Indhold

Dette afsnit handler om kravene til begrundelse af Toldstyrelsens afgørelser i henhold til EUTK

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Indledning
  • Hovedregel - begrundelse
  • Undtagelse - fuldt medhold
  • Krav til en begrundelses indhold

Se også A.A.7.4.7.

Lovgrundlag

EUTK art. 22 og art. 29.

GF art. 8. FVL § 24 og § 36.

Indledning

Hvis Toldstyrelsen vil træffe en afgørelse, der kan få negative følger for en borger/virksomhed, skal der, inden der træffes afgørelse, sendes et begrundet forslag. Se EUTK art. 22, stk. 6, og art. 29 samt FVL § 24.

Forslaget skal:

  • Indeholde en henvisning til de dokumenter og oplysninger, som Toldstyrelsen vil basere afgørelsen på.
  • Angive fristen for at komme med indsigelser mod forslaget
  • Indeholde en henvisning til personens ret til indsigt i de dokumenter og oplysninger, som Toldstyrelsen vil basere sin afgørelse på.

Se GF art. 8, stk. 1.

Efter udløbet af høringsfristen, sendes en begrundet afgørelse med klageadgang i henhold til EUTK art. 44. Se EUTK art. 22, stk. 7, og EUTK art. 29.

Hovedregel - begrundelse

En afgørelse skal begrundes.

En begrundelse skal angive hvilke retsregler og hvilke faktiske omstændigheder en afgørelses resultat støttes på.

Se EUTK art. 22, stk. 7, og EUTK art. 29 samt FVL § 24, der udfylder EUTK.

Undtagelse - fuldt medhold

Hvis afgørelsen giver parten fuldt medhold, behøver den ikke være begrundet. Se EUTK art. 22, stk. 7, modsætningsvis.

Se A.A.7.4.5.3.

Krav til en begrundelses indhold

En begrundelse skal fremstå som en dækkende og korrekt forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. En afgørelses begrundelse har blandt andet betydning for partens overvejelse af klage, partens accept af den trufne afgørelse samt underordnede myndigheders administration og bidrag til praksisdannelsen.

Kravene til begrundelse fremgår af GF art. 8, stk. 1, se ovenfor, der udfyldes af de krav til begrundelse, der fremgår af FVL § 24.

En begrundelse for en afgørelse skal i henhold til FVL § 24 indeholde følgende:

  • Henvisning til de retsregler der ligger til grund for afgørelsen. Se FVL § 24, stk. 1, 1. pkt.
  • De hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelse, hvis der er udøvet et administrativt skøn. Se FVL § 24, stk. 1, 2. pkt.
  • Om fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Se FVL § 24, stk. 2.

Se også A.A.7.4.7.