Dato for udgivelse
15 nov 2004 09:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13. oktober 2004
SKM-nummer
SKM2004.442.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1666-0334
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Moms og lønsumsafgift
Emneord
Hjemme-pc, fradrag, skøn
Resumé
Et selskab blev anset for berettiget til et skønsmæssigt fradrag på 50 % for momsen af udgiften til anskaffelse af pc’ere, som blev anvendt i forbindelse med en hjemme-pc ordning for medarbejderne.
Reference(r)
Momsloven § 38, stk. 2
Henvisning
Momsvejledning 2004-4 J.2.1.2

Sagen drejer sig om fradragsret for moms af udgifter til A A/S’ (herefter benævnt selskabet) indkøb af hjemme-pc’er til medarbejdere.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Selskabet indkøber uld, fremstiller garn til tæppeindustrien og producerer tæpper. Selskabet anvender i vidt omfang edb til denne produktion. Endvidere anvendes edb til design, lagerstyring, salg og administration.

Selskabet er moderselskab i B koncernen, der beskæftiger ca. 550 medarbejdere. Datterselskaberne er C A/S, D A/S, E A/S, F A/S og G A/S.

Ultimo 1999 blev der i koncernen startet en pc-ordning for de medarbejdere, der måtte ønske at indtræde i ordningen.

Koncernen har overfor told- og skatteregionen oplyst, at samtlige ansatte i koncernen blev tilbudt at indgå aftale vedrørende ”Privat-PC”. Tilbudet var ens for alle og vilkårene de samme.  Der blev tilbudt to ”pakker”, hvor pc’eren udgjorde den eneste forskel. Tilbehør, printer, programpakker, installation, hotlineservice, garanti m.v. var de samme i pakkerne. Indkøbet af pc’erne blev foretaget hos H. Selskabet foretog viderefakturering af udgifterne til de enkelte datterselskaber.

Koncernen(selskabet) indkøbte i alt 187 anlæg til 3.910.403,75 kr. heraf moms 782.080 kr. Medarbejdernes egenbetaling i form af lønnedgang udgjorde 475 kr. pr. måned i 36 måneder, dvs. en samlet betaling pr. medarbejder på 17.100 kr. pr. anlæg eller i alt 3.197.700 kr. Koncernens betaling udgjorde således 712.703,75 kr., svarende til 18 % af de samlede udgifter.

Der er fremlagt kopi af et eksemplar på en indgået aftale vedrørende hjemme-pc’er. Aftalen blev indgået den 19. oktober 1999 mellem I og selskabet. Det fremgår heraf:

”Følgende vilkår gælder i forbindelse med B-koncernens tilbud om PrivatPC

PC-pakkens indhold

Der er valgfrihed imellem 2 forskellige Pc-Pakker.

Pakke 1 består af en Compac Presario 5726 inkl. 17” monitor, modem, 1 års hotline, 12 måneders Internet abonnement, CD-brænder, DVD-drev m.m.

Pakke 2 består af en IBM Aptiva 2172-58G incl. 17” monitor, modem, 1 års hotline, 12 måneders Internet abonnement, DVD-drev m.m.

Til begge pc’er medfølger en HP Deskjet 880 printer samt en tilbehørspakke. Begge pakker er mere detaljeret beskrevet i den vedlagte produktinformation.

Brugsretten

Du har brugsret i 36 måneder fra leveringsdatoen. Som vederlag herfor skal du betale 475,00 kr. pr. måned (funktionærer) i 36 måneder. Timelønnede skal betale 2,91 kr. pr time i 4995 arbejdstimer. Med baggrund i de nuværende beskatningsregler vil beløbet blive trukket i form af en lønnedgang. For timelønnede i den første hele lønperiode efter leveringen, for månedslønnede ved den næste gageudbetaling.

Lønnedgangen vil være reel og gennemføres i alle relationer. Det betyder at feriepenge, pension osv. nu beregnes af den reducerede løn.

Efter brugsperiodens udløb ophører lønnedgangen.

Uddannelse

Det EU certificerede pc-kørekort består af i alt 7 moduler hvor hvert modul afsluttes med en test. For at opnå et pc-kørekort skal alle 7 moduler bestås.

Der er tale om følgende moduler:

1.      Grundlæggende forståelse af IT.

2.      PC-en og dens styresystem.

3.      Tekstbehandling.

4.      Regneark.

5.      Databaser.

6.      Præsentations- og tegneværktøjer.

7.      Informationsnetværk.

Tilbudet om en Privat PC ordning er betinget af at du uddanner dig i din fritid. Du skal på egen hånd gennemgå det medfølgende uddannelsesprogram. Uddannelsesprogrammet er betalt af B-koncernen. Du kan tilmelde dig til prøve i hvert enkelt modul. B-koncernen betaler eksamensgebyret.

Ejendomsret, ansvar og forsikring

Dataudstyret er B-koncernens ejendom. Du må ikke overgive, udlåne/udleje eller pantsætte eller på anden måde retligt råde over udstyret. Du forpligter dig under hele brugsperioden til at drage omsorg for udstyret. Endvidere forpligter du dig til at følge de instruktioner og anvisninger som er vedlagt leverancen. Ved skade eller tab forårsaget af manglende omsorg kan du blive erstatningsansvarlig. Ved at underskrive aftalen accepterer du, at B-koncernen har ret til at indeholde eventuelle krav i din løn. Udstyret er omfattet af en 3 års All-risk forsikring med on-site reparation i tidsrummet man-tors. 8.30 – 16.30 samt fredag 8.30 – 15.30. Reparationen påbegyndes senest 3 arbejdsdage efter fejlmeldingen.

Hardware og Software

B-koncernen opgraderer ikke dataudstyret, men du kan dog på egen bekostning foretage opgradering og nyinstallering af software – forudsat at licenser forefindes. Ved eventuel opgradering af hardware er du ansvarlig for at udstyret bringes i samme stand som ved leveringen inden udstyret afleveres tilbage til B-koncernen.

Brugsrettens ophør

Ved periodens afslutning kan udstyret erhverves til markedspris. Hvis du ikke vil erhverve udstyret skal dette umiddelbart og for egen regning tilbageleveres til B-koncernen. Udstyret skal afleveres i samme stand som på leveringstidspunktet med undtagelse af normalt slid.

Fratrædelse

Ved fratrædelse i periode kan udstyret erhverves til markedspris. I modsat fald skal udstyret afleveres til B-koncernen i samme stand som på leveringstidspunktet med undtagelse af normalt slid.”

Selskabet har over for told- og skatteregionen oplyst, at baggrunden for indførelsen af hjemme-pc-ordningen i koncernen var et ønske om at udvikle medarbejdernes færdigheder vedrørende den nye informationsteknologi. B-koncernen stod i efteråret 1999 over for større investeringer i pc'er på arbejdspladser i såvel administration som produktion, samt indførelse af teknologien i det øvrige produktionsapparat ved fremtidig udskiftning af maskiner og anlæg. På den baggrund var det nødvendigt med såvel en specifik som en generel højnelse af niveauet blandt medarbejdere.

Hjemme-pc’erne blev fordelt med ca. 1/3 til funktionærer og 2/3 til timelønnede. De programmer, der blev anvendt i hjemme-pc-ordningen var identiske med de programmer, der blev anvendt på pc’ere på arbejdspladsen. Programmerne var Lotus (regneark), Word-pro (tekstbehandling) og Lotus Notes (e-mail, kalender samt internet).Selskabet (B-koncernen) har foretaget fradrag for moms af indkøb af pc’erne med 50 % svarende til 391.040 kr. B-koncernen har forklaret, at der ved udøvelse af skønnet blev lagt vægt på følgende forhold.

  • Anvendelsen af computerudstyr vil i fremtiden blive forøget. Det er derfor i selskabets interesse, at medarbejdernes generelle kendskab til PC-anvendelse og til de specifikke systemer, som selskabet anvender, forøges. Medarbejderne blev derfor opfordret til at deltage i ordningen.
  • Den tid, medarbejderne har anvendt på den af selskabet betalte uddannelse, er efter anerkendt praksis henført til den brug, der anses som fuldt erhvervsmæssigt.
  • For så vidt angår timelønnet personale blev dette ved skønnet anset som helt eller delvist urutinerede PC-brugere. Denne personalegruppe anvendte således en forholdsmæssig stor del af tiden ved udstyret på at lære dettes basale funktioner og virkemåde at kende.
  • For så vidt angår funktionæransat personale blev dette anset som delvist eller meget rutinerede PC-brugere. Denne personalegruppe anvendte en forholdsmæssig stor del af tiden ved udstyret på at lære dettes avancerede funktioner at kende.
  • Tid anvendt ved udstyret (for begge medarbejdergrupper), som ikke direkte kunne henføres til den af selskabet betalte uddannelse, blev delvist anset for erhvervsmæssig anvendelse. Dette hang sammen med, at evnen til optimalt at anvende den avancerede software, selskabet benyttede, især erhvervedes ved at løse konkrete opgaver, hvor softwaren benyttedes. Derfor var personalets brug af udstyret fuldt ud i selskabets interesse, selvom den opgave, der skulle løses, i første omgang kunne synes som en privat opgave for medarbejderen. At medarbejderen ved at løse private opgaver ved udstyret erhvervede større kendskab til dette ansås som erhvervsmæssig anvendelse.
  • En række medarbejdere i gruppen af funktionærer har benyttet udstyret til at løse egentlig faglige opgaver, som ikke forudsætter, at den pågældende medarbejder er logget på selskabets økonomisystem.
  • Brugen af udstyret til spil og lignende blev anset som ikke eller meget begrænset erhvervsmæssig anvendelse.
Regionens afgørelse

Selskabet har ikke fået anerkendt fradrag for moms af udgifter med 195.520 kr. til indkøb af hjemme-pc’er til medarbejdere i 1999. Selskabet har således kun fået anerkendt et skønsmæssigt fradrag for momsen med 25 % af de afholdte udgifter efter momslovens § 38, stk. 2.

Det bemærkes, at regionen har foretaget en samlet opgørelse for B-koncernen og herved foretaget reguleringen hos selskabet.

Fastsættelsen af momsfradraget for en pc-ordning som B-koncernens ”PrivatPC” ordning må ske på baggrund af et skøn over, hvordan den faktiske anvendelse af pc’erne har været. Det er ikke muligt at opgøre den konkrete brug af pc’erne, der er placeret i medarbejdernes hjem. Det er dog muligt at foretage et skøn ud fra de oplysninger, koncernen har fremlagt om den konkrete ordning. Vilkårene i ”PrivatPC” aftalen må således afspejle de forventninger og krav, koncernen stiller til de medarbejdere, der ønsker at indgå i ordningen.

Der skal være en sammenhæng mellem på den ene side det råderum for erhvervsmæssig brug af ”PrivatPC’en”, koncernen stiller op for sine medarbejdere, samt koncernens nytte af ordningen, og på den anden side det af koncernen foretagne fradrag for købsmoms vedrørende indkøbet af pc’erne. For at opgøre dette råderum må der tages udgangspunkt i en række elementer, som alle har betydning for en korrekt skønsmæssig opgørelse af anvendelsen.

De faktorer, der er inddraget ved udøvelsen af skønnet, er følgende:

1.      Skattemæssig godkendelse

2.      Virksomhedens egenbetaling

3.      Tilbud om hjemmearbejde

a) aftale om arbejdstid i hjemmet

b) opkobling til virksomhedens edb-systemer

c) informationer om virksomheden via e-mail

4.   Tilbud om erhvervsmæssig efteruddannelse via hjemme-pc’eren

a) efteruddannelse til varetagelse af konkrete arbejdsopgaver i virksomheden

b) efteruddannelse til vedligeholdelse af faglig kompetence (fag/edb)

      5.    Medarbejderens jobfunktion

     6.    Andre brugere i husstanden.

 

Ad 1: Skattemæssig godkendelse

Grundlaget for lovgivningen på det skattemæssige område er, at der skal ske en erhvervsmæssig benyttelse i et eller andet omfang. Er pc-ordningen godkendt skattemæssigt, således at medarbejderen ikke skal beskattes af værdien, har man godkendt, at der er erhvervsmæssig brug af pc’eren. Såfremt en skattemæssig godkendelse er det eneste forhold, der kan godskrive et momsfradrag i en pc-ordning, bør denne procentsats være meget lav. Det vil sige under 5 %.

Koncernens betalingsandel på 18 % i forbindelse med anskaffelse af udstyret, er en stærk indikator for den fradragsberettigede anvendelse, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Ad 2: Virksomhedens egenbetaling

Ud fra almindelige markedsmekanismer er virksomhedens egenbetaling et indicium for, hvor meget virksomheden forventer at få som modydelse.

At virksomhedens betaling ikke umiddelbart kan anvendes til fastsættelse af fradragsprocenten, skyldes for det første, at en medarbejder kan ønske at bidrage til finansieringen, hvis der er mulighed for at arbejde i hjemmet, og medarbejderen kan spare en række private omkostninger, f.eks. til transport hjem-arbejde. For det andet kan der være en interesse i fleksibilitet i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, f.eks. i forhold til børnepasning. Omvendt kan det sluttes, at hvis medarbejderne ikke har fået mulighed for private økonomiske besparelser eller en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse, vil virksomhedens betalingsandel være en stærk indikator for fradragsprocentens størrelse.

Ad 3: Tilbud om hjemmearbejde

I forbindelse med at der stilles en pc’er til rådighed, er der mulighed for, at virksomheden kan tilbyde sine ansatte hjemmearbejde i større eller mindre omfang. Der kan være tale om hele arbejdsdage, overarbejde eller lign. En opkobling til virksomhedens edb-systemer vil yderligere øge muligheden for hjemmearbejde, så man ikke i samme grad er bundet af at skulle være fysisk til stede i virksomheden. Anvendelse af e-mail til medarbejdere, der arbejder hjemme, er på orlov eller på anden måde fraværende, vil ligeledes indgå som erhvervsmæssig benyttelse af pc’en.

Ved anvendelse af ovenstående muligheder, vil det kunne begrunde et højere momsfradrag. Størrelsen vil afhænge af i hvor høj grad, mulighederne anvendes.

Der er ikke aftalt egentlige hjemmearbejdspladser, således at medarbejderne kan have hele arbejdsdage i hjemmet. Der er således ingen besparelse i transport m.v. for medarbejderne, men idet der er mulighed for at udføre arbejde i hjemmet, vil fradragsprocenten for disse maskiner trække gennemsnittet op. Det taler således for et lille fradrag, at funktionærgruppen i visse tilfælde kan tage arbejdsopgaver med hjem, når der er tale om overarbejde.

De funktionæransatte er en gruppe medarbejdere, der dagligt bruger programmerne, der indgår i hjemme-pc-ordningen i forbindelse med udførelsen af deres arbejdsopgaver i virksomheden. Medarbejderne i denne gruppe har i en vis udstrækning mulighed for at udføre mindre arbejdsopgaver for virksomheden i hjemmet.

De timelønsansatte er fortrinsvis medarbejdere, der er beskæftiget i produktionen eller som håndværkere i selskabet. Der anvendes specialprogrammer i forbindelse med tæppeproduktionen samt i lagerfunktionen. Deltagerne i hjemme-pc-ordningen, der er timelønsansatte, anvender således for de flestes vedkommende edb på arbejdspladsen. Der er dog tale om avancerede programmer i forbindelse med produktionen og lagerstyring mv., som ikke findes i de programpakker, der indgår i hjemme-pc-ordningen. Denne gruppe medarbejdere har således ikke mulighed for at udføre deciderede arbejdsopgaver på pc’ere placeret i medarbejdernes hjem.

Pc’ere, der tilbageleveres til selskabet, berettiger ikke til større momsfradragsret. Fradragsretten bedømmes ved leveringstidspunktet, og pc’erne er ikke omfattet af reguleringsbestemmelserne i momslovens § 43 og § 44.

Ad 4 Tilbud om erhvervsmæssig efteruddannelse via hjemme-pc’eren:

Virksomheden kan tilbyde deltagere i pc-ordningen uddannelse i brugen af edb. Her er det væsentlig for bestemmelse af den erhvervsmæssige grad, at den uddannelse, der tilbydes, er relateret til den enkelte ansattes brug af edb i virksomheden. Der kan være tale om efteruddannelse til varetagelse af konkrete arbejdsopgaver i virksomheden, eller efteruddannelse til vedligeholdelse af faglig kompetence (fag/edb). For at uddannelse i brugen af edb kan få indflydelse på momsfradragets størrelse, må det således være et krav, at der er tale om uddannelse i programmer, der anvendes i virksomheden af deltagerne i uddannelsen.

Der er på alle pc’ere indlagt et selvtræningsprogram i pc-kørekortet. Der er ingen krav om, at de ansatte tager et pc-kørekort. Der er herudover tilbudt forskellige kurser i de forskellige programmer. Dette trækker i retning af et højere fradrag, men udelukkende i det omfang pc’erne placeret i medarbejdernes hjem anvendes i forbindelse med kurset.

Ad: 5 Medarbejderens jobfunktion

For at der kan foretages fradrag for købsmomsen, må det være et krav, at virksomheden har en nytteværdi af de pc’ere, den stiller til rådighed for sine ansatte. Den nytteværdi skal naturligvis være i form af en erhvervsmæssig benyttelse, og i den forbindelse er det væsentlig at gennemgå de medarbejdere (og medarbejdergrupper), der får stillet pc’er til rådighed. Her skal blandt andet undersøges, i hvilket omfang de pågældende medarbejdere anvender edb i virksomheden i forbindelse med varetagelsen af deres jobfunktion, herunder om den ansatte har en jobfunktion, hvor anvendelse af edb overhovedet er relevant.

Såfremt der er medarbejdere eller grupper af medarbejdere, der ikke eller kun i meget ringe omfang benytter sig af edb i deres specifikke jobfunktion, kan der kun gives et minimalt fradrag for købsmoms. Dette kan begrundes med, at det ikke er sandsynligt, at virksomheden har en nytteværdi af at stille en hjemme-pc til rådighed.

Da deltagelse i pc-ordningen er blevet tilbudt til alle ansatte i koncernen, er der stor forskel på, i hvor høj grad medarbejderne har jobfunktioner, hvor anvendelse af edb er relevant. Der vil være personalegrupper, som trækker gennemsnittet i hver sin retning.

Det må være et krav, for at anvendelse af edb i jobfunktionen berettiger til forhøjelse af momsfradragssatsen efter § 38, stk. 2, at medarbejderne har adgang til de programmer, der anvendes i jobfunktionen på pc’en placeret i medarbejderens hjem. Dette er ikke en mulighed for de timelønnede medarbejdere i koncernen, hvorfor denne medarbejdergruppe ikke har mulighed for at anvende pc’eren i hjemmet til fradragberettigede formål ud over uddannelse.

Ad 6: Andre brugere i husstanden

Det er ud fra pc’ernes samlede brug, der skønsmæssig skal fastsættes en andel for den erhvervsmæssige benyttelse. Ægtefælle/samlever, børn og øvrige i husstandens brug af pc’erne vil således øge den private andel.

Grundlaget for den konkrete vurdering bør tage udgangspunkt i en opsplitning af medarbejderne i henholdsvis funktionæransatte og timelønsansatte. Ved den konkrete vurdering skal følgende punkter inddrages.

  • Koncernen betaler op til 18% af udgifterne ved ordningen.
  • Ordningen er godkendt skattemæssigt.
  • Der er ikke mulighed for hjemmearbejdsdage 
  • Der er ikke mulighed for at koble op på virksomhedens systeme. 
  • Der er udbudt deltagelse i kurser i virksomheden, men intet krav om deltagelse 
  • Der er ingen kontrol med, om krav om uddannelse i brug af PC i fritiden overholde 
  • Der sker ikke udsendelse af e-mails til pc’erne i de ansattes hjem som led i personalepleje og varetagelse af jobfunktioner i øvrigt 
  • Anvendelse af ”PrivatPC’en” i hjemmet til private opgaver kan ikke betragtes som fradragsberettiget, medmindre der er tale om opgaveløsning i forbindelse med deltagelse i kurser udbudt af koncernen. Udførelse af private opgaver samt ustruktureret brug i øvrigt kan ikke betragtes som fradragsberettiget uagtet, at der sker anvendelse af samme programmer, som anvendes ved varetagelse af jobfunktionen i koncernen  
  • Anvendelse af ”PrivatPC’en” af andre medlemmer af husstanden betragtes ikke som fradragsberettiget anvendelse, da koncernen ingen nytteværdi har af en sådan anvendelse.

Med baggrund i disse kriterier kan den fradragsberettigede andel vedrørende de funktionæransatte medarbejdere skønnes til 35 %, mens den for de timelønsansatte kan skønnes til 20 %.

Dette giver følgende fradragsprocent, når 1/3 af medarbejderne er funktionæransatte og 2/3 er funktionæransatte.

Funktionæransatte 1/3*35% =

11,67

Timelønsansatte 2/3*20% =

13,33

Vægtet gennemsnitlig fradragsberettiget andel

25,00

Efter en konkret vurdering kan fradragsprocenten således skønsmæssigt fastsættes til 25 %, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet anses berettiget til et skønsmæssigt fradrag for momsen af udgifterne til anskaffelse af pc’erne med 50 %.

Selskabet har i forbindelse med etablering af hjemme-pc-ordningen søgt at optimere forholdet mellem udgifter og udbytte. Formålet var at opkvalificere medarbejdernes kendskab til edb. Det var derfor afgørende, at flest mulige medarbejdere deltog i ordningen, hvilket kunne opnås ved at udbyde en attraktiv ordning. Selskabet var samtidig ud fra forretningsmæssige overvejelser interesseret i at begrænse sin andel af udgifterne til anskaffelsen.

Da skattereglerne var så gunstige for medarbejderne, kunne selskabet sikre sig målopfyldelse ved kun at yde et mindre bidrag til finansiering af hjemme-pc-ordningen. Størrelsen af selskabets bidrag er således på ingen måde udtryk for en vurdering af, hvilke modydelser selskabet kunne forvente fra medarbejderne i forbindelse med etablering af ordningen.

Ved vurderingen af momsfradraget efter momslovens § 38, stk. 2, må der tages udgangspunkt i, at mange mennesker i forbindelse med deres skolegang ikke havde mulighed for at få nærmere kendskab til den stadigt mere vigtige edb teknologi. Folketingen har derfor bl.a. via ændringer af skattelovgivningen søgt at få arbejdsgiverne til at bidrage til denne store efteruddannelsesopgave.

Til regionens punkter 1-6 er følgende anført.

Ad 1

Selskabet foretager ikke en levering til medarbejderen af de omhandlede pc’er. Leveringen og betalingen skal holdes adskilt i juridisk henseende som to uafhængige aftaler.

Medarbejderne foretager endvidere ikke i momsretlig henseende nogen betaling for brugen af pc’erne. Det er således ikke en egentlig lejebetaling, hvorfor begrebet betaling er misvisende.

Lønnedgangen er endvidere ikke som anført af regionen det væsentligste moment ved bedømmelsen af den skønsmæssige fradragsret. Dette skyldes, at den af selskabet finansierede del på 18 % ikke er udtryk for den erhvervsmæssige anvendelse. Pc’erne har en væsentlig større erhvervsmæssig anvendelse. Den samlede finansiering indebærer, at ikke bare arbejdsgiver og arbejdstager bidrager til betalingen. Da arbejdstagerens betaling sker ved træk i bruttolønnen, har staten finansieret en væsentlig del af ordningen. Følgelig giver en fordeling mellem arbejdsgiver og arbejdstager ingen mening.

Ad 2

Ved den skønsmæssige vurdering efter momslovens § 38, stk. 2, er det irrelevant, hvordan en skattemæssig vurdering er foretaget.

Ad 3

Forholdene skal indgå ved skønnet. Dog kan det af regionen anførte ikke medføre et lavere skøn.

Ad 4

Begrebet erhvervsmæssig anvendelse efter momslovens § 38, stk. 2, skal afgrænses væsentligt bredere end regionen har anført. Således er bl.a. dygtiggørelse m.m. i brugen af pc også erhvervsmæssig. Der er herved henvist til et brev af 10. september 1998 fra Told- og Skatteregionen til revisionsfirmaet. Det fremgår bl.a. heraf

”(…)

Moms- fradragsret – ordning for medarbejdere i revisionsselskabet om pc til rådighed i hjemmet

Forespørgsel

Revisionsselskabet har i brev af 26. juni 1998  anmodet told- og skatteregionen om en tilkendegivelse vedrørende den momsmæssige stilling for en nærmere beskrevet pc-ordning, som selskabet påtænker at etablere for dets ansatte.

Ordningen vil i givet fald indebære, at medarbejdere, der tilslutter sig ordningen, får en helt ny personlig computer samt programmel (software) udleveret vederlagsfrit af selskabet til brug i hjemmet til selvstændig indøvelse af generelle pc-færdigheder, til selvoptræning i brugen af de edb-programmer, som selskabet til enhver tid anvender, og til udførelse af distancearbejde for selskabet – og i øvrigt til fri afbenyttelse til eventuelle private formål.

Besvarelse

Regionen skal som vejledende svar meddele, at selskabet vil kunne fradrage den del af købsmomsen for de udleverede, selskabet tilhørende pc’er og anden hardware (skærm, printer, modem) samt dertil hørende software (som ikke er undervisningsmateriale, jf. nedenfor), der skønsmæssigt svarer til den fradragsberettigede brug af udstyret – dvs. de ansattes benyttelse i hjemmet af materiellet m.v. til grundlæggende og speciel edb-uddannelse og til udførelse af distancearbejde – i selskabets momsregistreringspligtige revisionsvirksomhed.

Regionen tiltræder på det foreliggende grundlag selskabets skønsmæssige ansættelse af denne del af købsmomsen til 50 % som omtalt nedenfor.

Regionen forbeholder sig at tage fornyet stilling til den skønsmæssige bestemmelse af fradragsprocenten i lyset af erfaringerne med ordningens eventuelle anvendelse i praksis.

(…)”

Ad 5

Det af regionen anførte kan ikke medføre et lavere skøn.

Ad 6

At der er andre brugere i familien kan principielt trække ned. Det må i givet fald kræve en konkret individuel vurdering, da der ofte er flere pc’ere i hjemmene.

Sammenfattende må selskabet anses for berettiget til et skønsmæssigt momsfradrag på 50 % i overensstemmelse med det af selskabet udøvede skøn. De af told- og skatteregionen anførte argumenter kan ikke medføre en mindre fradragsprocent end den af selskabet skønnede. Tværtimod er det udøvede skøn for lavt. Selskabet er således principielt berettiget til et større skønsmæssigt fradrag. Henset til at der ikke er tale om et investeringsgode, er der dog ikke mulighed for efterfølgende regulering af fradragsprocenten.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet. Selskabets aktivitet med at stille hjemme-pc’ere til rådighed for medarbejderne kan ikke betegnes som økonomisk virksomhed efter momslovens § 3 og 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

For så vidt angår det skønsmæssige fradrag har regionen ved fastlæggelsen af momsfradraget efter momslovens § 38, stk. 2, taget udgangspunkt i en så lang række anvendelige forhold til belysning af pc’ernes faktiske anvendelse, at selskabet hermed er sikret fradrag for den del af ressourcetrækket, der skønsmæssigt kan henføres til selskabets momspligtige transaktioner.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den momsmæssige behandling af hjemme-pc ordninger har stedse været anset for omfattet af reglerne i momslovens § 38, stk. 2, jf. herved bl.a. den interne meddelelse af 17. marts 1999 fra Told- og Skattestyrelsen og betænkning af 4. september 2000 fra Skatteministeriet.

Sagen findes allerede derfor at skulle afgøres i overensstemmelse hermed.

Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår:

”For varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

Da de af selskabet indkøbte hjemme-pc’ere anvendes både erhvervsmæssigt og privat, er selskabet alene berettiget til et skønsmæssigt fradrag svarende til den erhvervsmæssige anvendelse af hjemme-pc’erne.

Det følger af Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 17. marts 1999, at det er selskabet, der som udgangspunkt foretager dette skøn.

Under henvisning hertil samt det oplyste om betalingsprocenten og de øvrige oplysninger om den erhvervsmæssige anvendelse af hjemme-pc’erne, er der ikke grundlag for at kritisere det af selskabet udøvede skøn over den erhvervsmæssige anvendelse af hjemme-pc’erne.

Selskabet er derfor berettiget til et skønsmæssigt fradrag for momsen af udgifterne til anskaffelse af pc’erne med 50 %.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.