| ►SKM2023.28.LSR◄ | ►H1-koncernens ultimative ejer er A, som er hjemmehørende i et land uden for EU, som Danmark ikke har en DBO med. Der foretages fra 2016 til 2019 en række omstruktureringer i koncernen, hvorved bl.a. det danske holdingselskabs udenlandske holdingselskab likvideres. Derefter påtænktes det danske holdingselskab, H3 (Danmark), også likvideret. Det danske holdingselskabs datterselskabsaktier udloddes ved likvidationen til et nyetableret holdingselskab, H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med). Der anmodedes om bindende svar på spørgsmålet, om det kan bekræftes, at det nyetablerede H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med), ikke var begrænset skattepligtig af likvidationsprovenuet fra H3 (Danmark), som udloddes i samme kalenderår, som H3 (Danmark) ophørte. Skatterådet fandt ved den påklagede afgørelse (SKM2019.413.SR), at LL § 3 skulle anvendes på arrangementet. Skatterådet fandt, at der var to transaktioner i arrangementet, der medførte en fordel: Det udenlandske selskab (Land udenfor EU, hvor DBO konkret ikke finder anvendelse), der ville være begrænset skattepligtigt af udbytteudlodninger, fjernedes, og der blev indskudt et holdingselskab (EU-land som Danmark har DBO med), der kunne modtage udbytte skattefrit. Effekten af det samlede arrangement var, at der opnåedes en skattemæssig fordel ved, at likvidationsprovenuet fra likvidationen af H3 (Danmark) til H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med) og H5 (Land uden for EU, som Danmark ikke har en DBO med) i stedet for til den tidligere ejer, H7, i land uden for EU uden DBO, der finder anvendelse. Det ville med arrangementet være muligt at opnå udlodning til landet inden for EU, og landet uden for EU uden DBO med Danmark uden betaling af dansk kildeskat. Spørger havde ikke godtgjort, at det samlede arrangement var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Skatterådet anså arrangementet for omfattet af ligningslovens § 3 og kunne ikke bekræfte, at H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med) ikke var begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, af likvidationsprovenuet fra H3 (Danmark), som påtænktes udloddet i samme kalenderår, som H3 (Danmark) ophører, som resultat af likvidationen. Landsskatteretten ændrede Skatterådets afgørelse, således, at spørgsmålet besvaredes med “ja", idet Landsskatteretten ikke fandt, at Skattestyrelsen havde godtgjort, at den planlagte omstrukturering af H1-koncernen var udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet, hvorfor LL § 3 ikke fandt anvendelse. Landsskatteretten henså til sagens oplysninger om etableringen af H2, og at fremførselsberettiget underskud fortabes ved likvideringen af det danske selskab.◄ | ►Tidligere SKM2019.413.SR◄ |
| SKM2020.355.LSR | Kontantudlodning til moderselskab i Singapore kunne ikke ske uden indeholdelse af kildeskat, da moderselskabet ikke var retmæssig ejer. Datterselskabsaktier kunne derimod udloddes uden indeholdelse af kildeskat, idet det var oplyst, at der ikke ville ske videreudlodning. Det kunne derfor ikke konstateres, at der forelå misbrug af de fordele, som følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore. | Se tidligere SKM2018.466.SR |
| ►SKM2023.63.SR◄ | ►H4 var 100 % ejet af H3 i Mauritius. H3 var 100 % ejet af H2 på Cayman Islands, som var ejet 100 % af H1 i DBO-land 1. Koncernen planlagde at gennemføre en omstrukturering i to trin. Først skulle H3 opløses ved likvidation, hvorved aktierne i H4 udloddedes til H2. Derefter ville der gennemføres et rettet tilbagesalg til udstedende selskab i H2, hvorved aktierne i H4 udloddedes fra H2 til H1. H4 ville derefter være ejet direkte af H1. Spørger ønskede derfor bekræftet, at transaktionerne ikke ville blive omfattet af LL § 2 D. Skatterådet bekræftede dette. Omgåelsesklausulen i LL § 3 anvendtes heller ikke på arrangementet. Det var Skatterådets opfattelse, at der som udgangspunkt skulle indeholdes dansk kildeskat på udlodning af udbytte fra H4 til H3 på Mauritius, og at der derfor opnåedes en skattefordel ved de planlagte transaktioner. Fremover kunne der således udloddes udbytte fra de underliggende datterselskaber til DBO-land 1 uden indeholdelse af kildeskat. Ved transaktionerne fjernedes H3 på Mauritius fra strukturen, og H2 på Cayman Islands blev et søsterselskab til H4 - uden at midler strømmede til nogen af disse lande. Idet Skatterådet lagde til grund, at H4's datterselskaber forblev datterselskaber af H4, var det Skatterådets opfattelse, at det med de planlagte transaktioner ikke længere blev muligt at akkumulere midler i lande udenfor EU eller i lande som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Arrangementet ville desuden være i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at det ikke var ét af de væsentligste formål med arrangementet at opnå en fordel, som virkede mod indholdet af eller formålet med skatteretten. LL § 3 anvendtes ikke på arrangementet.◄ | |
| SKM2022.99.SR | A og B var hjemmehørende i DBO-land 2. A var B's far. A og B ejede i fællesskab anparterne i et dansk selskab, H1. A ejede indirekte alle anparterne i det danske selskab H2, og B ejede indirekte alle anparterne i det danske selskab H3. Det ønskedes at likvidere H1. Ved likvidation af H1 ville A og B blive udbyttebeskattet af likvidationsprovenuet, da DBO-land 2 hverken var medlem af EU eller EØS. Forud for likvidationen overdrog A og B deres anparter i H1 til henholdsvis H2 og H3 mod vederlag i en fordring, hvorefter H1 blev likvideret. Skatterådet bekræftede, at A og B ikke skulle udbyttebeskattes efter KSL § 2. stk. 1, nr. 6, af overdragelsessummen for anparterne i H1, eftersom A og B var hjemmehørende i DBO-land 2, der både har en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at LL § 3, ikke fandt anvendelse på arrangementet. A og B skulle derfor ikke udbyttebeskattes af likvidationsprovenuet, uanset at H2 og H3 var skattefri af likvidationsprovenuet, idet arrangementet ikke fandtes at være i strid med formålet med skattelovgivningen, fordi lovgiver i intern dansk ret specifikt har undtaget personer fra udbyttebeskatning af overdragelsessummer for aktier, hvis personen er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark. | |
| SKM2020.259.SR | Spørger ønskede bekræftet, at den generelle misbrugsbestemmelse i LL § 3 ikke fandt anvendelse på to udbytteudlodninger fra H1 til dets moderselskab, H2, der var hjemmehørende i DBO-land 3. Den ene udlodning (9,5 mio. EURO) skulle ses i lyset af et aktiesalg fra Danmark til et koncernselskab i EU-land 1, hvor der opstod en fordring, der senere tilbagebetales. Den anden udlodning (3,9 mio. USD) skete i forlængelse af koncernens opkøb af en ekstern koncern (H10), der var foretaget af H2. I forbindelse med opkøbet af H10, lånte H2 penge af det ultimative moderselskab, H3. Udlodningen anvendes til at tilbagebetale det koncerninternt lån til H3. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningerne, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede ligeledes, at den generelle misbrugsbestemmelse i LL § 3 ikke fandt anvendelse på udlodningerne. | |
| SKM2018.466.SR | Skatterådet fandt, at B Ltd., Singapore var begrænset skattepligtig til Danmark af påtænkt udbytte fra A ApS, som det ejede 100 procent af selskabskapitalen i og var ultimativt moderselskab for, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c), 3. pkt. B Ltd. kunne ikke anses som beneficial owner af den del af den kontante udlodning, der påtænktes videreudloddet til den personlige aktionær. B Ltd. kunne anses som beneficial owner af den resterende del af udlodningen. Skatterådet konstaterede, at der var en fordel efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten ved arrangementet, og at et af de væsentligste formål med arrangementet var at opnå fordelen. Spørger havde ikke godtgjort, at holdingselskabet var stiftet af forretningsmæssige årsager, der var tilstrækkelige i forhold til den fordel, der ville kunne opnås ved arrangementet. Arrangementet var derfor omfattet af LL § 3. | Vedrører den daværende LL § 3, stk. 3 (nu stk. 5). Ændret ved SKM2020.355.LSR. Se ovenfor. |
| SKM2017.74.SR | En amerikansk koncern havde opkøbt en dansk koncern via et engelsk holdingselskab. Købet var primært finansieret af et eksternt lån til det ultimative amerikanske moderselskab i koncernen. Skatterådet fandt, at det mellemliggende engelske holdingselskab ikke var den retmæssige ejer, men at det ultimative amerikanske moderselskab var den retmæssige ejer. Endvidere fandt Skatterådet, at der ved arrangementet ikke var tale om misbrug af DBO’en mellem Danmark og USA, idet den kommercielle årsag til at midlerne skulle ende i det amerikanske moderselskab var, at det eksterne lån skulle tilbagebetales herfra. | Vedrører den daværende LL § 3, stk. 3 (nu stk. 5). |