Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan indberette en skyldner til et kreditoplysningsbureau, når den pågældende skylder penge til det offentlige.
Afsnittet indeholder:
Regelgrundlag
Restanceinddrivelsesmyndigheden er ikke forpligtet til at videregive oplysninger om skyldnere til et kreditoplysningsbureau, men har efter databeskyttelseslovens regler mulighed for det, hvis en række betingelser er opfyldt.
Reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan indberette en skyldner til et kreditoplysningsbureau, findes i databeskyttelseslovens kapitel 4, §§ 15-18.
Der kan indberettes oplysninger både vedrørende privatpersoner og virksomheder mv. Se databeskyttelseslovens § 2, stk. 3.
Reglerne om indberetning til et kreditoplysningsbureau gælder for indberetning af:
- Fysiske personer
- Alle former for erhvervsvirksomheder
- Erhvervsdrivende institutioner
- Foreninger og lignende.
Betingelser for at indberette skyldnere
Inden restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysninger om en skyldner til et kreditoplysningsbureau, skal skyldneren varsles herom, så denne får mulighed for at reagere og evt. afværge indberetningen. Se databeskyttelseslovens § 17, stk. 1. Denne meddelelse skal gives senest 4 uger, før videregivelsen finder sted.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysninger om skyldner til et kreditoplysningsbureau, når følgende betingelser er opfyldt:
Enten
- Det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov
Eller
- Den samlede gæld er forfalden
- Gælden overstiger 7.500 kr. og
- Gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.
Se databeskyttelseslovens § 16, stk. 1.
Det er dog en betingelse for videregivelse af oplysninger efter punkt 2 og 3 ovenfor, at den samlede gæld administreres af samme inddrivelsesmyndighed, i dette tilfælde restanceinddrivelsesmyndigheden. Se databeskyttelseslovens § 16, stk. 2.
Det er endvidere en betingelse for videregivelse af oplysninger, når den samlede gæld er forfalden, overstiger 7.500 kr. og ikke er omfattet af en overholdt aftale, efter databeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 2, at:
- Gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt to rykkere til skyldneren,
- Der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,
- kravet er fastslået ved endelig dom eller
- det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.
Se databeskyttelseslovens § 16, stk. 3. Se nærmere beskrivelse af de enkelte betingelser nedenfor.
Bemærk
- Bestemmelsen er en minimumsregel, og derfor har den enkelte myndighed mulighed for at fastsætte yderligere betingelser. Se databeskyttelseslovens § 18.
- Hver enkelt gældspost, som skyldner har til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som danner grundlag for indberetning, skal selvstændigt opfylde kravene.
- Inden restanceinddrivelsesmyndigheden kan indberette skyldner, skal der ske en underretning til denne. Se mere i afsnittet om underretning til skyldneren om indberetning nedenfor.
Nærmere beskrivelse af de enkelte betingelser for indberetning
Ad. 1 Den samlede gæld er forfalden
Gælden er forfalden på det tidspunkt, fordringshaveren kan kræve betaling.
Ad. 2 Gælden skal overstige 7.500 kr.
Den samlede gæld skal være på mere end 7.500 kr. og kan bestå af en hovedstol, eventuelle renter og gebyrer mv. Renter og gebyrer kan også indberettes særskilt, hvis hovedstolen er betalt. Løbende renter, der tilskrives på en hovedstol, der er mere end 5 år gammel, kan dog ikke indberettes særskilt.
Gælden behøver ikke at vedrøre ét retsforhold. Det er muligt at samle flere mindre krav, forudsat at den samlede gæld administreres af den samme inddrivelsesmyndighed. Se databeskyttelseslovens § 16, stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden har ikke pligt til at samle flere gældsposter, men kan frit vælge, hvilke gældsposter der skal danne grundlag for indberetningen.
Har restanceinddrivelsesmyndigheden indberettet alle skyldners gældsposter, betyder det blandt andet, at en ny gældspost selvstændigt skal opfylde betingelserne for indberetning efter databeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 2, selv om skyldneren allerede er indberettet for en gæld på mere end 7.500 kr.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er ikke forpligtet til at trække indberetningen tilbage, selvom skyldneren har afdraget på sin gæld, så gælden er på indberetningsgrænsen 7.500 kr. eller derunder.
Bemærk
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysninger til et kreditoplysningsbureau om en virksomheds restancer for de typer af krav, der er omfattet af særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan der fastsættes regler, hvorefter der kan ske indberetning af en selvstændig erhvervsdrivendes gæld, der er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 10 a, som er indført ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, fx kontrolafgifter, selvom restancen er under beløbsgrænsen på 7.500 kr. Bemyndigelsen er ikke udnyttet pt.
Ad. 3 Gælden må ikke være omfattet af en afdragsordning eller aftale om henstand
Hver enkelt af gældsposterne, der danner grundlag for indberetning, skal selvstændigt opfylde kravene til indberetning. På tidspunktet for indberetningen må ingen af gældsposterne derfor være omfattet af en aftale om henstand eller en overholdt afdragsordning.
Inden restanceinddrivelsesmyndigheden kan indberette skyldner, skal der ske en underretning til denne. Se mere i afsnittet om underretning til skyldneren om indberetning nedenfor. Hvis skyldner på baggrund af underretningen indgår og overholder en afdragsordning, kan skyldner forhindre at blive indberettet til et kreditoplysningsbureau. Ved misligholdelse af afdragsordningen kan restanceinddrivelsesmyndigheden uden yderligere varsel indberette den pågældende til et kreditoplysningsbureau. Se nærmere herom i afsnittet Underretning til skyldneren om indberetning nedenfor.
Dialog med skyldner om en potentiel afdragsordning forhindrer ikke restanceinddrivelsesmyndigheden i at indberette skyldner til et kreditoplysningsbureau. Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt at udskyde indberetningen, når restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at der inden for kort tid vil blive indgået en aftale om afdragsvis betaling.
Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der afgør, om skyldners forslag til en afdragsordning er tilstrækkeligt til at forhindre indberetningen. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan acceptere en af skyldner foreslået afdragsordning, set fx i forhold til gældens størrelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden meddele skyldneren dette. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå en aftale med skyldneren, der kun får den virkning, at gælden nedbringes, men ikke medfører, at skyldneren undgår at blive indberettet til et kreditoplysningsbureau. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal blot have gjort det klart for den pågældende, på hvilke vilkår aftalen indgås.
Hvis en skyldner først indgår en afdragsordning efter at være indberettet til et kreditoplysningsbureau, skal restanceinddrivelsesmyndigheden ikke trække indberetningen tilbage. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog trække indberetningen tilbage, hvis denne efter en konkret vurdering finder det hensigtsmæssigt.
Ad. a Gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt to rykkere
Hver enkelt af gældsposterne, der danner grundlag for indberetning, skal selvstændigt opfylde kravene. Det betyder derfor, at hvis restanceinddrivelsesmyndigheden samler flere krav som grundlag for indberetningen, skal hvert enkelt krav være omfattet af to rykkere.
Datatilsynet har udtalt, at et varsel om lønindeholdelse og en underretning om fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse kan anses som rykkere i relation til tidligere gældende persondatalov § 16, stk. 3, nr. 1 (nu databeskyttelseslovens § 16, stk. 3, nr. 1). Datatilsynet forudsætter i den forbindelse, at de omtalte breve indeholder en specifikation af gældens størrelse samt anvisning om, hvordan betaling med frigørende virkning kan ske, fx i form af et vedlagt indbetalingskort, nu en betalingslinje.
I forbindelse med en konkret klage over en offentlig myndigheds indberetning til et kreditoplysningsbureau har Datatilsynet i øvrigt anset en tilsigelse til møde med henblik på foretagelse af udlæg for det skyldige beløb som en rykker i relation til tidligere gældende persondatalov § 16, stk. 3, nr. 1 (nu omfattet af databeskyttelseslovens § 16, stk. 3, nr. 1). Tilsigelsen indeholdt bl.a. en specifikation af gældens størrelse og et girokort. Se nærmere om dette i SKM2007.564.SKAT.
Ad. b Der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg
Er der foretaget eller forsøgt foretaget udlæg, skal skyldneren have været til stede under udlægsforretningen for, at punkt b er opfyldt. En tilsigelse til en udlægsforretning, eller en udlægsforretning, hvor skyldner ikke møder eller ikke træffes hjemme ved en udgående udlægsforretning, er ikke nok.
Ad. c og d Gælden er endelig fastslået ved dom eller ved skyldners erkendelse
Er kravet ikke tillagt udpantningsret, eller har restanceinddrivelsesmyndigheden ikke foretaget eller forsøgt foretage udlæg, kan en skyldner kun indberettes til et kreditoplysningsbureau, hvis kravet er fastslået ved endelig dom, eller hvis skyldneren skriftligt har erkendt at skylde gælden. Dette kan blive aktuelt, hvis restanceinddrivelsesmyndighedens krav er et erstatningskrav, hvor eksempelvis direktøren og ejeren i et konkursramt og ophørt selskab er blevet dømt til at betale erstatning for indeholdte A-skatter eller skriftligt har erkendt at skylde beløbet.
Indberetning af solidarisk hæftende personer
Er der flere personer, der hæfter for et krav, må der kun ske indberetning, når den enkelte solidarisk hæftende person opfylder samtlige betingelser for indberetning.
Skyldnere uden betalingsevne
Restanceinddrivelsesmyndigheden har administrativt fastsat følgende:
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kan få fyldestgørende oplysninger om skyldner og husstandens økonomiske forhold og på den baggrund vurderer, at skyldneren mangler betalingsevne, bør restanceinddrivelsesmyndigheden undlade at indberette den pågældende til et kreditoplysningsbureau. Skyldneren kan normalt ikke anses for at have nogen betalingsevne, hvis vedkommendes nettoindkomst ligger under minimumsgrænsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en skyldners betalingsevne er opbrugt i forbindelse med en aktiv lønindeholdelse, bør en indberetning undlades.
Når en skyldner har fået indledt rekonstruktionsbehandling i skifteretten og fået beskikket en rekonstruktør, bør restanceinddrivelsesmyndigheden undlade at indberette vedkommende til et kreditoplysningsbureau, fordi skyldneren ikke i den situation må betale sin gæld uden at få rekonstruktørens samtykke. Se konkurslovens § 12, stk. 1.
Underretning til skyldneren om indberetning
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt underrette skyldner om, at restanceinddrivelsesmyndigheden vil indberette skyldneren til et kreditoplysningsbureau. Videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauet må dog tidligst ske 4 uger, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har givet skyldneren skriftlig meddelelse herom. Se databeskyttelseslovens § 17, stk. 1.
Skyldneren får herved mulighed for at opklare og rette eventuelle fejl og misforståelser. Underretningen giver også skyldneren mulighed for at undgå indberetningen ved at betale gælden eller indgå en aftale om afdragsvis betaling af gælden.
Underretningen kan først sendes på det tidspunkt, hvor alle betingelserne for indberetning er opfyldt. Se mere i afsnittet om betingelserne for indberetning af skyldner ovenfor.
Underretningen skal indeholde oplysninger om:
- Hvilke oplysninger, der vil blive videregivet
- Hvilke(t) kreditoplysningsbureau(er) oplysningerne vil blive videregivet til
- Hvornår oplysningerne vil blive videregivet
- At oplysningerne ikke vil blive videregivet, hvis skyldner
- Betaler gælden inden 4 uger
- Opnår henstand med betalingen eller
- Indgår og overholder en aftale om afdragsvis betaling.
Se databeskyttelseslovens § 17, stk. 2.
Underretningen til skyldner skal tydeligt indeholde oplysninger om, hvilke gældsposter restanceinddrivelsesmyndigheden vil videregive oplysninger om til kreditoplysningsbureauet. Gælden skal angives i beløb og art.
Det skal også fremgå af underretningen, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage indberetning til et kreditoplysningsbureau uden yderligere varsel, hvis skyldneren misligholder en afdragsordning, som skyldneren indgår netop med henblik på at afværge at blive indberettet.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden udsender en underretning, der ikke opfylder kravene i databeskyttelseslovens § 17, er restanceinddrivelsesmyndigheden forpligtet til at udsende en ny meddelelse, der opfylder lovens krav, og bede kreditoplysningsbureauet om at slette registreringen, såfremt indberetning er sket på baggrund af den mangelfulde underretning.
Når der er forløbet 4 uger fra underretningen, uden at der er kommet en aftale om betaling af gælden i stand, kan restanceinddrivelsesmyndigheden indberette skyldner til et kreditoplysningsbureau.
Indberetningen skal foretages uden ugrundet ophold, dvs. umiddelbart efter udløbet af 4 ugers fristen. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke foretager indberetningen uden ugrundet ophold, og dette ikke er som følge af forhold, der beror på skyldneren, skal skyldneren have en ny meddelelse med 4 ugers frist. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor underretningen er kommet frem til skyldner, da skrivelsen er et påbud.
Indberetning af skyldnere uden kendt adresse eller med adresse i udlandet
Datatilsynet har i skrivelse af 19. marts 2002 til RKI, j.nr. 2001-2211-0049 oplyst: "at det ikke vil være i overensstemmelse med persondataloven at behandle oplysninger om en debitor (opretholde en registrering), hvis den pågældende ikke har fået en meddelelse som nævnt i § 21" (nu databeskyttelseslovens § 17). Datatilsynets udtalelse understreger, at det er en betingelse for indberetningen til et kreditoplysningsbureau, at skyldneren har modtaget meddelelsen.
Hvilke oplysninger må videregives
Oplysninger, som er nævnt i databeskyttelsesforordningens (DBF) artikel 9, stk. 1, og artikel 10 (følsomme personoplysninger og oplysninger om straffedomme), må ikke videregives til kreditoplysningsbureauer. Se databeskyttelseslovens § 15, stk. 2.
Hvad må oplyses til et kreditoplysningsbureau:
- Skyldners identifikations- og kontaktoplysninger. Ved beskyttet navn og adresse skal dette markeres særskilt
- CVR-nummer, hvis der er tale om en virksomhed
- Telefonnummer, medmindre dette er hemmeligt
- Gældens størrelse
- Oplysninger om afdøde personer
Bemærk
Det er en betingelse for at videregive oplysninger om beskyttet navn og adresse, at restanceinddrivelsesmyndigheden i underretningen oplyser, at også eventuelt beskyttet navn og adresse vil blive videregivet til et kreditoplysningsbureau, og at navn og adresse ikke vises i kreditoplysningsbureauets svarbillede til abonnenterne. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i forbindelse med indberetningen pålægge kreditoplysningsbureauet at sørge for, at svarbilledets oplysninger begrænses i sådanne tilfælde.
Fortrolige oplysninger, der er givet videre til et kreditoplysningsbureau, kan ikke af den grund anses for offentligt tilgængelige i øvrigt. Se databeskyttelseslovens § 15, stk. 3. Det betyder, at oplysninger om gæld til det offentlige ikke mister deres karakter af at være fortrolige, selv om oplysningerne er givet videre til et kreditoplysningsbureau og dermed ikke kan forårsage, at der gives yderligere aktindsigt i dokumenter med de pågældende oplysninger.
Kreditoplysningsbureauers abonnenter, herunder restanceinddrivelsesmyndigheden, er kontraktligt forpligtede til at holde de oplysninger, de har fået fra bureauet, hemmelige og behandle oplysningerne som fortrolige.
Klager
Klage over kravets eksistens og størrelse
Restanceinddrivelsesmyndigheden må ikke indberette krav til kreditoplysningsbureauer, som ved en nærmere undersøgelse viser sig ikke at bestå.
Klage over kravets eksistens eller størrelse medfører ikke, at oplysning om gælden ikke må indberettes, hvis kravet umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes ifølge databeskyttelseslovens § 16, stk. 3. Ofte vil det dog være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om indberetning, indtil klagesagen er behandlet, og afgørelsen er meddelt skyldneren, medmindre klagen er åbenbar grundløs.
Klage over indberetningen
Når restanceinddrivelsesmyndigheden har indberettet en skyldner til et kreditoplysningsbureau, meddeler kreditoplysningsbureauet skyldneren, at pågældende er blevet registreret. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor ikke efter oversendelsen til kreditoplysningsbureauet orientere skyldneren om, at man har videregivet skyldnerens oplysninger til et kreditoplysningsbureau.
Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om at indberette skyldneren til et kreditoplysningsbureau er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men faktisk forvaltningsvirksomhed. Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om videregivelse kan derfor ikke påklages i det administrative rekurssystem. Der kan gøres indsigelse over beslutningen efter retningslinjerne for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser, se SKM2018.349.SKTST og afsnit A.A.10.1.2 Særlige klageregler.
Skyldneren kan endvidere klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysninger, herunder om videregivelsen til et kreditoplysningsbureau. Se databeskyttelseslovens § 39.
Sletning af indberetningen
Kreditoplysningsbureauer må som udgangspunkt ikke behandle oplysninger, der er mere end 5 år gamle. Se databeskyttelseslovens § 20, stk. 3. Dette betyder, at en registrering skal slettes senest 5 år efter det tidspunkt, hvor betingelserne for indberetning i databeskyttelseslovens § 16 første gang var opfyldt. I de tilfælde, hvor en indberetning er blevet udskudt på grund af en klage fra skyldneren over fordringens eksistens eller størrelse, løber 5-års fristen dog først fra det tidspunkt, hvor klagesagen er blevet afgjort.
Hvis det beløb, som skyldneren er registreret for, senere korrigeres, fx ved betaling, indregning i forskudsskatten, fuld henstandsindberetning i Skatteforvaltningens system KOBRA, eftergivelse, forældelse eller bortfald mv., skal restanceinddrivelsesmyndigheden omgående give kreditoplysningsbureauet meddelelse herom, så kreditoplysningsbureauet kan slette registreringen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog til enhver tid anmode kreditoplysningsbureauet om at slette oplysninger om en indberettet skyldner straks, også selvom skyldner ikke har betalt den gæld, som den pågældende er registreret for.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Skatteforvaltningen |
| SKM2018.349.SKTST | SKM-meddelelsen omhandler Skatteforvaltningens retningslinjer ved behandlingen af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. | |
| SKM2007.564.SKAT | SKM-meddelelsen omhandler betingelsen i den tidligere gældende persondatalov § 16, stk. 3, nr. 1 (nu databeskyttelseslovens § 16, stk. 3, nr. 1) om at gælden skal være tillagt udpantningsret og være forsøgt inddrevet ved 2 rykkere. | I SKM-meddelelsen fremgår det, at Datatilsynet har udtalt, at et varsel om lønindeholdelse, en underretning til skyldneren om fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse og en udlægstilsigelse er at anse som "rykkere" i relation til § 16, stk. 3, nr. 1, såfremt meddelelsen indeholder en specifikation af gælden og en angivelse af, hvordan betaling kan ske. |