Indhold
Dette afsnit gennemgår formålet og anvendelsesområdet for SEL § 31 D.
Afsnittet indeholder:
- Lovens baggrund, formål og historik
- Hvad forstås ved skattefrit tilskud efter SEL § 31 D?
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lovens baggrund, formål og historik
Formålet med SEL § 31 D er, at tilskud mellem koncernforbundne selskaber undtages fra den generelle skattepligt af tilskud ud fra en betragtning om, at koncernens skatteevne ikke forøges, fordi der internt i koncernen ydes tilskud fra et selskab til et andet. Dermed sidestilles tilskud med udbytter.
Det er kun "rene" tilskud, der er omfattet af skattefriheden i SEL § 31 D. Der må derfor ikke være en modydelse knyttet til tilskuddet.
Bemærk
SEL § 31 D er kun en skattebestemmelse og regulerer derfor hverken selskabsretlige eller regnskabsmæssige regler. Ydes et skattefrit tilskud efter SEL § 31 D, kan det derfor indebære selskabsretlige problemstillinger i relation til kompetencer eller erstatningsansvar. Eksempelvis, hvis tilskuddet ikke ydes ud fra driftsmæssige betragtninger, eller der ikke sker ligebehandling af aktionærer. Tilskud inden for en koncern kræver formentlig en generalforsamlingsbeslutning og kan næppe ydes med et større beløb, end der kan udloddes udbytte.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
| Lov nr. og dato | Ændring og baggrund for ændringen | Hvor i loven |
| 343 af 18.04.2007 | Indførelse af den oprindelige bestemmelse | SEL § 31 D |
| 98 af 10.02.2009 | Præcisering af at udbytter ikke er reguleret af SEL § 31 D og at reglen om kildeskat på tilskud flyttes til SEL § 2. | SEL § 31 D, stk. 2 |
| 525 af 12.06.2009 | Konsekvensrettelse som følge af ændring af reglerne om selskabers aktieavance og udbytter | SEL § 31 D, stk. 1 |
| 254 af 30.03.2011 | "Mellemholdingreglen" og tilskud | SEL § 31 D, stk. 6 |
| 591 af 18.06.2012 | Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber. Redaktionel ændring. | SEL § 31 D, stk. 1 |
Hvad forstås ved skattefrit tilskud efter SEL § 31 D?
Tilskud er som udgangspunkt omfattet af SL §§ 4-6 og er dermed skattepligtige for modtageren og fradragsberettigede for yderen, hvis der er en driftsmæssig begrundelse for at yde tilskuddet. SEL § 31 D er derfor en undtagelse til hovedreglen.
Selve begrebet tilskud er ikke entydigt defineret, men må forstås sådan, at der skal være tale om ensidige tilskud uden nogen form for modydelse.
Udtrykket tilskud omfatter derfor ikke de tilfælde, hvor der er tale om en armslængdebetaling til et andet selskab. Har det selskab, der yder tilskuddet, fradrag ud fra en driftsomkostningsbetragtning, kan tilskuddet ikke anses for skattefrit for modtageren. Se SEL § 31 D, stk. 3.
Hvis der derimod ikke er tale om betaling på armslængdevilkår efter LL § 2 mellem koncernforbundne selskaber, vil den ydelse, der ligger ud over armslængdebetalingen, og som derved indebærer en overførsel af en økonomisk fordel, være et tilskud, der er omfattet af SEL § 31 D.
Den tilskudsbeskatning, der i relation til LL § 2 anses for "en sekundær justering", vil derfor i mange tilfælde være skattefri efter SEL § 31 D.
Se også afsnit C.D.2.4.2 om armslængdeprincippet og sekundær justering i LL § 2.
Skattefri tilskud og gældseftergivelse
Der er ingen formkrav til skattefri tilskud. Et skattefrit tilskud kan derfor også opstå i forbindelse med en gældseftergivelse. Får debitor eftergivet mere end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, kan det overskydende beløb anses for et skattefrit tilskud, hvis ellers betingelserne for at yde skattefri tilskud efter SEL § 31 D er opfyldt.
Se også
Se også afsnit
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme |
| SKM2022.82.VLR | I forbindelse med overdragelse af et anfordringsgældsbrev til et dansk selskab, H1, betalte et engelsk koncernselskab, G1, 172.565.935 kr. ud over værdien for gældsbrevet. Beløbet opstod på grund af forskelle i valutakurserne mellem norske kroner, euro, britiske pund og danske kroner. Landsretten fandt, at beløbet, uanset det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at G1 ikke havde truffet beslutning om at yde et koncerntilskud til H1, i skatteretlig forstand måtte anses som et koncerntilskud efter SEL § 31 D, stk. 1. Landsretten fandt, at G1 havde godtgjort, at selskabet ikke direkte havde haft fradrag for det ydede koncerntilskud. Landsretten lagde herved også vægt på, at koncerntilskuddet ikke blev ydet på baggrund af en beslutning om at yde et sådant, men at tilskuddet opstod som følge en udvikling i valutakurserne. Landsretten fandt endvidere, at den fortjeneste, som G1 efter de udenlandske skatteregler måtte have fået ved at have selvangivet anskaffelsessummen på aktiverne inklusive tilskuddet, under de foreliggende omstændigheder ikke kunne karakteriseres som et fradrag i SEL § 31 D, stk. 5’ forstand. | Henvist til landsretten som 1. instans. |
| SKM2021.43.VLR | Et selskab havde ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrukket et kurstab på en fordring på en kunde, der var gået konkurs. Skattemyndighederne forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med ca. 5,7 mio. kr., som selskabet - på baggrund af erklæringer herom fra det tyske moderselskab - havde modtaget fra moderselskabet til dækning af hovedparten af tabet på fordringen på kunden. Af de grunde, der var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at overførslen fra moderselskabet til selskabet ikke udgjorde et skattefrit tilskud omfattet af SEL § 31 D. Under de foreliggende omstændighederne måtte overførslen i stedet anses for at udgøre dækning af selskabets tab på den konkrete fordring, som selskabet havde mod kunden. Selskabet havde dermed ikke realiseret et tab på fordringen svarende til det overførte beløb. Herefter og af de grunde, der i øvrigt var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at overførslen skulle indgå i opgørelsen af tabet efter KGL § 26. Selskabet var dermed ikke berettiget til at få nedsat sin skattepligtige indkomst som påstået. Herefter, og idet der heller ikke var grundlag for at hjemvise sagen, stadfæstede landsretten byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet. | Tidligere SKM2019.333.BR. |
| SKM2013.401.ØLR | Forholdet var det, at det danske selskabs datterselskab i Tyskland havde behov for en kapitaltilførsel på 51,5 mio. EUR. Der blev derfor indgået aftale dels mellem det danske selskab og dets luxembourgske moderselskab om, at kapitalen i det danske selskab skulle forhøjes, dels mellem det danske selskab og dets datterselskab i Tyskland. Det luxembourgske moderselskab valgte imidlertid at overføre beløbet på de 51,5 mio. EUR direkte til det danske selskabs datterselskab i Tyskland. SKAT og Landsskatteretten havde fundet, at der herved forelå et driftstilskud. Landsrettens flertal fandt, at der ikke forelå et skattepligtigt tilskud. Flertallet lagde vægt på, at det forhold, at anparterne i det danske selskab ikke blev tegnet som forudsat i aftalen med det luxembourgske moderselskab, ikke ændrede på, at det danske selskab i henhold til aftalen fortsat var forpligtet til at tegne og overføre anparter til sit luxembourgske moderselskab, og at forpligtelsen i henhold til aftalen ikke kunne anses for bortfaldet. | Tidligere instans: SKM2009.78.LSR. |
| Skatterådet |
| SKM2022.172.SR | Boet efter A ønskede at gennemføre en skattefri aktieombytning af samtlige boets aktier i H1 med alle aktier i det erhvervende, ved ombytningen nystiftede selskab H2. Efter ombytningen blev H2 ultimativt moderselskab i H1 og dettes datterselskaber, jf. SEL § 31 C, stk. 1 og 3. Efter ombytningen ønskedes det at udligne koncerninterne mellemregninger ved, at kreditorselskabet gav disse som tilskud til debitorselskabet. Tilskuddene ville blive givet mellem sambeskattede selskaber. Skatterådet bekræftede, at de beskrevne, planlagte koncerntilskud ville være skattefrie efter reglerne i SEL § 31 D. | |
| SKM2016.470.SR | Gældseftergivelse fra et udenlandsk søsterselskab medførte ikke beskatning hos det danske selskab, da det danske selskab kunne modtage skattefri tilskud efter SEL § 31D. Det forhold, at det danske debitor selskab var omfattet af SEL § 2A, stk. 1 og dermed transparent var uden betydning idet begrænset skattepligtige enheder i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra a tilsvarende er omfattet af reglerne i KGL § 8 og SEL § 31D. | |
| SKM2016.221.SR | Skatterådet bekræftede, at der kunne gives et skattefrit tilskud fra selskab B til dets søsterselskab C. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at det fælles moderselskab Selskab A var omfattet af betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatning efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. | |
| SKM2012.134.SR | B A/S, der var datterselskab af A, foretog restaurering af ejendomme uden tilsvarende forøgelse af markedsværdien. Herved opstod et påregneligt værditab. A ydede tilskud til B A/S, svarende til det påregnelige værditab. Skatterådet bekræftede at tilskuddet var skattefrit efter SEL § 31 D. | |
| SKM2010.32.SR | Gældseftergivelse fra et udenlandsk søsterselskab medførte ikke beskatning hos det danske selskab, da det danske selskab kunne modtage skattefri tilskud efter SEL § 31 D. | Afgørelsen er fra før den ændrede udformning af KGL § 8 og SEL § 31 D, men princippet gælder stadig. |
| SKM2008.366.SR | En gældseftergivelse på 1.200.000 kr. fra et moderselskab til et datterselskab var skattefri for datterselskabet efter SEL § 31 D, og gevinsten på gælden skulle ikke medregnes til datterselskabets skattepligtige indkomst efter KGL § 8. | Afgørelsen er fra før den ændrede udformning af KGL § 8 og SEL § 31 D, men princippet gælder stadig. |