Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsretsdomme

SKM2021.582.ØLR

Med henblik på at undgå dobbeltbeskatning havde et selskab parallelt med prøvelsen af en transfer pricing-forhøjelse anmodet SKAT om, at der blev gennemført en gensidig aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionens artikel 6. SKAT afviste selskabets anmodning som følge af, at anmodningen ikke indeholdt de nødvendige minimumsoplysninger, jf. punkt 5, litra a, i Adfærdskodeks for den faktiske gennemførelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (2006/C 176/02).

Landsretten fandt, at henvisningen i artikel 7, stk. 1, i EF-voldgiftskonventionen til artikel 6, stk. 1, måtte forstås alene som en henvisning til den "rettidigt indbragte sag" og ikke var udtryk for, at indbringelse af sagen forudsætter, at sagen også var "forelagt" i henhold til artikel 7, stk. 1. Videre fandt landsretten at selskabets klage over dobbeltbeskatning utvivlsomt forekommer begrundet, hvorfor SKATs afvisning af sagen var sket med urette.

Skatteministeriet skulle derfor pålægge Skattestyrelsen, Kompetent Myndighed, at indlede og søge gennemført gensidig aftaleprocedure på grundlag af selskabets anmodning.

SKM2016.354.VLR

Med henblik på at undgå dobbeltbeskatning havde et selskab "parallelt" med prøvelsen af en transfer pricing-forhøjelse anmodet SKAT om at indlede gensidig aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionen. SKAT havde afvist anmodningen under henvisning til, at sagen ikke var indbragt for SKAT inden udløbet af treårsfristen i artikel 6 i EF-voldgiftskonventionen.

Selskabet havde påklaget SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen, men havde samtidig - i overensstemmelse med SKATs vejledning om sagsanlæg i den omtvistede afgørelse - indbragt afgørelsen for domstolene.

Landsretten fandt, at EF-voldgiftskonventionen er omfattet af bestemmelsen i BEK nr. 1029 af 24. oktober 2005 om dobbeltbeskatningsoverenskomster. SKATs afgørelse kunne dermed ikke påklages til anden administrativ myndighed, men skulle i stedet - som sket - indbringes for domstolene.

SKAT havde afvist anmodningen om indledning af den gensidige aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionen som ikke rettidig som følge af, at anmodningen ikke indeholdt de nødvendige minimumsoplysninger, jf. punkt 5, litra a), ii) i adfærdskodeksen til EF-voldgiftskonventionen.

Landsretten fastslog, at der af EF-voldgiftskonventionens artikel 6, stk. 2, kan udledes et begrundelseskrav.

Efter en konkret vurdering fandt landsretten ikke, at anmodningen kunne anses som mangelfuld i forhold til adfærdskodeksens krav, og fandt ikke, at SKAT havde haft tilstrækkeligt grundlag for at afvise anmodningen som for sent indgivet på grund af manglende oplysninger.

Byretsdomme

SKM2021.119.BR

 Et selskab fremsatte anmodning om, at de danske skattemyndigheder indledte gensidig aftaleprocedure med skattemyndighederne i Y1-land for at undgå dobbeltbeskatning.

Artikel 24 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land indeholdt - i modsætning til artikel 25 i OECDs modeloverenskomst - ikke en indbringelsesfrist og en fristafbrydelsesregel. Retten fandt, at en retstilstand, hvor der helt bortses fra nationale tidsfrister, herunder såvel de skatteretlige som de almindelige forældelsesfrister, og hvor indsigelser dermed i princippet kunne fremsættes i det uendelige, måtte forudsætte en meget klar hjemmel. En sådan hjemmel forelå ikke.

Ved fremsættelsen af anmodningen om gensidig aftaleprocedure var de nationale frister udløbet, hvorfor Skattestyrelsen med rette havde afvist anmodningen om gensidig aftaleprocedure.

SKM2017.321.BR

Sagen vedrørte SKATs afvisning af at indlede gensidig aftaleprocedure mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Tyskland efter EF-voldgiftskonventionen.

De tyske skattemyndigheder havde forhøjet et tysk selskabs indkomst i indkomstårene 2001-2010, idet selskabets transaktioner med bl.a. et dansk koncernforbundet selskab ikke var foregået på armslængdevilkår.

Efter at SKAT havde vejledt det danske selskab om adgangen til gensidig aftaleprocedure (MAP) efter bl.a. EF-voldgiftskonventionen samt indbringelsesfristen på 3 år, anmodede selskabet SKAT om at indlede MAP-forhandlinger med de tyske skattemyndigheder. Af anmodningen fremgik det, at selskabet ønskede MAP-forhandlinger for indkomstårene 2005-2009. Først efter 3 års-fristens udløb oplyste selskabet SKAT om, at MAP-anmodningen også skulle omfatte indkomstårene 2001-2004.

Under henvisning til, at der kunne være flere bevæggrunde for, at der ikke blev indgivet MAP-anmodning for samtlige indkomstår, samt at selskabet havde været bistået af et revisionsfirma, hvem SKAT forud for udløbet af indbringelsesfristen havde forespurgt, hvorvidt der manglede MAP-anmodning for de første indkomstår, fandt retten ikke, at SKAT burde have indset, at selskabet havde befundet sig i en vildfarelse og burde have foretaget en yderligere vejledning end sket.

Skatteministeriet blev derfor frifundet for selskabets påstand om, at SKAT skulle pålægges at indlede og søge gennemført gensidig aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionen for indkomstårene 2001-2004.