Sag BS-32203/2021-FRB
Parter
H1
mod
Skatteministeriet
(advokat Lasse Walhoff Spangsberg)
Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Karen Grønbæk.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 29. august 2021.
Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 31. maj 2021, hvorved H1’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 samt momstilsvaret for perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2011 blev forhøjet.
H1 har nedlagt følgende påstand:
Påstande
Indkomstskat:
Principalt:
Sagen skal tilbage til Skattestyrelsen/Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten til fornyet behandling.
Subsidiært:
Den skattepligtige indkomst for året 2009/2010 og 2010/2011 skal nedsættes til det selvangivne.
Mere Subsidiært:
Den skattepligtige indkomst for 2009/2010 og 2010/2011 skal nedsættes til et andet beløb efter rettens skøn
Moms:
Principalt:
Sagen skal tilbage til Skattestyrelsen/Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten til fornyet behandling.
Subsidiært:
Momstilsvaret for årerne 2009/2010 og 2010/2011 skal nedsættes til det selvangivne.
Mere Subsidiært:
Momstilsvaret for årerne 2009/2010 og 2010/2011 skal nedsættes til et andet beløb efter rettens skøn
Skatteministeriet har nedlagt påstand om:
Principalt:
Frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, dels at H1 i indkomståret 2010 (regnskabsperioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010) kan undlade at indtægtsføre 72.000 kr., dels at sagen skal hjemvises til Landsskatteretten med henblik på en stillingtagen til H1’s indsigelse fremsat under klagesagen ved Skatteankestyrelsen om, at selskabet ikke er skattepligtig af indtægter fra to fakturaer udstedt til IA og G1-virksomhed, der ifølge selskabet er indvundet ved leverancer til medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og § 1, stk. 5, dels at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 (regnskabsperioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011) nedsættes med 188.475 kr. mod, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 (regnskabsperioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012) forhøjes med 157.959,80 kr., og at selskabets momstilsvar for perioden 1. januar - 30. juni 2011 nedsættes med 47.118,80 kr. mod, at selskabets momstilsvar for perioden 1. januar - 30. juni 2012 forhøjes med 47.118,80 kr.
Subsidiært:
Hjemvisning til Skattestyrelsen.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Forklaringer
IC har afgivet forklaring.
IC har forklaret bl.a., at han har haft den aftale med klienterne, at han sendte en faktura, men hvis SKAT syntes, at den var for høj, nedsatte han den til det, som SKAT syntes var rimeligt. En del af aftalen med klienterne var, at de kun skulle betale det beløb, som de fik omkostningsgodtgørelse for. I 2007-2009 havde han en generel lønkonflikt med SKAT, som nedsatte hans honorar, idet de havde en generel indsigelse mod hans timepris, som SKAT syntes var for høj, da han hverken er revisor eller advokat. Han gjorde sine klienter opmærksom på konflikten og lovede at nedsætte beløbet. Både han og klienterne kendte altså SKAT’s indsigelse, allerede når fakturaen blev udstedt, og de vidste derfor også, at der ville komme en regulering.
Det foregik på den måde, at der blev faktureret, når arbejdet var afsluttet. Derefter blev der anmodet om omkostningsgodtgørelse, hvorefter det beløb, som SKAT havde godkendt, blev indtægtsført, og resten afventede en eventuel klagesag. Det er hans opfattelse, at man skal medtage indtægten, når man erhverver ret, og beløbet kan opgøres endeligt, og det kan det først, når SKAT’s afgørelse er endelig.
Han anvendte ikke et bogføringsprogram. Fakturaerne blev udarbejdet i word, og så blev de konverteret til et pdf-dokument, inden de blev sendt til klienterne. Han brugte den seneste faktura som skabelon for den næste faktura. SKAT medtog bare alt det, der lå på hans computer, uden at forholde sig til, hvilket format det havde.
SKAT sagde til ham, at han kunne udarbejde kreditnotaer, så kreditnotaen på side 146 er udarbejdet sent - formentlig i 2019. Han har dateret den med samme dato, som fakturaen havde. Normalt ville han ikke udarbejde en kreditnota for en faktura, som ikke var fremsendt, men det foreslog SKAT, så han overfor dem kunne indikere, at det var en faktura, der var opgivet. Det havde ingen effekt. Det er ikke alle kreditnotaer, der er udarbejdet i 2019. Da SKAT klonede H1’ computer, fandt de nogle fakturaer, som aldrig var blevet sendt til kunden fx fordi fakturaen var blevet opgivet. Beløbet er aldrig gået ind på bankkontoen, og SKAT har heller ikke fundet fakturaen hos klienten.
En faktura, der lyder på 1.250 kr., vil altid være en mødefaktura, som bliver godskrevet, hvis kundeforholdet bliver til noget.
Nogle af klienterne var medlemmer, hvilket har betydning for beskatningen.
Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført:
"…
Anbringender generelt periodisering
En skatterådgiver skal foretage indtægtsførelsen, når arbejdet er regningsmodent, jf. TfS 1999, 253. Arbejdet er regningsmodent, når skatterådgiveren opnår et retskrav på betaling. Altså på det tidspunkt, hvor klienten bliver retligt forpligtet til at betale for det udførte arbejde - og dermed hæfter for betalingen.
Yderligere har Skatterådet (SKM2017.629) og Landsskatteretten (SKM2003.352) udtalt, at hvis størrelsen af det beløb, man har erhvervet endelig ret til, ikke kan fastslås med sikkerhed, skal indtægtsførelsen udskydes indtil det tidspunkt, hvor opgørelsen kan foretages endeligt.
I SKAT’s juridiske vejledning 2013/2014 afsnit C.C.2.5.3.2.1. er yderligere anført følgende:
"Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt."
Anbringender generelt nedskrivning efter kursgevinstloven § 25:
H1 nedskriver alle udestående fordringer til aktuel handelsværdi ultimo året, jf. kursgevinstlovens § 25, hvilket stort set alle selskaber gør.
Det kræver ikke tilladelse/ansøgning at anvende dette princip. Man skal heller ikke i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen meddele, at man anvender dette princip. Der er således ikke en rubrik på selvangivelsen, hvor man tilkendegiver, hvilket princip, der anvendes.
I den juridiske vejledning står følgende:
"Såfremt en varedebitor ikke har betalt til aftalt forfaldstidspunkt, kan selskabet foretage en nedskrivning til kurs under pari.
En ansættelse af fordringens værdi til en kurs under pari er ikke betinget af, at der er konstateret/realiseret et tab, herunder at kravet er søgt inddrevet."
Af den juridiske vejledning fremgår det, at man kan nedskrive fakturaerne til aktuel handelsværdi, hvis klienten ikke har betalt til tiden. Man benytter de regnskabsmæssige principper for nedskrivning.
SKAT og Skatteankestyrelsen har slet ikke forholdt sig til dette argument.
Fakta og anbringender til de enkelte poster:
Ad postering nr. 1 og 17 (IA):
Der er tale om en klage over et bindende SVAR for IA - og regningen inkl. moms blev 273.438 kr.
SKAT fandt regningen urimelig høj, og ved kendelse af 3. august 2009 (bilag 3 side 2) nedsatte SKAT beløbet til 192.500 kr. - hvorfor kun dette beløb er indtægtsført i overensstemmelse med aftalevilkårene.
Jeg forstår det således, at sagsøgte er enig i denne indtægtsførelse.
Efterfølgende har SKAT forlangt omkostningsgodtgørelsen vedrørende IA tilbagebetalt 100%, jf. afgørelse af 13. juli 2018 (bilag 3). Det godkendte fakturabeløb er nu nedsat til nul kroner. Argumentet er, at IA ikke har været retligt forpligtet til at betale regningen (bilag 19).
Indtægtsførelsen skal nu nedsættes til nul kroner, jf. også skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Derudover er IA medlem af foreningen H1, jf. bilag 18, hvorfor indtægterne er skattefri, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 5.
Sagen bør sendes tilbage til Landsskatteretten med henblik på at vurdere om der skal ske yderligere regulering.
Ad postering nr. 2 (G1-virksomhed):
Der er tale om klage over et bindende svar for G1-virksomhed - og regningen incl. moms blev 69.562 kr.
SKAT fandt regningen urimelig høj og nedsatte beløbet til 60.500 kr., jf. kendelse af 30. oktober 2009. (bilag 4) - hvorfor kun dette beløb er indtægtsført i overensstemmelse med aftalevilkårene.
Jeg forstår det således, at sagsøgte er enig heri.
Da G1-virksomhed er medlem af foreningen jf. bilag 16 og bilag 18, skal sagen tilbage til Landsskatteretten med henblik på at vurdere om der skal ske yderligere regulering.
Ad postering nr. 3 - IE:
Denne faktura er fremsendt, men klienten har ikke betalt - og fordringen er opgivet.
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad postering nr. 4 G2-virksomhed:
Ved en kloning af sagsøgers computer har SKAT fundet en kladdefaktura på G2-virksomhed. Fakturaen blev aldrig fremsendt. Der er udstedt en kreditfaktura på beløbet, jf. bilag 5.
SKAT kan også konstatere, at:
• beløbet ikke er konteret/betalt hos H1
• beløbet ikke er konteret/betalt hos G2-virksomhed:
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad postering nr. 5 - (IF)
Der er tale om en a-conto-faktura på 12.500 kr. vedrørende en igangværende skattesag i Landsskatteretten for IF ((red.tal.nr.1.fjernet)). Det var (red.rådgivere.nr.1.fjernet), der havde skattesagen - og man ønskede en aconto betaling på 10.000 kr. plus moms.
Ved en fejl udarbejder bogholderen en faktura med H1 som afsender. Det skulle naturligvis have været (red.skatterådgivere.nr.1.fjernet), og der udarbejdes efterfølgende en kreditnota, jf. bilag 6.
IF, meddelte endvidere, at han var insolvent og på vej i spjældet - og derfor ikke kunne betale noget acontobeløb up-front.
IF blev taget personlig konkurs ved dekret af 24. november 2010 fra Sø- og Handelsretten - og ved brev af 28. marts 2011 spørger Landsskatteretten om kurator vil indtræde i skattesagen, hvilket der bliver sagt nej til.
H1 har således aldrig udført noget arbejde for IF, hvilket også kan ses af processkrifterne til Landsskatteretten.
SKAT og Skatteankestyrelsen har ikke kommenteret ovenstående. Som minimum skal fakturaen nedskrives til aktuel markedsværdi ultimo året, jf. kursgevinstloven § 25.
Skattesagen blev ført i Landsskatteretten ((red.tal.nr.1.fjernet)) - og vundet. Det fremgår af Landsskatterettens brev af 28. marts 2011, at Landsskatteretten er klar over IF’s konkurs.
Ad postering nr. 6 - (G3-virksomhed):
Der er tale om en mødefaktura, der aldrig blev fremsendt.
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad postering nr. 7 - (IG):
Fakturaen blev opgivet/krediteret, jf. bilag 7
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad postering nr. 8 - (IH)
Der er bogført indtægter for IH på 3.000 kr. og 10.625 kr. Beløbet er således indtægtsført.
Ad postering nr. 9 (G4-virksomhed):
Fakturaen blev aldrig fremsendt/krediteret, jf. bilag 8
Der er tale om en mødefaktura på 1.250 kr. for et indledende møde med forretningsmanden IJ.
IJ meddelte, at han havde fået det indtryk, at det indledende møde var uden beregning, hvorfor han var meget skuffet over at skulle få en regning allerede efter det første møde.
Da man gerne ville være på god fod med IJ fik bogholderen besked på ikke at fremsende fakturaen. Der blev efterfølgende udarbejdet en kreditnota
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad postering nr. 10 - (IK):
Indtægtsført i 2011. Beløbet indgår den 17. januar 2011. Har ikke noget imod indtægten flyttes til 2010, hvis 2011 nedsættes.
Ad posterings nr. 11 - G5-virksomhed:
SKAT har i forbindelse med en kloning af computeren fundet en kladdefaktura på G5-virksomhed, der aldrig blev fremsendt (bilag 9). Det er også nemt at se, at der er tale om en kladdefaktura. Beløbene er fuldstændig identisk med fakturaen fra G6-virksomhed (bilag 10) - og momsbeløbet er forkert.
F.eks. står der "Udarbejdelse af genoptagelsesskrivelse til SKAT 1. time Kr. 13.038 kr." Der er selvfølgelig ikke nogen skatterådgiver, der taget 13.038 kr. for 1 times arbejde.
Derudover er fakturaen lavet i Word. Reelle fakturaer udarbejdes i pdf.
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad postering nr. 12 (IL):
Beløbet er indtægtsført i indkomståret 2011 (perioden 1. juli 2010 til 30.6.2011). Der er tale om en skattesag, hvor indtægtsførelsen afventer SKAT rimelighedsvurdering, som kom den 20. august 2010 (j.nr. 10-120372).
SKAT nedsatte fakturabeløbet til 88.550 kr. - og pengene kom den 31. august 2010.
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad postering nr. 13 - (IM):
Fakturaen er aldrig fremsendt.
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad postering nr. 14 - (IE)
Det er den samme faktura som er nævnt under postering nr. 3.
Ad postering nr. 15 (IN):
Fakturaen er ved en fejl dateret 29. juni 2010. Det skulle have været 29. juli 2010. Men kan således af bankkontoen se, at betalingen sker 7. september 2010, hvorfor fakturaen er indtægtsført i regnskabsperioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.
SKAT har ikke foretaget nogen nedsættelse for indkomståret 2011 (regnskabsperioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011), hvorfor beløbet nu er dobbeltbeskattet.
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad postering nr. 16. (G7-virksomhed)
Beløbet er medtaget uden moms, da fakturaen er stilet til et engelsk momsregistreret selskab. Der er således ikke nogen reel uoverensstemmelse.
Tema 1 SKAT’s forhøjelse af omsætningen for indkomståret 2010/2011 med 380.875,26 kr.
(red.skema.nr.1.fjernet)
Fakta og anbringender til de enkelte poster:
Ad nr. 1 (IO):
IO har aldrig været kunde hos H1. Vedkommende har derimod været kunde hos G8-virksomhed i en skattesag hos Skatteankenævnet, jf. bilag 27 og 28.
Da nævnte selskab skulle anmode om omkostningsgodtgørelse for denne kunde henvendte man sig til IC for at få hans vurdering af, hvor mange timer man kunne tillade sig at fakturerer. Nævnte kladdefaktura blev derfor fremsendt.
Det er temmelig nemt at se, at der er tale om en kladdefaktura. For det første er den udarbejdet i Word-format og ikke pdf-format som bruges, når man fremsender faktura til kunder.
For det andet er den ikke ordentligt dateret - og momsbeløbet er ikke udregnet. For det tredje er der ingen indsætninger på bankkontoen, der understøtter denne faktura.
For det fjerde har IO ikke anmodet om omkostningsgodtgørelse på baggrund af denne faktura. For det femte må SKAT også vide, at IO var repræsenteret af G8-virksomhed.
For det sjette vedrører fakturaen noget arbejde udført indkomståret 2012 (2011/2012).
Ad nr. 2 (IP)
Indtægtsført i indkomståret 2012 da fakturaen skulle godkende af SKAT, hvilket først skete i det nye indkomstår.
Beløbet relaterer sig til en skattesag i Landsskatteretten (09-02160). I overensstemmelse med aftalevilkårene skulle IP kun betale fakturaen på 100.175 kr., idet omfang SKAT godkendte rimeligheden af fakturaen. SKAT godkendte kun 91.650 kr. - og denne godkendelse forelå først ved kendelse af 5. juli 2011 (sagsbehandler JC, sags.nr. (sag.nr.2.fjernet)), hvorfor fakturaen blev indtægtsført i det nye indkomstår, der løber fra 1. juli 2011 til 30.juni 2012- det man kalder indkomståret 2012.
SKAT og Skatteankestyrelsen har fremført, at beløbet skal indtægtsføres allerede indkomståret 2011 - og med det fulde beløb. SKAT har imidlertid ikke foretaget nogen nedsættelse for indkomståret 2012, hvorfor fakturaen nu er dobbeltbeskattet.
Man har ikke forholdt sig til de fremførte anbringender - og som minimum skal fakturaen nedskrives til aktuel markedsværdi ultimo året, jf. kursgevinstlovens § 25.
Ad nr. 3 (IR)
Der blev fremsendt en faktura til IR på 3.125 kr., men efter noget skænderi fik IR et nedslag på 2.500 kr. - således at regningen kun blev på 625 kr. Derfor differencen på 2.500 kr.
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad nr. 4 (IS)
Vedkommende fik en regning på 7.875 kr., men betalte ved en fejl kun 7.835 kr.
Vi aftalte, at han ikke behøvede at fremsende de manglende 40 kr.
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad nr. 5 (IU)
IU var kort kunde hos G9-virksomhed i forbindelse med en LSR-skattesag (10-00424), hvorefter hun skiftede til G8-virksomhed.
Den pågældende faktura blev aldrig fremsendt, og der er heller ikke anmodet om omkostningsgodtgørelse for denne faktura. Kreditnota er udarbejdet (bilag 13). Der er heller ikke sket betaling.
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Ad nr. 6 (G10-virksomhed)
Fakturaen er ved en fejl dateret 3. januar 2011. Det skulle naturligvis været 3. januar 2012. Beløbet er derfor medtaget i 2012. Jeg forstår det således, at sagsøgte er enig heri.
Fakturaen relaterer sig til en skattesag i Landsskatteretten (bilag 20). Landsskatteretten afsagde kendelse 7. december 2011 - og fakturaen blev udarbejdet kort tid herefter - altså 3. januar 2012.
Det kan også ses af fakturaen, at noget af arbejdet er udført fra marts 2011 til 3. januar 2012. Fakturanummer hedder også (red.faktura.nr.3.fjernet) - hvilket er datoen, blot med bogstavet "A" foran.
Se også kopi af stifinder (bilag 21), hvor man kan se, at fakturaen er udarbejdet 3. januar 2012 klokken 17.32.
Ad nr. 7 (IW)
Fakturaen er ved en fejl dateret 5. januar 2011. Det skulle naturligvis være 5. januar 2012. Beløbet er derfor medtaget i indkomståret 2012. Jeg forstår det således, at sagsøgte er enig heri.
Der er jo anmodet om omkostningsgodtgørelse på baggrund af denne faktura (bilag 22).
Man kan også se af fakturaen, at noget af arbejdet er udført 28. oktober 2011. Fakturaen relaterer sig til en skattesag ført i Landsskatteretten (bilag 23). Landsskatteretten afsagde kendelse den 2. november 2011 - og den 5. januar 2012 blev fakturaen udarbejdet.
Jeg vil også henvise til kendelse af 4. juni 2012 (bilag 26) fra SKAT vedrørende IW.
Ad nr. 8 og 9 (Holding selskabet af 1951 og Holding selskabet af 1952) JB ønskede at stifte to (red.selskabsform.nr.1.fjernet).-selskaber, hvilket H1 hjalp med.
Han ønskede tillige en god adresse til selskabet, og blev henvist til G11-virksomhed, der havde adresse på Y1-adresse, hvor han kunne få en C/O-adresse mv. mod betaling.
Det var oprindelig meningen, at G11-virksomhed skulle fakturere H1, der herefter skulle viderefakturere huslejeudgiften mv. til Holding selskabet af 1951 (red.selskabsform.nr.1.fjernet). og Holding selskabet af 1952.
Men det blev efterfølgende vurderet, at huslejen mv. mest hensigtsmæssigt kunne faktureres direkte.
Derfor blev de pågældende fakturaer annulleret (Bilag 14+15).
Landsskatteretten bør eventuelt vurdere om fakturaen kan nedskrives til aktuel handelsværdi efter kursgevinstloven § 25, stk. 4.
Tema 2 Lønindtægten og lønudgiften stemmer ikke for kalenderåret 2010.
Fakta:
For kalenderåret 2010 har direktør IC selvangivet B-løn (maskeret løn) fra H1 på 277.000 kr., jf. bilag 24
I kendelse af 31. maj 2021 (bilag 25) har Landsskatteretten meddelt, at direktør IC har fået yderligere løn fra H1 på 236.408 kr. i kalenderåret 2010.
Direktør IC er således blevet lønbeskattet med i alt 513.408 kr. i kalenderåret 2010 (277.000 kr.+236.408 kr.), men H1 har kun fået lønfradrag på 236.408 kr.
H1 har et skævt indkomstår.
For perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 er der givet lønfradrag på 406.987 kr. til H1 vedrørende direktør IC. Lønbeløbet på de 406.987 kr. sammensætter sig således (se side 48 i bilag 25):
(red.skema.nr.2.fjernet)
For perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 er der givet lønfradrag på 344.321 kr. til H1 vedrørende direktør IC. Lønbeløbet på 344.321 kr. sammensætter sig således (se side 49 i bilag 25):
(red.skema.nr.3.fjernet)
(red.skema.nr.4.fjernet)
For kalenderåret 2010 har SKAT givet lønfradrag på 279.947 kr. til direktør IC, jf. skema nedenfor.
(red.skema.nr.5.fjernet)
Sagsøger burde således have fået lønfradrag på 513.408 kr. (277.000 kr. + 236.408 kr.) for 2010, men har kun fået lønfradrag for 236.408 kr.
SKAT/Landsskatteretten overser, at der allerede var selvangivet B-løn (maskeret løn) for 277.000 kr.
I skemaet nedenfor er samtlige banktransaktioner for kalenderåret 2010 vist. Beløbene markeret med rødt er de beløb, direktør IC har selvangivet som B-løn. Lægger vi dem sammen giver det et beløb på 277.000 kr. Vi kan også se, at samtlige hævninger på bankkontoen kun udgør 494.400,82 kr. Selvom man konverterede samtlige hævninger til maskeret løn, ville man ikke nå et beløb på 513.408 kr. - og SKAT har accepteret en stor del af hævningerne som almindelige driftsudgifter.
Bankkontoudtog for H1 kalenderåret 2010
(red.bankkontoudtog.nr.1.fjernet)
Dato Tekst Selvangivet af THH I 2010
07.01.2010 honorar -50.000,00
05.04.2010 honorar THH -50.000,00
21.06.2010 tantime THH -30.000,00
05.08. forfatterhonorar til THH -27.000,00 Indgår I SKAT forhøjelse
29.08 forfatter honorar -25.000,00 Indgår I SKAT forhøjelse
20.09 forfatter honorar -20.000,00 Indgår I SKAT forhøjelse
14.10 forfatterhonorar -25.000,00 Indgår I SKAT forhøjelse
28.10 honorar -25.000,00 Indgår I SKAT forhøjelse
06.11 forfatterhonorar -25.000,00 Indgår I SKAT forhøjelse
B-løn selvangivet I Rubrik 12: 277.000,00
Værdi af fri TV-licens 2.100 multimedie-beskatning: 3.000,00
Samlet honorar selvangivet I Rubrik 12: 282.100,00 primo 288.764,02
Samlede indsætninger: 256.911,00
Samlede hævninger: -494.400,82
Ultimo: 51.274,20
Anbringende:
I forbindelse med revisionen af sagsøger har SKAT udarbejdet en helt ny bogføring for sagsøger - hvor de samlede lønudgifter til direktør IC er opgjort til 279.947 kr. i kalenderåret 2010. Landsskatteretten nedsætter lønbeløbet til 236.408 kr.
Både SKAT og Landsskatteretten overser, at der allerede er selvangivet løn på 277.000 kr. Det overses sandsynligvis fordi beløbet er indberettet som B-løn og ikke A-løn.
Sagsøger har dog gentagne gange påpeget dette uden at SKAT og Landsskatteretten har reageret. Det er slet ikke kommenteret.
Det er evident, at SKAT ikke kan fastholde, at direktør IC i kalenderåret 2010 har fået løn fra H1 på 513.408 kr. (277.000 kr. + 236.408 kr.) og samtidig fastholde, at H1 i samme periode kun skal have lønfradrag på 236.408 kr.
Lønindtægten og lønudgiften skal selvfølgelig være lige store. Det er tillige en alvorlig formaliafejl, at dette anbringende ikke er blevet kommenteret af SKAT eller Landsskatteretten.
Tema 3 Om H1 skal beskattes som et aktieselskab eller en forening.
Der er enighed om, at sagen skal tilbage til Landsskatteretten eller Skattestyrelsen, hvorfor dette tema ikke vil blive behandlet yderligere.
Tema 4 Begrundelseskravet:
Det følger af § 12, stk. 2, i forretningsordenen for Landsskatteretten, at Landsskatteretten skal forholde sig til de anbringender, der fremføres af klager.
Dette følger også af de almindelige begrundelseskrav i forvaltningsloven, at Landsskatteretten skal forholde sig til de partsanbringender, der fremføres af klager.
Der kan her henvises til FOB nr. 82.96, hvor Ombudsmanden fandt, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med forretningsordenen fra Landsskatteretten.
I FOB nr. 90.117 udtaler Ombudsmanden følgende:
"En fyldestgørende begrundelse vil efter omstændighederne kræve en stillingtagen til de anbringender, parten har gjort gældende, navnlig hvor parten har tillagt et bestemt anbringende særlig vægt - og har redegjort udførligt herfor - og der er tale om et anbringende, der er relevant for sagen. (J. nr. 1990-1465- 68)."
Hverken SKAT, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har forholdt sig til debitornedskrivningen efter kursgevinstloven § 25 - eller nogen af de øvrige fremførte anbringender.
Anbringende moms
Momsreguleringen er en følgekonsekvens af ovennævnte reguleringer af omsætningen, hvorfor der henvises til ovennævnte.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
4.1 Opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at beløbene ekskl. moms, der fremgår af de omhandlede fakturaer, jf. bilag I, skal medregnes til sagsøgerens omsætning i indkomstårene 2010 og 2011 ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for disse indkomstår i overensstemmelse med SKAT’s afgørelse (bilag E) som stadfæstet af Landsskatteretten (bilag 1), med undtagelse af de krav, som Skatteministeriet har anerkendt, at sagsøgeren kan undlade at indtægtsføre, eller som skal henføres til indkomståret 2012 frem for indkomståret 2011.
Indtægter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Beskatningstidspunktet for en given indtægt fastlægges som udgangspunkt i medfør af retserhvervelsesprincippet. Efter retserhvervelsesprincippet er det afgørende tidspunkt for beskatning af en indtægt det tidspunkt, hvor den skattepligtige erhverver endelig ret til indtægten, jf. f.eks. U.1981.968H samt U.2003.2477H. Selve betalingstidspunktet er således ikke i sig selv afgørende for, hvornår der er erhvervet ret til indtægten, jf. f.eks.U.2001.1226H og TfS 1998,608 Ø.
De omhandlede fakturaer er - bortset fra to fakturaer, jf. nærmere herom nedenfor - udstedt til sagsøgerens kunder i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2011 (indkomstårene 2010 og 2011) og angår i det væsentlige arbejde udført af sagsøgeren i denne periode. Endvidere fremgår det af fakturaerne, at betaling skal ske "inden 7 dage", jf. eksempelvis bilag S og R.
Det må på den baggrund lægges til grund, at de af sagsøgeren fakturerede krav, var afregningsmodne og dermed endeligt erhvervet af sagsøgeren i indkomstårene 2010 eller 2011. Sagsøgerens retskrav på betaling i henhold til fakturaerne er således opstået i disse indkomstår, og det var derfor korrekt, da SKAT og Landsskatteretten fastslog, at kravene ifølge fakturaerne skulle medregnes til sagsøgerens skattepligtige omsætning i indkomstårene 2010 og 2011.
Skatteministeriet anerkender, at fakturaen dateret den 3. januar 2011 udstedt til G10-virksomhed (bilag W) og fakturaen dateret den 5. januar 2011 udstedt til IW (bilag 22) er fejldaterede, og at fakturaerne rettelig skulle have været dateret den 3. januar 2012 og den 5. januar 2012. Fakturaerne skal derfor indgå i opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 i stedet for indkomståret 2011 som sket ved SKAT’s og Landsskatterettens afgørelser, hvilket er afspejlet i den sidste del af Skatteministeriets påstand, jf. nærmere nedenfor under afsnit 4.1.2 og processkrift B.
Endvidere anerkender Skatteministeriet for 4 af de i sagen omhandlede fakturaer udstedt til henholdsvis IA, G1-virksomhed, G10-virksomhed og IW, at sagsøgeren kan undlade at indtægtsføre en del af fakturabeløbene. Dette skyldes de helt særlige aftalevilkår, som efter det oplyste var gældende for sagsøgerens bistand i skattesager, hvortil der ydes omkostningsgodtgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19, kombineret med at SKAT for disse 4 fakturaer har truffet afgørelse om at nedsætte det godtgørelsesberettigede beløb i samme indkomstår, hvori kravene var afregningsmode og fakturaerne også blev udstedt, jf. U.2001.1226H. Der henvises herved til Skatteministeriets processkrift C, hvor baggrunden herfor er udførligt beskrevet.
For de dele af de 4 fakturaer, som skatteforvaltningen ikke har "bestridt" i henhold til reglerne om omkostningsgodtgørelse, og for de øvrige fakturaer omfattet af sagen, fastholder ministeriet, at kravene ifølge fakturaerne var afregningsmodne og endeligt erhvervet i indkomstårene 2010-2012, hvor fakturaerne er udstedt. At der efter det indkomstår, hvori fakturaen er udstedt, måtte komme "indsigelser" fra SKAT for yderligere beløb eller for andre fakturaer, har således ikke betydning for indtægtsførelsen i det pågældende indkomstår, da kendskab hertil ikke forelå i indkomståret, jf. U.2001.1226H.
Sagsøgeren har fremsat indsigelser af forskellig karakter til støtte for, at en del af de omhandlede fakturaer ikke skal medregnes til sagsøgerens skattepligtige indkomst i de omhandlede indkomstår. Disse vil blive behandlet nærmere under afsnit 4.1.1 og 4.1.2 nedenfor.
Sagen er generelt kendetegnet ved, at sagsøgeren under skattemyndighedernes behandling af sagen kun sporadisk og delvist har indsendt de efterspurgte og nødvendige oplysninger for, at skattemyndighederne har kunne gennemgå og kontrollere selskabets skatte- og momsangivelser, jf. ovenfor under afsnit 2. Hertil kommer, at sagsøgerens bogføring og regnskabsmæssige forhold, som sagsøgeren er ansvarlig for, er kendetegnet ved at være mangelfulde, hvilket blandt andet understøttes af, at SKAT under kontrolbesøget ubestridt fandt en række fakturaer, som ikke var medregnet i sagsøgerens omsætning for de omhandlede indkomstår.
Under disse omstændigheder må det påhvile sagsøgeren at godtgøre, at fakturaerne, som ubestridt er udarbejdet af sagsøgeren, ikke skal medregnes til selskabets omsætning, og der er på ovennævnte baggrund grund til at stille skærpede beviskrav til sagsøgeren, jf. f.eks. U.2002.2633H.
Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet for nogen af de fakturaer, som sagsøgerens indsigelser vedrører, og der er derfor ikke grundlag for at nedsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst udover det, som ministeriet allerede har anerkendt.
Om de enkelte fakturaer, som sagsøgerens indsigelser vedrører, bemærkes nærmere følgende:
4.1.1 Fakturaer som indgår i skattemyndighedernes opgørelse af omsætningen for indkomståret 2010
1) IA
Fakturaen er udstedt med et fakturabeløb på 218.750,40 kr. ekskl. moms, jf. bilag I, side 1. Skatteministeriet anerkender, at sagsøgeren kan undlade at indtægtsføre den del af det fakturerede beløb svarende til 64.750,40 kr. ekskl. moms, som SKAT allerede i indkomståret 2010 har "bestridt" som godtgørelsesberettiget i henhold til reglerne om omkostningsgodtgørelse, jf. ovenfor og processkrift C.
Sagsøgeren gør gældende, at (hele) fakturabeløbet ikke skal indtægtsføres, idet Skattestyrelsen ved en senere afgørelse af 13. juli 2018 (bilag 3) fandt, at IA ikke har været retligt forpligtet til at betale regningen, jf. stævningen, side 4, 5. afsnit.
Den omstændighed, at Skattestyrelsen i 2018 fandt, at IA ikke var forpligtet til at betale fakturaen, og derfor krævede den tidligere udbetalte omkostningsgodtgørelse tilbage, har ikke betydning for indtægtsførelsen af kravet ifølge den udstedte faktura i indkomståret 2010, jf. U.2001.1226H. Kravet var afregningsmodent og ikke bestridt i indkomståret 2010, hvor fakturaen da også blev indtægtsført af sagsøgeren. Det forhold, at skatteforvaltningen 8 år senere har rejst en ny indsigelse vedrørende fakturaen, kan ikke udskyde beskatningstidspunktet, jf. ovenfor under afsnit 4.1.
Dertil kommer, at sagsøgeren har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 13. juli 2018, jf. bilag J, idet det er sagsøgerens opfattelse, at IA faktisk var retligt forpligtet til at betale fakturaen, og at der endnu ikke foreligger en afgørelse i klagesagen. Det følger efter det oplyste af sagsøgerens aftalevilkår, at en nedsættelse af det over for IA fakturerede krav forudsætter, at der foreligger en endelig afgørelse om nedsættelse af omkostningsgodtgørelse, jf. beskrivelsen af aftalevilkårene i bilag 19 og stævningen s. 2. Da Skattestyrelsens afgørelse af 13. juli 2018 ikke er endelig, men påklaget, er der altså efter de oplyste aftalevilkår ikke grundlag for at foretage en nedsættelse af det krav, som sagsøgeren har faktureret IA for, og dermed er der heller ikke grundlag for, at sagsøgeren kan undlade at indtægtsføre det fakturerede krav.
2) G1-virksomhed
Skatteministeriet har anerkendt, at sagsøgeren kan undlade at indtægtsføre den del af det fakturerede beløb svarende til 7.249,60 kr. ekskl. moms, som SKAT allerede i indkomståret 2010 har "bestridt" som godtgørelsesberettiget i henhold til reglerne om omkostningsgodtgørelse, jf. ovenfor og processkrift C.
Skatteministeriet har ligeledes anerkendt, at sagsøgerens indsigelse om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af indtægter fra påståede "medlemmer" af "foreningen" H1, skal hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten, jf. nærmere nedenfor afsnit 4.3.
3) IE
Fakturaen er udstedt den 4. juli 2009 med et fakturabeløb på 3.000 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, række 3. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 4, under midten, at fakturaen er fremsendt, men at klienten aldrig har betalt. Det er altså ubestridt, at fakturaen er udstedt og fremsendt til kunden.
Sagsøgeren har ikke angivet baggrunden for, at kunden ikke skulle have betalt, eller hvilke skridt over for kunden sagsøgeren har iværksat som følge af den manglende betaling. Det er ikke i sig selv afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede fakturaer skal beskattes, om de udstedte fakturaer rent faktisk betales af kunderne. Det afgørende er, om sagsøgeren har erhvervet ret til fakturabeløbet, hvilket selskabet utvivlsomt har, eftersom der er udstedt og fremsendt en faktura.
4) G2-virksomhed
Fakturaen er udstedt den 5. august 2009 med et fakturabeløb på 14.400 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, række 6. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 4, nederst, at fakturaen er en kladde, som aldrig har været udsendt, og at der er udstedt en kreditnota på beløbet (bilag 5). Det bestrides, at der er tale om en kladdefaktura.
Sagsøgerens forklaringer vedrørende fakturaen er indbyrdes modstridende og kan allerede af den grund ikke lægges til grund. Således strider sagsøgerens forklaring om, at der er tale om en kladdefaktura, mod sagsøgerens forklaring om, at der er udstedt en kreditnota, idet en kreditnota forudsætter, at der er udstedt og sendt en faktura til kunden.
Vedrørende den fremlagte kreditnota (bilag 5) bemærkes endvidere:
I et supplerende indlæg af 29. november 2017 afgivet under klagesagen ved Skatteankestyrelsen (bilag L), side 5, nederst, anførte sagsøgeren om fakturaen, at der var tale om en kladdefaktura, og at arbejdet rettelig var udført af selskabet G9-virksomhed (som dengang også var ejet af sagsøgerens direktør, IC) og ikke sagsøgeren. Det blev imidlertid ikke dengang nævnt, at der var udstedt en kreditnota.
Kreditnotaen blev først fremlagt den 6. august 2019 i forbindelse med, at sagsøgeren fremkom med bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat af det i sagen afholdt kontormøde (bilag M).
Kreditnotaen (bilag 5) er dateret den 1. september 2009, men altså først fremlagt den 6. august 2019, jf. ovenfor. Kreditnotaen er således fremlagt næsten 10 år efter den er dateret, hvilket er påfaldende, hvis den hele tiden har været i selskabets besiddelse. Som beskrevet ovenfor under afsnit 2 anmodede SKAT under behandlingen af sagen gentagende gange om det fulde bogførings- og regnskabsmateriale. Sagsøgeren har således haft adskillige lejligheder til at fremlægge kreditnotaen, uden at dette er gjort.
Der foreligger ikke nogen objektive holdepunkter, der understøtter, at kreditnotaen faktisk blev udstedt og sendt i 2009. Kreditnotaen indeholder ikke oplysninger fra andre end sagsøgeren, og bilaget er således alene af "intern" karakter, hvilket svækker dets bevisværdi, når der ikke foreligger dokumentation for, at kreditnotaen faktisk er blevet sendt til kunden.
Dertil kommer, at sagsøgerens forklaring om, at der er udstedt en kreditnota, som nævnt strider mod sagsøgerens anden forklaring om, at fakturaen er en kladdefaktura.
Det bestrides på den baggrund, at den fremlagte kreditnota faktisk er blevet udstedt og sendt til kunden, og at den oprindelige faktura er "annulleret" i overensstemmelse hermed.
Det forhold, at fakturaen eventuelt ikke måtte være blevet betalt, kan som anført ovenfor ikke ændre på, om og hvornår fakturaen skal beskattes.
5) IF
Fakturaen er udstedt den 3. februar 2010 med et fakturabeløb på 10.000 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, række 10. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 5, 2. og 3. afsnit, at fakturabeløbet ikke tilkommer sagsøgeren, men rettelig G12-virksomhed, og at der er udstedt en kreditnota, jf. bilag 6.
Det bestrides som udokumenteret, at fakturaen tilkommer G12-virksomhed og ikke sagsøgeren. Der foreligger ingen objektive holdepunkter herfor. Da fakturaen er udstedt af sagsøgeren og fundet i forbindelse med en kontrol af sagsøgeren på selskabets computer, må det lægges til grund, at fakturabeløbet tilkommer sagsøgeren og ikke et andet selskab.
Sagsøgeren har afgivet skiftende forklaringer vedrørende fakturaen, idet sagsøgerens repræsentant i det supplerende indlæg til Landsskatteretten, jf. herved bilag L, side 6, øverst, anførte følgende:
"Fakturaen er aldrig fremsendt. Klienten, IF, meddelte, at han var i fængsel samt erklæret personlig konkurs af SKAT, hvorfor min klient tilbød af kreditere, hvis han til gengæld fik skattesagen." (mine understregninger)
Det bestrides, at den fremlagte kreditnota, der først er fremlagt den 6. august 2019 i forbindelse med, at sagsøgeren fremsatte bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat af kontormødet i sagen, dvs. næsten 10 år efter kreditnotaens datering, faktisk er blevet udstedt og sendt til kunden. Der henvises herved til det ovenfor anførte under 4) G2-virksomhed. og det forhold, at der som nævnt er afgivet skiftende forklaringer.
6) G3-virksomhed
Fakturaen (bilag N) er udstedt den 18. februar 2010 med et fakturabeløb på 1.000 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, række 12. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 5, 10. afsnit, at fakturaen aldrig er blevet fremsendt.
Det bestrides som udokumenteret, at fakturaen aldrig skulle været blevet sendt. Tværtimod må det lægges til grund, at sagsøgeren faktisk har sendt fakturaen. Det fremgår således af sagsøgerens kontoudtog fra F1-bank (bilag O), at G13-virksomhed den 18. januar 2010 indbetalte 1.250 kr. Der er ikke af sagsøgeren udstedt andre fakturaer til G13-virksomhed, som indbetalingen den 18. januar 2010 kan være en betaling af, jf. fakturaoversigten i bilag I.
7) IG
Fakturaen er udstedt den 31. marts 2010 med et fakturabeløb på 3.242,80 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, række 14 nede fra. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 5, 12. afsnit, at sagsøgeren har udstedt en kreditnota på beløbet, jf. bilag 7.
Den pågældende kreditnota (bilag 7) er dateret den 15. april 2010, men er først fremlagt den 6. august 2019, da sagsøgeren fremsatte bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat af kontormødet i sagen. Det bestrides, at kreditnotaen faktisk er blevet udstedt og sendt til kunden. Der henvises herved til det ovenfor anførte under 4) G2-virksomhed.
8) IH
Fakturaen er udstedt den 4. april 2010 med et fakturabeløb på 2.400 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, række 12 nede fra, og det må på den baggrund lægges til grund, at sagsøgeren har erhvervet ret til beløbet i indkomståret 2010, jf. herom ovenfor afsnit 4.1.
Sagsøgeren har anført, at selskabet har bogført indtægter fra IH på 10.625 kr., der indgik på sagsøgerens bankkonto den 30. juni 2010, jf. stævningen, side 5, 14. afsnit. Den pågældende betaling vedrører imidlertid en anden faktura af 26. juni 2010, som også er udstedt til IH med et fakturabeløb på 10.625 kr., jf. bilag P.
9) G4-virksomhed
Fakturaen er udstedt den 24. april 2010 med et fakturabeløb på 1.000 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, række 11 nede fra. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 5, 16. afsnit, at fakturaen aldrig er blevet sendt, og at der er udstedt en kreditnota, jf. bilag 8.
Sagsøgerens forklaringer vedrørende fakturaen er indbyrdes modstridende og kan allerede af den grund ikke lægges til grund. Således strider sagsøgerens forklaring om, at fakturaen aldrig er blevet sendt, mod sagsøgerens forklaring om, at der er udstedt en kreditnota, idet en kreditnota forudsætter, at der er udstedt og sendt en faktura til kunden.
Den pågældende kreditnota (bilag 8) er dateret den 1. maj 2010, men er først fremlagt den 6. august 2019, da sagsøgeren fremsatte bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat af kontormødet i sagen. Det bestrides, at kreditnotaen faktisk er blevet udstedt og sendt til kunden. Der henvises herved til det ovenfor anførte under 4) G2-virksomhed, herunder det forhold, at sagsøgerens forklaring om, at der er udstedt en kreditnota, også i dette tilfælde strider mod sagsøgerens forklaring om, at fakturaen aldrig er blevet sendt til kunden.
10) IK
Fakturaen er udstedt den 24. april 2010 med et fakturabeløb på 5.500 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 6, 3. afsnit, at fakturaen er indtægtsført i 2011.
Landsskatteretten har nedsat sagsøgerens skattepligtige omsætning med 5.500 kr. for indkomståret 2010, idet Landsskatteretten fandt, at fakturaen vedrørende IK allerede var medgået i selskabets omsætning for indkomståret 2011, jf. bilag 1, s. 31, over midten. Der foreligger derfor ikke en tvist vedrørende denne faktura.
11) G5-virksomhed
Fakturaen er udstedt den 16. juni 2010 med et fakturabeløb på 18.371 kr. eksklusive moms, jf. bilag 9. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 6, 5. afsnit, at der er tale om en kladdefaktura, der aldrig er blevet sendt.
Det bestrides, at der er fornødent grundlag for at lægge til grund, at der er tale om en kladde. Fakturaen fremstår i samme format som de øvrige fakturaer, og det fremgår ikke af fakturaen, at der skulle være tale om en kladde. Beløbet skal således medregnes til sagsøgerens omsætning, jf. herved ovenfor under afsnit 4.1.
12) IL
Fakturaen er udstedt den 21. juni 2010 med et fakturabeløb på 79.500 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, og det må på den baggrund lægges til grund, at sagsøgeren har erhvervet ret til beløbet i indkomståret 2010, jf. herom ovenfor afsnit 4.1.
Sagsøgerens eventuelle indtægtsførelse af fakturaen i 2011 ændrer ikke på, at fakturaen skal beskattes i indkomståret 2010, da kravet var erhvervet og afregningsmodent i dette indkomstår, jf. ovenfor. Sagsøgeren bliver ikke dobbeltbeskattet af fakturaen i indkomståret 2011, eftersom fakturaen ikke indgår i SKAT’s opgørelse af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår, jf. bilag I, side 2.
13) IM
Fakturaen er udstedt den 24. juni 2010 med et fakturabeløb på 3.100 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, række 4 nede fra. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 6, 11. afsnit, at fakturaen aldrig er fremsendt.
Der er ingen holdepunkter for, at fakturaen, hvis eksistens og indhold er ubestridt, ikke skulle være blevet sendt. Det må således lægges til grund, at sagsøgeren har erhvervet ret til det krav, der fremgår af fakturaen. Beløbet skal således medregnes til sagsøgerens omsætning, jf. herved ovenfor under afsnit 4.1.
14) IE
Fakturaen er udstedt den 26. juni 2010 med et fakturabeløb på 3.000 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 6, 13, afsnit, at der er tale om den samme faktura som behandlet ovenfor under nr. 3). Dette bestrides. Tværtimod fremgår det af SKAT’s fakturaoversigt for indkomståret 2010, at sagsøgeren har udstedt to forskellige fakturaer til IE, jf. bilag I, side 1, række 3, fra oven og række 2, fra neden. Fakturaerne er angivet med to forskellige datoer (den 4. juli 2009 og den 29. juni 2010) og to forskellige fakturanumre ((red.faktura.nr.1.fjernet) og (red.faktura.nr.2.fjernet)), og det er således korrekt, at begge fakturaer er medregnet til sagsøgerens omsætning.
15) IN
Fakturaen er udstedt den 29. juni 2010 med et fakturabeløb på 6.000 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, nederste række. Det bestrides, at fakturaen rettelig skulle have været dateret den 29. juli 2010 som anført i stævningen, side 6, nederst. Der foreligger ingen dokumentation herfor, og dette kan således ikke lægges til grund. Da fakturaen er dateret den 29. juni 2010, har sagsøgeren erhvervet ret til beløbet i indkomståret 2010, jf. herom ovenfor afsnit 4.1.
Hvad angår sagsøgerens indsigelse om, at fakturabeløbet bliver dobbeltbeskattet, er dette ikke korrekt. Fakturaen indgår ikke i den opgørelse, som SKAT har foretaget over sagsøgerens omsætning i indkomståret 2011, jf. herved bilag I, side 2. Sagsøgeren bliver således ikke beskattet af fakturaen i indkomståret 2011.
16) G7-virksomhed
Fakturaen (bilag Q) er udstedt den 26. januar 2010 med et fakturabeløb på 12.250 eksklusive moms, jf. bilag I, side 1, række 9.
SKAT har alene medregnet fakturabeløbet uden moms til den skattepligtige indkomst, og der foreligger således ikke i denne sag nogen tvist mellem parterne vedrørende momsen på fakturaen. Det gælder også for så vidt angår den del af sagen, der angår fastsættelsen af sagsøgerens momstilsvar, da fakturaen vedrører en periode forud for den periode, som SKAT’s forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar angår. Fakturaen indgår således ikke i SKAT opgørelse af det forhøjede momstilsvar, og det er dermed uden betydning for sagen, om der med rette skal moms på fakturaen eller ej.
4.1.2 Fakturaer som indgår i skattemyndighedernes opgørelse af omsætningen for indkomståret 2011
1) IO
Fakturaen (bilag 11) er udstedt den 24. september 2010 med et fakturabeløb på 25.000 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 2, række 4. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 7, 3. afsnit, at IO aldrig har været kunde hos selskabet, men derimod hos G8-virksomhed.
Sagsøgeren er ikke kommet med en plausibel forklaring på, hvorfor sagsøgeren har udstedt en faktura til IO, når sagsøgeren ifølge sin egen forklaring alene skulle have hjulpet G8-virksomhed med at ansøge om omkostningsgodtgørelse for IO, jf. stævningen, side 7, 4. afsnit.
Det af sagsøgeren anførte forekommer bemærkelsesværdig og er ikke understøttet af objektive dokumentation, herunder f.eks. korrespondance mellem sagsøgeren og G8-virksomhed eller lignende. Forklaringen kan derfor ikke lægges til grund, og der foreligger dermed ikke holdepunkter for, at den udstedte faktura ikke skal medregnes til sagsøgerens omsætning i indkomståret 2011.
2) IP
Fakturaen er udstedt den 13. oktober 2010 med et fakturabeløb på 80.140 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 2, række 6, og det må på den baggrund lægges til grund, at sagsøgeren har erhvervet ret til beløbet i indkomståret 2011, jf. herom ovenfor afsnit 4.1.
Sagsøgeren anfører i stævningen, side 8, øverst, at fakturaen er indtægtsført i indkomståret 2012 (regnskabsperioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012), fordi skatteforvaltningen først i juli 2012 traf afgørelse om omkostningsgodtgørelse.
Det forhold, at skatteforvaltningen måtte have truffet afgørelse om omkostningsgodtgørelse for fakturaen i et efterfølgende indkomstår (2012), indebærer imidlertid ikke, at sagsøgeren kan undlade at indtægtsføre fakturaen i indkomståret 2011, hvor fakturaen blev udstedt og var afregningsmoden, jf. ovenfor under afsnit 4.1.
Der foreligger endvidere ingen dokumentation for, at fakturaen skulle være indtægtsført i indkomståret 2012, og dette kan således heller ikke lægges til grund. Dertil kommer, at sagsøgerens eventuelle indtægtsførelse af fakturaen i 2012 under alle omstændigheder ikke kan ændre på, at fakturaen skal beskattes i indkomståret 2011, jf. ovenfor.
3) IR
Fakturaen (bilag R) er udstedt den 20. december 2010 med et fakturabeløb på 2.500 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 2, række 10. Det af sagsøgeren anførte om, at IR fik et nedslag på 2.500 kr., jf. stævningen, side 8, 5. afsnit, bestrides som udokumenteret. Sagsøgeren har ikke fremlagt objektiv dokumentation herfor.
4) IS
Fakturaen (bilag S) er udstedt den 20. december 2010 med et fakturabeløb på 6.300 kr. eksklusive moms. Det af sagsøgeren anførte om, at IS fik et nedslag på 40 kr., jf. stævningen, side 8, 7. afsnit, bestrides som udokumenteret. Sagsøgeren har ikke fremlagt objektiv dokumentation herfor.
Det fremgår derimod af bilag O, side 16, at IS den 5. januar 2011 betalte 7.875 kr., svarende til det fakturerede beløb inkl. moms, men at banken tog et gebyr på 40 kr., som altså derfor ikke indgik på sagsøgerens konto. Dette viser, at honoraret faktisk var på 7.875 kr., som kunden betalte. Det forhold, at der er afholdt omkostninger på 40 kr. for et gebyr til banken, medfører ikke, at honoraret skal nedsættes med dette beløb.
5) IU
Fakturaen er udstedt den 27. december 2010 med et fakturabeløb på 6.300 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 2, række 9 nede fra. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 8, 10. afsnit, at fakturaen aldrig er blevet sendt af sagsøgeren, og at der er udarbejdet en kreditnota, jf. bilag 13.
Sagsøgerens forklaring om, at kunden skiftede til G8-virksomhed, er ikke understøttet af objektive kendsgerninger. Sagsøgeren har ubestridt udarbejdet en fakturaen til kunden, og det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren også havde et krav på kunden, som han skal beskattes af.
Det bemærkes videre, at den pågældende kreditnota (bilag 13) er dateret den 30. december 2010, men er først fremlagt den 6. august 2019 i forbindelse med, at sagsøgeren fremsatte bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat af kontormødet i sagen. Det bestrides, at den fremlagte kreditnota faktisk er blevet udstedt og sendt til kunden. Der henvises herved til det ovenfor anførte under 4) G2-virksomhed, herunder det forhold, at sagsøgerens forklaring om, at der er udstedt en kreditnota, også i dette tilfælde strider mod sagsøgerens forklaring om, at fakturaen aldrig er blevet sendt til kunden.
6) G10-virksomhed og 7) IW
Fakturaen til G10-virksomhed (bilag V) er dateret den 3. januar 2011 med et fakturabeløb på 105.000 kr. eksklusive moms, mens fakturaen til IW (bilag 22) er dateret den 5. januar 2011 med et fakturabeløb på 83.478 kr. eksklusive moms, jf. også bilag I, side 2, række 7 og 8 nede fra.
Sagsøgeren anfører i stævningen, side 8-9, at fakturaerne er fejldaterede og retteligt skulle have været daterede den 3. januar 2012 og den 5. januar 2012. Som anført ovenfor er Skatteministeriet enig i, at det må lægges til grund, at de to fakturaer er udstedt den 3. januar 2012 henholdsvis 5. januar 2012, og at det således må være en fejl, at fakturaerne er dateret i januar 2011.
Dette indebærer, at de skattepligtige indtægter og salgsmomsen, som relaterer sig til fakturaerne, ikke skal medregnes til indkomståret 2011 (regnskabsperioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011) henholdsvis afgifts-perioden 1. januar - 30. juni 2011, men derimod til indkomståret 2012 (regnskabsperioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012) henholdsvis afgiftsperioden 1. januar - 30. juni 2012.
Sagsøgeren gør gældende, at indtægterne fra fakturaerne allerede er medregnet til indkomståret 2012, jf. bl.a. stævningen, side 8 og 9.
Det fremgår af SKAT’s afgørelse af 7. september 2015 (bilag W), at SKAT har ændret sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 og sagsøgerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar - 30 juni 2012. Ved afgørelsen har SKAT tilsidesat den af sagsøgeren selvangivne skattepligtige indkomst og momstilsvar for perioden. Det er således SKAT’s opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvaret - og altså ikke de af sagsøgeren selvangivne beløb - som danner grundlag for beskatningen af sagsøgeren for den pågældende periode.
Det fremgår af afgørelsen, at SKAT har fulgt samme fremgangsmåde som i den foreliggende sag og opgjort selskabets omsætning for indkomståret 2012 til 227.553,20 kr. (uden moms) og selskabets salgs-moms for perioden 1. januar - 30. juni 2012 til 20.712 kr.
På baggrund af afgørelsens indhold kan det lægges til grund, at de to omhandlede fakturaer vedrørende G10-virksomhed og IW ikke er indgået i SKAT’s opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 og momstilsvar for 2012, idet den opgjorte salgsmoms på 20.712 kr., jf. ovenfor, udgør et mindre beløb end salgsmomsen på fakturaerne vedrørende IW og G10-virksomhed, som udgør henholdsvis 20.868,80 kr. og 26.250 kr. Der er således ikke "plads" i den af SKAT opgjorte salgsmoms på 20.712 kr. for 2012 til, at momsen for nogen af de to fakturaer kan indgå i opgørelsen.
At disse fakturaer ikke er indgået i SKAT’s opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2012 understøttes endvidere af, at SKAT ved sin afgørelse om opgørelse af omsætningen for 2012 har fulgt samme fremgangsmåde/metodik som ved afgørelsen i den foreliggende sag, nemlig på baggrund af en dataanalyse af selskabets computer, hvorved SKAT har taget elektronisk kopi af selskabets fakturaer.
SKAT har i den foreliggende sag baseret periodiseringen af selskabets omsætning på fakturadatoerne, hvilket netop er baggrunden for, at de to fakturaer vedrørende IW og G10-virksomhed, som er dateret i januar 2011, ved SKAT’s afgørelse i den foreliggende sag (bilag E) er medregnet til 2011. Det har formodningen imod sig, at SKAT ved afgørelsen for 2012, som er truffet året efter og af samme sagsbehandler som i afgørelsen i den foreliggende sag, skulle have medregnet de to samme fakturaer, når fakturaerne er dateret i 2011, og når SKAT allerede havde medregnet fakturaerne til 2011 ved afgørelsen i den foreliggende sag.
Det må på den baggrund lægges til grund, at omsætningen og salgsmomsen vedrørende de to fakturaer ikke er medregnet til indkomståret 2012 henholdsvis afgiftsperioden 1. januar - 30. juni 2012.
På denne baggrund skal de skattepligtige indtægter og den salgsmoms, som relaterer sig til de to fakturaer, "flyttes" til indkomståret 2012 henholdsvis afgiftsperioden 1. januar - 30. juni 2012, således at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med fakturabeløbene ekskl. moms (i alt 188.475 kr.), mod at der sker en forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 med 157.959,80 kr., og at sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. januar - 30. juni 2011 nedsættes med salgsmomsen på fakturaerne (i alt 47.118,80 kr.), mod at der sker en forhøjelse af sagsøgerens moms-tilsvar for perioden 1. januar - 30. juni 2012 med 47.118,80 kr.
At forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 "kun" skal ske med 157.959,80 kr. og ikke med det fulde beløb på 188.475 kr., som selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 skal nedsættes med, skyldes, at ministeriet som nærmere redegjort for ovenfor under afsnit 4.1 for disse to fakturaer har anerkendt, at SKAT i samme indkomstår, som fakturaerne er udstedt i, har truffet afgørelse om at nedsætte det godtgørelsesberettigede beløb. Dette indebærer således, at sagsøgeren kan undlade at indtægtsføre de af SKAT "bestridte" dele af de fakturerede beløb. For en uddybning heraf, herunder den nærmere beløbsmæssige opgørelse henvises til processkrift C. Det bemærkes ex tuto, at de almindelige frister for ændring af skatteansættelsen og momstilsvaret i skatteforvaltningslovens § 26 og § 31 er ikke til hinder for, at der foretages de nævnte forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 og momstilsvar for perioden 1. januar - 30. juni 2012.
Det følger således af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, at en ansættelse af indkomstskat kan ændres uanset fristerne i § 26, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende følger det § 32, stk. 1, nr. 2, at et afgiftstilsvar kan ændres uanset fristerne i § 31, hvis ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar vedrørende den afgiftspligtige for en anden afgiftsperiode.
Det følger af U.2018.1960H, at den omhandlede forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst henholdsvis momstilsvar kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, henholdsvis § 32, stk. 1, nr. 2, idet forhøjelsen er en konsekvens af, at selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2011 nedsættes som følge af, at den omhandlede skattepligtige indtægt og salgsmoms rettelig skal henføres til 2012, og idet forhøjelsen kunne være foretaget rettidigt i henhold til de almindelige ansættelsesfrister i § 26 og § 31 på det tidspunkt, da SKAT traf afgørelse i sagen (bilag E).
8 og 9) Holding selskabet af 1951
Fakturaerne er begge udstedt den 11. februar 2011 og lyder på henholdsvis 8.200 kr. og 3.600 kr. eksklusive moms, jf. bilag I, side 2, række 4 og 5 nede fra. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 9, midt for, at fakturaerne blev annulleret af sagsøgeren, og at der er udarbejdet kreditnotaer, jf. bilag 14 og 15.
Sagsøgerens forklaring om fakturaerne, jf. stævningen, side 9, midt for, er ikke ledsaget af dokumentation og kan ikke lægges til grund. Der foreligger ingen dokumentation for, hvorfor der er udstedt kreditnotaer.
De pågældende kreditnotaer (bilag 14 og 15) er dateret den 11. marts 2011, men er først fremlagt den 6. august 2019 i forbindelse med, at sagsøgeren fremsatte bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat af kontormødet i sagen. Det bestrides, at de fremlagte kreditnotaer faktisk er blevet udstedt og sendt til kunden. Der henvises herved til det ovenfor anførte under 4) G2-virksomhed.
4.1.3 Kursnedskrivninger efter kursgevinstloven
Sagsøgeren anfører i stævningen, side 11, nederst, at selskabet "nedskriver alle udestående fordringer til aktuel handelsværdi ultimo året, jf. kursgevinstlovens § 25". Skatteministeriet forstår dette således, at sagsøgeren gør gældende, at selskabet er berettiget til at foretage nedskrivninger efter kursgevinstloven af den skattepligtige værdi af (nogle af) de omhandlede fakturaer.
Skatteministeriet gør i første række gældende, at spørgsmålet ikke kan inddrages og prøves under den foreliggende retssag, jf. skatteforvaltningslovens § 48.
Skatteforvaltningslovens § 48 indebærer, at domstolene ved prøvelse af skattemyndighedernes afgørelser som udgangspunkt kun kan tage stilling til det, som myndighederne har taget stilling til. Retspraksis er restriktiv i forhold til inddragelse af spørgsmål, der ikke har været prøvet af skattemyndighederne, jf. f.eks. SKM2007.183H.
Det omhandlede spørgsmål om "nedskrivninger" efter kursgevinstloven angår, om sagsøgeren har ret til fradrag for tab på de i sagen omhandlede fakturafordringer efter kursgevinstloven. Dette spørgsmål er et andet end det, SKAT og Landsskatteretten har taget stilling til i den foreliggende sag, som angår, om sagsøgeren må anses for at have oppebåret en skattepligtig indtægt i medfør af de fakturaer, som er udstedt af sagsøgeren til sagsøgerens kunder.
Om sagsøgeren har krav på fradrag for et (efterfølgende) opstået tab på fakturafordringerne efter kursgevinstloven har ikke været behandlet under skattemyndighedernes behandling af sagen. Det følger herefter af skatteforvaltningslovens § 48, at spørgsmålet som udgangspunkt ikke kan prøves under denne sag. Der er ikke grundlag for undtagelsesvist at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen i medfør af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., allerede fordi der ikke er en klar sammenhæng mellem spørgsmålet om fradrag for tab efter kursgevinstloven og de spørgsmål, som sagen angår. Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at det kan anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, og det er heller ikke godtgjort, at nægtelse af tilladelse til inddragelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for sagsøgeren.
Hvis retten måtte finde, at spørgsmålet om fradrag for tab efter kursgevinstloven kan prøves under den foreliggende sag, gør ministeriet i anden række gældende, at det ikke er godtgjort, at der er grundlag for at indrømme et sådant fradrag.
Det fremgår af den dagældende kursgevinstloves § 25, stk. 3, 1. pkt., at selskaber som udgangspunkt skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. Af § 25, stk. 3, 2. pkt. fremgår dog, at dette udgangspunkt ikke omfatter fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. For sådanne fordringer er udgangspunktet altså fortsat realisationsprincippet. Den skattepligtige kan dog undtage sig denne hovedregel om realisations-princippet og i stedet vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 25, stk. 4, 1. pkt.
Den foreliggende sag vedrører fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for tjenesteydelser, og dermed er udgangspunktet, at opgørelsen af gevinst og tab på fordringerne sker efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet kan et tab først fratrækkes, når tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er konstateret og opgjort et endeligt tab på de i sagen omhandlede fordringer i de omhandlede indkomstår, og der er derfor ikke grundlag for at foretage fradrag efter kursgevinstloven i de omhandlede indkomstår.
Sagsøgeren har ikke påvist, at sagsøgeren som hævdet har valgt at anvende lagerprincippet i stedet for realisationsprincippet for indkomstårene 2010 og 2011. Valget skal træffes senest ved indsendelse af selvangivelsen for det indkomstår, hvor opgørelsesprincippet ønskes ændret, jf. Den Juridiske Vejledning 2022, afsnit C.B.1.7.3.2. Valget kan altså ikke "træffes" efterfølgende under denne sag mange år efter, at selvangivelsen for de omhandlede indkomstår er indleveret. Der foreligger ingen dokumenterede oplysninger om, at sagsøgeren har foretaget et sådant valg.
Selv hvis sagsøgeren måtte anses for at have valgt anvendelse af lagerprincippet, indebærer anvendelse af lagerprincippet på vederlagsfordringer, at der skal foretages en individuel værdiansættelse af den enkelte fordring baseret på en konkret vurdering af denne ultimo året, jf. Den juridiske vejledning 2022, afsnit C.B.1.7.3.2. Det fremgår videre, at selskabet skal kunne redegøre for principperne af værdiansættelsen af vederlagsfordringer. Der foreligger ingen oplysninger om, at sagsøgeren har foretaget en sådan individuel værdiansættelse af de enkelte fordringer. Sagsøgeren henviser således alene til, at udestående fordringer skal nedskrives ultimo året til aktuel handelsværdi uden at specificere dette nærmere, jf. stævningen, side 12, 2. afsnit.
4.2 Opgørelsen af sagsøgerens momstilsvar
Skatteministeriet anerkender, at sagsøgerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar - 30. juni 2011 som fastsat ved Landsskatterettens afgørelse (bilag 2) skal nedsættes med 47.118,80 kr., mod at sagsøgerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar - 30. juni 2012 forhøjes med et tilsvarende beløb, hvilket er afspejlet i sidste del af ministeriets principale påstand.
Baggrunden for, at ministeriet anerkender dette, er, at det som nævnt må lægges til grund, at to af de omhandlede salgsfakturaer udstedt til G10-virksomhed og IW er fejldaterede og ikke er udstedt i januar 2011, men i januar 2012, jf. ovenfor under afsnit 4.1.2. Salgsmomsen på disse fakturaer, som indgår i skattemyndighedernes opgørelse af momstilsvaret for 1. januar - 30. juni 2011, skal derfor rettelig henføres til 1. januar - 30. juni 2012. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til processkrift B, hvori ministeriet anerkendte det anførte.
Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er grundlag for yderligere ændringer af sagsøgerens momstilsvar.
Sagsøgeren driver ubestridt momspligtig virksomhed med levering af ydelser mod vederlag, som er momspligtige, jf. momslovens § 1, stk. 1, og § 4, stk. 1. Periodisering af moms af momspligtige ydelser sker ikke efter retserhvervelsesprincippet, der gælder for periodisering af skattepligtige indtægter, men efter momsloven. Af momslovens § 23, stk. 1 fremgår, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leverings-tidspunktet). Af stk. 2 fremgår, at faktureringstidspunktet anses som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Det følger endvidere af momslovens § 27, stk. 4, at eventuelt betingede prisafslag først kan fradrages i afgiftsgrundlaget for den periode, hvor betingelsen for nedslaget er opfyldt, og at et sådan fradrag endvidere er betinget af, at der udstedes en kreditnota for det ydede prisnedslag med angivelse af afgiften. Det følger dermed af bestemmelsen, at det betingede prisafslag, som sagsøgeren efter det oplyste har aftalt med sine kunder, hvorefter sagsøgerens honorar nedsættes, hvis SKAT måtte træffe en endelig afgørelse om at nedsætte den godtgørelsesberettigede del af honoraret i henhold til reglerne om omkostningsgodtgørelse (stævningen s. 2), ikke ændrer på, at momsen af de fulde fakturerede beløb (ekskl. moms) skal medregnes ved opgørelsen af sagsøgerens salgsmoms for den periode, hvori fakturaerne er udstedt. Momsen af et eventuelt prisnedslag kan således først fradrages i momstilsvaret for den periode, hvor en eventuel endelig afgørelse fra SKAT om nedsættelse af den godtgørelsesberettigede del af honoraret foreligger, og sagsøgeren har udstedt en kreditnota til sin kunde for prisafslaget. Disse betingelser er ikke opfyldt i forhold til perioden 1. januar - 30. juni 2011, som sagen angår.
Det gøres på den baggrund gældende, at den fulde moms på de omhandlede fakturaer udstedt af sagsøgeren i perioden 1. januar - 30. juni 2011 henholdsvis 1. januar - 30. juni 2012, som udgør 62.002 kr., jf. bilag I, s. 2, og som alle vedrører momspligtige ydelser leveret af sagsøgeren, også skal henføres til sagsøgerens momstilsvar for de anførte perioder.
Sagsøgeren har ved opgørelsen af sin salgsmoms for perioden 1. januar - 30. juni 2011 ikke angivet salgsmomsen af alle selskabets fakturaer dateret i perioden. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til som sket at forhøje sagsøgerens salgsmoms med 46.339 kr., svarende til differencen mellem den af selskabet angivne salgsmoms (15.663 kr.) og momsen af selskabets fakturaer dateret i perioden 1. januar - 30. juni 2011 (62.002 kr.), dog således at de to fejldaterede fakturaer "flyttes" fra 2011 til 2012, jf. ovenfor.
Sagsøgeren har ikke fremlagt fakturaer eller anden tilsvarende dokumentation til støtte for den af sagsøgeren angivne købsmoms på 1.573 kr. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt, og skattemyndighederne har derfor med rette nedsat sagsøgerens købsmoms til 0 kr. Sagsøgeren har ikke engang oplyst, hvilken eller hvilke udgifter den af sagsøgeren angivne købsmoms vedrører.
4.3 Sagsøgerens indsigelse om skattepligt af indtægter indvundet ved leverancer til medlemmer
Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet ikke er skattepligtigt af de indtægter, som relaterer sig til de to fakturaer udstedt til IA og G1-virksomhed, idet indtægterne ifølge selskabet er indvundet ved leverancer til medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6.
Sagsøgeren fremsatte også denne indsigelse for Landsskatteretten, som imidlertid afviste at tage stilling til indsigelsen, jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1) s. 31, øverst. Efter Skatteministeriets opfattelse burde Landsskatteretten havde taget stilling til indsigelsen, og ministeriet har derfor nedlagt påstand om, at dette spørgsmål skal hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten, jf. processkrift B, afsnit 2. Ministeriet bemærker herved, at den rette reaktion på, at Landsskatteretten med urette har afvist at tage stilling til selskabets indsigelse, må være, at sagen for så vidt angår dette spørgsmål, hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten og ikke til Skattestyrelsen.
Såfremt spørgsmålet måtte blive pådømt under retssagen i stedet for at blive hjemvist til fornyet behandling ved Landsskatteretten, gør Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren hverken har godtgjort, at sagsøgeren (reelt) udgør en forening, hvor indtægter fra "medlemmer" er undtaget fra skattepligten i selskabsskatteloven, eller at IA og G1-virksomhed er medlemmer af en sådan forening.
4.4 Landsskatterettens afgørelse er ikke behæftet med en begrundelsesmangel
Sagsøgeren anfører i stævningen, side 14, at skattemyndighederne ikke har forholdt sig til nogen af sagsøgerens anbringender. Skatteministeriet forstår sagsøgeren således, at sagsøgeren gør gældende, at Landsskatterettens afgørelse er behæftet med en begrundelsesmangel, idet skattemyndighederne ifølge sagsøgeren ikke har forholdt sig til sagsøgerens anbringender. Det fremgår imidlertid ikke af sagsøgerens processkrifter, hvad retsfølgen heraf ifølge sagsøgeren skal være.
Som anført ovenfor under afsnit 4.3 har ministeriet anerkendt, at Landsskatteretten burde have taget stilling til indsigelsen om skattepligt af påståede indtægter indvundet ved leverancer til medlemmer, hvilket er baggrunden for, at ministeriet har nedlagt påstand om hjemvisning af denne del af sagen til Landsskatteretten.
Det bestrides, at skattemyndighederne herudover ikke i fornødent omfang har forholdt sig til de af sagsøgeren fremførte anbringender.
Det bestrides således også, at Landsskatterettens afgørelser er behæftet med en begrundelsesmangel. Landsskatteretten har i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24, stk. 1, begrundet afgørelserne og herved henvist til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelserne er truffet, herunder bl.a. statsskattelovens § 4 samt momslovens § 4 og § 37.
Landsskatteretten har endvidere i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24, stk. 2, henvist til de relevante faktiske forhold i sagen, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Der henvises i sin helhed til Landsskatterettens begrundelser, jf. bilag 1, side 30-31, samt bilag 2, side 2. Det er ikke efter forvaltningslovens § 24 et krav, at begrundelsen i en afgørelse adresserer samtlige de indsigelser, som en borger har gjort gældende.
Selv hvis retten måtte finde, at Landsskatteretten ikke i fornødent omfang har forholdt sig tilstrækkeligt til sagsøgerens anbringender, og/eller at der foreligger en begrundelsesmangel, er der ikke tale om en så konkret væsentlig sagsbehandlingsfejl, at fejlen kan medføre afgørelsens ugyldighed, hvilket da heller ikke ses at være gjort gældende af sagsøgeren. Det bemærkes herved, at f.eks. en begrundelsesmangel kun kan medføre en forvaltningsafgørelses ugyldighed, hvis manglen er konkret væsentlig, hvilket forudsætter, at det godtgøres, at en eventuel hjemvisning af sagen på grund af den mangelfulde begrundelse vil føre til et resultat, der er mere gunstigt for sagsøgeren, jf. f.eks. SKM2016.260.ØLR.
4.5 Lønudgifter og lønindkomst
Sagsøgeren har i replikken, punkt 5, og processkrift 1, punkt 1, rejst en række indsigelser vedrørende selskabets lønudgifter til direktør IC, herunder bl.a. at der skulle være uoverensstemmelse mellem sagsøgerens fradragsberettigede udgifter til løn og den lønindkomst, som IC i en anden sag angiveligt har fået forhøjet sin indkomst med.
Spørgsmålet om sagsøgerens fradragsberettigede udgifter til bl.a. løn blev ikke påklaget af sagsøgeren til Landsskatteretten. Sagsøgeren påklagede alene den del af SKAT’s afgørelse (bilag E), som angår SKAT’s opgørelse af sagsøgerens omsætning. Det fremgår således af sagsøgerens påklage af SKAT’s afgørelse til Landsskatteretten, at "selskabet vil naturligvis ikke påklage over det ekstra tildelte skattefradrag, men den påståede udeholdte omsætning på 177.437 kr. ønskes påklaget", jf. bilag A, side 1.
Spørgsmålet om sagsøgerens fradragsberettigede udgifter er dermed et nyt forhold, der ikke har været prøvet af Landsskatteretten. Skatteministeriet gør i første række gældende, at spørgsmålet ikke kan inddrages og prøves under den foreliggende retssag, jf. skatteforvaltningslovens § 48 samt f.eks. SKM2007.183H.
Der er ikke grundlag for undtagelsesvist at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen i medfør af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., allerede fordi der ikke er en klar sammenhæng mellem spørgsmålet om sagsøgerens fradragsberettigede lønudgifter og de spørgsmål, som den skattemæssige del af sagen angår, nemlig spørgsmål om opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indtægter, jf. også eksempelvis SKM2007.183H. Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at det kan anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, og det er heller ikke godtgjort, at nægtelse af tilladelse til inddragelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for sagsøgeren.
Såfremt sagsøgeren mener, at sagsøgeren har krav på yderligere fradrag for lønudgifter ud over dem, som han allerede er blevet indrømmet af SKAT, må sagsøgeren på sædvanligvis anmode sin skatteansættelse for de relevante indkomstår genoptaget.
Skatteministeriet gør i anden række gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at selskabet er berettiget til yderligere fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren har afholdt yderligere fradragsberettigede lønudgifter ud over dem, som SKAT allerede har indrømmet sagsøgeren fradrag for ved afgørelserne i den foreliggende sag, og dette bestrides således.
Der er i øvrigt heller ikke grundlag for at tage stilling til spørgsmål vedrørende IC’s lønindkomst fra H1, allerede fordi sagen ikke angår IC.
Hverken SKAT eller Landsskatteretten har i de afgørelser, der ligger til grund for den foreliggende sag og som dermed er til prøvelse, taget stilling til IC’s skattepligtige indkomst, og forhold herom kan derfor heller ikke inddrages og prøves under denne retssag, jf. skatteforvaltningslovens § 48 samt ovenfor.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af sagen, at SKAT i forbindelse med kontrolbesøg hos H1 tog en elektronisk kopi af de fakturaer, som lå på selskabets computer, og sammenholdt disse med fakturaer, som var blevet indsendt i forbindelse med ansøgning om omkostningsgodtgørelse og den omsætning, som H1 havde selvangivet for de pågældende indkomstår. Det er ubestridt, at SKAT fandt en række fakturaer, som ikke var medregnet i omsætningen. Det lægges endvidere til grund, at SKAT anmodede H1 om yderligere materiale, som ikke blev fremsendt.
Periodisering af indtægter
Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtiges samlede årsindtægter betragtes som skattepligtig indkomst.
Således som sagen er oplyst for retten lægges det til grund, at der mellem parterne er enighed om, at beskatningstidspunktet for en indtægt som udgangspunkt fastlægges i medfør af retserhvervelsesprincippet, hvorefter en indtægt skal medregnes og dermed beskattes på det tidspunkt, hvor den skattepligtige erhverver endelig ret til indtægten. Det lægges endvidere til grund, at de i sagen omtvistede fakturaer, bortset fra de to fakturaer, som Skatteministeriet har anerkendt er fejldaterede og derfor skal indtægtsføres i indkomståret 2012, er dateret og udstedt til H1’s kunder i den periode, der vedrører indkomstårene 2010 og 2011.
IC har forklaret, at der blev faktureret, når arbejdet var afsluttet. IC har videre forklaret, at han i 2007-2009 havde en generel konflikt med SKAT vedrørende størrelsen af hans honorar, og han havde derfor aftalt med sine klienter, at han ville sende en faktura, men at de alene skulle betale det beløb, som de fik omkostningsgodtgørelse for. På den baggrund har H1 gjort gældende, at indtægten først kunne endeligt opgøres, når SKAT havde godkendt fakturaen, og at der derfor først var erhvervet endelig ret til beløbet på det tidspunkt. H1 har i overensstemmelse hermed indtægtsført beløbene, når der forelå en endelig afgørelse fra SKAT.
Retten finder ikke, at den omstændighed at SKAT generelt havde gjort indsigelse mod det honorar, som H1 udfakturerede kan medføre, at beskatningstidspunktet og dermed tidspunktet for indtægtsførelse af fakturaen udskydes. Retten finder herefter, at arbejdet var afsluttet og kravene var afregningsmodne på det tidspunkt, hvor fakturaerne blev udstedt, hvorfor de skulle have været indtægtsført på det tidspunkt.
For så vidt angår fakturaer udstedt til IA og G1-virksomhed har Skatteministeriet anerkendt, at kravene var bestridt i samme indkomstår, som kravene var afregningsmodne og fakturaerne blev udstedt, idet SKAT traf omkostningsafgørelse i samme indkomstår, hvorved H1’s honorar blev sat ned. Dette medfører, at H1 kan undlade at indtægtsføre en del af fakturabeløbene svarende til 72.000 kr. for indkomståret 2010.
Retten finder ikke, at den omstændighed, at Skattestyrelsen i 2018 traf en ny omkostningsafgørelse vedrørende IA, kan ikke tillægges betydning. Der er herefter ikke grundlag for at foretage en yderligere nedsættelse af kravet.
H1 har vedrørende en del af de omhandlede fakturaer anført, at der er tale om kladdefakturaer, som enten ikke er blevet sendt til kunden, eller som er udarbejdet til brug for et andet selskabs udstedelse af fakturaer, at nogle af kravene er opgivet, at H1 ved en fejl er anført som afsender af en faktura, at der er udstedt kreditnota for nogle af kravene, at SKAT har medtaget nogle fakturaer flere gange, og at der er sket dobbeltbeskatning, fordi SKAT har medtaget nogle krav i andre indkomstår end de år, hvor de er medtaget af H1.
IC har forklaret, at han ikke havde et bogføringsprogram, og at fakturaerne blev udarbejdet i word og konverteret til pdf, inden de blev sendt til klienten. Han har endvidere forklaret, at det er korrekt, at nogle af kreditnotaerne er udarbejdet på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor de er dateret. Kreditnotaerne blev udarbejdet på opfordring fra SKAT.
På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at SKAT har truffet afgørelse vedrørende H1’s skattepligtige indkomst og moms for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Det er for retten oplyst, at SKAT har anvendt den samme metode, og at det er den samme sagsbehandler, der har truffet alle afgørelserne. Det fremgår endvidere af de fremlagte fakturaoversigter, at de enkelte fakturaer ikke er medtaget i mere end et indkomstår. På denne baggrund lægger retten til grund, at der ikke er sket dobbeltbeskatning.
Endvidere finder retten det på baggrund af de fremlagte fakturaoversigter godtgjort, at SKAT ikke har medtaget den samme faktura flere gange.
Således som sagen er oplyst for retten, finder retten det ikke godt gjort, at nogle af fakturaerne alene har været kladder. Det fremgår således ikke tydeligt af de pågældende fakturaer, at der er tale om kladder, idet det bemærkes, at det ikke er muligt for retten at konstatere, om fakturaerne er i word eller pdf-format.
Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation, at nogle af fakturaerne rettelig skulle være udstedt af andre selskaber, ligesom retten ikke finder, at tilbagedaterede kreditnotaer er tilstrækkelig dokumentation for, at nogle af kravene er opgivet.
For så vidt angår fakturaer udstedt til G10-virksomhed og IW har Skatteministeriet anerkendt, at fakturaerne er fejldaterede, og at de skattepligtige indtægter og salgsmomsen, som relaterer sig til fakturaerne skal medregnes i indkomståret 2012 og afgiftsperioden 1. januar til 30. juni 2012. Som ovenfor anført lægger retten til grund, at dette ikke vil medføre dobbeltbeskatning, idet SKAT også har truffet afgørelse vedrørende H1’s skattepligtige indkomst og moms for 2012.
Skatteministeriet har endvidere anerkendt, at fakturaerne ikke skal indtægtsføres med det fulde beløb, idet SKAT i samme indkomstår, som fakturaerne er udstedt, har truffet afgørelse om at nedsætte det godtgørelsesberettigede beløb.
Nedskrivning af faktura til aktuel handelsværdi, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 4. H1 har anført, at selskabet nedskriver alle udestående fordringer til aktuel handelsværdi ultimo året, jf. kursgevinstlovens § 25.
Da Landsskatteretten ikke har forholdt sig til dette spørgsmål, har H1 gjort gældende, at sagen skal hjemvises til Landsskatteretten, så Landsskatteretten kan vurdere, om fakturaerne kan nedskrives til aktuel handelsværdi, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 4.
Da spørgsmålet om nedskrivning i medfør af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, ikke har været materielt prøvet af skatteforvaltningen eller Landsskatteretten, kan spørgsmålet kun inddrages med rettens tilladelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt. Retten finder ikke, at spørgsmålet om fradrag for tab efter kursgevinstloven har en så nær sammenhæng med det, som skatteforvaltningen og Landsskatteretten har taget stilling til, at der er grundlag for at meddele en sådan tilladelse. Det er endvidere ikke godtgjort, at det er undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller at der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt tab for H1.
Opgørelse af momstilsvar
Skatteministeriet har anerkendt, at H1’s momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 30. juni 2011 skal nedsættes med 47.118,80 kr. mod, at selskabets momstilsvar for perioden 1. januar til 30. juni 2012 forhøjes med 47.118,80 kr. Dette er en konsekvens af, at fakturaerne udstedt til G10-virksomhed og IW skal henføres til indkomståret 2012, jf. ovenfor.
Da retten som ovenfor anført ikke har fundet grundlag for yderligere ændringer i fastsættelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011, finder retten heller ikke grundlag for yderligere ændringer af det fastsatte momstilsvar.
Skal H1 beskattes som et aktieselskab eller som en forening?
Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til Landsskatteretten med henblik på stillingtagen til H1’s indsigelse om, at selskabet ikke er skattepligtig af indtægter fra to fakturaer udstedt til IA og G1-virksomhed, der ifølge selskabet er indvundet ved leverancer til medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og § 1, stk. 5, idet denne indsigelse var fremsat under klagesagen ved Skatteankestyrelsen.
Retten tiltræder, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten for så vidt angår dette spørgsmål.
Begrundelseskravet
Retten finder ikke, at Landsskatterettens afgørelser af 31. maj 2021 lider af nogen begrundelsesmangel.
Lønudgifter og lønindkomst
H1 har gjort gældende, at der ikke er overensstemmelse mellem indtægt, som direktør IC er blevet beskattet af og det lønfradrag, som H1 har fået.
Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten den 31. maj 2021 traf afgørelse vedrørende IC’s personlige indkomst. Det fremgår endvidere af sagen, at H1 ikke påklagede den del af SKAT’s afgørelse, der vedrørte fradrag. Spørgsmålet om fradragsberettigede udgifter har derfor ikke været prøvet af Landsskatteretten.
Da spørgsmålet om fradragsberettigede udgifter, herunder yderligere lønudgifter til direktør IC, ikke har været materielt prøvet af Landsskatteretten, kan spørgsmålet kun inddrages med rettens tilladelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt. Retten finder ikke, at spørgsmålet om fradrags berettigede lønudgifter har en så nær sammenhæng med det, som Landsskatteretten har taget stilling til, at der er grundlag for at meddele en sådan tilladelse. Det er endvidere ikke godtgjort, at det er undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller at der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt tab for H1.
På baggrund af det ovenfor anførte tages Skatteministeriets påstand i det hele til følge.
Sagsomkostninger
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Skatteministeriets Departement, frifindes, dog således at, Skatteministeriet anerkender, dels at H1 i indkomståret 2010 (regnskabsperioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010) kan undlade at indtægtsføre 72.000 kr., dels at sagen skal hjemvises til Landsskatteretten med henblik på en stillingtagen til H1’s indsigelse fremsat under klagesagen ved Skatteankestyrelsen om, at selskabet ikke er skattepligtig af indtægter fra to fakturaer udstedt til IA og G1-virksomhed, der ifølge selskabet er indvundet ved leverancer til medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og § 1, stk. 5, dels at selskabets
skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 (regnskabsperioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011) nedsættes med 188.475 kr. mod, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 (regnskabsperioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012) forhøjes med 157.959,80 kr., og at selskabets momstilsvar for perioden 1. januar - 30. juni 2011 nedsættes med 47.118,80 kr. mod, at selskabets momstilsvar for perioden 1. januar - 30. juni 2012 forhøjes med 47.118,80 kr.
H1 skal til Skatteministeriets Departement betale sagsomkostninger med 20.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.