Dato for udgivelse
28 Feb 2005 14:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11. februar 2005
SKM-nummer
SKM2005.82.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
16/2004
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning
Resumé

Skatteyderens ejendom med tilhørende bygninger blev beskadiget ved orkanen i december 1999. Han fik udbetalt en større stormskadeerstatning. Sagsøgeren opførte nye ejendomme i året efter orkanen. Skatteyderen ønskede at blive beskattet af genvundne afskrivninger, mens skattevæsenet mente, at der for så vidt angik afskrivningen på grundhuset som følge af genopførelsen skulle ske succession, jf. afskrivningslovens § 24. I den forbindelse opgjorde han bl.a. afskrivningsgrundlaget før og efter skaden og lod sig beskatte af genvundne afskrivninger. Det var ubestridt fra skatteyderens side, at han opfyldte betingelserne i afskrivningslovens § 24, stk. 1, nr. 1 og 2, for at udskyde beskatningen.

Vestre Landsret opretholdt skattemyndighedernes opfattelse. Landsretten fastslog, at skattelove som udgangspunkt er "præceptive", medmindre det udtrykkeligt fremgår af lovteksten, at skatteyderen har et valg. Landsretten fastslog, at efter bestemmelsens ordlyd og motiver skulle der ved en genopførsel i senest året efter skadesåret ske en automatisk succession, således at der ikke skulle foretages en avancebeskatning af de modtagne forsikringsbeløb.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til grundene.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 24

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005 - 1 E.C.4.7.1

Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard og Marianne Højgaard Pedersen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 14. afdeling den 1. december 2003.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Supplerende sagsfremstilling

Folketinget vedtog den 26. juni 1998 dels Lov om skattemæssige afskrivninger (lov nr. 433), dels Lov om ændring af forskellige skattelove, herunder ejendomsavancebeskatningsloven (lov nr. 434).

I de almindelige bemærkninger til forslaget til afskrivningsloven, Folketingstidende 1997 - 98, 2. samling, tillæg A, side 2488 f, anføres bl.a.:

"Med forslaget ... gøres reglerne om beskatning af avance indvundet i anledning af modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum parallelle i afskrivningsloven og i ejendomsavancebeskatningsloven. Efter de nugældende regler har den skattepligtige en række muligheder for under visse vilkår at vælge udskydelse af avancebeskatningen i forbindelse med genopførelse m.v. af de skaderamte bygninger. Med forslaget er udgangspunktet derimod automatisk succession i forbindelse med genopførelse af de skaderamte bygninger ved modtagelse af en forsikrings- eller erstatningssum . ... Successionen gælder tillige efter ejendomsavancebeskatningsloven . ... Den foreslåede parallelitet mellem avancebeskatningsreglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven indebærer en forenkling af systemet."

I bemærkningerne til afskrivningslovens § 24, Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 2520 f, hedder det bl.a.:

"Der foreslås en sammenskrivning af de gældende regler i afskrivningslovens § 26 A og § 29 A og en forenkling af reglerne, der indebærer, at reglerne bliver parallelle med reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at udskyde beskatningen efter afskrivningslovens regler og ejendomsavancebeskatningslovens regler ved modtagelse af en erstatnings- eller forsikringssum ved en indtrådt skade til det tidspunkt, hvor ejendommen sælges. Som udgangspunkt skal erstatnings- og forsikringssummer behandles som salgssummer og beskattes efter reglerne i § 21. Forslaget indebærer imidlertid, at der generelt vil ske udskydelse af beskatningen, når der sker genopførelse af bygningen for erstatnings- eller forsikringssummen.

Forslaget medfører en begrænsning af de muligheder, der hidtil har været for at kombinere forskellige regelsæt om beskatning eller udskydelse af beskatning efter henholdsvis afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, der giver vidt forskellige resultater. Det kræves derfor efter § 24, stk. 10, at reglerne i den foreslåede ejendomsavancebeskatningslovs § 10 anvendes samtidig med reglerne i § 24.

De regler, der er indeholdt i den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1 - 11, skal gælde for de afskrivningsberettigede bygninger, medens betingelserne m.v. i den foreslåede § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven skal gælde for såvel de afskrivningsberettigede som de ikke-afskrivningsberettigede bygninger under et."

I bemærkningerne til ejendomsavancebeskatningslovens § 10, Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 2581, siges bl.a.:

"Der foreslås en omskrivning og forenkling af reglerne om udskydelse af beskatningen af forsikrings- og erstatningssummer i henholdsvis afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Efter ejendomsavancebeskatningsloven opretholdes muligheden for at udskyde beskatningen ved forsikrings- og erstatningssummer i § 10. For at opnå parallelitet mellem afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven ved genopførelse af skadelidte ejendomme for forsikrings- og erstatningssummer ændres reglerne således, at der enten skal ske beskatning efter begge regelsæt eller udskydelse af beskatningen efter begge regelsæt. Derfor tilføjes det tillige som en betingelse til de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven, at når reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 anvendes, skal den skattepligtige også anvende reglerne om udskydelse af beskatningen efter afskrivningslovens § 24."

I Told- og Skattestyrelsens vejledning af 1999 om afskrivningsloven hedder det:

"Efter AL § 24 er der ved genopførelse af skadelidte bygninger og installationer i visse tilfælde mulighed for at videreføre afskrivninger og afskrivningsgrundlag og dermed udskyde beskatningen af genvundne afskrivninger. Bestemmelsen indeholder en sammenskrivning af den tidligere lovs § 26 A og § 29 A og er en forenkling af reglerne. Herudover er det gennem den samtidige ændring af EBL § 10 sikret, at genopførelsesreglerne i AL bliver parallelle med de tilsvarende regler i EBL. Dette understreges af, at det efter AL § 24, stk. 10, kræves, at reglerne i EBL § 10 anvendes samtidig med reglerne i AL § 24. Tilsvarende følger det af EBL § 10, stk. 10, at såfremt den skattepligtige benytter sig af muligheden for at udskyde beskatningen efter EBL § 10, og en eller flere af ejendommens bygninger er afskrivningsberettigede, skal reglerne i AL § 24 samtidig anvendes.

Der er dog to forskelle mellem reglerne i AL § 24 og EBL § 10.

For det første gælder de regler, der er indeholdt i AL § 24, alene for skade på afskrivningsberettigede bygninger og installationer, mens EBL § 10 gælder for skade på ejendomme. EBL § 10 omfatter dermed under et skade på afskrivningsberettigede bygninger og installationer samt skade på ikke-afskrivningsberettigede dele af ejendommen.

For det andet er AL § 24 en tvungen ordning således, at hvis betingelserne for succession er til stede, skal der succederes. Derimod er ordningen i EBL § 10 som udgangspunkt frivillig, således at den skattepligtige som alternativ i successionen kan vælge at lade sig beskatte. For så vidt angår afskrivningsberettigede bygninger er ordningen i EBL § 10 dog også obligatorisk, da reglerne i EBL § 10 skal anvendes, når reglerne i AL § 24 anvendes, og succession er obligatorisk efter AL § 24."

Dette uddrag fra vejledningen er gentaget i Ligningsvejledningen for 1999.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for landsret eller Højesteret