Spørgsmål

1. Det er hensigten at indgå aftale imellem arbejdsgiver og medarbejdere, om at der sker en nedsættelse af den kontante månedsløn med 10 % af den faste del af lønnen. I stedet modtager medarbejderen obligationer, der ønskes omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, og som inklusive arbejdsgivers afgift i værdi modsvarer lønnedgangen. Vil den beskrevne aftale medføre, at kontantlønnedgangen kan anses for effektiv, og således at værdien af de modtagne obligationer samt den af arbejdsgiver betalte afgift ikke skal beskattes som en del af den løbende løn?

2. Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, hvis medarbejderen ved fratræden bliver kompenseret for bortfaldet af retten til obligationerne, hvis ansættelsesforholdets ophør skyldes, at A/S opsiger medarbejderen og opsigelsen ikke er begrundet i, at medarbejderen har misligeholdt ansættelsesforholdet?

3. Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, hvis A/S' omkostninger i relation til medarbejderobligationerne (omkostninger til etablering og den løbende administration) medregnes ved opgørelsen af omfanget af nedsættelse af den kontante arbejdsløn?

4. Vil det gøre nogen forskel på besvarelsen af spørgsmål 1, hvis der ikke aftales en kontantlønnedgang i forhold til den nuværende løn, men i stedet udvises løntilbageholdenhed ved fremtidige lønforhandlinger?

5. Vil en ordning med tildeling af medarbejderobligationer som den beskrevne være omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3?

6. Vil beregningen af kursværdien af de tildelte obligationer fortsat kunne ske ved en tilbagediskontering med den gennemsnitlige rente for enhedsobligationer, således som beskrevet i cirk. nr. 181 af 1. december 1995, pkt. 2.2.2?

Svar

 

1. Ja.
2. Nej
3. Nej
4. Nej
5. Ja
6. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Et A/S ønsker at øge medarbejdernes loyalitet og korpsånd ved at gøre den enkelte medarbejders aflønning mere afhængig af performance og mål opfyldelse.

I denne forbindelse ønsker A/S at tildele medarbejderne obligationer i virksomheden efter reglerne i ligningslovens (LL) § 7 A, stk. 1, nr. 3. Disse obligationer bliver ikke beskattet hos medarbejderen, men A/S skal i stedet erlægge en afgift på 45 % for den del af værdien af de tildelte obligationer, der overstiger kr. 4.500.

Det er selskabets hensigt, at ordningen set med arbejdsgivers øjne skal holdes omkostningsneutral, således, at den samlede værdi af de tildelte obligationer og den erlagte afgift modsvares af en kontantlønnedgang hos medarbejderen.

Ordningen vil blive tilbudt til de af selskabets medarbejdere, som ved udgangen af en given periode i det relevante år har en anciennitet i firmaet på mere end 2 år, og som ved tildelingen er i uopsagt stilling.

Selskabets omkostninger ved ordningen vil være omkostningerne ved etableringen af denne del af lønpakken, samt omkostningerne til etablering og den efterfølgende administration af ordningen. Ved besvarelsen af spørgsmål 1 skal Ligningsrådet lægge til grund, at medarbejderens lønreduktion alene svarer til værdien af obligationen med tillæg af afgiften.

Beskrivelse af aftalen mellem A/S og medarbejderne

Der vil være tale om en aftale mellem parterne om en omfordeling af lønrammen for den faste del af medarbejderens løn. Det er ikke umiddelbart hensigten at aftalen skal påvirke de nuværende og de fremtidige aftaler om eventuelle bonusbeløb.

Aftalen vil i relation til den faste del af lønnen blive lagt til grund i alle henseender således at eksempelvis beregning af feriepenge, overtidsbetaling samt pensionsbidrag sker på baggrund af den i aftalen nedsatte løn.

Det er frivilligt om en medarbejder vil deltage i ordningen med medarbejderobligationer.

Fravælger medarbejderen obligationen ved det efterfølgende års lønforhandlinger har medarbejderen ikke automatisk krav på, at få tilbagereguleret lønnen.

Har en medarbejder accepteret en lønpakke indeholdende medarbejderobligationer, og ophører ansættelsesforholdet inden tildelingen af obligationer får medarbejderen i udgangssituationen ikke tildelt obligationer og har ikke krav på kompensation.

Ved besvarelsen af spørgsmål 2, beder vi Ligningsrådet tage stilling til om besvarelsen af spørgsmål 1 ændres, hvis medarbejderen kompenseres for den manglende tildeling af medarbejderobligationen, hvis medarbejderen inden tidspunktet for tildelingen af obligationerne og uden egen misligholdelse er blevet opsagt af firmaet.

Medarbejderens ret til obligationer bortfalder ved opsigelsen.

Beskrivelse af de obligationer, der skal benyttes ved accept af ordningen

For de obligationer som selskabet udsteder ved tildelingen til medarbejderne påtænkes følgende vilkår:

• Forrentning fra tildelingen til indfrielsen med mindsterente + ½ % - pt. 2½ % i alt.
• Obligationerne udstedes med en løbetid på 5½ år, hvorefter de indfries i deres helhed.
• Der skal ske båndlæggelse af obligationerne indtil udløbet af femte kalenderår efter tildelingsåret.

Rådgivers opfattelse

Det er rådgivers opfattelse, at en ordning som den beskrevne er omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Det er endvidere rådgivers opfattelse, at eftersom der er tale om en generel og reel lønnedgang skal værdien af de tildelte obligationer ikke medtages ved beskatningen af den løbende løn.

Som udgangspunkt bærer arbejdsgiveren alle omkostninger ved ordningen, og der er tale om en frivillig ordning, hvor der som udgangspunkt ikke sker kompensation af medarbejderen ved opsigelse. I relation til spørgsmål 2 sker der alene kompensation, hvis medarbejderne bliver opsagt uden egen skyld.

Der er tale om en generel ordning.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

En række personalegoder som f.eks. tildeling af medarbejderobligationer efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3  begunstiges skattemæssigt i forhold til beskatning af udbetalt kontantløn. Arbejdstagere og arbejdsgivere har derfor umiddelbart en fælles interesse i, at en del af arbejdstagerens arbejdsvederlag udbetales i et skattebegunstiget personalegode.

Ligningsrådet og Landsskatteretten har i en række afgørelser taget stilling til om aftaler om en kontantslønnedgang i forbindelse med arbejdsgiverens tildeling af ydelser i naturalier (bruttotrækordninger) kunne anses som omgåelse af reglerne i statsskattelovens § 6 om, at der ikke er fradrag for private udgifter.

Således har Ligningsrådet i SKM2003.182.LR(medarbejderbredbånd) og SKM2004.28.LR(medarbejderbredbånd og telefonordning), samt Landsskatteretten i SKM2004.45.LSR(MBA-uddannelse) godkendt sådanne ordninger.

Det har ved afgørelserne været lagt til grund, at den fremtidige kontantløn skal udgøre beregningsgrundlaget for alle ydelser, der afhænger af den løbende (kontante) lønudbetaling, f.eks. pension og feriepenge.

Den her beskrevne lønnedgang må således anses for reel.

Spørgsmålet er så om en aftalt lønnedgang kan kombineres med en obligationsordning omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Kendetegnende for ordninger omfattet LL § 7 A, stk. 1 er, at de er generelle, dvs. at de som udgangspunkt tilbydes alle ansatte. Gruppen af ansatte kan dog i mindre omfang afgrænses efter almene kriterier.

Man kan ikke sige, at der sker en begrænsning i deltagelsen i og med at medarbejderne selv skal "betale" i form af en lønnedgang. Såfremt et selskab tilbyder sine medarbejdere favørkursaktier, vil medarbejderne skulle betale en favørkurs for at kunne erhverve aktier, der båndlægges i 5 år. Det vil således også i sådanne ordninger afhænge af medarbejderens økonomi i øvrigt, om man ønsker at acceptere et sådan tilbud.

Skattemyndighederne har ingen indflydelse på lønfastsættelsen. Der er derfor i princippet intet til hinder for, at man aftaler, at lønnen skal sættes ned /ikke skal stige.

Kontantlønnedgangen som beskrevet må anset for reel, og obligationsordningen generel, således at der ikke skal ske beskatning af de tildelte obligationer.

Det indstilles, at der svares ja til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

I forhold til spørgsmål 1 ændres forholdene således, at der sker kompensation såfremt en medarbejder opsiges uden at have misligeholdt sin stilling.

Såfremt medarbejderen selv opsiger sin stilling inden tildelingen af obligationer ydes der ingen kompensation.

Der er i funktionærloven og i en række overenskomster på arbejdsmarkedet fastsat regler for udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med ikke ansøgt fratrædelse. Skattemæssigt reguleres sådanne godtgørelser efter ligningslovens § 7 U. De første 8.000 kr. er skattefri. Beløb herudover beskattes som almindelig indkomst.

En aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte om nedsættelse af den løbende indkomst mod, at den pågældende eventuelt vil være berettiget til en større fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde af afskedigelse, vil skattemæssigt kunne lægges til grund, medmindre der er tale om egentlig omgåelse af bestemmelsen i ligningslovens § 7 U, stk. 1, sidste pkt.  Efter denne bestemmelse gælder reglerne om den lempelige beskatning af de første 8.000 kr. ikke i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad den ansatte ville have oppebåret i indtægt af stilling for tiden efter opsigelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne have været opsagt i henhold til sin kontrakt  eller lovgivningens almindelige regler.

Det indstilles at svare nej til spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3

Såfremt omkostningerne til etablering samt løbende administration af obligationsordningen medregnes ved omfanget af kontantlønnedgangen vil svaret på spørgsmål 1, så blive ændret?

Eftersom der er tale om en aftalt lønnedgang - og lønnedgangen som i øvrigt beskrevet i svaret på spørgsmål 1 må anses for reel, så vil det ikke ændre på besvarelsen om der aftales en yderligere nedsættelse af lønnen. Det er herved forudsat at kravet i ligningslovens § 7 A, stk 1, nr. 3, om at værdien af obligationen inklusiv afgift ikke må overstige 10 % af den ansattes løn stadig er opfyldt.

Det indstilles, at der svares nej til spørgsmål 3 under forudsætning af, at 10 % kravet er opfyldt.

Ad spørgsmål 4

En aftale om løntilbageholdenhed ved fremtidige lønforhandlinger i stedet for en reduktion af den kontante løn her og nu vil ikke ændre bedømmelsen af ordningen, jf. det anførte under besvarelsen af spørgsmål 1.

Det indstilles derfor at svare nej til spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 5

 

Kendetegnende for ordninger omfattet LL § 7 A, stk. 1 er, at de er generelle, dvs. at de som udgangspunkt tilbydes alle ansatte. Gruppen af ansatte kan dog afgrænses efter almene kriterier under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres.

 

Anciennitet er et ofte anvendt og anerkendt kriterium jf. LV 2004-1, Almindelig Del, afsnit A.B.1.10.

Obligationerne skal være båndlagt i 5 år, løbende fra udløbet af det år hvori de tildeles.

Og endelig må den tildelte obligation (fratrukket det skattefrie beløb, kr. 4.500) tillagt afgift ikke overskride 10 % af medarbejderens årsløn.

Som ordningen er beskrevet er det styrelsens opfattelse, at den kan omfattes af LL § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Det indstilles, at der svares ja til spørgsmål 5.

Ad spørgsmål 6

Udgangspunktet for værdiansættelsen af obligationer er handelsværdien.

Det fremgår cirkulære 181 af 1. december 1995, at: " I mangel af andet grundlag til at udfinde handelsværdien foretages kursfastsættelsen på grundlag af en teknisk beregning af nutidsværdien af alle forventede fremtidige afkast.

Beregningen foretages med udgangspunkt i den gennemsnitlige, effektive obligationsrente for enhedsprioritetsobligationer, som på tidspunktet for obligationsudstedelsen opfylder kravet til mindsterenten i kursgevinstloven.

Kursen bestemmes som 100 gange forholdet mellem den beregnede nutidsværdi og fordringens pålydende. Kursen afrundes nedad til den nærmeste kurs, der er delelig med 5.

For obligationer, hvor forretningsvilkårene ikke på forhånd er kendt, f.eks. fordi renteafkastet fastsættes på grundlag af virksomhedens udbytteprocent, foretages kursansættelsen på basis af de forventninger, der kan udledes af foreliggende budgetter."

Cirkulæret er fortsat gældende, hvorfor det indstilles, at der svares ja til spørgsmål 6.

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.