Indhold

Dette afsnit beskriver restanceinddrivelsesmyndighedens muligheder for inddrivelse i udlandet ved privat inkassator i de situationer, hvor der ikke er hjemmel til inddrivelsesbistand i de internationale aftaler, der indeholder bestemmelser om administrativ bistand i forbindelse med inddrivelse.

Afsnittet indeholder:

• Bistand til inddrivelse i udlandet ved privat inkassator
• Restanceinddrivelsesmyndighedens krav på omkostninger til privat inkassator

Bistand til inddrivelse i udlandet ved privat inkassator

Restanceinddrivelsesmyndigheden har mulighed for at indgå aftale med private inkassofirmaer om bistand til inddrivelse af fordringer, som ikke er omfattet af en international aftale om bistand til inddrivelse.

Restanceinddrivelsesmyndighedens krav på omkostninger til privat inkassator

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 6 a, at skyldner skal betale restanceinddrivelsesmyndighedens rimelige omkostninger ved udenretlig inddrivelse i udlandet gennem en privat inkassator.

Der gælder visse betingelser, førend restanceinddrivelsesmyndigheden kan pålægge skyldner at betale restanceinddrivelsesmyndighedens omkostninger til den private inkassator.

1. Der skal være tale om "rimelige omkostninger"
2. Inddrivelsen skal være "retmæssig og relevant"

Se gældsinddrivelseslovens § 6 a, stk. 1.

a) Der skal være tale om "rimelige omkostninger"

Af bemærkningerne til § 1, nr. 8, i lovforslag L 64 som fremsat den 15. november 2019, fremgår følgende om, hvilken type af omkostninger reglen vedrører:

"Der vil være tale om de beløb, som i henhold til den mellem restanceinddrivelsesmyndigheden og den private inkassator indgåede aftale skal betales af restanceinddrivelsesmyndigheden til den private inkassator. Det vil dreje sig om dennes omkostninger ved den udenretlige inddrivelse og den provision, der måtte være aftalt. Ved udenretlig inddrivelse forstås i denne sammenhæng også omkostninger forbundet med en privat inkassators arbejde med at finde frem til skyldners adresse eller kontaktoplysninger.

[…]

En omkostning vil f.eks. kunne være urimelig, hvis de skridt m.v., som ligger til grund for omkostningen, ikke har været tilstrækkeligt velbegrundede."

Således vil reglen, som udgangspunkt omfatte:

• Provision til den private inkassator
• Den private inkassators omkostninger ved den udenretlige inddrivelse, herunder omkostninger til at finde frem til skyldners adresse eller kontaktoplysninger

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 6 a, stk. 4, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan kræve betalt.

Ifølge gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 2, anses følgende omkostninger som rimelige:

"(…) omkostninger, der vedrører den private inkassators relevante arbejde med eksempelvis søgning efter kontaktoplysninger om skyldneren, udsendelse af påkravsskrivelser, telefoninkasso, formidling af en afdragsordning med restanceinddrivelsesmyndigheden, udsendelse af erindringsskrivelse for manglende afdragsbetaling samt andre rimelige foranstaltninger, der udenretligt gennemføres med henblik på inddrivelsen i udlandet, herunder undersøgelse af, hvilke inden- og udenretlige inddrivelsesmuligheder der findes i det pågældende land og kan være relevante i forhold til skyldneren."

b) Inddrivelsen skal være "retmæssig og relevant"

Restanceinddrivelsesmyndighedens omkostninger kan kun overvæltes på skyldner, hvis inddrivelsen er retmæssig og relevant.

I gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 4, er fastsat, at inddrivelsen ikke vil være retmæssig, hvis fordringen ikke består. Det er videre fastsat, at inddrivelsen ikke vil være relevant, hvis:

1. restanceinddrivelsesmyndigheden på tidspunktet for antagelsen af den private inkassator til den udenretlige inddrivelse hos skyldneren havde haft mulighed for at forestå inddrivelsen i Danmark og burde have indset denne mulighed, eller hvis
2. restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af en bistandsaftale m.v. om inddrivelse havde haft mulighed for at anmode om bistand fra en kompetent myndighed i det pågældende land, medmindre det pågældende land enten generelt eller konkret har meddelt ikke at ville yde en sådan bistand eller ikke inden for en i bistandsaftalen m.v. fastsat frist eller, hvis en sådan frist ikke er fastsat, en efter restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering rimelig frist regnet fra bistandsanmodningens fremsættelse har bekræftet at ville yde bistand til inddrivelsen, eller hvis
3. de foranstaltninger, der begrunder omkostningerne, åbenlyst ikke burde være gennemført af den private inkassator.

Klage

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 6 a, stk. 2, at restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om skyldnerens pligt til betaling af restanceinddrivelsesmyndighedens omkostninger til den private inkassator.

Afgørelsen vil kunne påklages efter den gældende klagebestemmelse i gældsinddrivelseslovens § 17, stk. 1.

Der gælder det særlige for afgørelser om skyldners pligt til betaling af restanceinddrivelsesmyndighedens omkostninger til den private inkassator, at afgørelsen er gyldig, selv om afgørelsen ikke kan meddeles skyldner. Se gældsinddrivelseslovens § 6 a, stk. 2. I de tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har kendskab til skyldners adresse, skal der ske partshøring, forinden der træffes afgørelse om skyldners pligt til at betale omkostningerne.

Hvis skyldnerens adresse er ukendt, mister afgørelsen ikke sin virkning, selv om den på grund af ukendskab til skyldnerens adresse ikke kan meddeles skyldneren. Klagefristen vil dog først skulle løbe fra det tidspunkt, hvor skyldneren har modtaget afgørelsen efter gældsinddrivelseslovens § 17, stk. 1, 2. pkt. Se bemærkningerne til § 1, nr. 8, i lovforslag L 64 som fremsat den 15. november 2019.

Hvis afgørelsen trods restanceinddrivelsesmyndighedens rimelige bestræbelser ikke kan meddeles skyldner som følge af ukendskab til dennes adresse, eller hvor et brev med afgørelsen returneres til restanceinddrivelsesmyndigheden som uanbringeligt, skal restanceinddrivelsesmyndigheden optage en meddelelse i Statstidende, der underretter skyldneren om, at der i forhold til skyldneren er truffet en afgørelse, som skyldneren kan få meddelt ved at rette henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 6 a, stk. 3, 1. pkt.

Klagefristen efter gældsinddrivelseslovens § 17, stk. 1, 2. pkt., løber senest fra 1-årsdagen for meddelelsen i Statstidende. Se gældsinddrivelseslovens § 6 a, stk. 3, 2. pkt.

Se også

Se mere om klager på inddrivelsesområdet i afsnit G.A.2.2 Klager.

Dækningsrækkefølge

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 6 a, stk. 2, 2. pkt., at afgørelsen vil have virkning fra afgørelsestidspunktet og være gyldig, selv om afgørelsen ikke vil kunne meddeles skyldner.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 12, at restanceinddrivelsesmyndighedens krav på betaling af omkostninger til privat inkassator har forrang i forhold til dækningen af øvrige fordringer efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1-6.

Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at som følge af overvæltningskravets forrang i forhold til dækningen efter gældsinddrivelseslovens § 4 er det nødvendigt at kunne anvende det beløb, som den private inkassator måtte modtage fra skyldneren, til at dække overvæltningskravet, inden en resterende del af beløbet anvendes til dækninger af øvrige fordringer under inddrivelse. Se lovforslag L 64 som fremsat den 15. november 2019.

Der kan opstå tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden modtager betalinger fra skyldner, forinden der er truffet en afgørelse om skyldners pligt til at betale omkostningerne. Det kan skyldes, at skyldner betaler inden restanceinddrivelsesmyndigheden har kendskab til, hvilke omkostninger der er forbundet med bistanden fra den private inkassator.

Det er restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering, at formålet med kravets forrang og bemærkningerne i lovforslaget om, at betalinger fra skyldner først skal gå til dækning af overvæltningskravet, medfører, at der i tilfælde, hvor der modtages betalinger fra skyldner, forinden der er truffet afgørelse om skyldners pligt til at betale omkostninger, i de modtagne betalinger skal reserveres et tilstrækkeligt beløb til betaling af forventede overvæltede omkostninger, for at sikre overvæltningskravets forrang.

Se også

Se mere om reglerne om dækningsrækkefølge i afsnit G.A.2.3 Dækningsrækkefølge.