Indhold
Dette afsnit handler om beskatning af feriegodtgørelse.
Afsnittet indeholder:
Se også
Se afsnit A.B.4.1.1.1 om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af feriegodtgørelse.
Samtidighedsferie
►Fra ◄september 2020 ►er der indført samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode◄, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie. Perioden for optjening af ferie går fra 1. september til 31. august i det efterfølgende år og udgør ferieåret. Perioden for afholdelse af ferie udgør ferieåret samt fire måneder efter ferieårets afslutning, og går således fra 1. september til 31. december i det efterfølgende år.
►Der findes to former for feriebetaling i ferieloven. En lønmodtager vil enten have ret til feriegodtgørelse eller ret til løn under ferien og et ferietillæg. Beskatningen heraf beskrives nærmere nedenfor.◄
Feriegodtgørelse
►Den helårlige feriegodtgørelse udgør 12,5 pct. Se ferieloven § 16, stk. 2.◄ Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og af værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien, som der ikke indrømmes fradrag for i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Se ferieloven § 19.
Personalegoder omfatter naturalydelser, fx fri bil, og det skal opfattes i overensstemmelse med ligningslovens og skattekontrollovens definition af begrebet. Som nævnt skal der ikke beregnes feriegodtgørelse af personalegoder, som lønmodtageren råder over under ferien.
Lønmodtagere, som optjener feriegodtgørelse hos arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelsen til FerieKonto eller en feriekasse, beskattes løbende af feriegodtgørelsen. Da lønmodtageren løbende bliver beskattet af feriegodtgørelsen, fx på månedlig basis, skal arbejdsgiveren løbende indeholde A-skat og AM-bidrag i forbindelse med udbetaling af lønnen. Beskatningen af feriegodtgørelsen følger derfor beskatningen af lønnen. Se § 20, stk. 2, i kildeskattebekendtgørelsen (nr. 2104 af 23. november 2021). Dette gælder også en lønmodtager, som i henhold til ferieloven § 16, stk. 3, kræver feriegodtgørelse på 12 pct. i stedet for ferie med løn.
Optjener lønmodtagere feriegodtgørelse hos arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst med en feriekortordning uden feriekasse, skal feriegodtgørelsen skattemæssigt behandles på samme måde som ferie med løn. Derved skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse af ferien. Se § 20, stk. 1, i kildeskattebekendtgørelsen (nr. 2104 af 23. november 2021).
Se evt. DJV 2021-2 afsnit C.A.3.2 om beskatning af feriegodtgørelse før 1. september 2020.
Ferie med løn ►og ferietillæg◄
Løn under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien. Se ferieloven § 17.
Har lønmodtageren således fx fri kost og logi som en del af lønnen, og modtager lønmodtageren ikke dette under ferien, skal værdien af goderne lægges til og indgå i lønnen under ferien.
For løn under ferie skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse af ferien. Se § 20, stk. 1, i kildeskattebekendtgørelsen (nr. 2104 af 23. november 2021).
►Lønmodtagere, der får løn under ferie, har ret til et ferietillæg på 1 pct. af lønnen. Se ferieloven § 16, stk. 1. Dog kan lønmodtageren via overenskomst have ret til et større ferietillæg. Tillægget beregnes på samme måde som feriegodtgørelse. Se ferieloven § 18 og ovenstående afsnit om feriegodtgørelse.
Ferietillægget udbetales enten samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder, eller også udbetales ferietillæg for perioden fra den 1. september til den 31. maj sammen med lønnen for maj måned, mens ferietillæg for den resterende del af ferieåret udbetales sammen med lønnen for august måned. Se ferieloven § 18.
Ferietillægget beskattes, når beløbet bliver udbetalt. Se § 1, nr. 10 (§ 20, stk. 10) i bekendtgørelse nr. 1006 af 27. juni 2023 om ændring af bekendtgørelse om kildeskat.◄
Overgang fra feriegodtgørelse til ferie med løn
Hvis lønmodtageren overgår fra beskæftigelse med feriegodtgørelse til beskæftigelse med løn under ferien, skal vedkommende regne følgende med ved indkomstopgørelsen:
- Den feriegodtgørelse, lønmodtageren har optjent inden tiltrædelsen til det nye job, forudsat feriegodtgørelsen er optjent hos en arbejdsgiver, der indbetaler feriegodtgørelsen til FerieKonto eller en feriekasse.
- Ferieløn, som lønmodtageren har modtaget
- Tillæg til ferieløn.
Hvis lønmodtager og arbejdsgiver aftaler, at arbejdstageren får løn under ferie mod at afgive sin tidligere indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, er det kun forskelsbeløbet, der skal regnes med som indkomst fra arbejdsgiveren i tiltrædelsesåret. (Dette beløb udgør også trækgrundlag for A-skat).
Se også
Se også afsnit A.B.4.1.1.1 om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Fratrædelse
Lønmodtagere med løn under ferie, der er ansat hos arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto eller private feriekasser, se § 20, stk. 3, i kildeskattebekendtgørelsen (nr. 2104 af 23. november 2021) og ferielovens § 16, stk. 4. Disse lønmodtagere, som hidtil har modtaget løn under ferie og medregnet ferielønnen til indkomsten i modtagelsesåret, skal ved opgørelsen for fratrædelsesåret medregne både eventuelt modtagen løn under ferie og den optjente feriegodtgørelse i fratrædelsesåret. Dette gælder ikke udbetalinger fra den indeholdelsespligtiges konkursbo. Hvis den tidligere optjente feriegodtgørelse ikke tidligere er regnet med i indkomstopgørelsen eller afviklet ved modtagelse af løn under ferie, skal den også regnes med i fratrædelsesåret. Indeholdelse skal foretages i fratrædelsesmåneden. Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren på grundlag af løn m.v. opgjort og udbetalt efter ansættelsesforholdets ophør, beskattes på samme tidspunkt som den løn m.v., den er beregnet på grundlag af. Indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt.
Se også SKM2021.547.SR hvor Skatterådet fandt, at beskatning af feriegodtgørelse, der relaterede sig til nogle udbetalte bonusser, tidligst kunne ske, når der var sket retserhvervelse af beløbet. Feriegodtgørelsen var først retserhvervet, når bonussen var retserhvervet. Feriegodtgørelsen skulle herefter beskattes på samme tidspunkt og på samme måde som den bonus, den var beregnet af.
Lønmodtagere med ansættelse hos arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasse, som løbende optjener feriegodtgørelse eller har løn under ferie (løn under ferie konverteres i fratrædelsessituationen til feriegodtgørelse), se § 20, stk. 1, sidste punktum, i kildeskattebekendtgørelsen (nr. 2104 af 23. november 2021). For disse lønmodtagere indbetaler arbejdsgiveren ikke feriegodtgørelse til FerieKonto eller en privat feriekasse i fratrædelsessituationen. Indeholdelse på grundlag af skattekort mv. foretages senest 6 måneder efter afholdelse af ferien Feriegodtgørelsen medregnes derved som udgangspunkt først ved indkomstopgørelsen for det år, hvor ferien holdes, dvs. på udbetalingstidspunktet.
Se evt. DJV 2021-2 afsnit C.A.3.2 om betydningen af fratrædelse før 1. september 2020►, hvor den nye ferielov trådte i kraft◄.
Dødsfald
Ved en arbejdstagers død regnes følgende med til indtægten i dødsåret ("mellemperioden"):
- Den feriegodtgørelse, som afdøde har til gode for dødsåret
- Feriegodtgørelse der ikke tidligere er regnet med ved indkomstopgørelsen.
Når arbejdsgiveren udbetaler feriegodtgørelse, skal denne indeholde A-skat for dødsåret med afdødes senest fastsatte trækprocent.
Beskatning mv. af feriemidler der optjenes i perioden 1. september 2019 - 31. august 2020 (overgangsordning for opsparing af feriepenge)
Som nævnt ovenfor er der fra ►september 2020 indført samtidighedsferie i Danmark.◄
Der er i forbindelse ►med overgangen til samtidighedsferie◄ etableret en ordning, så lønmodtageren ikke opnår dobbelt ferie i overgangsperioden fra det gamle feriesystem til det nye feriesystem. Derfor er den nye ferielov suppleret af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som har til formål at sikre lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler for denne periode.
Denne ordning omfatter de feriemidler, der optjenes i perioden 1. september 2019 - 31. august 2020 (tilgodehavende feriemidler). Disse feriemidler skal indbetales til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden), og fonden udbetaler først midlerne, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet. Se nærmere om indberetning og indbetaling til fonden i C.C.2.2.2.1.3 Fradrag for udgifter til løn under ferie mv.
For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, indbetaler arbejdsgiveren de tilgodehavende feriemidler til fonden, medmindre arbejdsgiveren ønsker at beholde feriemidlerne i virksomheden, indtil de forfalder til betaling til fonden. Se § 6 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
For disse lønmodtagere skal arbejdsgiverens indbetaling til fonden ikke medregnes ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. Se PBL § 19, stk. 5. Først når fonden til sin tid udbetaler de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, medregnes feriemidlerne med tillæg af årlige reguleringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se PBL § 14 B, stk. 1, 1. pkt.
Der vil desuden til den tid skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen til lønmodtageren. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 6, ►og◄ afsnit C.A.12.2 Personer i ansættelsesforhold.
For lønmodtagere med feriegodtgørelse hos FerieKonto eller i en feriekasse, skal FerieKonto og feriekasserne senest den 31. december 2020 have overført de tilgodehavende feriemidler til fonden. Dog skal FerieKonto have indbetalt en del af midlerne senest den 1. april 2020. Se § 5 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Disse lønmodtagere er skattepligtige af de tilgodehavende feriemidler, allerede når de optjenes i perioden mellem 1. september 2019 til 31. august 2020. Arbejdsmarkedsbidraget betales også i denne periode. Når fonden til sin tid udbetaler de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, vil der derfor være tale om nettomidler, som ikke skal medregnes til lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Se PBL § 14 B, stk. 1, 2. pkt.
I de tilfælde hvor en arbejdsgiver går konkurs mv., skal Lønmodtagernes Garantifond nu ikke længere kun dække lønmodtagerkrav, men skal også sikre fondens krav på tilgodehavende feriemidler hos en arbejdsgiver. Se § 1, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Det betyder, at i de situationer, hvor en arbejdsgiver har valgt at beholde de tilgodehavende feriemidler frem til de forfalder til betaling, og arbejdsgiveren ikke har indbetalt et krav på tilgodehavende feriemidler til fonden efter forfald, skal Lønmodtagernes Garantifond dække fondens krav på tilgodehavende feriemidler. Se § 8 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Et krav kan fx forfalde, når arbejdsgivers virksomhed opløses, ophører eller arbejdsgiver opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på tilgodehavende feriebetaling. Se kapitel 3 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Når Lønmodtagernes Garantifond skal dække fondens krav på tilgodehavende feriemidler, indbetaler Lønmodtagernes Garantifond et nettobeløb til fonden, som udgør 62 pct. af lønkravet. Dette følger af § 8 a, stk. 2, 3. pkt. i lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Når Lønmodtagernes Garantifond indbetaler beløbet til fonden, er der tale om et nettobeløb, der ikke skal medregnes til lønmodtagernes skattepligtige indkomst. Derimod pålægges arbejdsgiveren en afgift på 38 pct. Ved fondens udbetaling til sin tid af beløbet til lønmodtageren, skal der således ikke ske indkomstbeskatning. Der vil ligeledes ikke blive beregnet arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen af nettomidlerne til lønmodtageren (inkl. afkast). Se PBL § 14 B, stk. 2.
Førtidig udbetaling af de indefrosne feriemidler
Coronakrisen medførte et politisk ønske om at stimulere dansk økonomi ved bl.a. at udbetale de indefrosne feriemidler. I efteråret 2020 blev det derfor ved en ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler gjort muligt at få udbetalt op til tre uger af de i alt fem ugers indefrosne feriemidler. Fristen for ansøgning om udbetaling af de op til 3 ugers feriemidler var den 1. december 2020, jf. § 4 bekendtgørelse nr. 1116 af 24. juni 2022 om førtidig udbetaling af feriemidler ved en ansøgningsrunde i 2020.
Ved en yderligere ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, vedtaget som lov nr. 465 af 20. marts 2021, blev det gjort muligt at få udbetalt de resterende feriemidler. For en lønmodtager, der allerede havde fået udbetalt førtidige feriemidler, drejede det sig om op til ca. to ugers yderligere indefrosne feriemidler. For en lønmodtager, der ikke tidligere havde fået udbetalt førtidige feriemidler, kunne det dreje sig om op til fem ugers indefrosne feriemidler. Fristen for ansøgning om udbetaling af de resterende feriemidler var den 31. maj 2021 jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1115 af 24. juni 2022 om førtidig udbetaling af feriemidler ved en ansøgningsrunde i 2021.
Der blev også ved § 1, nr. 13 i lov nr. 465 af 20. marts 2021 åbnet op for, at en lønmodtager kunne vælge, at feriemidler fra ansøgningsrunden i 2020, skattemæssigt skulle behandles, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen fik skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet. Det var en betingelse, at der var gået mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Anmodning herom skulle være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 1. juli 2021.
På tilsvarende vis, blev der også ved § 1, nr. 13 i lov nr. 465 af 20. marts 2021 åbnet op for, at en lønmodtager kunne vælge, at feriemidler fra ansøgningsrunden i 2021, skattemæssigt skulle behandles, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen fik skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet. Det var en betingelse, at der var gået mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Anmodning herom skulle være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 1. december 2021.
Førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbetalingen henregnes til A-indkomst og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Der indeholdes derfor arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. ved udbetalingen. Se § 17 a, stk. 4, 1. og 3. punktum, i lov nr. 1223 af den 21. august 2020 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven, og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved § 1, nr. 11, i lov nr. 465 af 20. marts 2021, er ændret til § 17 a, stk. 5, 1. og 3, punktum.
Hidrører den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler derimod fra feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, medregnes udbetalingen ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Se § 17 a, stk. 4, 2. punktum, i lov nr. 1223 af den 21. august 2020 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven, og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved § 1, nr. 11 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, er ændret til § 17 a, stk. 5, 2. punktum. Udbetalingen er skattefri, da der allerede er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og skat af A-indkomst i forbindelse med indberetning og indbetaling til Feriekonto eller en feriekasse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet |
| SKM2021.547.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgeren kunne beskattes under forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F af kontante bonusudbetalinger i perioden 2020 til 2025, der var optjent under et ansættelsesforhold med H1 i perioden 1. maj 2016 til 31. december 2019. Spørgeren fraflyttede Danmark samtidig med ansættelsesforholdets ophør. Bonusbeløbene var ikke retserhvervet ved fratrædelsen/fraflytningen. Det var Skatterådets opfattelse, at spørgeren blev almindelig begrænset skattepligtig af den bonus, han modtog fra H1 på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter den endelige retserhvervelse. Skatterådet fandt endvidere, at beskatning af feriegodtgørelse, der relaterede sig til de udbetalte bonusser, tidligst kunne ske, når der var sket retserhvervelse af beløbet. Feriegodtgørelsen var først retserhvervet, når den bonus, der var omfattet af spørgsmål 1, var retserhvervet. Feriegodtgørelsen skulle herefter beskattes på samme tidspunkt og på samme måde som den bonus, den var beregnet af, det vil sige som almindelig begrænset skattepligtig indkomst. | |