| SKM2018.60.HR | En person, der var skattepligtig til Danmark, arbejdede i indkomståret 2012 som overstyrmand på et norsk indregistreret skib ud for Y1-land’s kyst. Sagen angik, om personen, der ikke havde betalt norsk indkomstskat af vederlaget for arbejdet, efter den nordiske DBO var berettiget til lempelse af dansk indkomstskat. Afgørende herfor var i første række, om Norge efter DBO’en havde beskatningsretten til vederlaget, hvilket afhang af, om skibet kunne anses for at have været i "international trafik", jf. artikel 15, stk. 3, mens den pågældende arbejdede ombord. Højesteret fastslog, at udtrykket "international trafik" i den nordiske DBO skal fortolkes således, at et skib er i international trafik, når dets hovedopgave efter en helhedsvurdering er at transportere personer eller gods for en andens regning mellem pladser. Højesteret fandt på den baggrund, at skibets hovedopgave i 2012 måtte anses for at have angået inspektion, vedligeholdelse, reparation og udbygning af og på olie-installationer på havbunden inden for to områder ud for Y1-land’s kyst. Skibet kunne derfor ikke anses for at have været i international trafik, mens den pågældende arbejdede ombord. Personen var herefter ikke berettiget til lempelse af den danske indkomstskat. | Tidligere instans: SKM2017.162.ØLR |
| ►SKM2023.341.ØLR◄ | ►Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fuld eller halv lempelse efter LL § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, for den lønindkomst A oppebar for sit arbejde som kaptajn ombord på et krydstogtskib i 2015 og 2016 i international trafik. I sagen var både den dansk-britiske og dansk-bermudianske dobbeltbeskatningsoverenskomst relevant. Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at skatteyderen alene var berettiget til halv lempelse, idet Danmark efter begge dobbeltbeskatningsoverenskomster var tillagt beskatningsretten til skatteyderens lønindkomst optjent i 2015-2016, jf. LL 33 A, stk. 3. Skatteankenævn Y2 fandt imidlertid, at skatteyderens "reelle arbejdsgiver" var beliggende i Bermuda, hvorfor beskatningsretten til indkomsten tilkom Bermuda, således at skatteyderen var berettiget til fuld lempelse, jf. LL § 33 A, stk. 1. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og Østre Landsret fandt som første instans, at skatteyderen alene var berettiget til halv skattelempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, idet Danmark både efter den dansk-britiske og dansk-bermudianske dobbeltbeskatningsoverenskomst var tillagt beskatningsretten til skatteyderens lønindkomst optjent i 2015-2016. Landsretten lagde ikke vægt på, hvor skatteyderens "reelle arbejdsgiver" var beliggende, men rettere hvor "foretagendet", der anvendte skibet, var beliggende i overensstemmelse med ordlyden i artikel 5, stk. 4, 1. pkt., i den danskbermudianske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Landsretten fandt også, at skatteyderen ikke med henvisning til Den juridiske vejledning havde godtgjort en bindende administrativ praksis om, at søfolk er berettigede til fuld lempelse, hvis indkomsten er oppebåret i internationalt farvand - uanset om en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten. ◄ | |
| LSRM 1983, 159 | Skibet var af coasterstørrelse og blev anvendt til seismologiske undersøgelser af havbunden i internationalt farvand. Skibets lastrum var ombygget til at indeholde måleudstyr og transmissionsudstyr mv., og skibet medbragte, ud over besætningen, videnskabeligt uddannet personel, der betjente dette udstyr. Skibet opererede periodevis fra samme havn, afhængig af undersøgelsesområdernes beliggenhed, og det blev enten forsynet ved, at materialer mv. blev bragt ud til skibet, eller ved at skibet lagde til i basishavnen. Skibet kom hver 4. uge ind til reden eller basishavnen. Landsskatteretten var enig med klageren i, at det seismologiske havundersøgelsesskib ikke kunne anses for at medføre gods eller passagerer, og at skibet - bortset fra sejlads mellem basishavn og undersøgelsesområde eller fra et undersøgelsesområde til et andet - nærmest var stationært. Skibet kunne dermed ikke anses for at sejle i international trafik. | |