Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-21/21 - Balgarska natsionalna televizia

Spørgsmålet i sagen omhandlede BNT’s ret til fradrag for moms af køb af varer og tjenesteydelser, som blev anvendt i forbindelse med BNTs virksomhed.

Tvisten i hovedsagen skyldes BNT’s og de bulgarske afgiftsmyndigheders forskellige opfattelser af momsretlige vurdering af BNT’s virksomhed. BNT var af den opfattelse, at tilskuddet fra staten ikke kan anses for at udgøre en modydelse for udsendelse af programmer, hvorfor tilskuddet ikke er omfattet af momssystemets anvendelsesområde. Dette førte til, at BNT fandt, at den for så vidt angår varer og tjenesteydelser, der anvendes til virksomhed, der både finansieres ved tilskud og ved kommercielle indtægter, har ret til fuldt fradrag for indgående afgift.

Afgiftsmyndighederne fandt derimod, at BNT’s virksomhed, i det omfang denne er finansieret ved tilskud fra staten, er omfattet af undtagelsen i artikel 132, stk. 1, litra q), i direktiv 2006/112, vedrørende fritagelse for offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, hvorfor retten til fradrag kun kan anerkendes for så vidt angår den del af BNT’s udsendelsesvirksomhed, som finansieres af indtægter fra kommerciel virksomhed (pro-rata).

EU-Domstolen fastslog for det første, at en national public service-TV-stations virksomhed, som består i til TV-seere at levere audiovisuelle medietjenester, som finansieres ved statslige tilskud, og for hvis TV-transmission TV-seerne ikke betaler gebyrer, ikke udgør en levering af en ydelse mod vederlag i denne bestemmelses forstand.

For det andet fastslog domstolen, at artikel 168 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den nationale public service-TV-udbyder har ret til at fradrage den indgående merværdiafgift (moms), der er betalt for køb af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med dennes virksomhed, der giver ret til fradrag, og at denne ikke har ret til at fradrage den indgående moms, der er betalt for køb af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med virksomhed, der ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde. TV-stationen havde således alene delvis momsfradragsret, idet der ikke kunne anerkendes momsfradragsret for den skønsmæssige del af omkostningerne, som medgik til de vederlagsfrie leverancer.

C-320/17 - Marle Participations

Omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som alene deltager i administrationen af visse af datterselskaberne, og som med hensyn til de øvrige datterselskaber derimod ikke udøver en økonomisk virksomhed, skal alene antages delvist at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og momsen på disse omkostninger kan følgelig kun fradrages forholdsmæssigt for et beløb, der svarer til de omkostninger, der vedrører økonomisk virksomhed i henhold til de kriterier for fordeling, som er fastsat af medlemsstaterne, der ved udøvelsen af denne beføjelse skal tage hensyn til momsdirektivets formål og opbygning og herved fastsætte en beregningsmetode, som objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til økonomisk virksomhed og til ikke-økonomisk virksomhed, hvilket det tilkommer den nationale ret at fastslå.

C-28/16 MVM Magyar Villamos Müvek Zrt.

Et holdingselskab, der griber ind i administrationen af sine datterselskaber, kan ikke anses for at udøve en "økonomisk virksomhed" i momssystemdirektivets forstand, når det hverken fakturerer disse selskaber for de ydelser, det har erhvervet i hele koncernens interesse, eller momsen i denne henseende, og et sådant holdingselskab har ikke ret til at fradrage den indgående moms, der er betalt for de erhvervede tjenesteydelser, for så vidt som disse tjenesteydelser vedrører transaktioner, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

C-108/14 (Larentia + Minerva) og C-109/14 (Marenave)

Artikel 17, stk. 2 og 5, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/69/EF af 24. juli 2006, skal fortolkes således, at:

• omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som deltager i administrationen af datterselskaberne, og som i forbindelse hermed udøver økonomisk virksomhed, skal antages at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og merværdiafgiften erlagt i forbindelse med disse omkostninger skal i princippet fradrages fuldt ud, medmindre visse udgående økonomiske transaktioner er fritaget for moms i medfør af sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2006/69/EF; i så fald kan der kun ske fradrag på grundlag af metoden fastsat i samme direktivs artikel 17, stk. 5
• omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som alene deltager i administrationen af visse af datterselskaberne, og som med hensyn til de øvrige datterselskaber derimod ikke udøver en økonomisk virksomhed, skal alene antages delvist at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og merværdiafgiften erlagt i forbindelse med disse omkostninger kan følgelig kun fradrages forholdsmæssigt for et beløb, der svarer til de omkostninger, der vedrører økonomisk virksomhed i henhold til de kriterier for fordeling, som er fastsat af medlemsstaterne, der ved udøvelsen af denne beføjelse skal tage hensyn til sjette direktivs formål og opbygning - hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve - og herved fastsætte en beregningsmetode, som objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til økonomisk virksomhed og til ikke-økonomisk virksomhed.

Se også styresignal SKM2015.711.SKAT om, at dommen ændrer praksis for holdingselskabers fradragsret.

C-437/06, Securenta

EF-domstolen udtalte, at indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person ikke kan give fradragsret i det omfang, den vedrører virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter ikke falder inden for sjette direktivs anvendelsesområde. Domstolen udtalte derefter, at når en afgiftspligtig person udøver økonomisk, afgiftspligtig eller afgiftsfritaget virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed, som ikke er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan der kun foretages fradrag af moms, der er blevet pålagt udgifter forbundet med udstedelsen af aktier og særlige passive kapitalandele, i det omfang disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed.

Om dommen, se også afsnit D.A.11.1.3.2.3 om selskabsandele.

Se evt. også C-496/11, Portugal Telecom SGPS SA, omtalt i afsnit D.A.11.1.3.1.3

Landsretsdomme

SKM2007.125.VLR

Et holdingselskab havde ikke fradragsret for moms af udgifter til rådgivere i forbindelse med selskabets stiftelse og dets køb af en række datterselskaber, fordi de pågældende udgifter var afholdt af tredjemand (en aktionær i holdingselskabet) og ikke af holdingselskabet selv. For de øvrige involverede rådgivningsomkostningers vedkommende, som holdingselskabet selv havde afholdt, havde holdingselskabet kun delvis fradragsret i henhold til ML § 38, stk. 2.

SKM2005.474.VLR

Vestre Landsret har afsagt dom om, at et holdingselskab kun har fradragsret efter ML § 38, stk. 2. Spørgsmålet var, om holdingselskabet havde fuld fradragsret for moms af fællesomkostninger efter ML § 37, eller om der kun var delvis fradragsret efter ML § 38.

Landsskatteretten havde fundet, at holdingselskabets aktiviteter med administration og ledelse af datterselskaberne i koncernen uden iværksættelse af momsbelagte transaktioner måtte anses for en aktivitet, der ikke kunne betegnes som en økonomisk virksomhed, men måtte anses for at være et udslag af selskabets ejerbeføjelser i de enkelte selskaber.

Da selskabet derfor både havde momspligtige og ikke-økonomiske aktiviteter, skulle fradragsretten for moms af fællesudgifterne opgøres efter ML § 38, stk. 2.

Byretsdomme

SKM2018.196.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger havde ret til fuldt fradrag for købsmoms af virksomhedens generelle omkostninger. Sagsøger, der var gået konkurs, var blandt andet baseret på en "bedragerisk forretningsmodel" i form af leasing af fiktivt software. Her ud over havde sagsøger haft en mindre aktivitet med udvikling af software.

Retten afviste, at de generelle omkostninger udelukkende var afholdt som led i sagsøgers momspligtige aktivitet. Retten fandt derimod, at udgifterne ligeledes vedrørte den såkaldt "bedrageriske forretningsmodel" i form af leasingkarruseller, der ifølge kurator udgjorde 99 % af sagsøgers samlede omsætning. Retten fandt derfor ikke, at udgifterne udelukkende var benyttet i virksomhedens momspligtige leverancer og afslog som følge heraf fuldt momsfradrag. Retten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over sagsøgers delvise fradrag fastlagt til 1 % - bortset fra et af Skatteministeriet anerkendt beløb - idet retten ganske enkelt anså det for urealistisk, at sagsøger havde afholdt omkostninger på 83.752.588 ekskl. moms, når henses til at selskabets reelle omsætning i samme periode alene udgjorde kr. 12.191.000.

Sagsøger havde her ud over nedlagt påstand om, at opgørelsen over sagsøgers fiktive omsætning skulle reduceres med den konsekvens, at købsmomsen vedrørende selskabets reelle leverancer skulle forhøjes tilsvarende. Bortset fra et af Skatteministeriet anerkendt beløb fandt retten ikke, at sagsøger havde dokumenteret, at var tale om reelt afholdte udgifter.

Landsskatteretsafgørelser

►SKM2023.102.LSR◄

SKM2020.140.LSR

SKM2020.130.LSR

En fond var stiftet med henblik på at yde gratis rådgivning til iværksættere og vækstvirksomheder, at udarbejde vækstplaner samt at være operatør på projekter, der kunne skabe vækstmuligheder. Fonden modtog i 2016 samlet 22.944.000 kr. i tilskud for denne aktivitet fra 19 kommuner. Herudover havde fonden opkrævet betaling for deltagelse i kurser og workshops, ligesom fonden påtænkte fremadrettet at viderefakturere, herunder opkræve moms af omkostninger til forplejning, der ikke var dækket af projektmidler.Landsskatteretten fandt, at fonden udøvede to særskilte og uafhængige aktiviteter.

Landsskatteretten lagde til grund, at den tilskudsfinansierede aktivitet ikke udgjorde økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og at fonden herudover udøvede selvstændig økonomisk virksomhed i forbindelse med salg af kurser og workshops mv. Det var oplyst, at fonden havde diverse fællesudgifter, herunder ledelse, kontor, reception, telefonomstilling, it-systemer, m.v., som både benyttedes til den momspligtige aktivitet, og til de aktiviteter, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde. For så vidt angår disse fællesudgifter fandt Landsskatteretten, at fonden havde ret til et skønsmæssigt fradrag for den indgående afgift i henhold til momslovens § 38, stk. 2.

SKM2018.443.LSR

SKAT havde efter et skøn over den erhvervsmæssige og den private anvendelse af hestebokse fastsat, at virksomheden havde 62 pct. fradragsret for købsmoms, jf. momslovens § 38, stk. 2. Landsskatteretten prøvede dette skøn og fandt blandt andet under henvisning til, at 8 ud af 10 hestebokse var udlejet eller søgt udlejet, at skønnet skulle ændres således, at fradragsprocenten skulle fastsættes til 80 pct.

SKM2018.411.LSR

Levering af en gratis internetavis kunne ikke anses som ikke-økonomisk virksomhed.

Efter SKATs afgørelse skulle levering af en gratis internetavis anses om ikke-økonomisk virksomhed, og momsen af udgifter vedrørende både momspligtige leverancer af annonce- og reklameydelser og den ikke-økonomiske aktivitet, kunne derfor kun fratrækkes efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Ud fra en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at begrænse fradragsretten i medfør af momslovens § 38, stk. 2, som følge af den gratis levering af internetavisen.

Landsskatteretten henser herved bl.a. til det oplyste om, at internetavisen drives på kommercielle vilkår, og til, at det som udgangspunkt må formodes, at udgifterne til internetavisen også knytter sig direkte og umiddelbart til de momspligtige leverancer af annonce- og reklameydelser.

SKM2012.367.LSR

Landsskatteretten fandt, at gymnasiets undervisningsaktivitet, der i det hele blev leveret vederlagsfrit, ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde. Ved opgørelsen af tilbagebetaling af el-afgift efter ELAL § 11, stk. 6, skulle der derfor ske korrektion efter ML § 38, stk. 2, ved opgørelse af gymnasiets fradragsret for moms af udgifter til elektricitet. Gymnasiet kunne ikke støtte ret på SKM2009.338.LSR, der vedrørte en tidligere periode, og Landsskatteretten havde ved den afgørelse ubestridt lagt til grund, at den delvise fradragsret skulle opgøres efter ML § 38, stk. 1.

Se også SKM2012.368.LSR vedrørende samme problemstilling.

SKM2010.788.LSR

Landsskatteretten fandt, at et gymnasiums undervisningsaktivitet, der i det hele taget blev leveret vederlagsfrit, ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde. Det var derfor med rette, at skattecentret på baggrund af undervisningsaktiviteten havde foretaget korrektion efter ML § 38, stk. 2, ved opgørelse af skolens fradragsret for moms af fællesomkostninger.

SKM2009.338.LSR

Landsskatteretten fandt, at en gymnasieskoles udgifter til elektricitet til belysning, drift af edb-udstyr, køkkenmaskiner mm. var fællesomkostninger, der berettigede til delvis momsfradragsret efter ML § 38, stk. 1, og dermed godtgørelse af elafgift mv.

I SKM2009.491.DEP kommenterede Skatteministeriet kendelsen. Den er i strid med SKATs faste praksis om, at fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt efter ML § 38, stk. 2.

Se også SKM2012.367.LSR, hvor skolen ikke kan støtte ret på SKM2009.338.LSR.

SKM2004.442.LSR

Landsskatteretten har taget stilling til spørgsmålet om et selskabs fradragsret for momsen af selskabets hjemme-pc-ordninger, hvor pc´en anvendes både erhvervsmæssigt og privat.

PC-ordningen blev startet i 1999 med indkøbte pc´ere og de medarbejdere, der ønskede at indtræde i ordningen, accepterede en nedgang i bruttolønnen for rådigheden over udstyret.

På baggrund af sagens oplysninger om betalingsprocent og den erhvervsmæssige anvendelse fandt Landsskatteretten, at selskabet var berettiget til et skønsmæssigt momsfradrag på 50 pct. efter ML § 38, stk. 2.

Se også SKM2004.440.LSR vedrørende samme problemstilling, hvor Landsskatteretten fandt, at selskabet var berettiget til et skønsmæssigt momsfradrag på 40 pct.

SKM2003.43.LSR

Landsskatteretten har fastslået, at en købmandsskole, der modtog tilskud fra Undervisningsministeriet med hjemmel i erhvervsskoleloven, ikke skulle medregne tilskuddene ved opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1, da de omhandlede tilskud ikke kunne anses som vederlag for levering for skolens levering af ydelser til Undervisningsministeriet eller til skolens elever. Landsskatteretten fandt desuden ikke grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 2, da aktiviteterne med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter ML § 3, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 4, må karakteriseres som økonomisk virksomhed, og at der derfor ikke er grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betragtes som ikke-økonomisk virksomhed.

SKM2002.232.LSR

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et selskabs fradragsret for købsmoms på udgifter anvendt både til aktiviteter, der faldt inden for momslovens anvendelsesområde, og til aktiviteter, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde (passiv kapitalanbringelse), skulle opgøres efter ML § 38, stk. 2, som beskrevet i TfS1999, 908TSS.

TfS2000, 828LSR

En fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser samt modtog offentlige tilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde.

Udgifter, der direkte kunne henføres til de momspligtige reklameydelser, kunne fratrækkes efter ML § 37, stk. 1.

Udgifter, der direkte relaterede sig til ikke-momspligtige aktiviteter (udvikling af fælles kulturaktiviteter, kunne ikke fradrages).

Udgifter vedrørende både momspligtig og ikke-momspligtige aktiviteter kunne fradrages efter et skøn efter ML § 38, stk. 2.

Skatterådet

Spørger er en almennyttig organisation, som har til formål at udbrede kendskabet til x, skabe større forståelse for x’s vilkår og sikre x’s plads rundt om i det danske samfund.

Skatterådet traf afgørelse om, at Spørgers aktiviteter i form af salg af varer fra webshop, sponsorater og levering af ydelser til samarbejdspartnere er momspligtige aktiviteter.

Spørgers kontingentindtægter omfattes derimod ikke af momslovens anvendelsesområde, idet Spørger på det foreliggende grundlag ikke ses at levere nogen konkret modydelse til medlemmerne for kontingentet.

Det var endvidere Skatterådets vurdering, at Spørgers aktiviteter med at drive foreningen "Y", donere x til børnehaver, udsende læringspakker, etablere undervisningsområder mv. falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet fonden med disse aktiviteter ikke udøver økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3 og § 4, stk. 1.

Spørger har på denne baggrund ikke adgang til fuld momsfradragsret efter momslovens § 37, stk. 1, men derimod alene delvis momsfradragsret efter momslovens § 38, stk. 2.

SKM2021.74.SR

Spørger er en selvejende, erhvervsdrivende fond, hvis indtægter forventes at bestå i donationer fra fonde, projektfinansiering fra den danske regering og EU, sponsorater samt betalinger fra kommercielle virksomheder for brug af projektets faciliteter og immaterielle rettigheder, naturalydelser fra virksomheder i form af f.eks. udstationerede medarbejdere eller adgang til virksomhedernes testfaciliteter og ekspertise. Herudover forventer Fonden desuden indtægter fra rådgivningsydelser.

Skatterådet bekræfter, at Spørger har til hensigt at opnå momspligtige indtægter af en vis varig karakter og driver selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor fonden udgør en afgiftspligtig person, jf. ML § 3.

Derudover bekræfter Skatterådet, at Spørger driver én samlet aktivitet, der har til formål at opnå momspligtige indtægter og Spørger har derfor ret til fuldt momsfradrag, jf. ML § 37.

Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at det er Fondens mål at blive selvfinansieret, og at de modtagne offentlige tilskud således udgør et middel til at opnå det kommercielle formål og skabe momspligtige indtægter i Fonden. Derudover er der henset til, at Fonden drives på kommercielle vilkår, og at aktiviteten har den fornødne sammenhæng med de momspligtige indtægter, der opnås fra private og levedygtige virksomheder, når projektets faciliteter stilles til rådighed herfor. Ligeledes vil ikke-levedygtige virksomheder blive opkrævet et vederlag, når disse virksomheder bliver finansielt levedygtige.

SKM2020.503.SR

Spørger er en selvejende institution, som har til formål at styrke kvaliteten af undervisning inden for et bestemt fagområde. Skatterådet fandt, at Spørgers offentlige tilskud ikke begrænsede momsfradragsretten. Derimod skulle der ske fradragsbegrænsning med henvisning til, at Spørger drev ikke-økonomisk virksomhed med leveringer til andre enheder inden for samme ministerområde, jf. momslovens § 9.

SKM2020.481.SR

Skatterådet har i SKM2019.190.SR anset hele Spørgers undervisningsaktivitet for at være ikke-økonomisk virksomhed. Det medfører, at hverken modtagne taxametertilskud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Spørgers øvrige indtægter vedrørende uddannelse er omfattet af momsloven.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger kan anse forskning og uddannelse som én samlet aktivitet omfattet af momsloven ved opgørelsen af fradragsretten, så der for uddannelsesindtægterne ikke skal ske en begrænsning af spørgers momsfradragsret efter § 38, stk. 2. Spørgers levering af henholdsvis forskning og uddannelse må anses for to adskilte og uafhængige aktiviteter i momslovens forstand.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger kan opgøre sin fradragsret efter en kombination af momslovens § 38, stk. 1 og 2, når spørger har både momspligtige leverancer, momsfrie leverancer og aktiviteter uden for momslovens anvendelsesområde.

SKM2019.596.SR

Spørger modtog tilskud til sine aktiviteter med markedsføring og branding.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var tale om momspligtige tilskud, idet de ikke udgjorde vederlag for en leverance, jf. momsloven § 27, stk. 1.

Skatterådet bekræftede dog, at tilskuddene ikke påvirkede Spørgers fradragsret, da Spørgers aktiviteter måtte anses som én integreret aktivitet, der måtte karakteriseres som økonomisk virksomhed.

SKM2017.727.SR

Skatterådet vurderede, at Spørger udøver to aktiviteter, dels ikke-momspligtig virksomhed i form afholdelsen af et arrangement i Danmark, dels momspligtig reklamevirksomhed.

Som konsekvens af, at Spørger udøver to aktiviteter, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørger var berettiget til fuldt momsfradrag for sine omkostninger.  

SKM2017.640.SR

Skatterådet bekræftede, at et tilskud til gennemførelse af et udviklingsprojekt, som spørger modtog fra Miljøstyrelsen i henhold til lovgivningen om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, faldt uden for momslovens anvendelsesområde, hvorfor spørger ikke skulle afregne moms af tilskuddet. Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger kunne fradrage moms på omkostninger til gennemførelse af projektet.

SKM2017.258.SR

Skatterådet kan bekræfte, at spørger ikke skal afregne moms af tilskud fra XX Kommune, som spørger modtager til brug for renovering af en ishockeyhal.

Det fremgik ikke, at bevillingen af anlægstilskuddet var betinget af, at spørger leverede en momspligtig ydelse (eller vare) hverken til kommunen eller til 3. mand.

Allerede af den grund fandt Skatterådet ikke, at tilskuddet var momspligtigt.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at tilskudsgiver var en kommune eller af at spørger havde oplyst, at der afregnes moms af det årlige driftstilskud.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at spørger har fuldt momsfradrag for byggeudgifter m.v. i forbindelse med renovering af hallen, selv om der ikke skal afregnes moms af det kommunale tilskud.

SKM2016.150.SR

Skatterådet bekræfter, at Spørger ikke skal afregne moms af tilskud fra xy-Fond, jf. udkast til tilsagn om tilskud/gavebrev, som Spørger modtager til opførelse af ny bygning, når Spørger lader sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom.

Skatterådet bekræfter endvidere, at Spørger har adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til projektering og opførelsen, når Spørger lader sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, uagtet at der ikke skal afregnes moms af tilskuddene.

Endeligt bekræfter Skatterådet, at Spørger vil have adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til forberedende undersøgelser til etablering af en ny bygning, jf. momslovens § 37, hvis projektet ikke realiseres på grund af manglende finansiering.

SKM2013.703.SR

Skatterådet bekræfter, at et selskab har fuld fradragsret for moms af indkøb, der vedrører leverancer til en kommune m.fl., selv om selskabskapitalen i selskabet  finansierer drift af selskabet samt projekteringen af pladser og vej og dele af anlægsarbejdet. Det forhold, at selskabskapitalen i selskabet finansierer drift af selskabet samt projekteringen af vej og dele af anlægsarbejdet medfører ikke, at selskabet har aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. ML § 38, stk. 2.

SKM2012.50.SR

Skatterådet bekræftede, at momsfradraget skal beregnes skønsmæssigt efter ML § 38, stk. 2, af leasede multimedier, der er opstillet hos en kommunes medarbejdere, der er omfattet af en kontantlønnedgangsordning, når multimedierne anvendes både privat og erhvervsmæssigt, og de pågældende medarbejdere er beskæftiget med momspligtige aktiviteter.

SKM2007.133.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond, der modtager afkast fra investeringer i værdipapirer mv., ikke leverer momsfri finansielle ydelser mod vederlag, og at fonden derfor ikke er afgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens bestemmelser. Da fonden også har momspligtige aktiviteter, skal den delvise fradragsret for moms af fællesudgifter opgøres skønsmæssigt efter reglerne i ML § 38, stk. 2.