Indhold

Dette afsnit handler om indtræden af fuld skattepligt for personer som følge af ophold her i landet af en varighed på mindst 6 måneder og indtræden af skattepligt efter den såkaldte "turistregel".

Afsnittet indeholder:

6-måneders-regel.
Opgørelsen af 6-måneders-perioden.
Turistregel.
Studerende omfattet af KSL § 8, stk. 2.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..

6-måneders-regel

Personer, der ikke har bopæl her i landet, bliver fuldt skattepligtige, når de opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Opgørelse af 6-måneders perioden

Skattepligten indtræder ved et sammenhængende ophold på 6 måneder. I 6-månedersopholdet medregnes kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

Eksempel

Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at en person, der forinden udrejse havde afhændet sin bopæl i Danmark, ville blive skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2, i forbindelse med sine ophold her i landet. Den pågældende ville ikke umiddelbart etablere sig i et andet land og de planlagte udlandsophold ville have karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, idet formålet var at rejse rundt og udforske verden. Der blev henset til, at de enkelte udlandsophold i sig selv var kortvarige og til personens rejse- og opholdsmønster. Formålet med udlandsrejserne ændrede sig ikke ved, at personen under disse ville besvare e-mails, afholde telefonmøder og lignende, idet sådant sporadisk arbejde efter praksis ikke ændrede opholdets karakter af ferie eller lignende. Opholdene i Danmark skulle derfor anses som et langt sammenhængende ophold. Se SKM2021.217.SR.

Arbejde under udlandsophold

Tager den pågældende arbejde under opholdet i udlandet afbrydes 6-månedersopholdet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Landsskatteretten har afgjort, at en person, der var bosat i Tyskland og arbejdede som salgskonsulent her i landet gennem ugen fra mandag kl. 12.00 til fredag kl. 17.00, hvorefter den pågældende tilbragte weekenden i hjemmet i Tyskland, efter omstændighederne ikke var fuldt skattepligtig som følge af opholdet. Se TfS 1986, 313 LSR.

Se også SKM2013.545.SR, om en person, der påtænke at bosætte sig i Sverige og arbejde i Danmark. Personen ville ikke blive omfattet af skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Hyppige afbrydelser

Hyppige afbrydelser af opholdet i Danmark kan efter omstændighederne også afbryde opholdet. Se dog modsat SKM2021.217.SR, hvor opholdet i Danmark - ud fra en konkret vurdering - ikke blev anset for afbrudt af hyppige afbrydelser.

Ufrivillige ophold

Den konkrete anledning til opholdet her i landet er uden selvstændig betydning.

Selv om opholdet er ufrivilligt som følge af pasinddragelse eller andre tvungne omstændigheder som fx sygdom, vil skattepligten indtræde som følge af opholdet, hvis det varer mindst 6 måneder. Se TfS 1987, 464 DEP og TfS 1988, 154 LSR.

I tilfælde af dobbeltdomicil vil en DBO dog typisk medføre, at en skatteyder under et ufrivilligt ophold må anses for skattemæssigt hjemmehørende i det pågældende udland. Se C.F.1.2.1 om dobbeltdomicil og C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4 om skattemæssigt hjemsted.

Skattepligtens indtræden og ophør

Hvis en person opholder sig her i landet ud over de 6 måneder, så indtræder skattepligten fra begyndelsen af 6 måneders opholdet. Se KSL § 8, stk. 1.

Skattepligten varer indtil opholdet ophører. Se LSRM 1983, 157 SSR.

Hvis personen efterfølgende erhverver sig bolig og dermed overgår til fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, medregnes tiden efter, at den pågældende har erhvervet bopæl, ved opgørelsen af 6-måneders perioden. Se LSRM 1983, 157 SSR og SKM2013.729.SR.

I tilfælde, hvor det ikke allerede fra opholdets begyndelse her i landet er sikkert, at opholdet kommer til at strække sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen indtil videre efter reglerne i KSL § 2 om begrænset skattepligtige. Først når det viser sig, at opholdet bliver udstrakt, eller har strakt sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen med virkning fra opholdets begyndelse efter reglerne for fuldt skattepligtige personer.

Hvis en indkomst knytter sig til opholdet her i landet, men er forudbetalt, er den efter omstændighederne skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Indgås der aftale om "sign on fee" ved underskrivelse af en kontrakt i udlandet, inden opholdet begynder eller inden der sker udøvelse af arbejdsaktivitet i Danmark, indtræder skattepligten først når det varige ophold i Danmark eller arbejdet for den danske arbejdsgiver begynder. Ved kontraktunderskrivelsen påtager den pågældende sig en forpligtelse til at begynde en ansættelse hos sin nye arbejdsgiver. Sign on fee'et er derfor en udbetaling, der har forbindelse til arbejdet her i landet, og anses derfor som en form for forskud på løn. Det indebærer at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat efter KSL § 46. Se SKM2007.370.SKAT

Eksempel

En fodboldspiller blev anset for skattepligtig af et såkaldt "sign on fee", som han erhvervede ret til ved underskrivelsen af en kontrakt umiddelbart før han påbegyndte et sammenhængende ophold af mindst 6 måneders varighed her i landet. Det samlede ophold blev ikke anset som afbrudt af den pågældendes kortvarige ophold i England med henblik på afvikling af dennes forhold i England. Se SKM2009.30.HR.

Arbejde på boreplatform

Udenlandsk arbejdskraft, der udelukkende befinder sig på en boreplatform, mens de arbejder her i landet, anses ikke for at opholde sig i Danmark. Et sådant ophold er ikke omfattet af KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Ansøgere om opholdstilladelse

Personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, er omfattet af KSL § 8, stk. 3. Skattepligten indtræder på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Turistregel

For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, og som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2, først, når opholdet har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år. Se KSL § 8, stk. 2.

Den såkaldte turistregel udgør en undtagelse fra 6-månedersreglen efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Virkning

Lønarbejde udelukker ikke anvendelsen af KSL § 8, stk. 2.

Reglerne om begrænset skattepligt bevirker imidlertid, at en turist eller studerende, der ikke opfylder betingelserne for fuld skattepligt, bliver begrænset skattepligtig af sine lønindtægter her i landet, da turistreglen ikke medfører fritagelse for begrænset skattepligt efter KSL § 2.

Turistreglen omfatter ikke personer, der efter afsluttet uddannelse begynder på en specialuddannelse eller videreuddannelse inden for deres fag. Af Skatterådets praksis fremgår, at kun uddannelser til og med kandidatniveau er omfattet af reglen, se SKM2017.495.SR og SKM2018.15.SR. Turistreglen omfatter heller ikke personer, der under deres ophold i Danmark aflønnes som færdiguddannede.

Hvis en turist eller studerende inden for den 2-års-periode, der er nævnt i KSL § 8, stk. 2, får ophold her i mere end 365 dage, indtræder den pågældendes fulde skattepligt fra den 366. dag, og altså ikke med tilbagevirkende kraft fra den dag, hvor opholdet tog sin begyndelse.

Hvis en person, der er bosiddende i udlandet, er på ferie i Danmark, vil den pågældende kunne anses for "turist".

Eksempel

Det Danske Missionsselskabs missionærer, der med bevarelse af bopæl og skattepligt i udlandet er hjemme på ferie i Danmark ca. ½ år med års mellemrum, er omfattet af KSL § 8, stk. 2. Den løn, der er udbetalt under ferien, er ikke skattepligtig her.

Studerende omfattet af KSL § 8, stk. 2

Personer, der i studieøjemed tager ophold her i landet og i øvrigt opfylder betingelserne i KSL § 8, stk. 2, anses ikke for skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, selvom de under opholdet råder over en boligfacilitet, der kan benyttes som helårsbolig. Bestemmelsen i KSL § 8, stk. 2, finder både anvendelse, når en udenlandsk studerende får stillet en bolig til rådighed, og når denne selv har skaffet sig en bolig.

Den tidsmæssige udstrækning

Den fulde skattepligt for disse personer indtræder først, når de pågældende har opholdt sig her i landet i 365 dage inden for 2 år. Se KSL § 8, stk. 2.

Det betyder, at skattepligten tidligst indtræder 1 år efter, at den pågældende har påbegyndt sit ophold her i landet.

Ved opgørelsen af antallet af opholdsdage medregnes både fulde dage og eventuelle rejsedage.

I studieøjemed

Det er en betingelse, at personen tager ophold her i studieøjemed. Det er en konkret vurdering, om den pågældende opfylder betingelserne om at være i landet i studieøjemed. Denne vurdering må foretages ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold. I den sammenhæng skal det bl.a. vurderes, om opholdet reelt skyldes andre formål, fx at varetage et arbejde eller andre formål, der ikke er studierelaterede.

En studerende må godt påtage sig arbejde som lønmodtager, så længe denne - ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold - reelt kan anses for at opholde sig her i studieøjemed. I dette tilfælde vil denne være begrænset skattepligtig af lønarbejdet efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

En person kan ikke være omfattet af KSL § 8, stk. 2, hvis den pågældende driver selvstændig virksomhed under sit ophold her.

En person, som tidligere har været omfattet af KSL § 8, stk. 2, som studerende, kan ikke længere være omfattet af bestemmelsen, hvis den pågældende ikke længere er her i landet i studieøjemed.

Ophold i studieøjemed efter KSL § 8, stk. 2, omfatter ikke personer, der efter afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller videregående uddannelse indenfor deres fag. Det betyder, at kun uddannelser til og med kandidatniveau er omfattet af KSL § 8, stk. 2. Se SKM2017.495.SR.

Se også

Se også SKM2018.15.SR, hvor Ph.d. studerende blev anset for fuldt skattepligtige.

Herefter er følgende uddannelsesniveauer omfattet af reglen:

Folkeskolen.
Ungdomsuddannelser (gymnasium, HF og lignende).
Bachelor-uddannelser.
Kandidat-uddannelser (herunder uddannelse på masterniveau).
Bachelorer, der kommer direkte ind på en ph.d.-uddannelse i Danmark, hvis de tager deres kandidatgrad undervejs i forløbet. De pågældende er her "i studieøjemed", indtil de opnår kandidatgrad eller bliver aflønnet under ph.d.-uddannelsen.
Ny uddannelse, så længe den ikke er over kandidatniveau. Fx en skolelærer, der efterfølgende læser til jurist.

Følgende uddannelsesniveauer er ikke omfattet af reglen:

Ph.d.-studerende, hvis de allerede har en uddannelse på kandidatniveau
Trainee-stipendiater, forskningsaspiranter, rekrutteringsstipendiater og personer på "post.doc"-ophold. En postdoc er en person i en midlertidig forskerstilling, som forudsætter en ph.d.-grad.
Andre personer, der efter en kandidatuddannelse studerer videre på et højere niveau

Praktikanter og lærlinge er heller ikke omfattet af reglen, da de ikke opfylder betingelsen om at være her i landet i studieøjemed.

Bemærk

Bemærk, at OECD´s modeloverenskomst, artikel 20, har en anden afgrænsning af, hvem der skal anses for studerende. Efter artikel 20 omfatter begrebet studerende også personer, som har gennemført deres kompetencegivende uddannelse og ønsker at erhverve eller udvide viden indenfor et specialiseret område. Se TfS1995,168 og SKM2017.496.SR, hvor ph.d.-studerende blev anset omfattet af artikel 20.

Bopæl inden tilflytning

Ophold i studieøjemed forudsætter, at den pågældende inden tilflytningen ikke har bopæl her i landet. Boligen skal anskaffes eller være anskaffet i forbindelse med og til brug for det i KSL § 8, stk. 2, nævnte ophold.

Indkomstskattepligtig i sit hjemland

Den pågældende vedvarende skal være indkomstskattepligtig til sit hjemland efter reglerne for derboende personer.

Se også

Se også SKM2015.685.SR.

Skatterådet fandt, at studerende, der af en dansk selvejende institution fik betalt stipendier og kollegie- eller hotelværelser, og var underlagt de af institutionen oplyste vilkår, var omfattet af KSL § 8, stk. 2, hvorefter skattepligt først indtræder, når opholdet i Danmark med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere en 365 dage inden for et samlet tidsrum på 2 år. Dermed blev de studerende ikke fuldt skattepligtige som følge af bopælsbestemmelsen i KSL § 1, stk. 1. nr. 1. Den selvejende institution modtog tilskud via Udenrigsministeriet til implementering af stipendieprogrammet og administration af forskningsbistand og var omfattet af lov om internationalt udviklingssamarbejde.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2009.30.HR	En fodboldspiller blev anset for skattepligtig af et "Sign on fee" på 3,3 mio. kr., som han fik udbetalt af en dansk klub ved kontraktindgåelsen. Fodboldspilleren boede og spillede i England under forhandlingerne om kontrakten, men fløj hjem til underskrivelse og begyndte straks at spille for sin danske klub. Han boede de første måneder på hotel/hos forældre, samtidig med at han afviklede sine forhold i England. Han blev straks ved sin ankomst til Danmark, umiddelbart før kontraktunderskrivelsen - anset for at påbegynde sit ophold i Danmark af mindst 6 måneders varighed. Dette ophold blev ikke anset for afbrudt ved kortvarige besøg i England, hvorfor han blev anset for fuldt skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.
Landsskatteretten
SKM2011.816.LSR	En skatteyder meldte den 26/12-2008 flytning fra Danmark til Qatar. Denne solgte med overtagelsesdato den 1/2-2009 sin andel af et sommerhus til sin tidligere samlever. Sommerhuset havde indtil fraflytningen tjent til helårsbolig for skatteyderen. Denne ejede ikke en helårsbolig i Danmark, og skattemyndighederne havde ikke godtgjort, at skatteyderen havde rådighed over helårsbolig i Danmark. I perioden fra den 1/2 til den 31/12-2009 opholdt skatteyderen sig i alt 110 dage i Danmark, hvor denne boede i sin campingvogn. Den fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, ansås for ophørt, og der var heller ikke skattepligt som følge af ophold efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.
TfS 1986, 313 LSR	En skatteyder, der arbejdede som salgskonsulent i et dansk firma, var bosat i Tyskland. Han arbejdede her i landet i ugens 5 almindelige arbejdsdage fra mandag kl. 12 til fredag kl. 17, hvorefter han tilbragte weekenden hos familien i Tyskland. De regelmæssige ophold i hjemmet i Tyskland medførte, at han ikke kunne anses for at have ophold her i landet i sammenhængende perioder på mindst 6 måneder og han var som følge heraf ikke fuldt skattepligtig efter KSL § 1, nr. 3 (nu § 1, stk. 1, nr. 2).
TfS 1985, 588 LSR	En kvinde, der sammen med sin ægtefælle var fraflyttet Danmark til Sydamerika i 1980, ankom i juli 1981 med sine to børn på ferieophold i Danmark. Hendes ægtefælle blev myrdet i august 1981, og hun besluttede herefter at tage bopæl i Danmark, hvor hun i slutningen af august meldte børnene i skole, meldte flytning til folkeregisteret og købte bolig. I medfør af KSL § 8, stk. 2, (turistreglen) var hun ikke skattepligtig fra indrejsetidspunktet den 6/7 1981. Skattepligten indtrådte først efter den 9. august 1981, hvor hun efter ægtefællens død havde besluttet at forblive i landet.
LSRM 1983, 157	Landsskatteretten fandt, at bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 1, nr. 3 (nu nr. 2), skulle bedømmes i sammenhæng. Når den skattepligtige tog bopæl her i landet fra 1. oktober 1973, måtte den efterfølgende tid medregnes ved bedømmelsen af, hvorvidt den pågældende tidligere på året havde taget ophold af mindst 6 måneders varighed.
Skatterådet
►SKM2023.252.SR◄	►Spørgers svenske arbejdsgiver ville stille en bolig til rådighed for spørger i Danmark. Spørger ville dermed få rådighed over en helårsbolig her i landet. Spørgers rådighed over boligen i Danmark, som var stillet til rådighed af arbejdsgiveren, var ikke tidsbegrænset. Der var tale om en kontinuerlig rådighed. Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger havde bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1). Spørger ville som udgangspunkt opholde sig i Danmark mandag til torsdag to uger om måneden, det vil sige ca. 8 dage om måneden. En gang imellem ville spørger dog overnatte i Danmark i løbet af weekenden. Spørgers ophold ville ikke overstige 3 måneder ad gangen eller i alt 180 dage inden for en periode på 12 måneder. Der ville således være tale om "kortvarige ophold" i Danmark. Det var dermed afgørende, om spørgers ophold i Danmark var begrundet i "ferie eller lignende". Spørgers arbejde udførtes ikke i Danmark, men boligen var stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Spørgers bolig i Danmark benyttedes i overvejende grad til overnatning mandag til torsdag, to uger om måneden, når arbejdsdagen i Sverige var overstået. En gang imellem ville spørger overnatte i Danmark i løbet af weekenden for at minimere rejsetiden. Da der ikke udførtes arbejde i Danmark, og spørger således alene ville opholde sig i Danmark i sin fritid, fandt Skatterådet, at spørgers ophold i Danmark var begrundet i "ferie eller lignende". Da der dermed var tale om et "kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende", jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt., indtrådte der ikke fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), jf. § 7, stk. 1, 1 pkt. Spørger overnattede kun i Danmark i de uger, hvor spørger arbejdede i Sverige, det vil sige to uger om måneden, mandag til torsdag. Weekenderne tilbragtes i boligen i X-land. To uger om måneden rejste spørger til andre lande i forretningsøjemed. Skatterådet fandt ikke, at disse rejser til andre lande i forretningsøjemed kunne anses som kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Dermed afbrød spørger sit ophold i Danmark, hver gang han rejste til disse andre lande i forretningsøjemed. Spørger havde dermed ikke haft et sammenhængende ophold i Danmark på mindst 6 måneder. Skatterådet fandt derfor ikke, at spørger var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2). Skatterådet kunne dermed bekræfte, at spørger ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, hverken efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1) eller kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2). Spørgsmål 2 bortfaldt. Spørger udførte ikke arbejde for sin arbejdsgiver i Danmark, men i Sverige. Skatterådet kunne dermed bekræfte, at spørger ikke kunne anses for begrænset skattepligtig til Danmark af indkomsten fra spørgers arbejdsgiver efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1)◄
SKM2021.217.SR	Skatterådet bekræftede, at spørgerens fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med afståelse af bopæl i Danmark og fraflytning fra Danmark, uanset at spørgeren ikke i forbindelse med fraflytningen etablerede sig i et andet land. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers efterfølgende ophold i Danmark (ferie, deltagelse i bestyrelsesmøder, afvikling af vinsmagninger og lignende) og efterfølgende ophold i udlandet ikke ville medføre, at spørger genindtrådte i fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev henset til, at kortvarige ophold i udlandet efter ordlyden i KSL § 1, stk. 1, nr. 2, kan medregnes i opholdet i Danmark.
SKM2021.96.SR	Spørger var fuldt skattepligtig i USA, hvor han havde sin primære bolig og sine erhvervsaktiviteter. Spørger havde lejet en bolig i Danmark, hvor han og hans familie skulle bo i maksimalt et år, pga. Covid 19-situationen. Spørger havde oplyst, at hans familie ville have bedre forhold i Danmark end i USA under Covid 19 situationen. Spørger ville jævnligt rejse til USA for at arbejde. I Danmark ville han kun arbejde i mindre omfang. Skatterådet fandt, at kombinationen af opholdets længde (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt) og opholdets karakter, førte til, at spørgers ophold konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Skatterådet fandt derfor, at spørger blev fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han fik bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7. Efter det oplyste ville spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra a). Spørger havde fortsat haft sin primære bolig i USA, hvor han ligeledes havde sin virksomhed, H1-Koncernen. Han udførte også langt det meste af sit arbejde fysisk i USA. Alle hans indtægter kom fra USA. Endvidere opholdte han sig mere i USA end i Danmark. Under normale omstændigheder boede hustruen og de to børn med ham i boligen i USA. Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 1 år. Derfor fandt Skatterådet, at spørger havde de stærkeste økonomiske og personlige interesser til USA, og at han derfor havde midtpunktet for sine livsinteresser der, og fortsat var skattemæssigt hjemmehørende der. Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 1 år.
SKM2020.382.SR	Spørger havde boet i Kina i 20 år, hvor hun havde sin virksomhed, men hun havde opholdt sig i Danmark siden den 13. marts 2020. Hun kunne ikke rejse hjem pga. Covid-19 situationen. Hun havde den 1. juni 2020 købt en lejlighed her i landet, som primært skulle anvendes til udlejning, spørger ville kun benytte den selv i forbindelse med ferier mv. Skatterådet fandt, at spørger ikke ville blive fuldt skattepligtig efter bopælsreglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 1, som følge af arbejde i Danmark. Da spørger havde købt en lejlighed og havde en bopæl her i landet fra 1. juni 2020, ville spørger imidlertid blive fuldt skattepligtig, hvis hun havde et uafbrudt ophold i Danmark, der var længere end 3 måneder regnet fra 1. juni 2020, det vil sige hvis opholdet ikke var afsluttet senest 1. september 2020. Spørgers fulde skattepligt ville indtræde med virkning fra den 1. juni 2020, medmindre spørgers uafbrudte ophold i Danmark varede så længe, at KSL § 1, stk. 1, nr. 2 (6-måneders-reglen) fandt anvendelse. Spørgers fulde skattepligt ville genindtræde, hvis hun opholdt sig her i landet i et tidsrum af mindst 6 måneder regnet fra den 13. marts 2020, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 2, med virkning fra opholdets begyndelse, det vil sige fra den 13. marts 2020. Endvidere ville hun blive fuldt skattepligtig, hvis hun fik samlede ophold i Danmark på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, regnet fra 1. juni 2020. Det fulgte af Danmarks DBO med Kina, at Kina som udgangspunkt havde den udelukkende beskatningsret til indtægterne fra spørgers virksomhed i Kina. Men hvis der var en del af spørgers indkomst, som kunne betragtes som erhvervet ved virksomhed udøvet i Danmark, ville denne del af indkomsten også kunne beskattes i Danmark, hvis spørgers ophold i Danmark kom til at strække sig over en eller flere perioder, der tilsammen udgjorde mindst 183 dage inden for en 12-månedersperiode, der begyndte eller sluttede i det pågældende skatteår.
SKM2020.267.SR	Spørgers fulde skattepligt til Danmark var ophørt, og hans hjemland var nu Italien. Spørger var som følge af COVID-19 situationen blevet tvunget til at opholde sig i Danmark, han havde ikke mulighed for at rejse hjem til Italien. Spørger havde ikke bopæl i Danmark. Skatterådet fandt, at spørgers fulde skattepligt ville genindtræde, hvis han opholdte sig her i landet i et tidsrum af mindst 6 måneder regnet fra den 24. februar 2020, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Spørger ønskede at blive undtaget fra kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020, således at disse tre måneder ikke talte med i de 6 måneder, der var nævnt i bestemmelsen. Som begrundelse herfor havde spørger anført de ekstraordinære omstændigheder, der var opstået som følge af COVID-19 situationen. Da grænsen på 6 måneders ophold fremgik direkte af lovens ordlyd, havde Skatterådet trods den særlige situation ikke mulighed for at bortse herfra. Spørger kunne derfor ikke blive undtaget fra kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020. Disse tre måneder talte med i de 6 måneder, der var nævnt i bestemmelsen. Spørger var kørt i bil til Danmark. Der skulle svares afgift af motorkøretøjer, som skulle registreres i Køretøjsregistreret efter lov om registrering af køretøjer. Var et motorkøretøj registreringspligtigt, ville det som udgangspunkt også være registreringsafgiftspligtigt. Et motorkøretøj (dvs. en bil eller motorcykel) skal som udgangspunkt registreres i Køretøjsregisteret, før køretøjet tages i brug på færdselslovens område, hvis køretøjets ejer eller bruger havde bopæl eller hjemsted her i landet. En person anses for at have bopæl her i landet, hvis personen i Det Centrale Personregister er registreret med bopæl her i landet. En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses alligevel at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. Der kan dispenseres herfra, hvis særlige grunde taler derfor. Skatterådet fandt, at der i spørgers tilfælde som følge af COVID-19 situationen forelå sådanne særlige grunde, at det var muligt for Motorstyrelsen at dispensere. Skatterådet fandt, at der kun kunne dispenseres i den periode, hvor Udenrigsministeriet havde frarådet alle rejser til spørgers bopæl i Italien, fra den 8. marts 2020 til den 24. maj 2020. Spørgsmålet måtte derfor besvares benægtende for så vidt angik perioden fra den 24. februar 2020 og indtil den 8. marts 2020.
SKM2019.446.SR	Skatterådet bekræfter, at der ikke indtræder registreringspligt i Danmark som følge af, at Spørger anvender sit tysk registrerede køretøj til privat kørsel i Danmark i forbindelse med ophold i Danmark under 180 dage om året og i højst 3 sammenhængende måneder, idet spørger ikke har en bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsen. Skatterådet bekræfter endvidere, at der ikke indtræder registreringspligt i Danmark, hvis spørger opbevarer sit tysk indregistrerede køretøj i garage hos familie eller venner i Danmark, når spørger ikke selv opholder sig i Danmark, så længe disse ikke anvender køretøjet. Skatterådet bekræfter endelig, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig i henhold til kildeskatteloven, hvis Spørger har et udenlandsk registreret køretøj stående i Danmark i mere end 180 dage om året.
SKM2018.601.SR	Udenlandske frivillige, som er volontører hos A og B i deres lokalforeninger, og som kommer til Danmark under EU´s udviklingsprogram C, fik stillet et klubværelse til rådighed under opholdet. Klubværelset udgjorde en helårsbolig. Volontørenes ophold i Danmark på 2-12 måneder blev ikke anset for ganske kortvarigt (under 1-2 måneder). Som udgangspunkt ville volontørerne herefter være fuldt skattepligtige. Volontørerne var ikke i Danmark i studieøjemed, men for at udføre et stykke arbejde for A og B -et EU-godkendt projekt. Volontørerne var derfor ikke omfattet af kildeskattelovens § 8, stk. 2, om studerende.
SKM2018.15.SR	Udenlandske studerende, som modtog et månedligt stipendium i henhold til "Erasmus programmet", var ikke er fuldt skattepligtige af stipendiet, hvis de studerer på kandidatniveau eller derunder. Men Ph.d. studerende er fuldt skattepligtige. Udenlandske studerende, der modtager et månedligt stipendium i henhold til Erasmus programmet, er ikke begrænset skattepligtige af stipendiet.
SKM2017.496.SR	En person havde siden 2014 opholdt sig i Danmark grundet et forskningsophold i forbindelse med et pH.d.-projekt, fik legater fra Tyskland til dækning af forskningsarbejdet. Personen var omfattet af skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Danmark kunne ikke beskatte legatet fra Tyskland, da personen var omfattet af den dansk-tyske DBO artikel 20.
SKM2017.495.SR	En person var i Danmark for at gennemføre et treårigt ph.d.- forløb. Personen havde allerede en uddannelse på kandidatniveau. Ph.d.-forløbet lå over kandidatniveau. Personen ansås derfor ikke for omfattet af KSL § 8, stk. 2, og var derfor omfattet af skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Personen modtog et legat fra en fond i Tyskland, der ikke var omfattet af skattefriheden i LL § 7, K, stk. 4. Imidlertid ansås personen for omfattet af den dansk-tyske DBO artikel 20. Hefter kunne det legat, som personen modtog fra den tyske fond til dækning af kost og logi under studieopholdet ikke beskattes i Danmark.
SKM2015.685.SR	Skatterådet fandt, at studerende, der af en dansk selvejende institution fik betalt stipendier og kollegie- eller hotelværelser, og var underlagt de af institutionen oplyste vilkår, var omfattet af KSL § 8, stk. 2, hvorefter skattepligt først indtræder, når opholdet i Danmark med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere en 365 dage inden for et samlet tidsrum på 2 år. Dermed blev de studerende ikke fuldt skattepligtige som følge af bopælsbestemmelsen i KSL § 1, stk. 1. nr. 1. Den selvejende institution modtog tilskud via Udenrigs-ministeriet til implementering af stipendie-programmet og administration af forskningsbistand og var omfattet af lov om internationalt udviklingssamarbejde.
SKM2013.729.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at A frem til det forventede tidspunkt for tilflytning til Danmark primo februar 2013 alene er begrænset skattepligtig til Danmark, uanset at han på grund af sygdom i nær familie ville opholde sig her i landet fra 1. halvdel af november 2012 til udgangen af december 2012. A tog på ny ophold her i landet primo februar 2013 og fik siden bolig i marts 2013. Hvis en person efterfølgende erhverver sig bolig og dermed overgår til fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, medregnes tiden efter at den pågældende har erhvervet bolig ved opgørelsen af 6-måneders-perioden i KSL § 1, stk. 1, nr. 2, jf. LSRM1983.157.SR. Derfor indtrådte den fulde skattepligt primo februar 2013.
SKM2013.545.SR	En person påtænkte at flytte til Sverige og opsige sin hidtidige lejebolig i Danmark. Herefter vil vedkommende drive erhverv i Danmark, men han ville ikke længere have bopæl i Danmark og ville derfor ikke være fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Personen ville opholde sig i Danmark i mere end 183 dage årligt, da han ville udføre arbejde i Danmark 5 dage om ugen, men ville ikke overnatte i Danmark. Derfor blev personen heller ikke anset for at ville opholde sig i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, og ville ikke blive anset for fuld skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1. nr. 2. Personen ville alene være begrænset skattepligtig af sin virksomhed i Danmark. Virksomheden ville anses for at have fast driftssted i Danmark, hvis personen én gang om ugen lejede et kliniklokale i Danmark på timebasis. Personen ville ikke have fast driftssted i Danmark, hvis han kørte rundt til private og behandlede på deres bopæle i Danmark.
Andre afgørelser
TfS 1987, 464 DEP	En skatteyder, der var emigreret til England den 9. januar 1987, vendte den 1. februar 1987 tilbage til Danmark, hvor hans pas blev inddraget i forbindelse med en skattesag. Et ophold her i landet på mindst 6 måneder ville medføre, at skattepligten ville genindtræde efter KSL § 1, stk. 1, nr. 3, idet det var uden betydning, at opholdet var ufrivilligt på grund af pasinddragelsen.