Ved hver indberetning om et pantebrev, skal I oplyse, hvem der er låntager og depothaver og eventuelle rentenyder på pantebrevet.
Tilskrevne og forfaldne renter i indberetningsperioden skal I oplyse i RenteBeløb under både Beløb og Kontoperiode.
Renten på et pantebrev skal splittes op i flere kontoperioder, hvis der har været låntager- eller depothaverskifte i indberetningsperioden.
Se eksempler på opsplitning under afsnit 4.6.1.
I skal oplyse en kontohaverliste pr. låntager- depothaverperiode. Se mere i afsnit 4.7.
Hvis I skal indberette om rentenyder, skal I også oplyse en rentenyderliste pr. kontoperiode (depotperiode), se mere i afsnit 4.8.
Felter under kontoperiode (låntager- og depothaverkredsperiode):
RenteBeløb
Udfyld feltet med tilskrevne eller forfaldne renter i kontoperioden.
PantebrevDepotID (kun låntager)
Udfyld feltet med den unikke revisionsmæssige nøgle til pantebrevsdepotet, fx depotnummer.
PantebrevDepotNummer (kun låntager)
Udfyld feltet med depotnummer evt. i kombination med lånenummer (Det er det nummer der vises i kreditors skatteoplysninger).
KontoperiodeOpstartDato
Hvis pantebrevet skifter låntager- eller depothaverkreds, skal I udfylde feltet med dato for opstart af ny låntager- depothaverkreds. Det gælder også når det sker ved årsskiftet.
Feltet skal I ikke medtage i strukturen, hvis låntager- og depothaverkreds har været den samme i hele indberetningsperioden incl. 1. januar.
KontoperiodeOphørDato
Hvis pantebrevet skifter låntager- eller depothaverkreds, skal I udfylde feltet med dato for ophør af ejerkreds. Det gælder også når det sker ved årsskiftet.
Feltet skal I ikke medtage i strukturen, hvis ejerkredsen er den samme i hele indberetningsperioden.
FlereEndToKontohavereIkkeAlleOplyst
Feltet skal I markere med true eller false.
I skal bruge True, når der er flere end to låntagere/depothavere på pantebrevet, men ikke alle er oplyst.
Hvis pantebrevet har flere end to låntagere/depothavere, har I ikke pligt til at oplyse om alle, men I skal oplyse om mindst en.
Det betyder, at hvis et pantebrev har flere end to låntagere/depothavere, kan I vælge at oplyse om en eller om flere.
Ved indberetning om en formand eller administrator for en virksomhed, der ikke har et cvr.nr. skal de almindelige regler for feltet anvendes. Som eksempel kan nævnes, at hvis I har et lån, hvor der er en låntager på og hvor låntageren er en formand, skal I udfylde feltet med false.
Hvis feltet er markeret med true, vil pantebrevet blive behandlet som et pantebrev med særlige ejerforhold.
Det betyder, at rentebeløbet ikke bliver fortrykt på årsopgørelsen.
False skal I bruge, når alle låntager/depotejer på pantebrevet er oplyst.
Særligt vedr. indberetning af pantebreve med tilknyttet rentenyder
En rentenyder er en person, der modtager afkast af en kapital, som personen ikke ejer.
Feltet FlereEndToKontohavereIkkeAlleOplyst er kun tilknyttet rentenyderlisten.
Kapitalejere skal I indberette som beskrevet i afsnit 4.7. Det er vigtigt at I indberetter om alle kapitalejere på kontoen, da FlereEndToKontohavereIkkeAlleOplyst feltet ikke er tilknyttet kapitalejeren. Hvis I ikke indberetter om alle kapitalejere, vil udstillingen og anvendelse af indberetningen være forkerte.
Rentenyder skal I indberette som beskrevet i afsnit 4.8 (Rentenyderlisten)
Når I skal udfylde feltet FlereEndToKontohavereIkkeAlleOplyst er det antallet af rentenydere på kontoen der er afgørende for om I skal anvende True eller False.
.