De tidligere omgåelsesklausuler i LL § 3, stk. 1, 2 og 3, trådte i kraft den 1. maj 2015. Se lov nr. 540 af 29. april 2015, § 8. Den nuværende generelle omgåelsesklausul trådte i kraft den 1. januar 2019. Se lov nr. 1726 af 27. december 2018, § 9, stk. 1.

Den generelle omgåelsesklausul har virkning fra og med den 1. januar 2019 for arrangementer og serier af arrangementer vedrørende skattefordele i medfør af skatteretten og for arrangementer og transaktioner vedrørende fordele i dobbeltbeskatningsoverenskomster, uanset hvornår overenskomsterne er trådt i kraft.

Omgåelsesklausulerne har virkning for fremtidige transaktioner og trin i arrangementer. Det forhold, at der er tale om transaktioner eller trin i arrangementer, der baserer sig på dispositioner, som er indgået før omgåelsesklausulernes ikrafttrædelse, ændrer ikke herpå.

En skatteyder kan således ikke påberåbe sig fordelene i direktiverne eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne i tilfælde af misbrug, når den fordel, der påberåbes, vedrører en betaling, hvor der sker retserhvervelse den 1. maj 2015 eller senere, eller en omstrukturering, der er vedtaget den 1. maj 2015 eller senere. Dette gælder også allerede påbegyndte arrangementer, hvor enkelte dele af det samlede arrangement foretages den 1. maj 2015 eller senere.

Det bemærkes, at retsstillingen efter den tidligere bestemmelse, hvorefter en skattepligtig ved omgåelsessituationer nægtedes de fordele, der fulgte af visse EU-direktiver, også var gældende forinden LL § 3 blev indsat ved L 2015 540. Således har EU-Domstolen i de forenede sager C-115/16, C-118/16, C.119/16 og C-299/16 (beneficial ownership af renter) og de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (beneficial ownership af udbytter) fastslået, at der gælder et generelt EU-retlige princip, hvorefter borgerne ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug. Princippet skal fortolkes således, at de nationale myndigheder og domstole i tilfælde af svig eller misbrug skal nægte en skattepligtig person at drage fordel af de friheder, der er sikret ved EU-traktaten samt nægte indrømmelsen af den fritagelse for enhver form for skat af f.eks. rentebetalinger, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49, selvom der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige bestemmelser, der foreskriver en sådan nægtelse. Dette er tiltrådt af Østre Landsret i SKM2021.304.ØLR, hvorefter en fortolkning af moder-/datterselskabsdirektivet, som anført af EU-Domstolen, ikke er i strid med SEL § 2, stk. 1, litra c. ►Sagen blev påklaget til Højesteret, der tiltrådte Østre Landsrets dom herom. Se Højesterets dom af den 9. januar 2023.◄

En skatteyder kan heller ikke påberåbe sig fordele vedrørende skatteretten i tilfælde af misbrug, når den fordel, der påberåbes, vedrører en betaling, hvor der sker retserhvervelse den 1. januar 2019 eller senere. Dette gælder også allerede påbegyndte arrangementer, hvor enkelte dele af det samlede arrangement foretages den 1. januar 2019 eller senere.