Indhold

Dette afsnit beskriver rejsebegrebets betingelse om en "sædvanlig bopæl".

Afsnittet indeholder:

Regel
Sædvanlig bopæl
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det er en betingelse for at være på rejse efter LL § 9 A, stk. 1, at der er en sædvanlig bopæl til rådighed som udgangspunkt for rejsen.

Dette har sammenhæng med, at udgifter til kost og logi er private udgifter, lønmodtagere normalt afholder - uafhængigt af, om den enkelte har en erhvervsmæssig indkomst eller ej. Derfor er udgifter til kost og logi kun erhvervsmæssige udgifter, hvis der er tale om udgifter, der er påført af erhvervsmæssige årsager.

Når en lønmodtager på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, men må overnatte på en "midlertidig bopæl" nær det midlertidige arbejdssted, bliver lønmodtageren påført udgifter til kost og logi af erhvervsmæssige årsager. Se SKM2001.629.LSR og SKM2007.112.LSR.

Rejsebegrebet forudsætter derfor to "bopæle". Se SKM2002.438.TSS.

Hvis lønmodtageren fx har udlejet den sædvanlige bopæl under en udstationering, har han eller hun ikke rådighed over en "sædvanlig bopæl" i dette tidsrum, men alene rådighed over en "midlertidig bopæl" på udstationeringsstedet. Lønmodtageren opfylder derfor ikke forudsætningen for at være på rejse efter LL § 9 A.

Selv om det er en betingelse, at der er en sædvanlig bopæl, er det ikke en betingelse, at lønmodtageren har udgifter til en sædvanlig bopæl. Se SKM2007.112.LSR og SKM2004.362.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen udtalte sig om forståelsen af begrebet "sædvanlig bopæl", og om hvorvidt rejsebegrebets betingelse herom er opfyldt ved udlejning af bopælen under udstationering i udlandet. Bemærk, at det i SKM2002.438.TSS forudsættes, at der er afholdt udgifter til den sædvanlige bopæl. Dette synspunkt er forladt. Se SKM2004.362.TSS. Det afgørende er, at lønmodtageren stadig har rådighed over den sædvanlige bopæl.

Det har stor betydning, hvor lønmodtagerens sædvanlige bopæl er. Det skyldes, at det er en betingelse for at være på rejse, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Se afsnit C.A.7.1.2 om afstandsbetingelsen.

En udenlandsk lønmodtager, der både har bopæl i hjemlandet og i nærheden af det midlertidige arbejdssted i Danmark, er ikke på rejse, hvis bopælen i Danmark er lønmodtagerens sædvanlige bopæl. Dette er, fordi lønmodtageren i så fald har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Afstandsbetingelsen i LL § 9 A , stk. 1, er derfor ikke opfyldt.

Det er lønmodtageren, der skal godtgøre, hvor den sædvanlige bopæl er. Se SKM2006.308.ØLR og SKM2007.826.BR.

Sædvanlig bopæl

Den sædvanlige bopæl er det sted, som lønmodtageren har den største tilknytning til, og derfor normalt bebor.

Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.

I vurderingen indgår en række kriterier, fx personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret mv.

Familiemæssig tilknytning

I praksis lægges der stor vægt på den familiemæssige tilknytning. Det sted, hvor lønmodtagerens eventuelle samlever/ægtefælle og/eller børn bor, er normalt lønmodtagerens sædvanlige bopæl. Forældres og søskendes bopæl indgår også i vurderingen og får mere vægt, hvis lønmodtageren ikke har en samlever/ægtefælle og/eller børn.

Periodens længde

Længden af den periode, lønmodtageren skal arbejde på det midlertidige arbejdssted, indgår også i vurderingen. Hvis der eksempelvis er tale om en kort periode, taler det for, at den sædvanlige bopæl er opretholdt. Hvis der er tale om en række kortere perioder hos samme eller forskellige arbejdsgivere i samme område, indgår det også i vurderingen.

Udlejning

Hvis hele den "sædvanlige bopæl" er udlejet i en del af den periode, hvor der bliver arbejdet på et midlertidigt arbejdssted, kan lønmodtageren ikke være på rejse efter LL § 9 A i denne periode, se ovenfor i dette afsnit.

Hvis kun en del af den "sædvanlige bopæl" er udlejet, har det betydning, hvor stor en del der er udlejet. Jo større del af bopælen, der er udlejet, jo større vægt vil udlejningen få ved bedømmelsen af, om den sædvanlige bopæl er bevaret.

Hvis lønmodtageren har udlejet så stor en del af sin bopæl (hus/lejlighed), at der kun er et værelse med opmagasinerede møbler til rådighed, er det Skattestyrelsens opfattelse, at udlejningen medfører, at den "sædvanlige bopæl" ikke er til rådighed.

Opholdenes hyppighed

Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, fx i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder.

Boligmæssig tilknytning

I vurderingen indgår også en sammenligning af boligforholdene, herunder størrelsen og indretningen af boligerne.

Det kan fx være, om den ene bopæl er en ejerbolig, mens den anden er lejet, om et lejemål er tidsbegrænset eksempelvis i form af en fremlejekontrakt, eller om den ene bopæl er et værelse hos familie eller på et vandrerhjem, mens den anden bopæl er en lejlighed eller et hus.

Det er også væsentligt, hvor lønmodtagerens indbo er, fx om det er opmagasineret, eller fortsat er i den "oprindelige" bolig, eller det er flyttet med, ligesom det har betydning, om et eventuelt lejemål er lejet møbleret.

Økonomisk tilknytning

Driver lønmodtageren virksomhed, ejer fast ejendom eller har anden økonomisk tilknytning til enten det ene eller andet sted, indgår det også i vurderingen.

Social tilknytning

Det indgår også i vurderingen, hvor lønmodtageren er medlem af foreninger mv. (sports-, kulturelle eller sociale foreninger). Hvis lønmodtageren er medlem af sådanne foreninger begge steder, hvor er det sportslige, kulturelle eller sociale engagement så størst (antal af foreninger hvert sted og deltagelse i aktiviteter hvert sted)?

Tilmelding til folkeregistret

Det har også betydning, hvor lønmodtageren er tilmeldt folkeregistret.

Opregningen af kriterier er ikke udtømmende. Det er nødvendigt at vurdere alle relevante forhold konkret og individuelt i hvert enkelt tilfælde, hvilket også fremgår af afgørelserne i afgørelsesskemaet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2007.226.HR	Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren kunne anses at have "sædvanlig bopæl" på et vandrehjem. Sagsøgeren overnattede normalt fra mandag til fredag i en campingvogn, som var opstillet på de byggepladser, hvor han arbejdede. I weekenderne opholdt han sig som regel på et værelse på et vandrehjem eller hos sin kæreste i Tyskland. Herudover opholdt han sig i det væsentligste i højtider og ferieperioder på f.eks. Tenerife eller i Tyskland. Sagsøgeren var tilmeldt folkeregistret på vandrehjemmets adresse. Værelset på vandrehjemmet var lejet for 500 kr. om måneden, og sagsøgerens private indbo var i hele indkomståret opmagasineret. Landsretten fandt på det grundlag ikke, at sagsøgeren havde godtgjort at have haft "sædvanlig bopæl" på vandrehjemmet. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse af de grunde, der var anført af landsretten.	Stadfæstelse af SKM2006.308.ØLR
Landsretsdomme
SKM2008.454.VLR	To ægtefæller med et barn havde folkeregisteradresse i København. Efter afslutning af medicinstudiet flyttede de til Aalborg og tiltrådte hver deres fuldtidsstilling som turnuslæge i Nordjyllands Amt. Turnusperioden i Nordjylland, der oprindeligt var på 18 måneder, kom til at strække sig fra den 1. september 2005 til udgangen af november 2007. Arbejdsforløbet var derfor af længerevarende karakter. I perioden havde ægtefællerne ingen arbejdsmæssig tilknytning til København. De beholdt en andelslejlighed på 70 m2 i København og lejede en lejlighed i Aalborg på 100 m2, som blev møbleret med deres eget indbo. De var kun et begrænset antal gange i København i mere sammenhængende perioder. I en del heraf var de også hos familien i Helsingborg eller i sommerhuset i Sverige. De tilbragte størstedelen af deres tid i Aalborg. Under turnusperiode fik de yderligere et barn. Lejligheden i Aalborg blev anvendt under barselsorloven. Efter et år fremlejede de lejligheden i København. I forbindelse hermed flyttede de fra Aalborg til et hus på 120 m2 i Dronninglund. Den ene ægtefælles mor boede i Dronninglund. En søster med familie boede i København. Den anden ægtefælles familie boede i Sydsverige. Ægtefællernes netværk boede i Københavnsområdet og i Sydsverige. Efter turnusperiodens udløb flyttede de ikke tilbage til andelslejligheden, men til Malmø. Andelslejligheden blev solgt til lejeren. Uanset arbejdets og boligens midlertidige karakter førte en samlet vurdering af deres arbejdsmæssige, boligmæssige og familiemæssige tilknytning til, at de havde haft deres sædvanlige bopæl i Aalborg. At de i en del af turnusperioden opretholdt deres folkeregisteradresse i København og ind imellem benyttede andelslejligheden i København, ændrede ikke herpå.
SKM2006.308.ØLR	En lønmodtager overnattede fra mandag til fredag normalt i en campingvogn i nærheden af det sted, hvor han havde sit aktuelle arbejde, og hvor han havde kørt campingvognen hen til. I weekenderne overnattede han som regel enten i et 4-sengs værelse på et vandrerhjem, som han betalte 500 kr. om måneden for, eller hos sin kæreste i Tyskland. Værelset på vandrerhjemmet var på 20 m2. Der var vask og bruser på værelset samt køleskab. Lønmodtageren havde nogle personlige effekter og et tv, men ikke øvrigt indbo. Det var opmagasineret. I højtiderne og i ferieperioderne, herunder i det meste af februar 2002, opholdt han sig væsentligst enten på feriesteder, som fx Tenerife eller i Tyskland. Lønmodtageren havde ikke sandsynliggjort, at der var sædvanlig bopæl på vandrerhjemmet, selvom han havde tilmeldt sig folkeregisteret på vandrerhjemmets adresse.	Stadfæstet af Højesteret i SKM2007.226.HR
Byretsdomme
SKM2014.678.BR	Sagen omhandlede primært spørgsmålet, om den sædvanlige bopæl var opretholdt i hjemlandet i den tidsbegrænsede periode, to lønmodtagere var ansat i en idrætsklub i Danmark og boede her. Den ene lønmodtager havde fortsat bolig i hjemlandet og havde en kæreste der, som hun besøgte regelmæssigt. Lønmodtageren fik medhold i, at hun var på rejse, da den sædvanlige bopæl i hjemlandet var opretholdt. Den anden lønmodtager boede inden flytningen til Danmark hos en kæreste i hjemlandet. I forbindelse med ansættelsen i Danmark flyttede de begge til Danmark, og boligen i hjemlandet blev lejet ud til en kammerat. Når de tog hjem til Danmark, boede de hos deres forældre og ikke i lejligheden. Lønmodtageren blev anset for at have sædvanlig bopæl i Danmark. Betingelserne for at være på rejse jf. LL § 9 A, stk. 1 var derfor ikke opfyldt. I forhold til opgørelsen af fradraget var retten enig med Skatteministeriet i, at 12 måneders grænsen i LL § 9 A, stk. 5, for godtgørelse af rejseudgifter efter standardsatsen også skulle finde anvendelse ved fradrag efter LL § 9 A, stk. 7.
SKM2007.826.BR	En lønmodtager havde hus og folkeregisteradresse i Sønderjylland. Hun havde i en årrække arbejdet på Samsø dels i en pølsevogn, dels i et byggefirma og dels på en fabrik. Mellem ansættelserne var hun på dagpenge. Hun havde ingen ægtefælle eller børn. Huset stod tomt, når hun ikke var der. På Samsø boede hun hos en veninde. Hun havde udelukkende arbejdet på Samsø i perioden, selvom rejsen mellem Sønderjylland og Samsø var både besværlig og dyr. Hun havde ikke dokumenteret, at det ikke var muligt at skaffe tilsvarende arbejde nærmere boligen i Sønderjylland. Der blev stillet skærpede krav til dokumentationen for, at hun i arbejdsfrie perioder faktisk havde opholdt sig i boligen i Sønderjylland. Lønmodtageren havde ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, hvornår hun havde opholdt sig i boligen i Sønderjylland i de omhandlede år. Hun havde derfor ikke bevist, at hendes ophold i Sønderjylland havde haft et sådant omfang, at hun havde opretholdt huset dér som sin sædvanlige bopæl.
Landsskatteretskendelser
SKM2022.520.LSR	Landsskatteretten fandt, at lønmodtageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2019, da han siden den 11. maj 2016 havde haft en bolig til rådighed i Danmark, hvor han havde taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten, og desuden havde været tilmeldt det danske folkeregister. Efter en samlet og konkret vurdering fandt retten, at lønmodtagerens sædvanlige bopæl i indkomståret 2019 var i Danmark, hvor han opholdt sig mest. Landsskatteretten fandt endvidere, at lønmodtageren havde haft et fast arbejdssted og ikke et midlertidigt arbejdssted. På den baggrund kunne lønmodtageren ikke anses for at være på rejse og var derfor ikke berettiget til fradrag for rejseudgifter, jf. LL § 9 A.
SKM2012.129.LSR	En lønmodtager blev ud fra en konkret helhedsvurdering anset for at have sædvanlig bopæl i Danmark, uanset han ejede en ejendom i Ukraine. Lønmodtageren havde boet i Danmark siden 2005. I 2007 var ægtefællen flyttet til Danmark. Ægtefællen havde også arbejde i Danmark. Lønmodtageren var ikke berettiget til fradrag efter rejsereglerne.
SKM2011.774.LSR	En lønmodtager blev ud fra en konkret helhedsvurdering anset for at have centrum for livsinteresser i Danmark fra 15. maj 2009, hvor han flyttede sammen med en partner. Han var derfor ikke berettiget til fradrag i hele den midlertidige ansættelsesperiode.
SKM2009.735.LSR	En læge var på turnus i 18 måneder i Sønderborg. Lægens ægtefælle havde haft arbejde i Sønderborgområdet. Begge ægtefæller og børn boede i en helårsbolig i Sønderborg. Deres lejlighed i København havde været udlejet i en del af perioden. Den sædvanlige bopæl var i Sønderborg og ikke i København.
SKM2009.731.LSR	En læge var på turnus i Sønderjylland i 12 måneder. Lægen havde en andelslejlighed i København, der ikke var udlejet i perioden. Lægen havde opholdt sig i København i et betydeligt omfang. Sædvanlig bopæl bevaret i København.
SKM2007.112.LSR	En lønmodtager havde frem til den 16. august 2003 folkeregisteradresse på forældrenes bopæl på Bornholm. Her var to værelser med adgang til bad og egen indgang til rådighed. Under militærtjeneste og efterfølgende midlertidige ansættelser i København boede han hos en bekendt, og fik fra den 16. august 2003 folkeregisteradresse dér. I fri weekender mv. rejste han tilbage til boligen på Bornholm Sædvanlig bopæl var bevaret på Bornholm under militærtjenesten på Sjælland og de midlertidige ansættelser i København frem til medio august. Der kunne ikke stilles krav om, at lønmodtageren havde udgifter til en sædvanlig bolig. Se SKM2004.362.TSS.
SKM2001.629.LSR	En studerende havde feriejobs i Sønderjylland. Boede hos sine forældre i nærheden af de midlertidige arbejdssteder i forbindelse med sit arbejde dér. Fælles lejelejlighed på Fyn. Sædvanlig bopæl på Fyn.
Skatterådet
SKM2008.849.SR	Oplysningerne om bopælsforhold i Polen og i Danmark samt familiemæssige og økonomiske forhold i Polen førte til, at det var sandsynliggjort, at den sædvanlige bopæl var i den sydlige del af Polen. Først hos forældre i byen X og siden januar 2008 i eget hus i byen Y.