Indhold

Dette afsnit handler om den korte frist.

Afsnittet indeholder:

• Kort frist
• Regel - frister
• Personkreds
• Undtagelser til reglen
• Følgeændringer hos ægtefælle
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Kort frist

Kort frist er en forkortet frist for Skatteforvaltningens forhøjelser af indkomst- og ejendomsværdiskat. Se BEK 1305 af 14. november 2018.

Den korte frist er en undtagelse til den ordinære frist for skatteansættelser på Skatteforvaltningens initiativ. Se A.A.8.2.1.1.1.

Bemærk

Bemærk, at Skatteforvaltningen skal begrunde, hvis kort frist ikke finder anvendelse, hvis borgeren som udgangspunkt er omfattet af kort frist. Byretten udtalte i SKM2017.530.BR: SKATs afgørelse burde have indeholdt en begrundelse for, hvorfor SKAT fandt borgeren omfattet af fristen i SFL § 26 og ikke af bekendtgørelsen om skatteydere med særligt enkle økonomiske forhold. Retten finder midlertidigt, at hverken dette eller andre forhold i SKATs afgørelse kan begrunde afgørelsens ugyldighed. Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten udførligt har redegjort for det relevante lovgrundlag. Landsretten har i SKM2019.388.VLR. stadfæstet byrettens afgørelse, men har ikke udtalt sig om, hvorvidt SKATs afgørelse burde have indeholdt en begrundelse for, hvorfor SKAT fandt borgeren omfattet af fristen i SFL § 26 og ikke af bekendtgørelsen om skatteydere med særligt enkle økonomiske forhold.

Se nedenfor om undtagelser til reglen.

Regel - frister

Skatteforvaltningens forslag om forhøjelse af en skatteansættelse skal sendes senest 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Se BEK nr. 1305 af 14. november 2018.

Ændringen skal gennemføres senest 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Skatteforvaltningen skal, efter anmodning fra borger, give udsættelse med fristen, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser. Se BEK 1305 af 14. november 2018 § 1. stk. 2. Se A.8.2.1.1.3.

Eksempel

Hvis borgeren er omfattet af den korte frist, og der efter udløbet af den korte frist kommer kontroloplysninger fra arbejdsgiver, pensionskasse, banker, Lønmodtagernes Garantifond m.fl., kan Skatteforvaltningen kun ændre skatteansættelsen, hvis forholdet er omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Se A.A.8.2.2.1.2.5.

Personkreds

Reglen gælder kun for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. Se BEK nr. 678 af 14. november 2018 § 1 og § 2.

Fra indkomståret 2010 modtager begrænset skattepligtige med enkle økonomiske forhold (S 14 personer) ikke længere en selvangivelse, men alene en årsopgørelse. Disse personer er omfattet af den korte ligningsfrist.

Enkle økonomiske forhold

En borger har enkle økonomiske forhold, hvis vedkommende modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema i henhold til BEK nr. 1302 af 14 november 2018 § 1, sammenholdt med BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 1.

Fra indkomståret 2013 er det ikke længere afgørende om tallene er på årsopgørelsen, men om der kommer en årsopgørelse.

Se BEK. nr. 1305 af 14. november 2018 § 2, stk. 1, nr. 1, hvorefter en borger anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis der modtages en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

En borger, som modtager et oplysningsskema før en årsopgørelse anses ikke for at have enkle økonomiske forhold. Se BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 2, stk. 1 nr. 2, sammenholdt med BEK nr. 1302 af 14. november 2018 § 2.

Se om definitionen på enkle økonomiske forhold SKM2009.810.LSR.

Ejendomsværdiskat er omfattet, uanset den fremgår af en speciel blanket (blanket 04.052), da dette fremgår direkte af BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1.

AM-bidrag er omfattet, da AM-bidrag er en indkomstskat.

Hvis borgeren skal bruge eller selv vælger at bruge oplysningsskema (blanket 04.003), oplysningsskema for begrænset skattepligtige (blanket 04.009), eller oplysningsskema for udenlandsk indkomst (blanket 04.012), gælder den korte frist ikke.

Hvis en begrænset skattepligtig med enkle økonomiske forhold vælger at benytte grænsegængerreglerne (blanket 04.031) gælder den korte frist ikke. Se BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 2, stk. 1, nr. 5.

Hvis en borger har fået udvidet oplysningsskema, men skulle have haft en årsopgørelse, gælder den korte frist. Hvis en borger har fået en årsopgørelse, men skulle have haft et oplysningsskema gælder den korte frist ikke.

Medarbejdende ægtefælle efter KSL § 25 A, stk. 3 - uanset om en medarbejdende ægtefælle har årsopgørelse - er vedkommende ikke omfattet af den korte frist, da indkomsten som medarbejdende ægtefælle ikke er omfattet af rubrikkerne på årsopgørelsen, men oplyses på oplysningsskemaet.

Ikke enkle økonomiske forhold

En borger har ikke enkle økonomiske forhold (se BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 2), hvis vedkommende:

• Ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema i henhold til BEK nr. 1302 af 14. november 2018 § 1, stk. 1. 

Dette medfører, at hele ansættelsen er undtaget fra den korte frist

• Er omfattet af § 2 stk. 1 eller stk. 3 i BEK. nr. 1302 af 14. november 2018.

Dette medfører, at hele ansættelsen er undtaget fra den korte frist

• Er hovedaktionær i henhold til aktieavancebeskatningsloven.

Dette medfører, at hele ansættelsen er undtaget fra den korte frist.

• Har aktiver/passiver i udlandet - herunder Færøerne og Grønland - af betydning for skatteansættelsen i Danmark.

Dette medfører, at hele skatteansættelsen ikke er omfattet af den korte frist.

Hvis en borger har udenlandske aktier i Værdipapircentralen, gælder den korte frist ikke, da det er udenlandske aktier uanset registreringen i Værdipapircentralen.

Udbytte af udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot indberettes til Skatteforvaltningen. Uanset udbyttet er indberettet til Skatteforvaltningen, er ansættelsen ikke omfattet af den korte frist, da der er tale om indkomst vedrørende aktiver i udlandet.

• Har valgt beskatning i henhold til grænsegængerreglerne i KSL afsnit 1 A.

Dette medfører, at hele ansættelsen er undtaget fra den korte frist

• Hvis der er grundlag for beskatning af overdragelser i forbindelse med aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver i henhold til ABL § 36, stk. 6, 2. pkt., FUL § 15 a, stk. 1, 5. pkt., eller FUL § 15 c, stk. 1, 5. pkt. Se SFL § 26, stk. 8.

I dette tilfælde gælder fristen i SFL § 26, stk. 8, for disse ændringer, der giver mulighed for ændringer indtil 1. maj i det 6. år efter indkomstårets udløb. Se A.A.8.2.1.8.

Undtagelser til reglen

Den korte frist gælder ikke, hvis:

• Borgeren ikke har enkle økonomiske forhold. Se BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1, nr. 1, og § 2.

Se ovenfor.

• Skatteforvaltningen nedsætter en ansættelse. Se BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 1 stk., 1 nr. 3.

Her gælder den ordinære frist i SFL § 26, stk. 1,, 1. pkt., for det/de nedsatte punkter i skatteansættelsen, mens den korte frist gælder for resten af skatteansættelsen. Se SKM2022.209.LSR om nedsættelse af fiktiv indkomst.

• Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt. Se BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 3.

Se SFL § 27, SKM2011.735.BR, SKM2015.301.BR, SKM2015.321.LSR (anket, men sagen er efterfølgende hævet), SKM2017.467.ØLR, SKM2019.388VLR, SKM2017.623.ØLR og A.A.8.2.2.1.2.5.

Den korte frist gælder stadig for de punkter i skatteansættelsen, som ikke er omfattet af den ekstraordinære skatteansættelse.

Østre Landsret har i SKM2017.623.ØLR fastslået, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, gælder, uanset om ansættelsen foretages inden for ordinær frist i SFL § 26, stk. 1. Det vil sige, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, skal overholdes i alle tilfælde, hvor § 3 i BEK nr. 1305 af 14. november 2018 anvendes. Se A.A.8.2.2.1.4

• Borgeren beder om genoptagelse. Se BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1, nr. 2.

Her gælder den ordinære frist i SFL § 26, stk. 2, for skatteyders anmodning og den ordinære frist i SFL § 26, stk. 1, 1. pkt., for den del af Skatteforvaltningens ændringer, som er en følge af genoptagelsesanmodningen. For resten af skatteansættelsen gælder den korte frist stadig.

Se SKM2013.240.LSR.

• Ændringen skyldes et forhold, og det helt tilsvarende forhold (se nedenfor) begrunder genoptagelse for et tidligere år. Se BEK 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1, nr. 4. 

Her gælder den ordinære frist i SFL § 26, stk. 1, 1. pkt., for genoptagelse af det helt tilsvarende forhold for tidligere år.

Helt tilsvarende forhold - definition

Et helt tilsvarende forhold er den samme skatteretlige vurdering af de samme civilretlige forhold mellem de samme parter. Se SKM2009.477.VLR.

Eksempler

• Beskatning af fri bil i samme ansættelsesforhold
• Ændringer i henhold til lagerbeskatningsprincippet vedrørende samme værdipapirsbeholdning.
• Befordringsfradrag vedrørende kørsel for samme arbejdsgiver. Se SKM2009.477.VLR.
• Ejendomsværdiskat på samme ejendom.

Følgeændringer hos ægtefællen

Hvis en ægtefælles skatteansættelse ændres som en direkte følge af den anden ægtefælles skatteansættelse for samme eller tidligere år, skal ændringen varsles senest 30 dage efter skatteansættelsen er lavet for den første ægtefælle. Se BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 4.     

Det er et krav, at ægtefællerne var samlevende ved indkomstårets udløb. Se KSL § 4.

Ansættelsen skal gennemføres senest 3 måneder efter varslingen.

Ansættelsesfristen kan dog forlænges efter anmodning fra borgeren, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser. Se A.A.8.2.1.1.3 og A.A.8.2.1.2.3.

30 dages fristen gælder ikke ved ændringer af skatteberegningen, som ikke skal varsles efter skatteforvaltningsloven. Se SFL § 20, stk. 1, 1. pkt. Se A.A.7.4.5.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2019.388.VLR	Landsretten udtalte bl.a.: Der er enighed om, at A er omfattet af den korte frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, og at SKATs varsel om ændring af A’s skatteansættelser for 2008 og 2009, der blev sendt den 2. april 2012, ligger efter udløbet af den forkortede frist.	Stadfæster SKM2017.530.BR.
SKM2017.623.ØLR	Landsretten udtalte bl.a.: Det var uomtvistet, at borgeren var omfattet af den korte ligningsfrist i § 1, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, og at varsel om ændring af skatteansættelsen ikke blev udsendt inden udløbet af denne frist. Landsretten lagde til grund, at SKAT havde adgang til at foretage ekstraordinær ansættelse ifølge bekendtgørelsens § 3, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Efter ordlyden af § 3 i bekendtgørelsen gælder fristerne i bekendtgørelsens § 1 ikke, "når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter SFL § 27 er opfyldt". I SFL § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., bestemmes følgende: En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles … senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt." Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i SFL § 26, stk. 1. Efter ordlyden af § 3 i bekendtgørelsen, sammenholdt med ordlyden af SFL § 27, og efter sammenhængen mellem de to bestemmelser, må bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3 forstås således, at samtlige betingelser for ekstraordinær ansættelse efter SFL § 27 skal være opfyldt. Den generelt holdte bemærkning i forslag til skatteforvaltningsloven, lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, pkt. 4.11.2, kan ikke føre til andet resultat. De tidsmæssige betingelser i SFL § 27, stk. 2, gælder således også ved en ekstraordinær ansættelse omfattet af bekendtgørelsens § 3.	Stadfæster SKM2017.91.BR.
SKM2017.467.ØLR	Det var ubestridt, at borgeren var omfattet af den forkortede frist i dagældende Bek. nr. 1095 af 15. november 2005. Ifølge bekendtgørelsens § 3 gælder den forkortede genoptagelsesfrist imidlertid ikke, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, er opfyldt. Som følge heraf finder Landsretten, at SKAT har været beføjet til at genoptage hendes skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 som sket.	Stadfæster  SKM2016.598.BR.
SKM2016.444.ØLR	Retten udtalte, at BEK nr. 1095 af 15. november 2005 § 3 ikke skulle forstås således, at betingelsen i SFL § 27, stk. 2, skal være opfyldt, når ordinær ansættelsesfrist, jf. SFL § 26, stk. 1, ikke er udløbet.	Stadfæster SKM2015.496.BR.
SKM2009.477.VLR	Sagen drejede sig om befordringsfradrag for en tolk, som i begge indkomstår både havde fast arbejde og arbejdede freelance forskellige steder. Landsretten fandt, at ændringen af skatteansættelsen for 2002 var begrundet i samme forhold som ændringen af skatteansættelsen for 2003, og ændringen var derfor ikke omfattet af den korte frist.	Stadfæster SKM2008.636.BR.
Byretsdomme
SKM2017.530.BR	Sagen drejede sig om der var tale om lån eller skattepligtig indkomst. Byretten udtalte bl.a.: Parterne er enige om, at borgeren som udgangspunkt var omfattet af Bek. nr. 1095 af 15. november 2005 § 1 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Det følger af FVL § 24, at SKATs afgørelse skulle indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen var truffet, og om fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse burde have indeholdt en begrundelse for, hvorfor SKAT fandt borgeren omfattet af fristen i SFL § 26 og ikke af bekendtgørelsen om skatteydere med særligt enkle økonomiske forhold. Retten finder midlertidigt, at hverken dette eller andre forhold i SKATs afgørelse kan begrunde afgørelsens ugyldighed. Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten udførligt har redegjort for det relevante lovgrundlag.	Stadfæstet af Vestre Landsret, se SKM2019.388.VLR.  Se også SKM2017.623.ØLR.
SKM2015.301.BR	Borgeren havde handlet groft uagtsomt, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og SKAT var derfor berettiget til at forhøje ansættelsen, uanset borgeren var omfattet af kort frist.
SKM2011.735.BR	Borgeren havde handlet groft uagtsomt, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og SKAT var derfor berettiget til at forhøje ansættelsen, uanset borgeren var omfattet af kort frist.
Landsskatteretskendelser og -afgørelser
SKM2022.209.LSR	Skattestyrelsen havde nedsat klagerens lønindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 og tilbageført tilhørende A-skat og AM-bidrag, idet Skattestyrelsen ikke fandt, at der var realitet bag indberetningerne. For indkomståret 2015, som var indenfor den ordinære frist, kunne Skattestyrelsen foretage en nedsættelse af klagerens lønindkomst. For indkomståret 2014, som var udenfor den ordinære frist, kunne Skattestyrelsen ikke foretage en nedsættelse af klagerens lønindkomst. Skattestyrelsen kunne således ikke med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, foretage ekstraordinær genoptagelse med henblik på at nedsætte klagerens lønindkomst. Landsskatteretten henviste til, at  SFL § 27, stk. 1, nr. 5, efter praksis alene anvendes i tilfælde, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en for lav skatteansættelse.
SKM2021.693.LSR	Landsskatteretten fandt, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 med rette var blevet forhøjet med 10.089.492 kr., idet klageren var nægtet fradragsret for tab på en konvertibel obligation, som først var blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen i 2014. Landsskatteretten fandt således, at der i 2012 var tale om en almindelig fordring. For ansættelsesændringer vedrørende indkomståret 2012 er bemyndigelsen i SFL § 26, stk. 1, sidste punktum, udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Klageren var hovedaktionær efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvorfor den korte ligningsfrist ikke fandt anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 1, jf. § 2, nr. 3.
SKM2021.662.LSR	Landsskatteretten fandt, at lejeværdien skulle opgøres efter, hvad udlejeren lovligt kunne opnå ved udlejning til tredjemand. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at lejeværdien skulle opgøres efter andelsboligforeningens vedtægter, hvoraf det fremgik, at lejens størrelse forudsætningsvist ikke måtte overstige boligafgiften. Herudover fandt Landsskatteretten, at Skatteansættelsen for 2019 er foretaget indenfor den korte ligningsfrist, og da ansættelserne for 2017 og 2018 vedrører tilsvarende forhold og er foretaget indenfor den ordinære ligningsfrist, er ansættelserne for alle tre indkomstår foretaget rettidigt.
SKM2021.652.LSR	Landsskatteretten udtalte bl.a.: For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Landsskatteretten finder ud fra en ordlydsfortolkning af § 1, stk. 2, nr. 4, at en forudsætning for at være omfattet af bestemmelsen er, at klageren har haft en indkomst. Eftersom klageren ikke har haft en indkomst som følge af salg af bitcoins i indkomståret 2017, finder Landsskatteretten ikke, at klageren skal have en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse i medfør af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4. Klageren anses således for at have enkle økonomiske forhold. Skattestyrelsen har heller ikke godtgjort, at betingelsen for fristgennembruddet i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, samt at den lille fristregel i stk. 2 er iagttaget.
SKM2015.321.LSR	Borgeren havde handlet groft uagtsomt, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og SKAT var derfor berettiget til at forhøje ansættelsen, uanset borgeren var omfattet af kort frist.	Sagen blev indbragt for domstolene, men efterfølgende hævet.
SKM2013.240.LSR	Årsopgørelse nr. 1 blev udskrevet 22. marts 2009. I januar 2011 indberettede borgeren via tast selv yderligere renteudgifter. Denne indberetning var en anmodning om genoptagelse. Fristen i SFL § 26, stk. 1 var derfor gældende for SKATs varsling af ændringer i forhold til de ændringer, der var en følge af genoptagelsesanmodningen.
SKM2009.810.LSR	Sagen drejede sig for indkomståret 2005 om renteindtægter fra en konto med flere ejere. Da renteindtægterne var dækket af rubrikkerne på oplysningskortet, fandt Landsskatteretten, at borgeren var omfattet af den korte frist.