Indhold

Afsnittet handler om gældssaneringssagens indledning og skifterettens efterfølgende opgaver.

Afsnittet indeholder:

Indledning af gældssaneringssag
Antagelse af medhjælpere
Udstedelse af proklama
Skifterettens øvrige opgaver efter indledning af gældssaneringssag
Nægtelse af gældssanering
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Indledning af gældssaneringssag

En gældssaneringssag anses for at være indledt, når skifteretten har truffet afgørelse herom. Se konkurslovens § 206. At gældssaneringssagen indledes betyder, at skifteretten har vurderet, at der er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering, da indledningen ellers skal nægtes, jf. konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1.

Fører sagens behandling til, at der afsiges kendelse om gældssanering, vil indledningen ofte være afgørende for, hvilke fordringer der omfattes af kendelsen. Se konkurslovens § 199, stk. 1 og G.A.3.4.5.3 Gældssaneringens indhold.

Arrest og udlæg kan ikke foretages

Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan der ikke foretages arrest eller udlæg i skyldners aktiver, og skyldners ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog kun for de fordringer, som er berørt af en kendelse om gældssanering. Se konkurslovens § 207, stk. 1.

Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som ved kendelse om gældssanering bortfalder efter samme regler som for udlæg i tilfælde af konkurs. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Se konkurslovens § 207, stk. 2.

Selv om der er indledt gældssaneringssag, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg for krav, der ikke er omfattet af gældssaneringen, fx krav stiftet efter skæringsdagen. Se konkurslovens § 199

Indledningen af en gældssaneringssag begrænser ikke muligheden for at begære skyldner konkurs.

Skyldner skal medvirke til sagens oplysning

I løbet af gældssaneringssagen påhviler der skyldneren en pligt til loyalt at medvirke til gældssaneringssagens oplysning, og skifteretten kan på ethvert trin af sagens behandling nægte gældssanering, hvis skyldner ikke opfylder dette krav. Se konkurslovens § 212, stk. 1, og mere herom senere i afsnittet.

Nægtelse af gældssanering efter bestemmelsen kan komme på tale, hvis skyldneren holder momenter af væsentlig betydning skjult for skifteretten, herunder undlader at oplyse om alle aktiver eller mulige fremtidige indtægter. Herunder hører tilfælde, hvor skyldner har nægtet at udtale sig, fortiet oplysninger, bevidst givet urigtige oplysninger eller forsøgt at gemme aktiver eller at begunstige enkelte kreditorer på utilbørlig måde m.v.

Herunder angives en række eksempler, hvor gældssanering blev nægtet, da skyldner ikke havde medvirket loyalt til sagens oplysning.

FM 2021.36 ØLR. Skifterettens beslutning om at indlede gældssaneringssag blev omgjort, da skyldner ikke havde oplyst om, at denne var idømt konkurskarantæne ca. 4 år og 6 måneder før datoen for indledning.
U 2012.548 HR. I sagen blev gældssanering nægtet, da skyldner havde oplyst, at han var ansat som funktionær, men reelt var direktør i selskabet.
SKM2012.467.VLR. Forud for gældssaneringens indledning havde skyldner indgået ægteskab og kort tid efter gældssaneringssagens indledningen flyttede skyldner til udlandet. Dette havde skyldner ikke oplyst om, og gældssanering blev nægtet.
SKM2010.121.ØLR. Skyldner havde ikke oplyst, at han var registreret som ejer af to biler, og havde derudover stiftet ny gæld til det offentlige under gældssaneringssagen. På denne baggrund blev gældssanering nægtet.
FM 2019.184 ØLR. I sagen bemærkede Østre Landsret, at det forhold, at en ansøger på tidspunktet for en gældssaneringsansøgning eller kort forinden har eller har haft indflydelse på midler i en fond, eller at en ansøgers børn er eller har været indsat som “Beneficiaries" (begunstigede) i en fond, er relevante oplysninger for gældssaneringssagen, herunder særligt ved vurderingen af de økonomiske forhold, samt om ansøgeren har forsøgt at forstikke aktiver. En ansøger er derfor forpligtet til at oplyse skifteretten og medhjælper om sådanne forhold. I den konkrete sag, fandt Østre Landsret, at skyldner havde gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, ved at fortie oplysningerne herom.

Skyldnerens økonomiske forhold påvirkes ikke af, om enkelte fordringshavere har sikret deres fordringer ved en panteret eller lignende, fordi dette kun har betydning for, hvilken dækning de enkelte fordringshavere modtager i gældssaneringssagen. Skyldneren har derfor som altovervejende hovedregel ikke nogen anledning til ikke at oplyse loyalt om alle panthavere mv. Har skyldneren imidlertid bevidst eller ved grov uagtsomhed undladt at oplyse skifteretten om enkelte fordringshavere, herunder fx fordringshavere, hvis fordringer er sikret ved pant, må gældssanering nægtes. Se konkurslovens § 212, stk. 1, nr. 2.

Antagelse af medhjælpere

Skifterettens medhjælper

I medfør af konkurslovens § 219, har skifteretten mulighed for at antage en medhjælper, som under skifterettens tilsyn kan bistå med sagens behandling. Medhjælperen kan bistå skifteretten med de opgaver, der fremgår nedenfor:

Udstede proklama m.v., jf. konkurslovens § 208
Tilbagesende anmeldelser med påtegning, jf. konkurslovens § 208 a, stk. 3.
Oplyse fordringshaver om skyldners indsigelser, jf. konkurslovens § 209, stk. 2.
Udarbejde statusoversigt, opgørelse over aktiver og passiver og redegørelse, jf. konkurslovens § 210.
Indhente forslag til gældens sanering og indkalde til møde herom, jf. konkurslovens §§ 213-214.
Vejlede skyldner om vedkommendes retsstilling, jf. konkurslovens § 216, stk. 6

Skifterettens medhjælper skal opfylde habilitetsbetingelserne nævnt i konkurslovens § 238, stk. 1. ►Derudover må ingen handle som skifterettens medhjælper, hvis der er tvivl om, hvorvidt den pågældende har de fornødne kvalifikationer hertil. Derfor kan en person udpeges som skifterettens medhjælper, når vedkommende har givet skifteretten en kort skriftlig redegørelse for sin i forhold til hvervet relevante uddannelse og erfaring. Se konkurslovens § 238 a.

Er eller har skyldneren tidligere været under konkursbehandling, kan kurator ikke antages som skifterettens medhjælper. Se konkurslovens § 219, stk. 1, 2. pkt.

Skifteretten kan når som helst under gældssaneringssagen beskikke en advokat for skyldner, hvis der er særligt behov for advokatbistand, og skyldner opfylder de økonomiske betingelser for fri proces efter retsplejelovens § 325. Se konkurslovens § 219, stk. 2.

Det er kun rent undtagelsesvist at muligheden for beskikkelse af advokat benyttes. Det skyldes, at skyldner oftest vil kunne få den fornødne vejledning af skifterettens medhjælper.

Udstedelse af proklama

I gældssaneringssager udstedes der præklusivt proklama. Proklama er en meddelelse, hvoraf det fremgår, at krav mod skyldner skal anmeldes inden for en frist på 8 uger. Hvis fordringshaver ikke anmelder sin fordring inden for fristen, bliver kravet prækluderet og fordringshaver mister dermed retten til dækning af fordringen, når sagen er sluttet med afgørelse om gældssanering. Se mere anmeldelsen af fordringer i G.A.3.4.5.5.2 Anmeldelse af krav og om proklamaets præklusive virkning i G.A.3.4.5.5.3 Bortfald af retten til dækning.

Proklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning. Se konkurslovens § 208. Dette sker ved, at skifteretten indrykker en bekendtgørelse i Statstidende. Se konkurslovens § 208, stk. 1-2.

Proklamaet skal indeholde

oplysning om skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato samt navn og adresse på en eventuel personligt ejet virksomhed og dennes CVR-nr.,
opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren, til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen,
oplysning om en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
oplysning om retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter konkurslovens § 208 b, stk. 1.

Se konkurslovens § 208, stk. 2. Der gøres særligt opmærksom på, at anmeldelsesfristen er 8 uger efter bekendtgørelsen, jf. konkurslovens § 208, stk. 2, nr. 2.

Udsendelse af genpart

Genpart af proklamaet skal straks sendes til alle fordringshavere, som skifteretten er eller bliver bekendt med.

Er der tale om gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. konkurslovens § 197 a, stk. 1, skal genparten indeholde opfordring til at fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for, om der kan ses bort fra evt. uafklarede økonomiske forhold, jf. konkurslovens § 197 a, stk. 2. Se konkurslovens § 208, stk. 3 og nærmere om gældssanering i forbindelse med konkurs i G.A.3.4.5.2.2 De subjektive betingelser.

Skyldnerens loyale oplysningspligt medfører, at skyldneren over for skifteretten skal give fyldestgørende oplysninger om alle kendte fordringshavere, herunder fordringshavere, der fx. har solgt skyldneren genstande med ejendomsforbehold. Disse fordringshavere er derfor i praksis kendte.

Skifteretten eller dennes medhjælper skal undersøge tingbogen og andre kendte registre og underrette de heri nævnte fordringshavere om gældssaneringssagen. Disse fordringshavere er kendte, og skifteretten skal sende en genpart af bekendtgørelsen af proklama til de pågældende.

Udsendelsen af genparten til de kendte fordringshavere skal kun betragtes som en "service", og manglende meddelelse har ingen retsvirkning for proklamaets præklusive virkning. Se fx. UfR 2007.23 ØLR. Se også UfR.2018.546 VLR, hvor Domstolsstyrelsen og en advokat blev dømt til at betale erstatning til en kendt kreditor i gældssaneringssag, til hvem medhjælperen ved en fejl ikke havde sendt genparten.

For professionelle kreditorer, som anvender Statstidende, er det tilstrækkeligt at indrykke bekendtgørelsen om proklama heri. Hvis det derimod antages, at der findes private kreditorer, som ikke kan ventes at få kendskab til gældssaneringssagen ved indrykning i Statstidende, kan skifteretten bestemme, at indkaldelsen også skal optages i et eller flere lokale eller almindeligt læste blade. Se konkurslovens § 208, stk. 4.

Skifteretten sender straks efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere, se tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, se tinglysningslovens § 47 d. Se konkurslovens § 208, stk. 5.

Skifterettens øvrige opgaver efter indledning af gældssaneringssag

Det materiale, som skifteretten skal tilvejebringe for at bedømme, om gældssanering skal meddeles, er nævnt i konkurslovens § 210, som gennemgås nærmere herunder.

Efter at disse oplysninger er tilvejebragt, opfordrer skifteretten skyldneren til at fremkomme med et forslag til gældens sanering, herunder til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Forslaget skal ledsages af en opgørelse af skyldnerens og den øvrige husstands indtægter og udgifter, jf. konkurslovens § 213. Se nærmere herom i G.A.3.4.5.6 Gældssaneringens vilkår.

Statusoversigt

Skifteretten udarbejder en oversigt over skyldnerens aktiver og passiver. Denne statusoversigt skal indeholde:

En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aktiverne er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret.
Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse og alder, eventuelle fortrinsstilling eller eventuelle bortfald efter konkurslovens § 200, stk. 1. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.

Se konkurslovens § 210, stk. 1.

Redegørelse

Skifteretten udarbejder en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation, ligesom det anføres, om der foreligger dispositioner, som bør søges omstødt. Se konkurslovens § 210, stk. 2.

Oplysning fra kommunen om sociale forhold

Skifteretten kan anmode kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for med rådgivning at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Se konkurslovens § 210, stk. 3.

Desuden kan det ofte være hensigtsmæssigt, at restanceinddrivelsesmyndigheden retter henvendelse til den sociale forvaltning, så offentlige instanser ikke kommer til at modarbejde hinanden ved at stille for strenge krav/betingelser for at få afviklet gælden.

Tilsvarende kan der i samarbejde med kriminalforsorgsmyndighederne skabes samlede løsninger i resocialiseringssituationer.

Frist for at tilvejebringe oplysningerne

De nævnte oplysninger i konkurslovens § 210, stk. 1-3 skal foreligge snarest muligt efter udløbet af proklamafristen på 8 uger. Se konkurslovens § 210, stk. 4.

Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger

Skifteretten har hjemmel til at indhente oplysninger til brug for gældssaneringssagens behandling hos offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen. Se konkurslovens § 211.

Nægtelse af gældssanering

Efter at gældssaneringssagen er indledt, er de betingelser, som skifteretten kan nægte gældssanering under, angivet i konkurslovens § 212:

hvis der på grundlag af de tilvejebragte oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering,
hvis skyldner ikke loyalt medvirker ved sagens oplysning, eller
hvis skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i konkurslovens § 214 nævnte møde.

Ved manglende udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering, tænkes situationer, hvor skifteretten vurderer, at de generelle betingelser for gældssanering ikke er opfyldt. Se G.A.3.4.5.2 Betingelserne for at få gældssanering.

Skyldners illoyalitet er behandlet tidligere i afsnittet.

Om mødet i skifteretten efter konkurslovens § 214, henvises til G.A.3.4.5.6.1 Skyldners forslag og møde i skifteretten.

Skyldner skal have besked om, hvilke omstændigheder der kan føre til nægtelse af gældssaneringen, efter den er indledt. Hvis skifteretten nægter gældssanering, skal han have lejlighed til at udtale sig herom. Se konkurslovens § 212, stk. 2, 2. pkt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteret
UfR 2012.584 HR	Gældssanering ophævet, da skyldner ikke loyalt havde medvirket ved sagens oplysning, da han havde anført, at han var ansat som funktionær, selvom han reelt stod for den daglige ledelse, og hermed reelt var direktør i selskabet. Skyldners økonomiske forhold var derudover uafklarede.	Sagen viser, at urigtige oplysninger om skyldnerens Beskæftigelsesforhold kan medføre, at gældssanering må nægtes.
Landsretten
Fuldmægtigen 2021.36 ØLR	Omgørelse af beslutning om indledning af gældssaneringssag. Skyldner havde ikke medvirket loyalt til sagens oplysninger, idet ansøger ikke havde oplyst om, at skyldner var pålagt konkurskarantæne.	Kendelsen fastslår, at skyldner kan have handlet illoyalt, hvis denne ikke oplyser om pålagt konkurskarantæne.
Fuldmægtigen 2019.184 ØLR	Skyldner havde gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, ved at have fortiet væsentlige oplysninger om sin økonomiske situation, herunder indflydelse på fondsmidler. Indflydelsen på fondsmidlerne bestod i, at skyldners børn var indsat som beneficiaries (begunstigede) i fonden.	Afgørelsen er et eksempel på illoyalitet fra skyldner, hvilket er grundlag for ophævelse af gældssaneringskendelsen.
UfR 2018.546 VLR	Domstolsstyrelsen og advokat blev dømt til at betale erstatning til kendt kreditor i gældssaneringssag, til hvem medhjælperen ved en fejl ikke havde sendt genpart af skifterettens bekendtgørelse om proklama.	Dommen fastslår, at skifteretten og dennes medhjælper kan blive ansvarlige for tab, hvis der ikke sendes proklama til kendte fordringshavere.
SKM2012.467.VLR	Gældssaneringskendelse ophævet da skyldner havde fortiet, at han inden gældssaneringssagens indledning havde indgået ægteskab, samt at han midlertidigt var fraflyttet til udlandet.	Afgørelsen er et eksempel på illoyalitet fra skyldner, hvilket er grundlag for ophævelse af gældssaneringskendelsen.
SKM2010.121.ØLR	Gældssanering ophævet på grund af tre nye parkeringsbøder efter sagens påbegyndelse, ligesom skyldner ikke havde oplyst om ejerskabet til to biler.	Afgørelsen viser eksempler på forhold, som kan gøre, at gældssaneringskendelsen skal ophæves.
UfR 2007.23 ØLR	Præklusivt proklama har retsvirkning fra tidspunktet hvor dette er indrykket i Statstidende. Manglende meddelelse til de enkelte fordringshavere pr. brev ændrer ikke dette.	Meddelelsen til de enkelte kendte kreditorer skal anses som en service, der ikke har betydning for retsvirkningen af præklusivt proklama.