Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat H.C. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Jytte Scharling, Niels Grubbe og Poul Dahl Jensen

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 9. marts 2004.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin principale påstand. Subsidiært har han nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har subsidiært tilsluttet sig hjemvisningspåstanden.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter ligningslovens § 16, stk. 6, 1. pkt., sættes den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum. Bestemmelsen må efter ordlyden og forarbejderne forstås på den måde, at den skattepligtige værdi skal beregnes på grundlag af det tidsrum, hvori den ansatte har haft adgang til at benytte båden, og ikke kun på grundlag af det tidsrum, hvori den ansatte har udnyttet råderetten. Angivelsen i ligningsvejledningerne 1994-1998, punkt A.B.1.9.7, må forstås i overensstemmelse hermed. På den baggrund tiltræder Højesteret, at A skal beskattes i det omfang, han har haft båden til rådighed, og ikke kun i det omfang, han faktisk har benyttet den.

Ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang A i 1998 har haft båden til rådighed, må der tages udgangspunkt i længden af den periode, hvori H1 A/S i kraft af samejeaftalen med KK selv havde råderetten over båden. Højesteret lægger til grund, at selskabet - i det omfang båden ikke blev benyttet til personaleudflugter og lignende - stillede den til rådighed for A og B, således at de selv indbyrdes måtte fordele, i hvilke perioder de hver for sig havde råderet over båden. Højesteret finder, at den skattepligtige værdi af råderetten over båden efter den dagældende § 16, stk. 6, i ligningsloven i et sådant tilfælde må opgøres i forhold til, hvordan perioderne må antages at være fordelt mellem dem.

Af de grunde, landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at halvdelen af selskabets udgift til sejlertøj er beskattet hos A som udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Efter afgørelsen vedrørende lystbåden tager Højesteret As subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part.