Fristen for indsendelse af oplysninger er dog den 1. juli i året efter indkomstårets udløb for følgende personer

  1. Personer, som modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema, jf. SKL § 8, stk. 1, nr. 2,
  2. Personer, som modtager en servicemeddelelse, jf. SKL § 8, stk. 2.
  3. Personer, som giver Skatteforvaltningen meddelelse som nævnt i SKL § 8, stk. 3.

Ad 1 - Personer, som modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema, jf. SKL § 8, stk. 1, nr. 2.

Der er navnlig tale om skattepligtige personer med erhvervsvirksomhed, hvor lovgivningen eksempelvis forudsætter, at den skattepligtige foretager afskrivninger, anvender virksomhedsordningen mv., dvs. har skattemæssige forhold, som nødvendiggør oplysninger fra den skattepligtige for, at Skatteforvaltningen kan foretage en korrekt og fyldestgørende skatteansættelse af den skattepligtige.

Se SKL § 10, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af afsnit A.C.2.1.2.1.5.2, hvilke personer, der modtager en årsopgørelse i medfør af SKL § 8, stk. 1, nr. 2, og dermed har frist 1. juli efter indkomstårets udløb med at indgive oplysningerne i SKL § 2.

For disse personer er fristen for indsendelse af oplysninger den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Har den skattepligtige ændringer til årsopgørelsen efter udløbet af oplysningsfristen, vil genoptagelse kunne ske efter de almindelige regler i SFL § 26 og § 27.

Ad 2 - Personer, som modtager en servicemeddelelse, jf. SKL § 8, stk. 2.

En servicemeddelelse indeholder oplysninger, som er indberettet til til brug for årsopgørelsen.

Man modtager en servicemeddelelse, hvis man er en skattepligtig, som er omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 1, og er samlevende med en ægtefælle, jf. KSL § 4, der skal give oplysningerne som nævnt i § 2 efter § 5.

Se SKL § 10, stk. 2, nr. 2.

Se nærmere vedr. SKL § 8, stk. 2 i afsnit A.C.2.1.2.1.5.3 vedr. ægtefæller.

For disse personer er fristen for indsendelse af oplysninger den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Har den skattepligtige ændringer til årsopgørelsen efter udløbet af oplysningsfristen, vil genoptagelse kunne ske efter de almindelige regler i SFL § 26 og 27.

Ad 3 - Personer, som giver Skatteforvaltningen meddelelse som nævnt i SKL § 8, stk. 3.

En skattepligtig,

eller

  • som er omfattet af SKL § 8, stk. 2,

kan senest den 1. maj i året efter indkomståret meddele Skatteforvaltningen, at den pågældende for dette indkomstår giver oplysningerne som nævnt i § 2 efter § 5.

Se SKL § 10, stk. 2, nr. 3.

For disse personer er fristen for indsendelse af oplysninger den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Har den skattepligtige ændringer til årsopgørelsen efter udløbet af oplysningsfristen, vil genoptagelse kunne ske efter de almindelige regler i SFL § 26 og 27.