Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at selskabet kan sælge samtlige sine aktier tilbage til A A/S som det udstedende selskab ultimo en måned, og herefter generhverve et antal aktier i samme selskab en uge senere, uden at dette af SKAT anses for et delsalg af aktierne?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er et investeringsselskab, der er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, idet selskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Efter vedtægterne kan selskabet ikke investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. A A/S handler på børsen.

Aktierne i A A/S er unoterede, og udbydes til salg blandt professionelle investorer i offentligheden. Investorerne - der godt kan være private - er lokale, og opfylder FAIF-lovens § 3, stk. 1, nr. 37. Hver investor har typisk under 2% af aktierne. En del har under 1%. Enkelte investorer har over 7% af aktierne. Der er tale om danske investorer.

Selskabet har egen omkostningsstruktur. Der betales ingen tegningsprovision.

SKAT har anmodet om supplerende oplysninger med henblik på at få oplyst formålet med at sælge samtlige aktier til det udstedende selskab for derefter at generhverve en mindre andel.

Spørgers repræsentant har oplyst følgende:

"Et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 har før ændringerne om udbyttebeskatning købt egne aktier fra aktionærerne uden krav om at skulle søge og opnå dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2.

Investorerne har tidligere haft ønske om at reducere ejerandelen og senere genkøbe andele i investeringsselskabet på lige fod med at købe og sælge børsnoterede aktier. Ændringen af reglerne i forhold til krav om indeholdelse af udbytteskat har medført, at aktieejerne sælger hele porteføljen tilbage til det udstedende selskab, og ikke kan genkøbe aktier før retstilstanden er kendt i forhold hertil."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det fremgår bl.a. af SKATs juridiske vejledning punkt C.B.2.1.4.10 vedrørende salg og tilbagekøb af aktier samme dag, at et aktiesalg efterfulgt af et tilbagekøb anerkendes skattemæssigt som salg og tilbagekøb, hvis der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Finder salget og genkøbet sted samme dag, vil salget typisk ikke kunne tillægges skattemæssig virkning. Er der derimod gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget.

Det gøres gældende, at sådanne særlige grunde ikke vil foreligge i det konkrete tilfælde. Der er ikke tale om interesseforbundne parter, og der er således ikke tale om en fælles indforståelse om hverken en bestemt kurs eller ret til generhvervelse af en bestemt aktiemængde. Der er således ikke nogen garanti for hel eller delvis generhvervelsesmulighed efter en afståelse, og selskabet løber en risiko for kursudsving.

Der kan til støtte for vores opfattelse i øvrigt henvises til Højesterets dom i TfS 1999.289 H.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selskabet kan sælge samtlige sine aktier tilbage til A A/S som det udstedende selskab ultimo en måned, og herefter generhverve et antal aktier i samme selskab en uge senere, uden at dette af SKAT anses for et delsalg af aktierne.

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1, at afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, som udgangspunkt skal behandles som udbytte.

Et tilbagesalg af aktier m.v. til et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, anses imidlertid som en afståelse. Dette gælder dog kun afståelse af aktier m.v., der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.

SKAT bemærkede i SKM2017.168.SR, at det er uden betydning, at det fremgår af selskabets egne vedtægter, at der skal være en risikospredning.

I henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5 skal tilbagesalg af aktier til et selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked, heller ikke anses for udbytte.

En afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, anses således for en afståelse, hvis investeringsselskabet, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, enten opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., eller nr. 5.

Da A A/S ikke er undergivet et krav om risikospredning, og ikke er optaget til handel på et reguleret marked, opfylder selskabet ikke betingelserne for, at tilbagesalg af aktier til selskabet kan anses for afståelse af aktier.

Henset til, at aktionærerne ikke er interesseforbundne, at der ikke foreligger en aftale om generhvervelse til bestemt kurs samt at generhvervelsen først foretages en uge efter, er det SKAT opfattelse, at der foreligger en reel risiko for kursudsving. Praksis for salg og tilbagekøb finder dermed ikke anvendelse på den del, der generhverves.

Afståelsessummen, som selskabet modtager ved tilbagesalg af samtlige aktier til A A/S, anses derfor for udbytte.

Det skal bemærkes, at der er mulighed for at søge om dispensation jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6. Se herom - Den juridiske vejledning 2017/2, afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber.

Der kan ikke gives bindende svar om dispensationer, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 B

Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. (…)

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

1. (...)

2. (...)

3. (...)

4. Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser. 1. pkt. omfatter dog alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

5. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3. 1. pkt. omfatter ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af aktieavancebeskatningslovens § 3.

6. Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det

(...)

Skatteforvaltningslovens § 21

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk.3. (...)

(...)

Stk. 3. (...) Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Forarbejder

Lov nr. 652 af 8. juni 2016 (LF 123 2015/2016)

Bemærkningerne til den foreslåede ændring i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4

Efter gældende regler er udgangspunktet, at afståelse af aktier m.v. til det udstedende selskab behandles som udbytte, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. En afståelse af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller investeringsbeviser til det udstedende selskab behandles dog efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelsessummen opnået ved tilbagesalget beskattes således som en avance.

Det foreslås, at der i § 16 B, stk. 2, nr. 4, som 2. pkt. indsættes en yderligere betingelse, således at reglen i 1. pkt. alene omfatter aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

Den foreslåede ændring af ligningslovens 16 B, stk. 2, nr. 4, skal hindre, at der sker omgåelse af beskatningen af udbytter, ved at investorer i investeringsinstitutter i stedet for at modtage skattepligtige udbytter tilbagesælger investeringsbeviser m.v. til investeringsinstituttet, der har udstedt de pågældende investeringsbeviser m.v.

Det vil fortsat være muligt uden udbyttebeskatning at tilbagesælge investeringsbeviser til investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-direktivet. På samme måde vil investeringsbeviser i tilsvarende investeringsinstitutter i lande uden for EU også fortsat være omfattet af reglen om, at tilbagesalget kvalificeres som en avance. Indgrebet rammer således ikke tilfælde, hvor der investeres i almindelige investeringsinstitutter, der henvender sig til detailinvestorerne, men derimod først og fremmest tilfælde, hvor mere sofistikerede investorer efter en fælles aftale kan agere samlet i forhold til investeringsinstituttet.

Praksis

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber

(...)

Sælger aktionæren aktier, herunder tegningsretter eller konvertible obligationer, til det selskab, som har udstedt aktierne, skal hele salgssummen beskattes som udbytte. Se ligningslovens § 16 B, stk. 1, samt nedenfor. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan altså ikke reducere salgssummen.

(...)

Følgende afståelser af aktier til det udstedende selskab beskattes dog som afståelse af aktier:

• (...)

• Afståelse af aktier omfattet af ABL § 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser. Se ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Denne regel er ændret ved § 10, nr. 3, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter lovændringen gælder undtagelsen fra beskatning efter LL § 16 B alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte aktier. (...)

• Afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab. Se ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5. Denne regel er ændret ved § 10, nr. 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter lovændringen omfatter reglen ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af ABL § 3. Reglen gælder således fremover ikke for omsættelige investeringsbeviser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. (...)

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.2.1.4.10 Salg og tilbagekøb

Regel

Et aktiesalg efterfulgt af et tilbagekøb anerkendes skattemæssigt som salg og tilbagekøb, hvis der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger.

Vurdering af muligheden for kurssvingninger

Finder salget og genkøbet sted samme dag, vil salget typisk ikke kunne tillægges skattemæssig virkning. Er der derimod gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget.

Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat.

Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg.

Er der truffet aftale om salg af aktier, således at sælgeren har ret til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris, må det vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter reglerne i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

TfS 1999.289.H

Selskabet havde i november 1980 overdraget nominelt 978.200 kr. aktier i Himmerlandsbanken til hovedaktionæren til kurs 165 eller 1.614.030 kr. Den 16/2 1981 tilbagesolgte hovedaktionæren aktierne til kurs 170 (overkurs). Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst havde selskabet fratrukket et tab på aktierne med 1.118.831 kr. på baggrund af en oprindelig anskaffelsessum på 2.732.861 kr. Højesteret bemærkede, at der i perioden på 2 1/2 måned fra salget til tilbagekøbet havde foreligget en reel mulighed for ændringer i kursen, som ikke ville være uden betydning for parterne, selv om disse var interesseforbundne. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte salget, og Skatteministeriet skulle anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 813.700 kr.

SKM2017.168.SR

Skatterådet bekræftede, at et dansk aktieselskab var et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ved tilbagesalg af aktier til selskabet var salgssummen omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, således at salgssummen ikke skulle anses for udbytte.

SKM2017.169.SR

Skatterådet bekræftede, at et dansk aktieselskab var et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ved tilbagesalg af aktier til selskabet var salgssummen omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, således at salgssummen ikke skulle anses for udbytte.