejer af alle de vundne dogecoins. Skatterådet fandt, at der var en række forhold, der indikerede, at det var usandsynligt, at det var Spørger 2, der var ejer af alle de vundne dogecoins. Det var blandt andet oplyst, at Spørgerne lavede videoen i fællesskab, at de i forbindelse med udarbejdelsen brugte lige meget tid, og at det var Spørger 1, der var udråbt som vinder af konkurrencen. Som sagen forelå oplyst, fandt Skatterådet derfor, at forudsætningen om, at Spørger 2 var ejer af alle de omhandlede dogecoins, måtte anses for overvejende usandsynlig. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at spørgsmålene ikke kunne besvares med den fornødne sikkerhed.

Dogecoins erhvervet i spekulationsøjemed

Skatterådet fandt, at de pågældende Dogecoins skulle anses for anskaffet i spekulationsøjemed. Dogecoins bygger på en allerede kendt teknologi, og værdien af Dogecoins havde fluktueret betydeligt i de første måneder, forud for Spørgerens anskaffelse heraf, ligesom Dogecoins havde opnået en stor online tilslutning, hvilket gjorde den virtuelle valuta egnet som spekulationsaktiv. Det forhold, at Spørgeren tillige havade anskaffet de pågældende Dogecoins på grund af det humoristiske element, udelukkede ikke, at de virtuelle valuta samtidig måtte anses for anskaffet med henblik på gevinstgivende videresalg.

Svindel med kryptovaluta

Spørger havde mistet ca. 200.000 kr. ved kryptovaluta-bedrageri. Spørgers tab ved at have overførte bitcoin til en svindelhjemmeside kunne ikke anses for et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med et handelstab. Spørgers tab kunne derfor ikke fradrages i henhold til SL § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet fandt, at Spørger ikke kunne foretage fradrag efter KGL § 14, da Spørger ikke sås at have et krav, som kunne gennemføres ved domstolene, og at der derfor ikke var en fordring omfattet af kursgevinstloven.

Værdiansættelse af Bitcoins ved tilflytning

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers beholdning af bitcoins skulle værdiansættes til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Afståelse af to bitcoins modtaget som gave

Da det fremgik, at Spørger ikke på gavetidspunktet i 2013 havde kendskab til bitcoins, fandt Skatterådet, at Spørger ikke ved handel med bitcoins havde drevet næringsvirksomhed hermed eller med tilsvarende kryptovalutaer, og at spørger heller ikke tidligere havde erhvervet bitcoins eller anden kryptovaluta - heller ikke i spekulationsøjemed. 

Under denne forudsætning fandt Skatterådet, at de to bitcoins, Spørger havde modtaget, kunne afstås skattefrit efter hovedreglen i SL § 5.

Skattemæssige opgørelsesmetoder for Bitcoins

Skatterådet fandt, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip SL § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart.

Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse.

Det var Skatterådets opfattelse, at hvis Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.

Numeraire erhververet som spillegevinst

Skatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai’s konkurrencer, jf. SL § 4, stk. 1, litra f. 

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Skatterådet fandt, at hvis Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins.

Endelig fandt Skatterådet, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i SL § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart. Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse. Det var Skatterådets opfattelse, at hvis Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.

SKM2018.631.SR

Bitcoins - sagen afvist

Skatterådet afviste et spørgsmål om, hvorvidt der skulle betales skat af fortjeneste af Bitcoins og andre virtuelle valutaer, fordi der ikke var givet fyldestgørende oplysninger om, hvilke virtuelle valutaer spørger havde handlet, og Spørgers dispositioner dermed ikke fremstod præcise. En besvarelse af spørgsmålet ville derfor antage karakter af en teoretisk redegørelse.

Spekulation - Bitcoins

Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af Bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Spekulation - Bitcoins og ether

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af Bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end dem, der var afholdt direkte i forbindelse med handlerne.

Skatterådet fandt endvidere, at Spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

Spekulation - Bitcoins

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.