Indhold

Dette afsnit handler om definitioner og anvendte begreber.

Afsnittet indeholder:

• Næringsaktier
• Handelsnæring
• Vederlagsnæring
• Næringsformodningen
• Anlægsaktier
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Næringsaktier

Næringsaktier er defineret som aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring. Se ABL § 17, stk. 1.

Bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb.

Se også

Se også afsnit C.C.1.1.1 om det skatteretlige næringsbegreb.

Handelsnæring

Handelsnæring foreligger, når en skattepligtig har som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer.

Det er en betingelse, at aktierne er erhvervet med

• videresalg for øje
• henblik på at opnå gevinst ved et videresalg.

Dette gælder både, når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om et bierhverv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 1 (L 78 i folketingsåret 2005/2006).

Herudover er der gennem retspraksis dannet retningslinjer, som bidrager til at fastlægge, om en skattepligtig kan siges at drive handel med aktier mv.

Handelsnæring er en individuel vurdering på det enkelte skattesubjekt, og skatteforholdene hos en interesseforbunden part vil kun indgå som en retningslinje i den samlede vurdering af handelsnæring. Afsmitning kan kun finde sted i forbindelse med vederlagsnæring. Se SKM2002.473.LR.

Se også 

• Afsnit C.B.2.4.1.2 om praksis mv. vedrørende handelsnæring
• Afsnit C.B.1.4.2.1 om handelsnæring og afsmitning i forbindelse med køb og salg af fordringer efter kursgevinstloven

Vederlagsnæring

Vederlagsnæring foreligger, når en person eller et selskab har modtaget aktier som skattepligtigt vederlag for leverede varer og tjenesteydelser mv.

Vederlagsnæring er med virkning fra 1. januar 2006 ikke længere omfattet af næringsreglerne og behandles efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Se også

• LV Selskaber og aktionærer 2006-3 afsnit S.G.8.1.2 om tidligere praksis for vederlagsnæring mv.
• LV Erhvervsdrivende afsnit E.B.2.6.4 i udgaven 2011-2 samt afsnit C.B.2.1.1.11 i udgaven 2012-2 om de såkaldte håndværkeraktier
• LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.1 i udgaven 2012-1 om specielle regler vedr. aktier erhvervet som vederlag i udviklingslande.

Næringsformodningen

Hvis en person eller et selskab driver handelsnæring, formodes det, at alle aktier, som ejes af den pågældende, skattemæssigt skal behandles som næringsaktier. Dette gælder også for de aktier, som er købt inden, det er lagt fast, at den næringsdrivende er omfattet af handelsnæring.

Denne formodning kan dog tilsidesættes, hvis en aktie efter en konkret vurdering ikke er en del af næringsvirksomheden. Se TfS 1987, 210 LSR. Ifølge bemærkningerne til § 17 i lovforslaget om den "nye" aktieavancebeskatningslov (L 78 i folketingsåret 2005/2006) er det skatteyderen, der skal bevise en påstand om, at nogle aktier er anlægsaktier. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1, og Ligningsrådets bemærkninger i SKM2002.473.LR. Muligheden for at godtgøre dette står dog åben både for den næringsskattepligtige og for skattemyndighederne. Se også TfS 1993, 305 VLD og TfS 1992, 576 ØLD, hvor næringsformodningen ikke blev afkræftet.

Næringsaktier beholder deres skattemæssige status som næringsaktier, efter at den handelsnæringsvirksomhed, som de er en del af, er ophørt, medmindre de konkret overgår til at være anlægsaktier.

De aktier, som er købt efter ophør af handelsnæringen, bliver ikke anset for næringsaktier.

Eksempel

Et selskab drev handelsnæring og ønskede at ændre sin formålsbestemmelse fra næringsaktivitet til formueforvaltning. Aktierne anskaffet før den påtænkte ændring af formålsbestemmelsen måtte antages at være anskaffet i den hensigt, at videresælge disse med fortjeneste, og ville fortsat være omfattet af handelsnæring. Skatterådet tiltrådte dog, at de langtidsinvesterede aktier, med en gennemsnitlig ejertid på mindst fem år, som blev købt efter ændring af formålsbestemmelsen, kunne holdes uden for handelsnæring. En pulje af korttidsaktier købt efter ændring af formålsbestemmelsen blev derimod omfattet af handelsnæringen. Se SKM2006.571.SR.

Se også

• Afsnit C.B.2.4.2 om den særlige næringsformodning i relation til banker mv.
• Afsnit C.B.1.4.2.1 om næringsformodningen ved gevinst og tab på fordringer efter KGL § 13.

Anlægsaktier

Aktieavancebeskatningsloven skelner mellem nærings- og anlægsaktier. Anlægsaktier omfatter som udgangspunkt de aktier, der ikke er erhvervet som led i handelsnæring, og som derfor skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Om aktier er anlægsaktier eller ej, bedømmes efter en konkret vurdering på grundlag af en række kriterier, opstillet i retspraksis, som kan afgøre, om aktierne er købt med et særskilt erhvervsmæssigt formål. Se SKM2002.473.LR og de nedenfor nævnte afgørelser.

Statusskift fra næringsaktier til anlægsaktier

Næringsaktier kan skifte status til anlægsaktier, så gevinst og tab i forbindelse med et salg skal opgøres efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Næringsaktier kan skifte status, hvis den oprindelige hensigt om videresalg er opgivet. Der lægges vægt på hensigten med den fortsatte besiddelse af aktierne. Afgørelsen baseres på en vurdering af rent objektive momenter. Der stilles i denne forbindelse strenge krav til beviset for dette statusskift. Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt, at aktierne alene har været ejet i en længere årrække. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Se også

Se også afsnit C.B.2.4.3 om den skattemæssige behandling af næringsaktier i forbindelse med statusskifte.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
TfS 1993, 305 VLD	En bankassistent med daglig beskæftigelse i bankens aktieafdeling blev ansat for at drive binæring med aktiehandel. Der blev gennemført et betydeligt antal aktiehandler med hurtige køb og salg. Fortjenesten herved oversteg lønindkomsten som bankassistent. Derudover ejede han en andel af et anpartsselskab, hvis formål var handel med værdipapirer. Salget af anparterne heri var skattepligtig, da formodningen for handelsnæring ikke var afkræftet. Næring
TfS 1992, 576 ØLD	En uddannet vekselerer handlede med obligationer og solgte derudover aktierne i et selskab, hvori han havde en personlig interesse. Både obligationerne og aktierne i selskabet blev anset for en del af en næringsvirksomhed, da formodningen herfor ikke var blevet afkræftet. Næring
Landsskatteretskendelser
TfS 1987, 210 LSR	Et selskab, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men som i 1970 ændrede vedtægterne, så hovedformålet var investerings- og finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig efter reglerne om næringsaktier vedrørende en aktiepost i et andet selskab, som var anskaffet ud fra en anlægsbetragtning før 1970. Ikke næring
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2006.571.SR	Et selskab ønskede at ændre sin formålsbestemmelse fra næringsaktivitet til formueforvaltning. Selskabet ønskede oplyst, om dels en pulje af langtidsinvesterede og dels en pulje af korttidsinvesterede aktier i andre formueforvaltningsselskaber kunne etableres uden for næringsområdet. Skatterådet tiltrådte, at de langtidsinvesterede aktier med en gennemsnitlig ejertid på mindst 5 år holdtes uden for næring, mens puljen med korttidsaktier omfattedes af næringsbegrebet. Næring / Ikke næring
SKM2002.473.LR	Ligningsrådet blev spurgt, hvorvidt der ville ske afsmitning, jf. (dagældende) ABL § 3 fra et selskab, som blev næringsbeskattet af køb og salg af værdipapirer, til dettes datter- eller søsterselskab, som påtænktes stiftet. Ligningsrådet udtalte, at der alene kan statueres afsmitning i vederlagsnæring. Begrundelsen herfor er nærmere uddybet i afgørelsen. Ikke næring