Indhold
Dette afsnit handler om retten til at foretage udlæg i fordringer. Det forklares også, hvilke muligheder der er for modregning, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden og en skyldner har et krav mod hinanden.
Afsnittet indeholder:
- Hjemmel til at foretage udlæg
- Udlæg i fordringer, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden skylder fordringsdebitor (når tredjemand har en fordring mod skyldner) penge
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hjemmel til at foretage udlæg
Hjemmel til at foretage udlæg i fordringer findes i retsplejelovens § 508. Det er et krav, at fordringens identitet kan fastslås, dvs. at man kan bevise, at fordringen eksisterer. Samtidig opstiller bestemmelsen den grænse, at der ikke kan foretages udlæg i fremtidige erhvervelser, dvs. fordringer som skyldneren endnu ikke har erhvervet. Se hertil SKM2014.67.ØLR, hvis relevans er beskrevet nærmere i skemaet nedenfor. Efter bestemmelsen er det også muligt at foretage udlæg i en fordring, selvom denne i forvejen er "behæftet". Det kan fx være, fordi der allerede er foretaget udlæg i den, eller fordi fordringen er transporteret videre til en anden til sikkerhed.
Udlæg kan foretages i en fordring, uanset:
- Om den er skriftlig eller mundtlig
- Om den er betinget eller ubetinget på tidspunktet for udlægget
- At fordringens forfaldstid ikke er indtruffet eller aftalt.
Den eneste betingelse er, at fordringen er stiftet.
Der kan ikke foretages udlæg i simple fordringer, hvor fordringsdebitor er bosat i udlandet. Se UfR 2012.3473/1 ØLR.
For enkelte typer af fordringer gælder det, at udlæg er udelukket i henhold til lovgivning eksempelvis krav på personskadeerstatning eller endnu ikke udbetalte feriepenge.
Se også
Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.7.3 om udlæg i de forskellige typer af fordringer.
Udlæg i fordringer, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden skylder fordringsdebitor penge
Ved udlæg i fordringer hos skyldner kan den situation forekomme, at fordringsdebitor (hvis en tredjemand skylder penge til vores skyldner) kan have et krav mod Skatteforvaltningen, som denne kan kræve modregnet. Udlægget vil derfor ikke medføre en egentlig betaling til restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil opnå en indirekte betaling, fordi restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal betale de penge, Skatteforvaltningen skylder til fordringsdebitor. Restanceinddrivelsesmyndighedens krav bortfalder ved modregningen.
Hvis fordringen er opstået i et tilfælde, hvor skyldner og restanceinddrivelsesmyndigheden har et krav mod hinanden, har debitor mulighed for at undlade at betale til udlægshaver, hvis betaling kan medføre væsentlig ulempe eller tab. Se retsplejelovens § 511, stk. 3.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsretten
|
|
SKM2014.67.ØLR
|
Der kunne foretages udlæg i en erstatningssum tilkendt skyldner ved en byretsdom, uanset at dommen var anket inden udløbet af eksekutionsfristen.
SKAT havde foretaget to udlæg i en erstatningssum tilkendt skatteyderen ved en byretsdom, som efterfølgende var blevet anket af modparten inden udløbet af eksekutionsfristen.
Østre Landsret opretholdt de to udlæg foretaget af SKAT. Landsretten henholdt sig i kendelsen til fogedrettens præmisser om, at der var tale om et aktiv tilhørende skyldnerens formue, hvis identitet kunne fastslås, og at der ikke var tale om fremtidig erhvervelse, eftersom erstatningskravet var opstået som følge af en skade, der var sket i 2010. Se retsplejeloven § 508.
|
Der kan godt tages udlæg i fordringer på erstatninger, når de er blevet udbetalt og sammenblandet med skyldners formue.
|
|
UfR 2012.3473/1 ØLR
|
Der kunne ikke foretages udlæg i en simpel fordring med udenlandske debitorer, idet et sådant ikke ville kunne gennemføres af danske tvangsfuldbyrdende myndigheder.
|
Udlæg i udenlandske aktiver
|