Indhold

Dette afsnit beskriver elektricitet, som er omfattet af reglerne i elafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftspligtig elektricitet
• El-produktionsanlæg mindre end 150 kW
• Elektricitet fremstillet i transportmidler
• Elektricitet fremstillet af vedvarende energi
• Elektricitet fremstillet på nødstrømsanlæg
• Elektricitet fremstillet på VE-baserede el-produktionsanlæg - Årsafregning
• Elektricitet fremstillet på VE-baserede el-produktionsanlæg - Timeafregning
• Momsregistrerede virksomheder med eget lille el-produktionsanlæg
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftspligtig elektricitet

Der skal betales afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Se ELAL § 1.

Der skal både betales afgift af den elektricitet, som leveres til en forbruger, og af afgiftspligtig elektricitet, som en el-producent selv forbruger.

Der gælder dog en række undtagelser fra afgiften på elektricitet. Se ELAL § 2. I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte bestemmelser i ELAL § 2.

El-produktionsanlæg mindre end 150 kW

Undtaget fra afgiften er elektricitet, som fremstilles på el-produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW. Se ELAL § 2, stk. 1, litra a.

Elektricitet, som fremstilles på produktionsanlæg med en kapacitet på 150 kW eller derover, er omfattet af afgiftspligten, selv om hele anlæggets kapacitet kun udnyttes lejlighedsvis. Et eksempel er en momsregistreret virksomhed med eget el-produktionsanlæg, der kun anvendes enkelte gange i løbet af et år. Der gælder særlige regler for nødstrømsanlæg.

Elektricitet fremstillet i transportmidler

Undtaget fra afgiften er elektricitet, som fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler. Se ELAL § 2, stk. 1, litra b.

Tog er ofte såkaldte dieselelektriske tog. Det vil sige, at toget er forsynet med et aggregat, der består af en dieselmotor, en kobling og en generator. Den producerede elektricitet anvendes derefter i en elektromotor, som driver togets hjulsæt.

Tilsvarende gælder for såkaldte dieselelektriske skibe, hvor den producerede elektricitet anvendes i elektromotorer, som driver fartøjets propeller.

Omfattet af denne bestemmelse er også elektricitet, der produceres og forbruges i hjælpeaggregater i transportmidler.

Elektricitet fremstillet af vedvarende energi

Undtaget fra afgiften er elektricitet, som fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af producenten selv eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten. Se ELAL § 2, stk. 1, litra c.

Ved "direkte forbruges af producenten selv eller af en lejer" forudsættes det, at der skal være tale om et direkte forbrug af den producerede elektricitet via et internt el-net. Elektricitet, der leveres fra el-produktionsanlægget til el-producenten via det kollektive el-forsyningsnet, er dermed ikke fritaget for afgift i henhold til ELAL § 2, stk. 1, litra c. Afgiften af denne leverance afregnes af netvirksomheden.

Der gælder følgende betingelser for at få fritagelse for elafgiften:

• Elektriciteten skal produceres ved vedvarende energi

• Der skal være tale om direkte eget forbrug, der ikke leveres til det kollektive net

• Elektriciteten skal forbruges af producenten eller dennes lejere - der skal være tale om samme juridiske enhed, når producenten er forbrugeren. 

Ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 er nettoafregning på årsbasis på VE-anlæg med en installeret effekt på højst 6 kW ophævet og erstattet af nettoafregning på timebasis efter regler fastsat i medfør af lov om elforsyning. De eksisterende VE-anlæg i husholdninger fastholdes på de dagældende ordninger og flyttes først til øjebliksafregning i 2032. Se nedenfor.

Ved lov nr. 1049 af 12. september 2017 skete der en afskaffelse af fritagelsen for elafgift for timebaseret nettoafregning. I stedet blev der indført øjebliksafregning for dels nye VE-anlæg og dels eksisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejerens anlæg, der var på timebaseret nettoafregning. De eksisterende VE-anlæg i husholdninger fastholdes på de dagældende ordninger og flyttes først til øjebliksafregning i 2032. Se nedenfor.

Ved øjebliksafregning forstås, at der betales elafgift på almindelige vilkår for alt forbrugt elektricitet, som købes på det kollektive elnet. Øjebliksafregning betyder således, at ejerne af VE-anlæg afgiftsmæssigt ligestilles med el forbrugere uden VE-anlæg i forhold til deres køb af elektricitet på det kollektive net.

Boligforeninger m.v.

Ved lov nr. 901 af 4. juli 2013 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning er personkredsen, der kan opnå afgiftsfritagelse for elforbrug vedrørende vedvarende energianlæg udvidet. Fritagelse for elafgiften kan også opnås af lejere og udlejere i en udlejningsejendom, når VE-anlægget er placeret i forbindelse med bygningen, og det er udlejeren af udlejningsejendommen, der ejer VE-anlægget. Juridisk set er det producenten/udlejeren, som er fritaget for at betale elafgift af leverancen af elektricitet til lejerne. Loven er sat i kraft med virkning fra 1. august 2013 ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 970 af 23. juli 2013.

Afgiftsfritagelsen i ELAL § 2, stk. 3 (timebaseret nettoafregning), har tidligere omfattet udlejere af boliger. Ved lov nr. 1049 af 12. september 2017 afskæres erhvervsvirksomheder i form af eksempelvis udleje af boliger fra at kunne opnå afgiftsfritagelse med nettoopgørelse i elafgiftsloven § 2, stk. 3. Da udlejere, herunder boligforeninger, således afskæres fra at kunne benytte afgiftsfritagelsen, er lejere heller ikke længere omfattet af muligheden for at anvende timeafregning. Udlejere og lejere skal derfor anvende øjebliksafregning.

Egen produceret elektricitet på vindmøller

Den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftsloven for egenproduceret vindkraft, som en vindkraftproducent anvender til at fremstille varme, er præciseret i SKM2007.541.SKAT.

Det følger blandt andet af ELAL § 2, stk. 1, litra c, at vindkraft, som vindkraftproducenten forbruger til drift af varmepumper, er omfattet af ELAL § 2, stk. 1, litra c, og derfor fritaget for afgift. Det er dog en betingelse, at der er tale om et direkte eget forbrug. Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal dermed være koblet på samme interne net. Det vil sige, at anlæggene skal være internt forbundne via det interne net. Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal også tilhøre samme juridiske enhed.

Hvis vindkraftproducentens interne net, som vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget er tilsluttet, også er forbundet til det kollektive el-forsyningsnet - den afgiftsregistrerede netvirksomheds el-net - er der afgiftsmæssigt ikke noget til hinder for, at en overskydende del af vindkraftproduktionen leveres til det kollektive el-forsyningsnet. Der skal ikke betales afgift af leverancer til det kollektive el-forsyningsnet.

For så vidt angår leverancer til det kollektive el-forsyningsnet, er en producent af elektricitet ikke omfattet af registreringspligten i elafgiftsloven, når producenten ikke direkte leverer elektricitet til forbrug. I stedet opkræves elafgiften af de registrerede netvirksomheder svarende til, at netvirksomheden står for gennemførelsen af de fysiske leverancer af elektricitet via det kollektive el-forsyningsnet til forbrugerne.

Hvis vindkraftproducenten både leverer vindkraft til det kollektive el-forsyningsnet, og får leveret elektricitet fra det kollektive el-forsyningsnet til drift af varmepumpeanlægget, kan vindkraften fortsat leveres uden afgift til det kollektive el-forsyningsnet. Den afgiftsregistrerede netvirksomhed opkræver elafgift og energispareafgift ved levering til forbrug her i landet. Dette gælder også for elektricitet, der leveres til vindkraftproducenten uanset størrelsen af den mængde elektricitet, der leveres til det kollektive el-forsyningsnet. Der skal ske særskilt måling af vindkraft, der leveres til det kollektive el-forsyningsnet, og af den elektricitet, der leveres fra det kollektive net til vindkraftproducenten. Det vil sige, at både den elektricitet, der leveres til nettet, og den elektricitet, der modtages fra nettet, skal måles.

Hvis vindkraftproducenten samtidig også bruger elektricitet til andre formål end i varmepumpeanlægget ved anvendelse af samme interne net, giver loven ikke mulighed for på forhånd at allokere fx afgiftsfri vindkraft til varmepumpeanlægget og afgiftsbelagt elektricitet til de andre formål. Afgiftsbelastningen for alle typer af elforbrug hos vindkraftproducenten skal dermed være den samme i disse tilfælde. Der skal i praksis ske måling af de forskellige typer af elforbrug.

Allokering af elproduktionen

I situationer, hvor VE-anlægget producerer elektricitet, der anvendes i en ejendom, der anvendes både privat og erhvervsmæssigt, kan der blive tale om en fordeling af den producerede elektricitet og dermed elafgiften.

Hvis der skal ske en fordeling af elproduktionen, skal det ske efter måling eller anden form for opgørelse. Det er ikke muligt at allokere den producerede elektricitet, så den først anses for at være anvendt i f.eks. privat regi.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kan opnås godtgørelse af elafgift efter en opgørelsesmetode, hvor egenproducerede kWh fratrækkes i de kWh, som varmepumpen til jordvarmeanlæg forbruger. Der kan alene opnås fritagelse for elafgiften for egenproduceret elektricitet, som forbruges direkte. Se SKM2013.272.SR.

Indkøbt eller produceret elektricitet kan ikke forlods allokeres til godtgørelsesberettigede formål.

Se også

Se også SKM2012.159.SR, om blandt andet afgiftsfrihed for elektricitet, der forbruges af el-producenten, og SKM2019.497.SR.

Elektricitet fremstillet på nødstrømsanlæg

Undtaget fra afgift er elektricitet, som fremstilles på nødstrømsanlæg, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter. Se ELAL § 2, stk. 1, litra d.

Undtagelsen omfatter nødstrømsanlæg i alle størrelser - herunder også anlæg med en el-produktionskapacitet på 150 kW og derover. Det er dog en forudsætning, at undtagelsen fra afgiftspligten kun gælder, når den normale elektricitetsforsyning svigter.

Hvis anlægget derimod er i drift med henblik på at producere elektricitet til el-producentens eget forbrug samtidig med, at elektricitetsforsyningen fortsat fungerer, så skal der betales afgift af den producerede elektricitet, hvis anlægget har en el-produktionskapacitet på 150 kW og derover.

Elektricitet fremstillet på VE-baserede el-produktionsanlæg - Årsafregning

Ved § 3 i lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev ELAL § 2, stk. 1, litra e, ophævet. Nedenstående regler gælder til og med den 19. november 2032 for anlæg, der er nettilsluttet senest den 19. november 2012 og for anlæg, hvor der er indgået bindende aftale om køb senest den 19. november 2012, og hvor netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget senest den 20. december 2012 og anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013, se § 6, stk. 6 i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Det er desuden en forudsætning, at elproducenten senest den 31. marts 2022 har indgivet en anmodning til Energistyrelsen om at afregne på årsbasis, se § 3 i lov nr. 2605 af 28. december 2021.

Undtaget fra afgiften er elektricitet, som fremstilles på produktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For ikke-erhvervsmæssig bebyggelse, sidestilles 100 m2 bebygget areal med en husstand. Se den historiske ELAL § 2, stk. 1, litra e.

Ordningen indebærer, at ejere af et eller flere VE-anlæg med en samlet installeret effekt på højst 6 kW populært sagt har ret til at "lagre" elektricitet på el-nettet. Det er herved forudsat, at når produktionen er mindre end forbruget, så leveres den manglende elektricitet fra det kollektive net, og når produktionen er større end forbruget, så sendes overskudsproduktionen ud på nettet.

VE-anlæg omfattet af ordningen

Ved VE-anlæg forstås elektricitet, der fremstilles på elproduktionsanlæg, som anvender energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- tidevandsenergi samt geotermisk varme. Se § 2, stk. 2 eller 3, i dagældende lov om fremme af vedvarende energi.

Med en installeret effekt på højst 6 kW menes, at VE-anlæggets maksimale effekt højst er på 6 kW. I styresignal SKM2012.506.SKAT er det præciseret, at ved installeret effekt forstås, at anlægget højst producerer og leverer 6 kW.

Anlægget skal være tilsluttet elinstallationen i boliger herunder fritidsboliger eller anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Se SKM2012.536.SR om solcelleanlæg i ejers helårsbolig samt sommerhus.

En bolig kan have tilsluttet flere VE-anlæg, når blot den samlede effekt af anlæggene ikke overstiger 6 kW.

Afgiftsfriheden omfatter ikke anlæg, som den fysiske person kun ejer en andel i som for eksempel vindmøllelaug og lignende.

Boliger, institutioner og lignende omfattet af ordningen

Ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse betyder her private samt offentlige institutioner, skoler og lignende. For deres vedkommende sidestilles 100 m² bebygget areal med 1 husstand. Ved bebygget areal forstås etagemeter. Arealer på etager over stueplan kan derfor også medregnes. I tvivlstilfælde er det Energistyrelsen, der afgør, om der er tale om ikke-erhvervsmæssig benyttelse efter bestemmelserne i Klima- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (nettoafregningsbekendtgørelsen).

Eksempler på ikke-erhvervsmæssig bebyggelse:

• Børneinstitutioner
• Skoler
• Rådhuse
• Kirker og tilhørende menighedslokaler
• Rensningsanlæg og vandværker
• Kommunalt ejede idrætsfaciliteter og selvejende idrætsfaciliteter
• Foreningsejede bygninger som fx spejderhytter og missionshuse
• Boligforeningers fællesarealer.

Se også

Se også SKM2012.159.SR om vedvarende energianlæg, elafgift, maksimale størrelse af el-produktionsanlæg, jordvarmeanlæg, afskrivning.

Boligforeninger mv.

Bygninger med flere husstande (boligenheder) kan blive fritaget for elafgift, selv om anlæggets samlede effekt er større end 6 kW, når blot effekten pr. bolig ikke overstiger 6 kW.

En boligforening med fællesarealer kan således installere et anlæg med en samlet effekt på 6 kW gange antallet af boliger tillagt 6 kW pr. 100 m² fællesarealer. Et eksempel er en ejendom med 6 lejligheder og et fælles areal i ejendommen på 200 m², hvor der kan installeres et anlæg med en effekt på op til 48 kW (6 * 6 kW 2 * 6 kW).

Der skal installeres en afregningsmåler, der måler bygningens nettoforbrug eller nettoproduktion. Desuden skal der installeres fordelingsmålere i hver boligenhed.

I bygninger med flere husstande kan beboerne tilslutte et eller flere VE-anlæg med en samlet effekt på 6 kW eller derunder til egen elinstallation i den enkelte bolig. I så fald skal der installeres en afregningsmåler i boligenheden.

Andre betingelser for fritagelsesordningen

For at få afgiftsfritagelse, skal der afregnes efter reglerne i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, se bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet af nr. 2657 af 28. december 2021 (nettoafregnings-bekendtgørelsen).

Afgørelser om nettoafregning træffes af Energistyrelsen.

Det opgøres en gang om året eller ved skift af el-leverandør, hvor meget der netto er leveret fra eller til nettet svarende til den normale forbrugsaflæsningsperiode. Den årlige opgørelse sker ved at anvende en elmåler, der separat kan måle den elektricitet, som leveres fra nettet, og tilsvarende separat kan måle den elektricitet, som leveres til nettet.

Nettoelforbruget er da forskellen mellem de to målte værdier. Når boligens elforbrug er større end el-produktionen, betales der kun afgift af nettoforbruget. Hvis elforbruget er mindre end el-produktionen afregnes den leverede elektricitet af Energinet efter VE-lovens afregningsregler for miljøvenlig el-produktion.

Betingelserne er i hovedtræk, at anlægget eller anlæggene

• er tilsluttet det kollektive el-forsyningsnet i egen forbrugsinstallation
• er 100 pct. ejet af forbrugeren
• ligger på forbrugsstedet
• kun anvender vedvarende energikilder i et eller flere el-produktionsanlæg, som har en samlet nominel effekt på eller under 6 kW pr. husstand
• er registreret i stamdataregisteret
• forsyner boliger eller anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse med elektricitet eller varme og elektricitet. For ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse svarer 100 m² bebygget areal til en husstand.

En lejer af en bolig eller en ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse kan få nettoafregning, når anlægget tilhører lejer, er tilsluttet lejerens forbrugsinstallation, og lejerens elforbrug afregnes individuelt.

Det bemærkes, at nettoafregningsbekendtgørelsens regler ikke hører under Skattestyrelsens ressortområde.

Se også Energinet på www.energinet.dk.

Blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse

Ejendomme med blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, som har en fælles afregningsmåler, skal ikke betale elafgift af den private andel på betingelse af, at der sker en fordeling af elforbruget på årsbasis. Anlæggets størrelse må dog ikke overstige 6 kW.

Se også

Se også afsnit C.C.4.5.2 om beskatning efter de almindelige regler for indkomstopgørelse.

Elektricitet fremstillet på VE-baserede el-produktionsanlæg - Timeafregning

Efter ELAL § 2, stk. 7, finder afgiftsfritagelsen for elektricitet, der leveres fra det kollektive net, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, anvendelse til og med den 19. november 2032. Det vil sige elproduktionsanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. Anlægget skal være tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, som vedrører husholdningens boligenhed. Boligenheden skal være opført som boligenhed i bygnings- og boligregistret, jf. ELAL § 2, stk. 3.

Det er en forudsætning for anvendelsen af § 2, stk. 3, at

1. Energinet senest den 22. maj 2017 har givet egenproducenten tilsagn om, at der kan anvendes nettoafregning, eller truffet afgørelse om, at egenproducenten helt eller delvis fritages for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet

2. Energinet senest i 2017 efter § 23 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet har truffet eller træffer afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning, eller

3. Energinet senest i 2017 har truffet afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning for anlæg tilsluttet før den 20. november 2012.

Fra 19. december 2032 vil undtagelsen fra afgift af elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder kun gælde for elektricitet, som direkte forbruges af elproducenten.

Se afsnit E.A.4.3.10.4 vedrørende verifikation, der foretages af Energinet.

Momsregistrerede virksomheder med eget lille el-produktionsanlæg

Skattestyrelsen kan efter anmodning fra en momsregistreret virksomhed med eget lille el-produktionsanlæg bestemme, at elektricitet, der produceres

• på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller
• på stationære anlæg med en kontinuerlig produktion af elektricitet,

er afgiftspligtig. Afgiftspligten er dog betinget af, at den fremstillede elektricitet helt eller delvis er godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift efter ELAL § 11. Se ELAL § 2, stk. 2.

Bestemmelsen tager sigte på momsregistrerede virksomheder, der har anlæg til produktion af elektricitet til eget brug, fx grusgrave med eget el-produktionsanlæg. Bestemmelsen tager også sigte på virksomheder med stationære små el-produktionsanlæg, fx landbrugets minikraftvarmeanlæg. Bestemmelsen indebærer, at virksomheder, der omfattes af ovennævnte bestemmelse, kan få energiafgiften godtgjort af afgiftspligtigt brændsel/brændstof, der anvendes til produktion af elektricitet.

Virksomheden skal i stedet betale afgift af det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug af den producerede elektricitet. Se ELAL § 11 og § 11 c. CO₂-afgift af energiforbruget til el-produktion kan ikke godtgøres.

I praksis registreres momsregistrerede virksomheder med eget el-produktionsanlæg omfattet af ovennævnte regler hos Skattestyrelsen. Ved registreringen anvendes blanket 23.013. Registreringen sker under følgende forretningsområde: Små elproducenter. Da de pågældende små elproducenter ikke er berettiget til at få leveret elektricitet uden elafgift, skal der ikke registreres et aftagenummer.

Minikraftvarmeanlæg

Den afgiftsmæssige behandling af landbrugsdiesel, der anvendes til produktion af elektricitet og varme i minikraftvarmeanlæg, er præciseret i SKM2005.475.SKAT.

Forbrug af olie i minikraftvarmeværker, der er registrerede efter elafgiftsloven, er omfattet af bestemmelserne i MINAL § 9, stk. 2. Der skal således ikke betales afgift af den del af forbruget, der går til fremstilling af elektricitet, som der betales afgift af efter elafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven. Virksomheden kan få energiafgiften godtgjort af olieforbruget til fremstilling af elektricitet. Se MINAL § 9, stk. 3. CO₂-afgiften af olieforbruget til el-produktion kan ikke godtgøres. Se CO2AL § 7, stk. 1, nr. 2 og § 7, stk. 5, nr. 1.

Det er kun den del af energiforbruget, der kan henregnes til varmefremstilling, der skal betales afgift af. Der betales afgift efter den sats, der gælder for olie til fyringsformål. Virksomheden kan få godtgjort forskellen mellem motorbrændstofsatsen og fyringsoliesatsen.

Landbruget kan anvende farvet olie i minikraftvarmeanlæg. Det farvede produkt skal ikke afgiftsmæssigt behandles som landbrugsdiesel, idet anvendelsen i minikraftvarmeanlægget til produktion af elektricitet og varme ikke er en primæraktivitet i landbruget. Fordelingen af olieforbruget i minikraftvarmeanlægget og til landbrugsformål (landbrugets primæraktiviteter nævnt i MINAL § 11, stk. 3), skal være baseret på en måling af olien, der anvendes i minikraftvarmeanlægget.

Reglerne om regnskab og opbevaring, der gælder for henholdsvis kraftvarmeværker og motorbrændstof til maskiner, der anvendes til landbrugets primæraktiviteter, skal følges, selv om det er den samme farvede diesel, der anvendes. Hvis samme tankanlæg anvendes til opbevaring af olie til fyringsformål og landbrugsformål, skal olien indkøbes med motorbrændstofafgift. Via regnskaberne styres omfanget af tilbagebetalingen.

Hvis anlægget ikke er registreret efter elafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven, betales der ikke afgift af den producerede elektricitet, og der gives ikke godtgørelse af afgiften af olie, der medgår til produktion af elektricitet.

Se også

Se også afsnit E.A.4.4.10 om afgiftsregler om produktion af elektricitet og kraftvarme.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
►SKM2023.302.LSR◄	►Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens bindende svar og fandt, at brugen af mineralolie til fremstilling af elektricitet på borerigge beliggende i havn var fritaget for afgift efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, da den fremstillede elektricitet var afgiftspligtig efter elafgiftsloven. Den fremstillede elektricitet var ikke omfattet af undtagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra b, da boreriggene ikke havde egen fremdrift, og dermed ikke var et transportmiddel◄.
SKM2020.327.LSR	Et selskab, der drev virksomhed med køb og salg af sand og grus, blev ikke anset for berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift for diesel anvendt i en generator, idet selskabet ikke havde anmodet om at blive registreret efter elafgiftslovens § 2, stk. 2, og da registrering ikke kunne ske med tilbagevirkende kraft.
SKM2001.598.LSR	Sagen handler om et grusværk med tre dieselmotordrevne el-generatorer med en el-produktionskapacitet på henholdsvis 64, 38 og 80 kW, som ikke er forbundne. Landskatteretten traf afgørelse om, at virksomheden opfyldte betingelserne for at være omfattet af ELAL § 2, stk. 2. Retten fandt, at anlæggene er stationære, og at der foreligger en kontinuerlig fremstilling af elektricitet. Retten har lagt vægt på, at de pågældende anlæg ikke uden væsentlige omkostninger kan flyttes, samt at anlæggene udgør den eneste tilgængelige energikilde og således anvendes i det omfang, der produktionsmæssigt er behov for det.
Skatterådet
SKM2021.474.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at elektricitet produceret på eget solcelleanlæg og forbrugt i egne ladestandere til opladning af kunders registrerede el-køretøjer, jf. særordningen for elbiler, var omfattet af afgiftsfritagelsen efter elafgiftslovens bestemmelser om vedvarende energi, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at kriteriet om, at ladestanderen skulle drives for elbilvirksomhedens regning og risiko i særordningen for elbiler (elafgiftsgodtgørelse) var opfyldt, når kunden afholdt særskilte udgifter til en drifts, vedligeholdelses- og hærværksforsikring for ladestanderne.
SKM2020.216.SR	Spørger var et el-transmissionsselskab. Skatterådet kunne bekræfte, at nyttiggørelsen af varmen opstået ved spørgers transformering og konvertering af elektricitet ikke var omfattet af reglerne om betaling af overskudsvarmeafgift. Transformeringen og konvertering skete inden, at elektriciteten overgik til forbrug efter elafgiftsloven, hvorfor ledningstabet heller ikke var omfattet af afgiftspligten efter elafgiftsloven, og således heller ikke af reglerne om overskudsvarme.
SKM2019.497.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kan levere elektricitet uden afgift til en lejer, når elektriciteten er produceret på solceller, og solcelleanlægget er placeret på en bygning og elektriciteten anvendes af lejer i lokaler placeret i en anden bygning på samme matrikel. Skatterådet kunne bekræfte, at svaret vil være det samme, hvis spørger vælger at placere solcelleanlægget på jorden og elektriciteten anvendes af lejer i lokaler beliggende på samme matrikel.
SKM2018.626.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at elektricitet fra land- og havvindmøller, der skulle anvendes i vindmølleejers varmeforsyningsanlæg, var afgiftsfri, da varmeforsyningsanlæg og vindmøller var direkte forbundne via samme interne net, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Det kunne endvidere bekræftes, at spørger under visse forudsætninger kunne få delvis afgiftsgodtgørelse for den elektricitet fra det offentlige net, der anvendtes i varmeforsyningsanlægget, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt.	Bemærk at ved lov 2225 af 29. december 2020 ophæves sondringen vedrørende en momsregistreret virksomheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet til henholdsvis proces og rumvarme mv. Det vil derfor ikke længere være nødvendigt at måle og opgøre elbruget anvendt henholdsvis til proces og til rumvarme mv.
SKM2018.220.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift for forbrug til opladning af elbiler, der oplades gennem en ladestander hos en kunde med solcelleanlæg i nettomålerordningen.
SKM2016.224.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at spørger havde ret til afgiftsfritagelse for egetforbruget af elektricitet i en container med driftsudstyr, hvor elektriciteten blev produceret på et solcelleanlæg, som spørger ejede, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.
SKM2016.223.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger havde ret til afgiftsfritagelse for egetforbruget af elektricitet, hvor elektriciteten blev produceret på et solcelleanlæg, som var placeret på spørgers jord, men som spørger ikke ejede, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Spørger havde bl.a. indbetalt 45 % af solcelleanlæggets købspris til køberen af solcelleanlægget og skulle betale alle omkostninger ved den daglige drift af udstyret.
SKM2015.171.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en lejer af et solcelleanlæg kan blive fritaget for elafgift efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, når lejer har det fulde driftsansvar for elproduktionen og samtidigt er den direkte forbruger af den producerede elektricitet. For at kunne opnå fritagelse for elafgiften efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, om fritagelse for elafgift, er det en betingelse, at det er samme juridiske enhed, der er elproducent, ejer af anlægget og forbruger af elektriciteten, eller at der er tale om en lejer i en udlejningsejendom, hvor udlejer ejer anlægget.
SKM2014.486.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger hverken helt eller delvist skulle betale elafgift af egenproduceret el fra vandkraft, der skulle anvendes til drift af egen varmepumpe, som skulle opvarme fjernvarmevand til det lokale varmeværk. Varmepumpen ville modtage strøm direkte fra turbinen/generatoren, der blev frakoblet det offentlige el-net.
SKM2014.6.SR	Skatterådet bekræftede, at der i en elopvarmet helårsbolig, der har installeret solcelleanlæg, kunne opnås afgiftsreduktion for elvarme for forbrug, der oversteg 4.000 kWh pr. år. Egenproduceret elektricitet forbrugt under timenettoafregning skulle regnes med til forbruget.	I samme retning se SKM2014.7.SR Se E.A.4.3.6.2 om nedsat elvarmesats
SKM2013.272.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kan opnås godtgørelse af elafgift efter en opgørelsesmetode, hvor egenproducerede kWh fratrækkes i de kWh, som varmepumpen forbruger. Der kan dog opnås fritagelse for egenproduceret elektricitet, som er direkte forbrugt. Der skal ske særskilt måling.
SKM2012.536.SR	Skatterådet bekræftede, at installation af solcelleanlæg på både privatboligen og sommerhus kan anses som to selvstændige anlæg på hvert sit forbrugssted, idet der er tale om to selvstændige boliger med solcelleanlæg, hvor den installerede effekt pr. bolig er på 5,5 kW, dvs. ikke overstiger 6 kW.
SKM2012.483.SR	Skatterådet har truffet afgørelse om, at en lejer af en erhvervsudlejningsejendom og et solcelleanlæg monteret på denne ejendom tilhørende A A/S, kan blive fritaget fra elafgift efter ELAL § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet fandt, at lejer kan anses som producent og forbruger, idet lejeren ud fra sagens oplysninger overtager det fulde driftsansvar vedrørende solcelleanlægget, idet dette drives for lejers egen regning og risiko. Ud fra en vurdering af beskrivelserne af de tekniske installationer fandt Skatterådet, at betingelsen om, at den producerede elektricitet fra solcelleanlægget ikke har forbindelse til det kollektive elforsyningsnet forud for lejers eget forbrug, er opfyldt.
SKM2012.159.SR	Skatterådet har truffet følgende afgørelse: Arealer på etager over stueplan kan medtages ved beregning af den maksimale størrelse af et el-produktionsanlæg efter ELAL § 2, stk. 1, litra e. Elektricitet produceret på solcelleanlæg med en kapacitet på mere end 6 kW er fritaget for afgift efter ELAL § 2, stk. 1, litra c, hvis elektriciteten ikke leveres til det kollektive el-net, men i stedet forbruges af producenten selv.	Afgiftsfritagelse ved årsafregning efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e blev afskaffet ved § 3 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, men er midlertidigt gældende for anlæg tilsluttet mv. inden den 19. november 2012, jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.
SKM2008.516.SR	Skatterådet har truffet afgørelse om, at afgiftsfritagelsen i ELAL § 2, stk. 1, litra e, på de vilkår, der i øvrigt er nævnt i bestemmelsen, også vil omfatte et solcelleanlæg, der tilsluttes en elinstallation (afregningsmåler for ejendommen) i en ejendom, der består af flere lejligheder (husstande), selv om den samlede effekt er større end 6 kW, hvis effekten opgjort pr. lejlighed (husstand) i ejendommen ikke overstiger 6 kW. Det var forudsat, at der ikke for nogen af lejlighederne (husstandene) var tale om nettoproduktion af el fra solcelleanlægget.	Afgiftsfritagelse ved årsafregning efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e blev afskaffet ved § 3 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, men er midlertidigt gældende for anlæg tilsluttet mv. inden den 19. november 2012, jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.
SKM-meddelelser
SKM2007.541.SKAT	SKAT præciserer reglerne om den afgiftsmæssige stilling for vindkraft, som en vindkraftproducent anvender til at fremstille varme.