Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse, hvor regionen har ændret virksomheden A’s momstilsvar med 279.227 kr., og ikke anerkendt godtgørelse af el-afgift med 15.577 kr. og Co²-afgift med 3.292 kr.

Ikke anerkendt fradrag for 25% af momsen vedrørende udgifter til opførelse af ejendom i X, 132.993 kr.

Ikke anerkendt fradrag for moms af udgifter til reparation af udhus ved tidligere ejendom i Y, 22.319 kr.

Ikke anerkendt fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af bil, 66.047 kr.

Ikke anerkendt fradrag for moms af udgifter til anskaffelse og abonnement på tyverialarm, 1.409 kr.

Ikke anerkendt godtgørelse af energiafgift på  18.869 kr.

Det fremgår, at virksomheden A driver oversættelsesvirksomhed, og har været momsregistreret siden 1. april 1993. Virksomheden har ingen ansatte, men anvender i et vist omfang freelance arbejdere. Indehaver af virksomheden er B.

Det er oplyst, at virksomheden drives fra en ejendommen i X. Ejendommen fungerer også som privat bopæl for B. Virksomheden blev tidligere drevet fra en ejendom i Y, hvor skattemyndighederne har anerkendt en erhvervsdel på 25 % af ejendommen.

Det er oplyst, at virksomheden har haft en omsætning i 1997 og 1998 på henholdsvis 474.428 kr. og 989.864 kr.

Vedrørende opførelsesudgifter af ejendommen i X.

Det fremgår, at virksomheden har foretaget delvis fradrag (25%) for moms af udgifter til opførelse m.v. af ejendommen i 1998. Udgifterne hidrører fra nedrivning af et sommerhus på grunden, og opførelse og indretning m.v. af ejendommen.

Det fremgår endvidere, at kontorlokalet, som er på ca. 24 m², er beliggende i en indskudt etage. Kontorlokalet, som kun har mure i 1/3 højde, er placeret i forskudt plan i forhold til henholdsvis indgangsparti/køkken og stueareal. Selve kontorlokalet er som en hems over stuearealet. Adgangsforholdene til kontorlokalet er gennem ejendommens entré og det åbne køkken med spiseplads og op ad en åben trappe med gelænder. Fra kontorlokalet er den eneste udgang til ejendommens træbelagte altan placeret. Selve kontorlokalet er indrettet med to edb-arbejdspladser/skriveborde og på væggene er placeret reoler samt bord til printer. Desuden er toiletfaciliteterne beliggende i husets beboelsesafdeling.

Vedrørende arkiv/depotrum, som er placeret på forskudt etage i forhold til ejendommens grundplan, fremgår det, at adgangsforholdene ligeledes er gennem entréen og det åbne køkken samt stuen. For at komme til arkiv/depotrum skal man passere et kælderrum benævnt bordtennis/værksted, som på tidspunktet for told- og skatteregionens besigtigelse blev anvendt til opbevaring af privat bohave. På to af arkiv/depotrummets vægge var der placeret indbyggede skabe fra gulv til loft. Tre af skabene var disponeret således, at de indeholdt ejendommens installationer for el, gas og varmtvandsbeholder.

Told- og skatteregionen har oplyst, at der ved besigtigelse af kælderrummet forefandtes privat bohave.

Advokaten har oplyst, at told- og skatteregionen har givet bindende tilsagn til klageren om, at momsen af udgifter til byggeriet kunne fratrækkes delvist.

Told- og skatteregionen har bekræftet, at der har været telefonisk kontakt med virksomheden, men at der ikke i denne forbindelse er givet noget konkret tilsagn om fradrag for momsen af udgifterne til byggeriet. Der har alene været givet en generel vejledning om reglerne for delvis fradragsret ved blandet byggeri.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 ikke anerkendt fradraget på 25 % af de omhandlede opførelsesudgifter efter momslovens § 39, stk.2, jf. stk.1.

Regionen har som begrundelse herfor henvist til, at kontorlokalet ved besigtigelse i øvrigt er uden særlige indretninger, der giver det karakter af erhvervslokale. Lokalet er af samme standard som den øvrige del af boligen og på ingen måde adskilt herfra, idet væggene kun er muret op i 1/3 højde ligesom åbningen ikke er forsynet med dør eller lignende og fremtræder som en integreret del af boligen.

Angående arkiv/depotrummet har regionen anført, at adgangsforholdene til dette rum ikke kan ske umiddelbart, idet man skal passere rummet bordtennis/værksted. Adgangsforholdende (trapperummet) udgjorde nedgang til såvel bordtennis/værksted som arkiv/depot-rum. Regionen har ligeledes anført, at ejendommens fællesinstallationer er placeret i nævnte arkivrum, hvilket gør, at det ikke fuldt ud kan anvendes til virksomhedens aktiviteter. Regionen har endelig anført, at arkiv/depotrummet fremtræder således, at det umiddelbart kan anvendes som udenomsrum til den private bolig.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til at fradrage 25% af momsen af udgiften til opførelse af ejendommen i X.

Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til at fradrage 12,5% af momsen af udgifter til opførelse af ejendommen, idet alene kontoret anses for rent erhvervsmæssigt anvendt.

Til støtte for påstandene har advokaten bl.a. gjort gældende, at ejendommen er opført med det formål at kunne rumme virksomheden, og at den siden opførelsen har været anvendt hertil. Advokaten har videre anført, at ejendommen er trådt i stedet for en anden ejendom i Y, der med hensyn til fordelingen mellem privat og erhverv svarede til den nuværende ejendom, og at skattemyndighederne har anerkendt, at ejendommen blev drevet erhvervsmæssigt med 25%, og endvidere, at 40% af udgifterne til opvarmning af den tidligere ejendom var erhvervsmæssig.

Advokaten har endvidere gjort gældende, at virksomheden drives fra et kontor i ejendommen på 25m² samt et arkivlokale/lager på 25m². Således er kontoret indrettet med to arbejdspladser, to pc’ere, printer, reoler og særlig kabelføring til pc’erne. Advokaten har videre anført, at kontoret og arkivlokalet ikke er en del af beboelsen, idet der ikke er adgang til beboelsesrum fra de pågældende rum.

Advokaten har bemærket, at momslovens § 39, stk. 2, afskærer fradragsret for afgift vedrørende opførelse af lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om de pågældende lokaler tillige anvendes i den pågældendes erhverv. Der er således i denne bestemmelse hjemmel til at nægte fradrag for afgift til opførelse af blandede lokaler, men ikke for afgift vedrørende lokaler, der alene anvendes erhvervsmæssigt. Advokaten har herefter gjort gældende, at det ikke har betydning for fradragsretten, at der ikke er selvstændig indgang til kontoret fra vejen. Advokaten har i denne forbindelse henvist til Momspraksis side 495, samt TfS 1996, 210, TfS 1996, 553 og TfS 1998, 692, der alle vedrører skattemæssig fradragsret.

Advokaten har videre gjort gældende, at det ikke har betydning, at væggene er halvvægge, og at kontoret er indskudt som en ekstra etage. Advokaten har således anført, at det afgørende er den faktiske indretning og anvendelse.

Herefter har advokaten gjort gældende, at der er tale om sædvanlig bevisvurdering ved vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig anvendelse i relation til byggemoms. Advokaten har i denne forbindelse henvist til Momspraksis side 495, hvoraf følger, at det taler for fradragsret, når lokalerne er nødvendige for at udøve den registreringspligtige aktivitet. Ligeledes er der henvist til TfS 1999.107, hvor Landsskatteretten nægtede fradrag for afgift til opførelse af bryggers og badeværelse, der ubestridt også anvendtes privat.

Endelig har advokaten gjort gældende, at told- og skatteregionen har givet bindende tilsagn om, at der kunne ske fradrag for moms af udgifter til byggeriet, men at den nærmere procent skulle fastsættes på et senere tidspunkt.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i overensstemmelse med regionens begrundelse.

Vedrørende reparation og vedligeholdelse af udhus/anneks, brændeskur og carport.

Det fremgår, at virksomheden har foretaget fradrag for moms af udgifter til reparation og vedligeholdelse af udenomsrum udhus/anneks, brændeskur og carport til ejendommen i Y.

Ifølge det af virksomhedens advokat oplyste var udhuset afskåret fra resten af huset, idet man skulle over gårdspladsen for at nå til det. Udhuset blev anvendt til arkiv samt til opbevaring af det papir og datatilbehør, der blev solgt. Der var i udhuset 8 hvide reoler, et fralægningsbord samt et bord med computer. Reparation af huset var nødvendiggjort af, at der var tale om fugt- og vandskade på udhuset.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har klageren oplyst, at der i det pågældende lokale blev opbevaret lånt udstyr i form af printere, faxmaskiner, kopimaskiner m.m. Udstyret blev anvendt i forbindelse med forevisninger for eventuelle købere, og var ejet af et datafirma.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 nægtet fradrag for udgifterne til reparation og vedligeholdelse af udhus/anneks, brændeskur og carport.

Regionen har som begrundelse herfor anført, at udhuset/annekset er placeret tæt ved beboelsesejendommen, at det ved besigtigelsen udefra fremtrådte som et almindeligt rum, der umiddelbart kunne anvendes som udenomsrum til den private bolig.

Ved udtalelse af 27. november 2000 har regionen yderligere anført, at det ikke virker sandsynligt, at udhuset er anvendt til lagerplads, idet virksomhedens omsætning vedrørende varesalg alene udgør 1 % af den totale omsætning, og at den overvejende del heraf sker på leveringsbetingelser, hvor varen bliver leveret direkte til kunden fra leverandøren. Endvidere har regionen anført, at det følger af momslovens § 39, stk. 2, 2. pkt., at virksomhedens lokaler ikke skal forstås som lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 2. Således er der ikke fradragsret for købsmoms vedrørende opførelse af lokaler, der kan anses for at indgå som en del af selve boligen, herunder sædvanlige udenomsrum til beboelsen.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der anerkendes fuldt fradrag for moms af udgifterne til reparation af udhuset.

Advokaten har til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende, at udhuset alene er blevet anvendt erhvervsmæssigt, idet der kun er opbevaret ting, der har relation til virksomheden.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i overensstemmelse med regionens begrundelse.

Vedrørende anskaffelse af varebil.

Det fremgår, at virksomheden har foretaget fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af en varebil i 1997. Bilen er indregistreret på gule plader. Bilen afløste en delvist privat/erhvervsmæssigt anvendt bil.

Der er fremlagt brev af 4. februar 1998 fra told- og skatteregionen, hvoraf fremgår, at regionen har forbeholdt sig ret til at tilbageregulere den anførte købsmoms, såfremt det efterfølgende skulle vise sig, at bilen også blev anvendt privat.

Der er fremlagt rekonstruktion af kørselsregnskab for årene 1997 og 1998, hvoraf fremgår, at der er kørt 26.610 km i perioden som led i erhvervsmæssig virksomhed. I rekonstruktionen er det kørte antal kilometer til hver destination i alle tilfælde angivet i runde tal (delelige med 10).

Der er endvidere fremlagt kopi af servicebog, hvor det fremgår, at der i perioden fra anskaffelsen i 1997 til den 24. november 1998 er kørt 24.409 km.

Herudover er der fremlagt kopi af benzinregninger for perioden fra den 22. april til den 21. december 1998, hvoraf følger, at brændstofforbruget i perioden er 3.529 liter benzin.

Den kommunale ligningsmyndighed har truffet afgørelse om, at varebilen skal anses for delvist erhvervsmæssig anvendt og delvist privat anvendt i årene 1997-1999.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 nægtet virksomheden fradrag for udgifter til anskaffelse af varebilen.

Regionen har som begrundelse herfor anført, at varebilen har været anvendt privat, idet den har erstattet en hvidpladebil, der blev anvendt til både erhvervsmæssig og privat kørsel, og at virksomhedens indehaver kun er ejer af denne bil. Regionen har endvidere anført, at virksomheden i henhold til momslovens § 41, stk. 1, ikke har sandsynliggjort den erhvervsmæssige kørsel.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til at foretage fradrag for moms af anskaffelsessummen af varebilen.

Til støtte for påstanden har advokaten bl.a. gjort gældende, at varebilen alene er anvendt erhvervsmæssigt, og at virksomhedens indehaver har løst sit private transportbehov ved at låne datterens bil, at blive bragt af en bekendt, at køre taxa, og at cykle. Endvidere har advokaten henvist til den udarbejdede rekonstruktion af den erhvervsmæssige kørsel for 1997 og 1998, hvorefter den erhvervsmæssige kørsel er opgjort til 26.610 km, hvilket stemmer overens med antallet af kørte kilometer i perioden. Herudover har advokaten anført, at et benzinforbrug på 3.500 liter benzin og 26.000 kørte kilometer svarer til ca. 7,4 km/l, og at benzinforbruget for biler af den pågældende art er 7-8 km/l.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i overensstemmelse med regionens begrundelse.

Vedrørende driftsudgifter for indehavers bolig.

Virksomheden har endvidere bl.a. foretaget fradrag for moms af udgifter til anskaffelse og drift af alarmsystem.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 nægtet at anerkende fradrag for moms af disse udgifter.

Regionen har som begrundelse herfor henvist til, at der efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 2, ikke er fradrag for moms, som vedrører anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der anerkendes fradrag for moms af udgifter til anskaffelse og drift af alarmsystemet.

Advokaten har til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende, at alarmen alene er anskaffet og anvendt af hensyn til virksomheden, herunder arkiv og de arbejder der udføres. I sidstnævnte arbejder kan der ofte være forretningshemmeligheder m.v., hvorfor det vil være helt uacceptabelt for kunderne, hvis uberettigede fik adgang til materialet.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i overensstemmelse med regionens begrundelse.

Vedrørende godtgørelse for el-afgift og co²-afgift.

Det fremgår, at virksomheden har fået godtgjort el- og co² afgift med 18.869 kr.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 ikke anset virksomheden for berettiget til at få godtgjort ovennævnte afgifter.

Regionen har som begrundelse herfor anført, at det følger af el-afgiftslovens § 11, stk. 2, at der ikke kan ske godtgørelse for virksomheder, der er nævnt i lovens bilag. Regionen har anset virksomhedens aktivitet i den pågældende periode som værende et liberalt erhverv, et oversættelsesbureau, der er nævnt i bilaget.

Ved udtalelse af 27. november har regionen yderligere anført, at det ved gennemgang af virksomhedens salgsfakturaer er konstateret, at der i 1998 alene er faktureret oversættelsesarbejde og et ganske lille varesalg. I 1997 er der enkelte fakturaer, hvoraf det ikke direkte fremgår, hvorvidt der er tale om levering af oversættelsesydelse. Regionen har herefter anset virksomheden som værende et liberalt erhverv og omfattet af punktet bureauer i bilaget til elafgiftsloven. Regionen har i denne forbindelse henvist til Punktafgiftsvejledning 2000 og til TfS 1998, 432, hvor Momsnævnet overfor et markedsanalyseinstitut udtalte, at det efter sagens oplysninger lægges til grund, at sagsøgerens virksomhed består i indsamling og bearbejdning af erhvervsmæssige oplysninger med henblik på afsætning af blandt andet analyser heraf. At viderebringelsen til aftagerne af sagsøgerens ydelser foregår ved levering af rapporter, disketter og cd-rom, der fremstilles på egne maskiner, findes ikke at gøre virksomheden vareproducerende. Herefter har regionen anført, at afsætning af oversættelsesydelser kan sidestilles med ovennævnte ydelser, hvorefter klagerens virksomhed findes at bestå i afsætning af service- og tjenesteydelser.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at virksomheden helt eller delvist er berettiget til at få godtgjort el- og co² afgifter. Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om, at salget af papir og datatilbehør berettiger til godtgørelse.

Til støtte for den principale påstand har advokaten bl.a. gjort gældende, at ingen af de af virksomheden udøvede aktiviteter er nævnt i bilaget til el-afgiftsloven, hvorfor virksomheden er berettiget til godtgørelse i overensstemmelse med hovedreglen i lovens § 11, stk.1.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i overensstemmelse med regionens begrundelse.

Landsskatteretten udtaler:

Vedrørende udgifter til opførelse af ejendommen

Det følger af momslovens § 39, stk. 1, at afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostninger for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Af momslovens § 39, stk. 2, nr. 1, følger, at til virksomhedens lokaler efter stk. 1, medregnes ikke lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv.

Landsskatteretten finder efter det oplyste, at kontorlokalet må anses som udelukkende anvendt af virksomheden. Retten har herved lagt vægt på, at kontorlokalet er indrettet som kontor med to edb-arbejdspladser/skriveborde med computere, printere, kabelføring m.m., der efter det oplyste anvendes i klagerens virksomhed. Retten har videre lagt vægt på virksomhedens omfang, og at lokalet efter det oplyste er det eneste sted, hvorfra klagerens virksomhed drives, herunder at der har været freelancearbejdere, som har arbejdet fra stedet.

Vedrørende arkivlokalet finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at dette må anses for at indgå som en integreret del af indehaverens private beboelse, hvorfor der ikke kan indrømmes fradragsret for nogen del af momsen ved udgifter i forbindelse med opførelse heraf. Retten har herved lagt vægt på det oplyste omkring lokalets anvendelse.

Landsskatteretten finder således, at klageren er berettiget til at foretage fradrag for momsen af de opførelsesudgifter, der kan henføres til virksomhedens lokaler. Ved opgørelsen skal ovennævnte afgrænsning lægges til grund. Det overlades til told- og skatteregionen at opgøre det fradragsberettigede beløb.

Landsskatteretten bemærker, at det efter det oplyste ikke kan antages, at der er meddelt klageren oplysninger, der medfører, at klageren har en retsbeskyttet forventning om at kunne foretage fradrag på 25% af momsen af udgifterne.

Reparation af udhus ved tidligere ejendom i Y.

Vedrørende udgifter til reparation af udhus ved den tidligere ejendom i Y finder Landsskatteretten, at udhuset efter det oplyste udelukkende kan anses for at være anvendt af virksomheden.

Klageren anses herefter for berettiget til fradrag for momsen af udgifter til reparation af udhuset efter momslovens § 37, stk. 1.

Anskaffelse af bil

Det følger af momslovens § 41, stk. 1, at afgift, der vedrører  anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t, ikke kan fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser

Vedrørende moms af udgifter til anskaffelse af varebil finder Landsskatteretten efter det oplyste ikke, at bilen kan anses udelukkende at have været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Retten har herved lagt vægt på, at bilen er anvendelig som alternativ til en privat bil, at klageren ikke er rådig over en anden bil, at der er tale om en af klageren drevet og ejet virksomhed, at virksomheden er beliggende på bopælsadressen. Klageren har ikke heroverfor sandsynliggjort, at bilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Klageren er herefter ikke berettiget til fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af varebilen.

Anskaffelse og abonnement på tyverialarm

Det af klageren oplyste omkring årsagen til anskaffelsen af tyverialarmen lægges til grund.

Landsskatteretten bemærker dog, at tyverialarmen sikrer hele ejendommen.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren er berettiget til skønsmæssigt fradrag efter momslovens § 38, stk. 2, opgjort som den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Klageren er herefter berettiget til skønsmæssigt fradrag for momsen af de afholdte udgifter, svarende til den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt.

Godtgørelse af energiafgift

Det følger af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh.

Af § 11, stk. 2, fremgår, at tilbagebetaling dog ikke kan finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser. I bilaget er angivet følgende virksomhedstyper, advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere, reklame, revisorer, og rådgivende ingeniører.

Af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, følger, at virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 % af afgiften efter nærværende lov.

Af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3, fremgår videre, at tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift af elektricitet.

Det lægges til grund, at den af klageren udøvede virksomhed må betegnes som oversættelsesvirksomhed.

Landsskatteretten finder herefter, at virksomhedens aktiviteter med oversættelse må anses for bureauvirksomhed omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Retten har herved lagt vægt på, at oversættelsesvirksomhed ikke kan betragtes som salg af en vare, men må anses som levering af en service/tjenesteydelse, jf. herved Højesterets afgørelse af 8. august 2001 (TfS 2001.703). Da disse service/tjenesteydelser endvidere ikke har karakter af rådgivning, jf. herved at visse ikke-vareproducerende rådgivere er medtaget i bilaget, findes klagerens oversættelsesvirksomhed at måtte anses som bureauvirksomhed, der ikke er berettiget til godtgørelse af el- og co₂-afgift.

Vedrørende virksomhedens salg af papir og datatilbehør finder Landsskatteretten, at der er tale om levering af varer. Retten bemærker, at aktiviteten ikke kan anses som en integreret del af virksomhedens oversættelsesaktiviteter.

Klageren anses herefter alene for berettiget til en forholdsmæssig godtgørelse af afgifter svarende til den forholdsmæssige del af omsætningen, der hidrører fra salg af varer og datatilbehør.

Den af told- og skatteregionen trufne afgørelse ændres delvis i overensstemmelse hermed.