Indhold
Afsnittet handler om forhold og de formelle regler, der skal iagttages, når Gældsstyrelsen som restanceinddrivelsesmyndighed indgiver konkursbegæring.
Afsnittet indeholder:
- Hjemlen til at indgive konkursbegæring
- Forkyndelse og indkaldelse til møde
►Hjemlen til at indgive konkursbegæring
Restanceinddrivelsesmyndigheden forestår inddrivelse af gæld til det offentlige, med de undtagelser der fremgår af gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 1.
Når en fordring er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, overtager restanceinddrivelsesmyndigheden fordringshavers kreditorbeføjelser. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden overtager samtlige rettigheder, der er tilknyttet de enkelte fordringer, herunder retten til indgive konkursbegæring.
Se også G.A.1.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet ◄
Gældsstyrelsens Advokatpanel
Gældsstyrelsen etablerede i 2019 etableret et panel af advokater, der er villige til at påtage sig opgaven som kurator i de konkursboer, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden er konkursrekvirent.
På baggrund af en turnusordning i de enkelte retskredse vælger restanceinddrivelsesmyndigheden den advokat, der skal indstilles som kurator. Hvis sagen vurderes at kræve særlige kundskaber, kan turnusordningen fraviges.
På restanceinddrivelsesmyndighedens hjemmeside fremgår hvilke advokater, der er optaget i panelet.
Forkyndelse og indkaldelse til møde
Når restanceinddrivelsesmyndigheden har indgivet konkursbegæringen, lader skifteretten den forkynde for skyldneren, og indkalder skyldner til at give møde i skifteretten. Se konkurslovens § 23, stk. 2. Forkyndelse kan undlades, hvis skyldner på anden måde er blevet bekendt med begæringen. Se konkurslovens § 23, stk. 3
Konkursbegæringen bortfalder, hvis fordringshaveren udebliver fra mødet i skifteretten. Se konkurslovens § 23, stk. 4.
Udebliver skyldneren fra mødet, kan dette tillægges processuel skadevirkning, så fordringshaverens anbringender af skifteretten anses for rigtige. Skifteretten kan dog i stedet bestemme, at skyldneren skal fremstilles ved politiets foranstaltning. Se konkurslovens § 23, stk. 5.