Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

Den 10. maj 2014 solgte A sin ejendom til sine fem døtre for 1.615.000 kr. svarende til den seneste offentlige vurdering fratrukket 15 pct. Døtrene, som ifølge aftalen skulle overtage ejendommen den 30. juni 2014, videresolgte den 21. maj 2014 ejendommen til en kommune for 5 mio. kr. med overtagelse den 1. juli 2014.

Sagen angik, om skattemyndighederne skulle respektere værdiansættelsen på 1.615.000 kr. på grundlag af 15 pct.’s-reglen i det dagældende værdiansættelsescirkulære (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning).

Hvis værdien ikke skulle ansættes efter 15 pct.’s-reglen, var der spørgsmål om bl.a., hvorvidt skattemyndighederne havde krav på renter af krav efter boafgiftsloven og dødsboskatteloven i perioden efter, at Skatteministeriet som følge af Landsskatterettens afgørelse i sagen havde tilbagebetalt den opkrævede gaveafgift og mellemperiodeskat.

Højesteret tiltrådte af de grunde, som landsretten havde anført, at skattemyndighederne var berettigede til at fastsætte ejendommens handelsværdi til 5 mio. kr. Det var heller ikke efter det, der var fremlagt for Højesteret, godtgjort, at der forelå en fast administrativ praksis for, at en værdiansættelse, der ikke afviger mere end 15 pct. fra den kontante ejendomsværdi, altid skulle lægges til grund af skattemyndighederne på gaveområdet.

Højesteret tiltrådte herudover, at overdragelsen af ejendommen ikke var omfattet af KSL § 33 C om succession ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, og at dette ikke kunne føre til, at ejendommen ansås for overraget direkte fra A til kommunen.

Om spørgsmålet om forrentning af kravet fandt Højesteret ligesom landsretten, at der ikke var hjemmel i boafgiftsloven og dødsboskatteloven til at fravige bestemmelserne sådan, at der ikke skulle betales renter i perioden efter, at skattemyndighederne tilbagebetalte den opkrævede gaveafgift og mellemperiodeskat som følge af, at myndighederne ikke havde fået medhold i Landsskatteretten. Desuden fandt Højesteret, at det ikke var i strid med forvaltningsretlige principper eller andre regler, at skattemyndighederne i forbindelse med tilbagebetalingen afslog at modtage frivillig indbetaling af beløbene med forbehold om tilbagebetaling, hvis domstolene kom til samme resultat som Landsskatteretten.

Tidligere instanser:

SKM2021.345.VLR

SKM2019.281.LSR

Korrektion af de aftalte handelsværdier
Højesteret fandt, at ved vurderingen af SKATs adgang til at korrigere de aftalte handelsværdier måtte A og NB som nevø og morbror anses for at være interesseforbundne parter, jf. herved også, at den personkreds, der kan anvende successionsreglerne i KSL § 33 C, omfatter "søskendes børn".

A har under sagen ikke fremlagt nærmere dokumentation for, hvad grundlaget var for den overdragelsessum, som blev aftalt mellem ham og NB. Navnlig var den ejendomsmæglervurdering, som ifølge NB’s forklaring blev indhentet i 2006, ikke fremlagt. Heroverfor står, at SKATs vurdering var baseret på en besigtigelse af ejendommene og på drøftelser med NB.

Landsskatteretten har ved sin afgørelse af 22. december 2014, som ikke var indbragt for domstolene, lagt til grund, at gaveværdien af ejendommene udgjorde 1.370.800 kr., og at den samlede gaveværdi af de overdragne ejendomme efter fradrag af overprisen for betalingsrettigheder udgjorde 1.135.082 kr. Dette skal ses i forhold til en samlet reguleret overdragelsesværdi på 10.235.082 kr.

Højesteret tiltrådte på denne baggrund, at der forelå en væsentlig afvigelse mellem den aftalte købesum for de to ejendomme og ejendommenes handelsværdi, og at SKAT har været berettiget til at foretage korrektion af den aftalte overdragelsessum som sket, jf. herved EBL § 4, stk. 6, og AL § 45, stk. 3.

Beregning af en passivpost
KSL § 33 C om mulighed for at overdrage en virksomhed med succession blev gennemført ved lov nr. 763 af 14. december 1988 (Succession ved familieoverdragelse). Lovens § 33 D om beregning af en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar blev indsat ved lov nr. 1119 af 21. december 1994 (Lempelse af generationsskifteafgifter m.v.).

Højesteret fandt, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder var holdepunkter for, at der ved siden af et nedslag i handelsværdien efter KSL § 33 C kunne beregnes en passivpost efter KSL § 33 D. Tværtimod byggede KSL § 33 D på en forudsætning om, at der efter den dagældende forståelse af KSL § 33 C ikke allerede var adgang til at foretage fradrag efter denne bestemmelse ved overdragelse med succession. Forholdet mellem de to regler var i øvrigt ikke nærmere omtalt i forarbejderne til KSL § 33 D.

Efter den forståelse af adgangen til at foretage nedslag i handelsværdien efter KSL § 33 C, som var blevet fastslået ved Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2008 (SKM2008.876.LSR), og som blev præciseret ved Skatteministeriets styresignal i SKM2011.406.SKAT, har erhververen krav på det største af de nedslag, der kan beregnes med udgangspunkt i henholdsvis KSL § 33 C og KSL § 33 D, men der kan ikke samtidig gives fradrag efter begge regler.

Det er ubestridt, at A var økonomisk bedst stillet ved som sket at få nedslag i handelsværdien efter KSL § 33 C frem for at få beregnet en passivpost efter KSL § 33 D.

Højesteret tiltrådte på denne baggrund, at A ikke var berettiget til tillige at kunne beregne en passivpost efter KSL § 33 D.

Højesteret stadfæstede herefter dommen.

I forbindelse med en samlivsophævelse havde den ene part fået en gave på 6 mio. kr. fra den anden meget velstående, tidligere samlever. Sagen vedrørte i første omgang, om beløbet var skattefrit som et kompensationskrav udbetalt i anledning af samlivsophævelsen eller var en skattepligtig gave.

Højesteret fandt under henvisning til Højesterets tidligere praksis bl.a. UfR 1985, side 607/2, at der ved ophøret af et flerårligt, fast samlivsforhold kan tillægges en part, der gennem deltagelse i parternes fælles udgifter - eller på anden måde - i væsentlig grad har bidraget til, at en anden part har kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue, et beløb, hvis størrelse fastsættes skønsmæssigt under hensyntagen til bl.a. samlivets varighed og parternes økonomiske forhold ved dets ophør. Dette krav opfyldte skatteyderen ikke, og Højesteret ville ikke udvide tidligere praksis.

Højesteret fandt derfor, at overførslen var en gave, ligesom Højesteret fandt, at gaven var ydet efter samlivsophævelsen. Gaven var dermed ikke omfattet af SL § 5, stk. 1, litra b, men derimod SL § 4, stk. 1, litra c. Under sagen havde skatteyderen gjort gældende, at en gave ydet efter samlivsophævelse også skulle være skattefri, idet en sådan gave mellem ægtefælle ved samlivsophævelse var skattefri. Dette synspunkt fulgte Højesteret ikke.

Skatteyderen gjorde gældende, at når hun blev behandlet ringere end ægtefæller ved samlivets ophør, var dette en krænkelse af hendes menneskerettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 14 sammenholdt med art. 8 eller art. 1 i tillægsprotokol 1. Højesteret fandt ikke, at Menneskerettighedskonventionen var til hinder for, at ugifte samlevende i økonomisk henseende behandles anderledes end ægtefæller ved samlivsophævelse.

Sagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som blev udbetalt til appellanten fra en engelsk trust stiftet af appellantens morfar, var en gave fra appellantens mor eller arv fra morfaren. Beløbet kunne kun udbetales af trustee med appellantens mors samtykke.

Henset til, at appellantens mor havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live, tiltrådte Højesteret, at appellantens mor måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og appellanten blev pålagt bl.a. at svare gaveafgift med 1.435.949 kr. samt renter.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.

SKM2009.27.HR

Løbende udnyttelse af uopsigelig ret til fribolig var ikke en gave omfattet af reglerne om gaveafgift, men derimod en skattepligtig løbende ydelse, jf. SL § 4, stk. 1, litra c.

Beskatning

Stadfæstelse af SKM2007.116.ØLR

SKM2003.318.HR

Ikke grundlag for tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn over handelsværdien af anparter, der var overdraget mellem interesseforbundne parter.

Stadfæstelse af SKM2002.101.ØLR

Landsretsdomme

SKM2022.623.ØLR

Sagen angik, om erhververen af en virksomhed, som var overdraget med succession efter KSL § 33 C, opnåede en formuefordel, der udløste gavebeskatning, når handelsprisen var reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat.

Der var enighed om, at nutidsværdien af den skat på 942.023 kr., som køber overtog ved salget af virksomheden, kunne opgøres til 554.482 kr. svarende til kurs 59, og at sælger overdrog virksomheden til køber (sælgers nevø) med et nedslag i den latente skatteforpligtelse på 753.619 kr. svarende til kurs 80.

Landsretten anførte, at det følger af forarbejderne til kildeskattelovens § 33 C vedrørende bestemmelsens formål, at den skattemæssige fordel ved overdragelse med succession tilkommer overdrageren, og at det på denne baggrund måtte lægges til grund i sagen, at sælger afgav en formuefordel til køber, når handelsværdien af den overdragede virksomhed blev nedsat med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overdragne skat.

Landsretten anførte videre, at hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejder, regulerer adgangen til at foretage nedslag for den overdragne skatteforpligtelse i handelsværdien. Landsretten fandt, at det ikke kunne udledes af forarbejderne, herunder af nogle besvarelser fra skatteministeren, som angik overdragelse med succession mellem uafhængige parter, at en fordeling af rentefordelen mellem overdrager og erhverver ved overdragelse med succession kunne indgå ved fastsættelse af kursværdien af den overtagne skat.

Landsretten henviste endvidere til SKM2008.876.LSR om adgangen til at foretage nedslag i handelsværdien efter § 33 C og anførte, at hvorvidt erhververen opnåede en formuefordel, der udløste gavebeskatning, måtte bero på, om det må anses for godtgjort, at en kursfastsættelse af skatteværdien ud over nutidsværdien af den latente skat svarede til, hvad uafhængige parter ville have aftalt.

Overdragelsen var sket mellem interesseforbundne parter, hvorfor der var en formodning for, at et nedslag i den overtagne skat ud over nutidsværdien var et udslag af gavmildhed. Da sagsøgerne ikke havde godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skat til kurs 80 svarede til, hvad uafhængige parter ville aftale, fandt landsretten, at køber ved overdragelsen af virksomheden med succession havde opnået en formuefordel, som udløste gavebeskatning.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2022.497.VLR

Sagen drejede sig om værdiansættelsen af 4 ejendomme, der ved en samlet aftale i juni 2019 blev overdraget fra VK til hans to børn til værdier svarende til ejendommenes offentlige ejendomsvurdering, i alt 15.850.000 kr. Skattestyrelsen fandt, at overdragelsen ikke kunne ske til de aftalte værdier og fastsatte ifølge en indhentet udtalelse fra Vurderingsstyrelsen i stedet ejendommenes handelsværdi til samlet 26.200.000 kr. Landsskatteretten gav parterne medhold i, at overdragelsen kunne ske til de aftale værdier. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev grundet dens principielle karakter henvist til behandling i landsretten som 1. instans.

Landsretten henviste til, at Højesteret i UfR 2016.2126 havde fastslået, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 pct-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, og at Højesteret i UfR 2021.2382 havde fastslået, at der i den forbindelse skal være tale om særlige, konkrete forhold vedrørende den pågældende faste ejendom. Landsretten udtalte i den forbindelse, at principperne for værdiansættelse af fast ejendom gælder på samme måde for dødsboer og ved gaveafgiftsberegning, jf. UfR 2021.4274 V og SKM2022.3.ØLR

Efter en gennemgang af de konkrete omstændigheder vedrørende realkreditbelåning af hver af de 4 ejendomme fandt landsretten på baggrund af den betydelige difference mellem den offentlige ejendomsvurdering og den vurdering af ejendommenes værdi, som blev foretaget i forbindelse med realkreditbelåningerne, og under hensyn til den tidsmæssige nærhed mellem realkreditbelåningerne og overdragelsen af ejendommene, at der foreligger særlige omstændigheder.

Landsretten fandt herefter, at den vurdering af ejendommenes handelsværdi, som Vurderingsstyrelsen havde foretaget, og som ikke var bestridt, skulle lægges til grund ved beregningen af gaveafgift.

På den baggrund fik Skatteministeriet medhold i påstanden om betaling af yderligere gaveafgift.

Anket til Højesteret

SKM2022.240.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten var indkomstskattepligtig af et beløb, der var benævnt som arveforskud. Appellanten havde lånt beløbet af sin søster, der ifølge et af søsteren oprettet dokument eftergav appellanten lånet. Søsteren afgiv ved døden mere end 1 år efter underskrivelsen af dokumentet, og der kunne derfor ikke være tale om, at der ydet en dødslejegave, jf. arvelovens § 93, stk. 1, nr. 2. I åbningsbalancen for søsterens dødsbo var beløbet nævnt under gaver og arveforskud. Landsretten fandt efter bevisførelsen, således som også byretten havde gjort det, at appellantens gæld til søsteren var blevet eftergivet ved underskrivelsen af dokumentet. Da et arveforskud er at anse for en gave, når det gives mellem søskende, blev appellanten skattepligtig af beløbet.

Landsrettens dom var en stadfæstelse af byrettens dom.

Stadfæstelse af SKM2021.125.BR

SKM2022.3.ØLR

A solgte den 17. december 2015 en ejendom til sine 2 børn og 2 børnebørn for i alt 32.300.000 kr., svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct. A havde købt ejendommen fra tredjemand ca. 3 måneder forinden for i alt 61.750.000 kr. med overtagelse den 15. december 2015.

SKAT traf afgørelser om, at handelsværdien ved overdragelsen til børn og børnebørn udgjorde 61.750.000 kr., og at de 2 børn og børnebørn skulle gavebeskattes, fordi de havde købt ejendommen til underpris. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelser, idet Landsskatteretten fandt, at værdien skulle fastsættes i overensstemmelse med den aftalte overdragelsessum på 32.300.000 kr.

Skatteministeriet indbragte afgørelserne for domstolene, og sagen blev grundet dens principielle karakter henvist til landsretten i 1. instans.

Landsretten fandt med henvisning til Vestre Landsrets dom af 23. juni 2021 (SKM2021.345.VLR / UfR 2021.4274 V), at principperne for værdiansættelse af fast ejendom gælder på samme måde for dødsboer og ved gaveafgiftsberegning, jf. herved navnlig værdiansættelsescirkulærets pkt. 5 og 6, og at /- 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning.

Landsretten anførte videre, at Højesteret i UfR 2016.2126 HK har fastslået, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter /- 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, og i UfR 2021.2382 HK har fastslået, at der i den forbindelse skal være tale om særlige, konkrete forhold, vedrørende den pågældende faste ejendom.

Landsretten fandt, at de sagsøgte ikke havde godtgjort, at der foreligger en bindende fast administrativ praksis, som giver ret til altid at anvende /- 15 pct.-reglen på gaveområdet, og bemærkede i denne forbindelse, at en sådan praksis heller ikke ville harmonere med ordlyden af BAL § 27, stk. 1, eller fremstå begrundet i reale forhold.

På den baggrund fandt landsretten, at skattemyndighederne ikke er forpligtet til at acceptere værdiansættelsen på 32.300.000 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering med et fradrag på 15 pct., hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Landsretten fandt, at der i en situation som den foreliggende, hvor den omhandlede ejendom som led i en uafhængig handel var erhvervet af A fra tredjemand den 16. september 2015 for 61.750.000 kr. med overtagelse den 15. december 2015, og hvor ejendommen 3 måneder efter denne købsdato ved købsaftale af 17. december 2015 overdrages til A’s børn og børnebørn for 32.300.000 kr., foreligger særlige omstændigheder, der skyldes særlige, konkrete forhold vedrørende ejendommen.

Landsretten fandt på den baggrund, at den reelle handelsværdi ved overdragelsen i december 2015 udgjorde 61.750.000 kr., svarende til overdragelsessummen i købsaftalen af 16. september 2015, og at det derfor er denne værdi, som skal lægges til grund ved beregningen af gaveafgift.

Endelig fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at fastslå, at de sagsøgte på grundlag af et bindende svar fra 2007 i forbindelse med en anden ejendomsoverdragelse i familien eller som følge af skattemyndighedernes generelle vejledning i 2015 om indhentelse af bindende svar, havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at ejendommen i december 2015 i gaveafgiftsmæssig henseende kunne overdrages til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 pct.

På den baggrund tog landsretten Skatteministeriets påstande til følge.

Tidligere

SKM2018.551.LSR

SKM2015.423.VLR

SKAT havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i årene 2003-2007 pga. af negative privatforbrug.

Skatteyderens samlever havde desuden opført to huse til skatteyderen. Modsat for byretten var der for landsretten enighed om, at arbejdet med opførelsen af begge huse udgjorde en gaveafgiftspligtig gave. Byretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over gavernes værdi, der bl.a. var baseret på en timepris på 350,- kr.

Byretten fandt det heller ikke godtgjort, at SKATs afgørelser manglende begrundelse, eller at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel. Byretten anførte bl.a., at den omstændighed, at SKAT ikke havde taget udtrykkelig/direkte stilling til alle skatteyderens anbringender, ikke kunne føre til, at afgørelserne var ugyldige.

Af de grunde som byretten havde anført, og da landsretten ikke tillod et nyt anbringende om periodisering fremsat, der først blev gjort gældende under hovedforhandlingen, stadfæstede landsretten dommen.

 SKM2014.410.ØLR

For landsretten vedrørte sagen spørgsmålet, om skatteyderen var skattepligtig af en delvis betaling af en bil, som var tilgået hende, men som hun ikke havde betalt for. Skatteyderen havde fremlagt kopi af en check på det omhandlede beløb på 400.000 kr., som hendes samlever havde udstedt til sælgeren af bilen. For landsretten fremsatte skatteyderen et nyt anbringende om, at bilen var en lejlighedsgave til hende fra samleveren. Efter bevisførelsen fandt landsretten det tilstrækkelig godtgjort, at beløbet var en gave fra samleveren til skatteyderen. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en lejlighedsgave, men derimod at der skulle svares gaveafgift efter boafgiftslovens regler.

SKM2009.97.ØLR

En mor havde overdraget aktier i et selskab til sine to sønner. Spørgsmålet var, om skattekursberegningen skulle foretages efter reglerne for et ejendomsselskab eller for et hovedaktionærselskab ved gaveoverdragelserne. Retten fandt, at skattekursen skulle beregnes efter reglerne for et ejendomsselskab.

Byretsdomme

Ved afgørelse af 18. marts 2016 foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift for indkomstårene 2008-2010, jf. BAL § 26, stk. 3. Hjemmelen til foretagelse af skønsmæssig ansættelse af boafgift blev indført ved Lov nr. 1354 af den 21. december 2012, men bestemmelsen havde først virkning for gaver modtaget fra den 1. januar 2013. Spørgsmålet var, om SKATs afgørelse skulle anses som en nullitet, eller om afgørelsen blot var anfægtelig.

Retten fandt ikke, at manglen ved SKATs afgørelse var så åbenbar, at den medfører nullitet. Retten lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at SKAT faktisk på det pågældende tidspunkt i medfør af BAL § 26, stk. 3, var kompetent til at foretage skønsmæssige ansættelser af gaveafgift, for så vidt angår afgiftspligtige gaver, der opfyldte ikrafttrædelsesbestemmelsens krav til deres tidsmæssige foretagelse. Retten lagde endvidere vægt på, at den bestemmelse, der blev uretmæssigt anvendt af SKAT, vedrører en myndigheds kompetence og funktionsmåde og ikke umiddelbart eksistensen af en ret eller pligt for borgeren. Da der ikke var tale om en tilsidesættelse af væsentlige interesser, var manglen heller ikke grov.

Forfaldstidspunktet for gaveafgiften var henholdsvis den 1. maj 2009, 1. maj 2010 og 1. maj 2011, jf. BAL § 30, stk. 1, jf. § 26, stk. 1.

Retten fandt, at SKAT først i forbindelse med det oplysningsgrundlag, der forelå ved en afgørelse af 15. februar 2016 fra Landsskatteretten, havde den fornødne kundskab til sagsøgernes status af samlevende, hvorfor forældelsesfristen på 3 år i medfør af FORÆL § 3, stk. 1, skulle regnes fra den 15. februar 2016, jf. § 3, stk. 2. Retten fandt endvidere, at klagen over SKATs afgørelse af 18. marts 2016  - og Landsskatterettens afgørelse af 11. juni 2019 - vedrørte fordringens størrelse, og at betingelsen i FORÆL § 21, stk. 2, om, at sagen skal være "indbragt" for en administrativ myndighed, er opfyldt, når Landsskatteretten faktisk træffer realitetsafgørelse på grundlag af klagen, uanset at det senere fastslås, at skattemyndighederne under de konkret foreliggende omstændigheder ikke var kompetente.

Da Skatteministeriet havde anlagt sag mod sagsøgerne den 10. juni 2020 med henblik på at pålægge disse at indgive gaveanmeldelser for gaverne ydet i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, var forældelsen herved afbrudt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Sagen vedrørte i første række spørgsmålet om den skattemæssige behandling af beløb, der i perioden 2006-2010 var indsat på skatteyderens private bankkonto. I anden række vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2007 var opfyldt.

Skatteyderens samlever havde i perioden 2006-2010 foranlediget, at et samlet beløb på ca. 2,4 kr., som ubestridt var indtjent af samleveren ved sort arbejde i et bageri, var indsat på skatteyderens bankkonto. Samleveren havde ikke fuldmagt til kontoen, og skattemyndighederne havde derfor indkomstbeskattet skatteyderen i indkomstårene 2006-2007 og gaveafgiftsbeskattet skatteyderen i indkomstårene 2008-2010, hvor skatteyderen ubestridt var omfattet af personkredsen i BAL § 22, stk. 1, litra d.

Retten udtalte, at det under disse omstændigheder påhvilede skatteyderen at godtgøre, at beløbet ikke tilhørte hende. Forklaringerne om, at beløbet var tilgået samleveren, var ikke bestyrket af objektive omstændigheder. Derimod havde skatteyderen i samme periode investeret i faste ejendomme samt købt køretøjer, hvilket helt eller delvist var foretaget over hendes bankkonto. Skatteyderens privatforbrug havde derudover været større end det forbrug, som hendes selvangivne indkomst gav mulighed for. Beskatningen blev derfor opretholdt.

Da skatteyderen havde forklaret at have holdt sig i uvidenhed om aktiviteten på bankkontoen, og da der over en 5-årig periode systematisk var tilført kontoen et beløb på i alt ca. 2,4 mio. kr., fandt retten, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2007 var derfor opfyldt.

Retten frifandt som følge heraf Skatteministeriet.

A hævede i 2010 og 2012 ad 5 omgange i alt kr. 2.610.000 på en bankkonto, som tilhørte hans moder, der afgik ved døden i juni 2013. A forklarede for skifteretten under boets behandling, at han havde givet de kontante beløb til moderen og ikke selv havde modtaget nogen del af dem. Skifteretten og bobestyreren foretog derfor ikke videre i den anledning.

SKAT anlagde efter boets afslutning sag mod A med påstand om, at han skulle indgive gaveanmeldelser og svare gaveafgift af den gaveafgiftspligtige del af det samlede beløb på kr. 2.610.000,-.

Retten fandt, at der under de foreliggende omstændigheder var en formodning for, at beløbene var tilgået A som gave fra moderen. Det påhvilede derfor ham at godtgøre, at beløbene var tilgået moderen og ikke ham. Efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at han havde godtgjort dette.

Retten tog derfor SKATs påstande til følge.

Byretten fandt, at der som udgangspunkt var tale om skattepligtige overførsler til skatteyderen.

Skatteyderen gjorde i anden række gældende, at han ikke var indkomstskattepligtig af de pågældende beløb men alene gaveafgiftspligtig, idet midlerne - hvis de blev anset for overført til ham - i givet fald var overført fra hans far og stedmor. I den forbindelse gjorde skatteyderen gældende, at det var hans far og stedmor, der var ejere af selskabet på Gibraltar.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen lagde retten til grund, at skatteyderens forældre var de reelle ejere af H2 Ltd.

Retten afsagde derfor dom i overensstemmelse med ministeriets subsidiære påstand om betaling af gaveafgift af samtlige overførsler på ca. kr. 1,5 mio., idet retten hverken efter retsplejeloven eller skatteprocessuelle regler fandt grundlag for at afskære ministeriets påstand herom.

I årene 2005 til 2010 fik skatteyderen overført i alt 33,6 mio. kr. fra Singapore, hvoraf en stor del løbende blev udlånt til hans selskab. Selskabet betalte ikke de renter, der blev beregnet af lånene, og spørgsmålet var, om skatteyderen alligevel skulle beskattes af renteindtægterne.

Pengeoverførslerne fra Singapore udgjorde i 2010 3.787.356,- mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. hidrørte fra skatteyderens far. Retten anførte, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at dette beløb udgjorde et lån til skatteyderen, og retten fandt, at de af skatteyderen og hans far afgivne forklaringer herom ikke alene kunne føre til en antagelse herom. Retten fandt derfor, at beløbet var en gave til skatteyderen, hvoraf der skulle betales gaveafgift.

Sagsøgeren flyttede i oktober 2003 ind i lejligheden på 1. sal i den to-familie-ejendom, hvori hans faster allerede boede i stuelejligheden. Lejlighederne var registreret som to selvstændige folkeregisteradresser.

I indkomstårene 2003 - 2007 modtog sagsøgeren en række gaver på kr. 50.000,- i hvert af indkomstårene fra fasteren. Sagsøgeren gjorde gældende, at gaverne var skatte- og afgiftsfrie, eftersom han og fasteren i gaveperioden havde haft "fælles bopæl", jf. BAL § 22, stk. 1, litra d. Sagsøgeren gjorde i den forbindelse gældende, at folkeregisteradressen alene er af "vejledende betydning", og at samlivet mellem ham og fasteren havde haft et sådan karakter, at de to lejligheder måtte anses for at udgøre en stor fælles bopæl.

En række vidner støttede sagsøgerens forklaring om, at han og fasteren spiste sammen, så tv sammen, benyttede samme køkken og i øvrigt havde fri adgang til hele ejendommen.

Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren og fasteren ikke havde fælles bopæl. Der var tale om to selvstændige lejligheder med selvstændige folkeregisteradresser, og sagsøgeren og fasteren overnattede tillige i hver sin lejlighed. Herudover er der ikke i retspraksis hjemmel til at anse to selvstændige folkeregisteradresser som udgørende én stor fælles bopæl.

Subsidiært gjorde sagsøgeren gældende, at skatteansættelserne for indkomstårene 2003 - 2005 ikke kunne genoptages ekstraordinært, da han ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, bl.a. med henvisning til påstået ukendskab til skattepligten af gaverne og fortolkningen af begrebet "fælles bopæl".

Retten lagde afgørende vægt på folkeregisterregistrering og fandt ikke, at sagsøgeren havde haft fælles bopæl med fasteren i de omhandlede indkomstår. Endvidere fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Landsskatteretskendelser

►SKM2023.268.LSR◄

►Handelsværdien af en ejendom overdraget fra far til datter kunne ikke fastsættes inden for +/- 15 pct. af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering i henhold til værdiansættelsescirkulærets pkt. 6. Da klagerens datter i nær tilknytning til familieoverdragelsen udbød ejendommen til salg, og da lejligheden herefter, 6 måneder efter overdragelsen, blev solgt i almindelig fri handel, fandt Landsskatteretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skulle acceptere en værdiansættelse inden for 15 pct.-reglen. Ved afgørelsen henså Landsskatteretten tillige til, at klagerens datter lige før overtagelsesdagen optog et kreditforeningslån. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse om, at handelsværdien af ejendommen udgjorde 5.400.000 kr.◄

►SKM2023.195.LSR◄

►Sagen vedrørte spørgsmålet om beregning af gaveafgift i forbindelse med overdragelse af en fast ejendom. I sagen havde klageren pr. 1. januar 2018 overdraget en ejendom sin søn for 6.750.000 kr., svarende til ejendomsvurderingen minus 12,33 pct. Henset til, at klagerens søn i forbindelse med overdragelsen havde overtaget et kreditforeningslån på 10.020.000 kr., fandt Landsskatteretten, at der forelå særlige omstændigheder, hvorfor værdiansættelsen på + / - 15 pct. af den offentlige ejendomsvurdering kunne tilsidesættes. Retten bemærkede herved, at kreditforeningslånet var overtaget i forbindelse med overdragelsen af ejendommen. Da retten fandt, at der forelå særlige omstændigheder, der skyldtes særlige konkrete forhold vedrørende ejendommen, ansås det for med rette, at Skattestyrelsen havde anmodet Vurderingsstyrelsen om en udtalelse om handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Landsskatteretten fandt, at handelsværdien ved overdragelsen i 2018 kunne sættes til 12.000.000 kr., svarende til Vurderingsstyrelsens vurdering af handelsværdien på overdragelsestidspunktet, og at det var denne værdi, der skulle lægges til grund ved beregning af gaveafgift. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.◄

►SKM2023.157.LSR◄

►Ved den påklagede afgørelse havde SKAT forhøjet den gaveafgiftspligtige værdi af nogle C-anparter i et anpartsselskab, som klageren havde gaveoverdraget til sine tre børn fra i alt 208.800 kr. til i alt 13,5 mio. kr. Forhøjelsen skyldtes, at SKAT havde fundet, at der ved fordelingen af den samlede værdi af selskabet svarende til godt 24,7 mio. kr. på henholdsvis A-, B- og C-anparterne skulle foretages en vurdering af, hvilken betydning A- og B-anparternes forlods udbytteret, herunder en årlig opskrivning heraf på 2 pct., og udbytterettighederne i øvrigt havde for handelsværdien af de respektive anpartsklasser. Når der hensås til det oplyste om koncernens aktiviteter og de af datterselskaberne drevne virksomheder, fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at SKAT havde fundet, at den markedsmæssige opskrivning af A- og B-anparternes udbytteret var højere end 2 pct.. Retten fandt videre, at det var med rette, at SKAT ved udøvelsen af skønnet også havde taget højde for C-anparternes ret til udbytte, da denne ret ansås at have indflydelse på handelsværdien af de respektive anpartsklasser. Herefter, og da der for Landsskatteretten ikke var tilvejebragt et grundlag for at nå til et andet resultat, fandt retten ud fra en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at nedsætte det af SKAT udøvede skøn over værdien af de gaveoverdragne C-anparter. Landsskatteretten fandt herunder, at SKATs afgørelse ikke var udtryk for ændring af en administrativ praksis, hvorefter en opskrivning af udbytteretten med 2 pct. skulle anerkendes, og at SKAT havde ændret værdiansættelsen af C-anparterne inden for fristen i BAL § 27, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.◄

►SKM2023.132.LSR◄

►Handelsværdien af en ejendom overdraget fra far til søn kunne ikke fastsættes inden for +/- 15 pct. af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering i henhold til værdiansættelsescirkulærets pkt. 6. Da der for Landsskatteretten ikke forelå oplysninger, der sandsynliggjorde, at den betydelige forskel mellem ejendommens handelsværdi på 3.895.000 kr. den 20. januar 2018 og videresalgsprisen til sønnen 3 år senere, den 18. januar 2021, på 1.440.000 kr., kunne forklares med prisfald på den pågældende ejendom i den pågældende periode, fandt Landsskatteretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skulle acceptere en værdiansættelse inden for 15 pct.-reglen. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse om, at handelsværdien af ejendommen ved overdragelsen i januar 2021 udgjorde 4.200.000 kr. Landsskatteretten fandt desuden, at Skattestyrelsen havde overholdt 6 måneders fristen i BAL § 27, stk. 2, ved ændringen af værdiansættelsen af ejendommen.◄

►Afgørelsen er indbragt for byretten◄

►SKM2023.131.LSR◄

►Handelsværdien af en ejendom overdraget fra far til søn kunne fastsættes inden for +/- 15 pct. af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering i henhold til værdiansættelsescirkulæret. Landsskatteretten fandt, at det ikke var en særlig omstændighed, at faren havde erhvervet ejendommen til en højere handelsværdi 3 år og 1 måned forud for overdragelsen til sønnen. Landsskatteretten fandt desuden, at der ud fra en samlet konkret vurdering ikke var andre særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af +/- 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret.◄

►SKM2023.38.LSR◄

►Sagen angik klage over et bindende svar af 1. september 2021, hvori Skatterådet ikke kunne bekræfte, at en mor kunne sælge en ejerlejlighed til sin datter til ejendomsvurderingen +/- 15 pct., eller 1.725.000 kr., i henhold til værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, punkt 6, uden der skulle betales gaveafgift.

Landsskatteretten anførte, at ejerlejligheden var 58 kvadratmeter stor med to terrasser på henholdsvis 10 og 12 kvadratmeter og var beliggende centralt i den pågældende by. Klageren havde købt ejerlejligheden ved en købsaftale af 29. april 2019 for 2.998.000 kr. Denne handel var mellem uafhængige parter, og ejerlejlighedens handelspris udgjorde derfor på daværende tidspunkt dette beløb. Klageren havde oplyst, at hendes formål med købet af ejerlejligheden primært var pensionslignende karakter. Ejerlejligheden havde siden klagerens køb udelukkende været anvendt til udlejning til datteren, og det stillede spørgsmål indebar, at ejerlejligheden skulle overdrages til datteren til en pris, der var godt 42 pct. lavere end klagerens købspris den 29. april 2019.

Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skulle acceptere en handelsværdi efter 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.◄

►Skatterådets afgørelse SKM2021.493.SR◄

►Særlige omstændigheder

Ekstern handel

Tidsforskel ca. 2 år og 4 måneder før

Procentforskel ca. 74 pct.

Nominel forskel 1.273.000 kr.◄

►SKM2023.20.LSR◄

►Ved overdragelse af ejendom fra far til datter blev en del af overdragelsessummen berigtiget ved en aftægtsydelse. Landsskatteretten fandt, at der ved fastsættelse af aftægtsydelsen skulle henses til udtalelsen fra huslejenævnet, og at den kapitaliserede værdi af brugsnydelsen skulle opgøres iht. denne.
Landsskatteretten fandt ikke, at ejendommens attraktive beliggenhed kunne anses at være en særlig omstændighed, der medførte, at værdiansættelsescirkulæret ikke fandt anvendelse. Endvidere fandt Landsskatteretten ikke, at der forelå en gældsforpligtelse, der kunne fradrages inden beregning af gaveafgift.◄

SKM2022.548.LSR

Handelsværdien af en ejendom overdraget fra far til datter kunne fastsættes inden for +/- 15 pct. af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering i henhold til værdiansættelsescirkulæret. Landsskatteretten fandt, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på den tidsmæssige forskel på ca. 3 år mellem købet fra tredjemand og overdragelsen, ligesom Landsskatteretten lagde vægt på, at handelsprisen, ved handlen med tredjemand, alene var ca. 75 pct. højere end overdragelsessummen.

SKM2022.545.LSR

Sagen angik, om klageren havde givet en gave til sin datter i forbindelse med optagelse af realkreditlån i en ejendom. På baggrund af en konkret bevisvurdering lagde Landsskatteretten ved sagens afgørelse til grund, at klageren og hans datter indbyrdes havde aftalt, at datteren skulle betale alle ydelser på realkreditlånet, og i overensstemmelse hermed fremgik det af kontoudtog for datterens konto, at hun havde betalt alle ydelserne på realkreditlånet. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på, at datteren havde anvendt hele realkreditlånet til betaling for købet af ejendommen, og at datteren indfriede hele realkreditlånet ved salget af ejendommen. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at der ikke var tilfaldet datteren en vederlagsfri formuefordel, og at der derfor ikke var givet en gave fra klageren til hans datter.

SKM2022.451.LSR

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ske fradrag af tinglysningsafgiften i gaveafgiften i henhold til BAL § 29, stk. 2, idet ejendomsoverdragelsen civilretligt var sket til kommanditselskabet og ikke til sønnen, som i skattemæssig henseende ejede en ideel anpart af de overdragne ejendomme. Spørgsmålet om der kunne ske fradrag af tinglysningsafgift i henhold til BAL § 29, stk. 2, havde ikke relation til selve værdiansættelsen af gaven, hvorfor skatteforvaltningens adgang til ændring heraf ikke var omfattet af 6 måneders fristen i BAL § 27, stk. 2.

SKM2022.412.LSR

Ved en familieoverdragelse af anparter i to kommanditselskaber kunne selskabernes ejendomme værdiansættes inden for +/- 15 pct. af de offentlige ejendomsvurderinger i overensstemmelse med værdiansættelsescirkulæret. Det forhold, at ejendommene var indregnet til dagsværdi i selskabernes årsrapporter, var efter Landsskatterettens opfattelse ikke en sådan særlig omstændighed, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om anvendelse af 15 pct.-reglen.

SKM2022.405.LSR

Klageren modtog i 2017 gaver for i alt 1.062.900 kr. og indbetalte gaveafgiften heraf, 150.000 kr., til SKAT rettidigt den 30. april 2018. Der blev derimod ikke indsendt gaveanmeldelse inden udløbet af fristen herfor senest den 1. maj 2018, jf. BAL § 26, stk. 1. Efter SKATs påmindelse om gaveanmeldelse i brev af 21. marts 2019 blev gaveanmeldelse indgivet den 7. maj 2019. SKAT godkendte gaveanmeldelsen, men opkrævede med henvisning til BAL § 38, stk. 1, renter af gaveafgiften med henvisning til, at anmeldelsen var indgivet for sent. Landsskatteretten fandt, at BAL § 38 måtte forstås sådan, at der i den foreliggende situation, hvor klageren ikke indgav rettidig anmeldelse, men selv beregnede afgiften og indbetalte den inden udløbet af fristen for at indgive anmeldelse med angivelse af, at der var tale om gaveafgift, ikke påløb renter som følge af den for sene gaveanmeldelse. Landsskatteretten gav derfor klageren medhold i, at der ikke skulle beregnes renter. (Dissens).

SKM2022.186.LSR

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens fastsættelse af handelsværdien af nogle aktier, der blev overdraget fra far til søn og dermed den yderligere gaveafgift, som Skattestyrelsen havde beregnet. Gaveanmeldelsen blev modtaget af Skattestyrelsen den 6. september 2018. I brev af 28. januar 2019 til gavegiver og dennes advokat bad Skattestyrelsen om oplysninger til brug for gennemgang af gaveanmeldelsen. I brevet anførte Skattestyrelsen, at styrelsen i CVR kunne se, at selskabet for nylig var blevet solgt. Skattestyrelsen spurgte herefter, om der på gaveoverdragelsestidspunktet var indledt salgsforhandlinger, hvornår der forelå en endelig aftale, og hvad prisen var. Landsskatteretten fandt, at de oplysninger, Skattestyrelsen bad om, var nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen af den anmeldte gave. Efter yderligere korrespondance og drøftelser mellem på den ene side klageren, gavegiver og advokaten og på den anden side Skattestyrelsen modtog Skattestyrelsen den 4. juli 2019 overdragelsesaftale af 20. december 2018 vedrørende salget af selskabet. Skattestyrelsen traf afgørelsen den 7. august 2019 34 dage efter modtagelsen af overdragelsesaftalen. Med tillæg af de 144 dage, der forløb i perioden fra modtagelsen af gaveanmeldelsen den 6. september 2018 til den 28. januar 2019, hvor Skattestyrelsen spurgte om salget af selskabet, fandt Landsskatteretten, at der således forløb 178 dage, hvor fristen på 6 måneder i BAL § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var suspenderet i henhold til bestemmelsens 2. pkt., og at Skattestyrelsens ændring af værdiansættelsen ved afgørelsen af 7. august 2014 derfor var rettidig i henhold til BAL § 27, stk. 2. (Dissens).

SKM2022.157.LSR

Om næringsejendomme er omfattet af værdiansættelsescirkulæret:

Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsescirkulæret kunne anvendes på faste ejendomme i almindelighed. Landsskatteretten havde i denne forbindelse lagt vægt på, at værdiansættelsescirkulæret med visse ændringer byggede videre på tidligere årtiers administrative retningslinjer vedrørende værdiansættelse af fast ejendom, og hverken Meddelelser fra skattedepartementet nr. 36 af april 1976 eller tidligere meddelelser har indeholdt bestemmelser om, at visse former for ejendomme ikke var omfattet af retningslinjerne. Den i punkt 5 og 6 nævnte omregningsregel fandtes udelukkende at være af teknisk karakter, således at der kunne etableres et sammenligningsgrundlag mellem den faktiske overdragelsesværdi og den offentlige ejendomsværdi. På samme måde fandt Landsskatteretten ikke holdepunkter for, at værdiansættelsescirkulærets punkt 10 i sig selv skulle afgrænse værdiansættelsescirkulærets anvendelsesområde. Landsskatteretten fandt ikke, at Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2018.375.SR og SKM2018.378.SR kunne ændre ved vurderingen heraf.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten, at værdiansættelsescirkulæret kunne anvendes, når der var tale om værdiansættelse af næringsejendomme.

Idet Skattestyrelsen ikke tidligere havde behandlet sagen ud fra, at værdiansættelsescirkulæret kunne finde anvendelse på næringsejendomme, hjemvistes sagen til behandling hos Skattestyrelsen. I Skattestyrelsens behandling af den hjemviste sag skal blandt andet indgå en stillingtagen til punkt 6 og punkt 8 i værdiansættelsescirkulæret. Derudover skal hjemvisningen også indeholde såvel en kvalifikation af det afgiftspligtige beløb samt en opgørelse af eventuel gaveafgift for klageren. Landsskatteretten bemærkede i den forbindelse, at da både klageren og klagerens ægtefælle havde overdraget ejendomme til H2 K/S, som sønnerne hver havde fået en ideel andel på 1/6 af i gave, så var den omhandlede gave givet af såvel klageren som ægtefællen, hvilket også fremgik af de indsendte gavebreve. Henset til ejerforholdene i selskabet, var ægtefællernes andele af gaven lige store. Værdien af den gave, som var overdraget fra klageren til hans fem sønner, udgjorde således halvdelen af den samlede værdi af gaven. Ved hjemvisning er Skattestyrelsen ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven. På tilsvarende vis fandtes dette tillige at omfatte fristreglerne i boafgiftsloven.

Om nedsat afgift:

Landsskatteretten fandt ikke, at værdipapirbeholdningen i den konkrete sag kunne anses som omfattet af reglerne om en nedsat gaveafgift på 6 pct. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at selskabet havde gjort brug af obligationsbeholdningen til den løbende drift af virksomheden. Landsskatteretten fandt ikke, at klageren ved fremlæggelse af en oversigt over virksomhedens posteringer for september måned havde godtgjort, at værdipapirbeholdningen var blevet anvendt til den løbende drift af virksomheden og dermed udgjorde en nødvendig driftskapital.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, således at gaveafgiften af værdipapirbeholdningen skulle udgøre 15 pct.

SKM2021.460.LSR

Landsskatteretten fandt, at ændring af opgørelsen af fradrag for latente skatteforpligtelser, der i det konkrete tilfælde var beregnet som et værdinedslag i handelsværdien af de overdragne aktiver, var omfattet af fristen i BAL § 27, stk. 2. Ud fra de fremlagte oplysninger lagde Landsskatteretten til grund, at Skattestyrelsens ændring af handelsværdien var sket efter udløbet af fristen i BAL § 27, stk. 2. Ændringen var herefter ugyldig.

SKM2021.117.LSR

Landsskatteretten gav tilladelse til omgørelse af en tilbagekaldelse af et arveafkald, da hovedårsagen til tilbagekaldelsen af arveafkaldet fandtes at være, at skatteyderen også skulle have del i arven efter sin afdøde ægtefælle. Dispositionen var derfor ikke i overvejende grad båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, uagtet at tilbagekaldelsen af arveafkaldet ville medføre, at boafgiften blev lavere. De øvrige betingelser for omgørelse var ligeledes opfyldt.

SKM2021.179.LSR

Klageren var ikke gaveafgiftspligtig af modtagne pengeoverførsler fra klagerens mor. Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde erhvervet ret til pengegaver, der oversteg det afgiftsfri grundbeløb i BAL § 22. Landsskatteretten fandt det godtgjort, at klagerens børn og børnebørn havde erhvervet ret til gavebeløb svarende til de fremlagte skriftlige gavetilsagn. Landsskatteretten fandt, at et antal fremlagte gældsbreve var udtryk for reelle gældsforhold. At børnenes og børnebørnenes gaver blev indbetalt til klagerens konto kunne ikke føre til, at klageren var den reelle modtager af pengegaver, som børnene og børnebørnene havde udlånt til klageren.

SKM2018.552.LSR

Fastsættelse af handelsværdien ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom fandtes at kunne ske efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) det vil sige til /- 15 pct. af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Fastsættelse af nedslag for den latente skat, jf. KSL § 33 C, fandtes at kunne ske til kurs 80. Den talmæssige opgørelse i sagen hjemvistes til SKAT jf. § 12, stk. 4 i Landsskatterettens forretningsorden.

SKM2014.653.LSR

Ved overdragelser af anparter som gave var der af parterne taget skatteforbehold, som blev udnyttet. Et krav om yderligere gaveafgift blev herefter frafaldet. Som følge heraf havde klageren, der havde klaget til Landskatteretten over gaveafgiftsberegningen, ikke en retlig interesse i at få prøvet sagen, som derfor blev afvist.

SKM2014.345.LSR

Ved ansættelsen af gaveafgiftspligtig værdi af anparter i et nystiftet selskab kunne formueskattekursen ikke anvendes, bl.a. fordi der var et åbenbart misforhold mellem markedsprisen og overdragelsesprisen for de omhandlende anparter.

SKM2013.110.LSR 

Ved ansættelse af gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter i et selskab, der ejede en skovejendom, kunne der ikke indrømmes nedslag på 40% efter den nu ophævede § 18 B i ligningsloven.

SKM2012.479.LSR

SKM2012.477.LSR 

I forbindelse med et generationsskifte af en landbrugsejendom blev det overvejet, om overdragelsen skulle ske med succession, og om en del af vederlaget skulle berigtiges ved gave. Når der er tale om overdragelse af virksomhed med succession, og når en del af eller hele overdragelsessummen berigtiges i form af gave, kan der kompenseres for en latent skat enten i henhold til KSL § 33 C ved nedslag i handelsværdien eller i henhold til KSL § 33 D ved beregning af en passivpost. Begge bestemmelser søger således at udligne eventuelle fremtidige skattetilsvar, og der er ikke mulighed for at få reduktion for en latent skat efter begge bestemmelser. Der er valgfrihed for den skattepligtige, hvor nedslaget for en latent skat skal placeres.

SKM2009.698.LSR

Ved opgørelse af skattekursen for gaveoverdragne anparter i et holdingselskab skulle forventet udbytte fra datterselskaber medregnes til indre værdi af de modtagende selskaber.

SKM2008.876.LSR

En vognmandsforretning påtænktes afhændet med succession. Retten fandt at handelsværdien af aktiverne skulle fastsættes under hensyn til skatteforpligtelsen. Skatteforpligtelsen kunne ikke sættes til kurs pari.

Skatterådets afgørelse SKM2007.231.SR

SKM2008.596.LSR

Ved overdragelse af anparter fra fader til søn skulle handelsværdien - og ikke skattekursen - for anparterne lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen, idet handelsværdien var konstateret ved et næsten samtidigt salg til tredjemand.

SKM2007.890.LSR

Ved fastsættelsen af den gaveafgiftspligtige værdi ved overdragelse af en del af en fast ejendom fra far til søn kunne anvendes seneste ejendomsværdi fratrukket 15 pct.

SKM2007.431.LSR

En far kunne overdrage en ejendom til sin datter til ejendomsvurderingen fratrukket 15 pct., uanset at han kort forinden havde erhvervet den til en højere pris, fordi det fremgik af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, at denne værdi kunne anvendes i gavesituationer, hvis der ikke var sket faktiske eller retlige ændringer siden vurderingen.

SKM2007.430.LSR

Ved en gaveoverdragelse af anparter med succession skulle værdiansættelsen af anparterne til brug for gaveafgiftsberegningen ske efter principperne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og ikke som antaget af skattemyndighederne efter ABL § 11, stk. 1 og 9, om adgangen til overdragelse af aktier eller anparter med succession.

SKM2007.202.LSR

Ved gaveoverdragelse af aktier i et selskab, hvis aktiviteter bestod af aktiebesiddelser i andre selskaber samt ejendomsudlejning, skulle værdiansættelsen af aktierne foretages efter reglerne om holdingselskaber.

SKM2005.133.LSR

Nedskrivning af gæld, der blev ydet som gaver fra A's forældre til A's hustru, skulle anses for gaver fra A's far til A, fordi den pågældende anfordringsgæld kun omfattede faren som kreditor og A som debitor.

SKM2001.380.LSR

Kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave afsagt mere end tre måneder efter at gaveanmeldelsen var modtaget blev anset for ugyldig.

Ugyldighed

TfS2000.368

Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier til børn ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter ABL § 11 i forbindelse med beregning af gaveafgiften. Kravet om at der skal overdrages mindst 15 pct. af stemmeværdien kunne herefter ikke anses opfyldt ved overdragelse af aktier fra moder til børn.

TfS1999.444

Ved en gaveoverdragelse omfattet af boafgiftsloven skulle der godkendes fradrag i gaveafgiften med den samlede stempelafgift, der var erlagt ved oprettelse af overdragelsesdokumentet vedrørende de overdragne aktiver. Modregning af stempelafgift i gaveafgiften skulle således ikke foretages særskilt for hver enkelt aktiv.

TfS1996.234

Af en gave med forbeholdte rentenydelsesrettigheder givet før lovens ikrafttræden skal der betales gaveafgift/indkomstskat, når sidste rentenydelsesret ophører.

LSR1970.116

En skatteyders fraskilte ægtefælle indbragte i ægteskabet et barn fra et tidligere ægteskab, og dette barn havde ydet skatteyderen et beløb på 5.000 kr. I henhold til arve- og gaveafgiftslovens § 44 svares afgift af gaver bl.a. i tilfælde, hvor disse ydes til giverens forældre, stedforældre eller bedsteforældre. Denne bestemmelse er af skattedepartementet fortolket som også omfattende forhold, under hvilke der af et i et ægteskab indbragt særbarn efter ægteskabets opløsning er ydet gaver til dettes tidligere stedforældre. Landsskatteretten kunne tilslutte sig denne forståelse, jf. herved SL § 5b, og skatteyderen var herefter ikke indkomstskattepligtig af beløbet.

Ikke beskatning

Skatterådet

►SKM2023.56.SR◄

►Spørger ønskede bekræftet, at en amerikansk irrevocable trust skulle anses for at være en skattemæssig transparent enhed i dansk skattemæssig henseende. Trusten var stiftet af spørgers forældre. Så længe begge forældre levede, var trusten transparent i forhold til begge. Der blev lagt særligt vægt på, at trustens trustee var den ene stifters søster og den anden stifters svigerinde og at trustens vedtægter kunne ændres, hvilket også var sket. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.
Desuden ønskede spørger bekræftet, at tildelinger til spørger skulle anses som en gave fra spørgers forælde efter BAL §§ 22 og 23. Da spørger var barn af stifterne, og havde hjemting i Danmark, kunne dette bekræftes.◄

SKM2022.450.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til om en kælderejendom, der udlejes til parkeringspladser og lukkede garager, er et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til ABL § 34. Skatterådet fandt, at en ejendom, der anvendes til udlejning af parkeringspladser og lukkede garager, skal betragtes som en udlejningsejendom. Skatterådet fandt videre, at bogholderi, fakturering, rykkerprocedure, fraflytningsafregning, rengøring, fremvisning af pladser og garager mv., samt udarbejdelse af lejekontrakter omfatter aktivitet ved selve udlejningen. Skatterådet fandt endvidere, at SKM2021.537.VLR (anket til Højesteret), der omhandler pengetankreglen i andele i P/S’er, der driver solcelle- og vindmøllevirksomhed, ikke ændrer på, at alle udlejningsejendomme, med ganske få undtagelser, skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, (udlejning af parkeringspladser og lukkede garager er ikke omfattet af disse ganske få undtagelser), samt at al aktivitet med selve udlejningen ikke tæller med som aktiv aktivitet.

Spørgsmål 2 omhandlede, om et selskabs ejendom kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering ved overdragelse af anparterne i selskabet til hovedanpartshaverens børn. Skatterådet fandt, at når Vurderingsstyrelsen har vurderet ejendommen til 17 mio.kr. og den seneste offentlige vurdering udgør 12,2 mio.kr., så skal der ske en fravigelse af hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9, således at selskabets ejendom ikke kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering.

SKM2022.299.SR

Sagen omhandlede de danske gaveafgiftsmæssige konsekvenser, hvis Spørger modtog en pengegave fra Spørgers forældre, der var bosiddende i Holland. Det fremgik af boafgiftslovens regler, at der skulle betales gaveafgift, såfremt enten gavegiver eller gavemodtager havde hjemting i Danmark. Der var ikke indgået nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Holland, der omhandlede gaveafgift. Skatterådet fandt, at når Spørger som gavemodtager havde hjemting i Danmark, og der ikke var indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor det var aftalt, at Holland havde beskatningsretten til gaven, så indebar dette, at der skulle betales gaveafgift til Danmark, såfremt Spørger modtog en gave fra Spørgers mor eller far, der oversteg det afgiftsfrie grundbeløb. Skatterådet fandt endvidere, at når pengegaven blev ydet fra bankindestående i Holland, så var pengegaven omfattet af boafgiftslovens lempelsesregler, der omhandlede gaveafgift, der var betalt til fremmed stat af dér beliggende eller beroende aktiver. Dette indebar, at såfremt Spørger skulle betale gaveafgift af pengegaven til det hollandske skattevæsen, kunne denne betalte gaveafgift fratrækkes i den danske gaveafgift. Fradraget kunne dog højest udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af pengegaven.

SKM2022.160.SR

Spørger ønskede at gennemføre en spaltning af sit nuværende holdingselskab til to nye selskaber, hvoraf det ene selskab skulle etableres med en likvid formue, der placeres i en portefølje af værdipapirer. Det årlige nettoafkast efter selskabsskat skulle udloddes på den ordinære generalforsamling i selskabet. Spørger ønskede at udstede gavebreve til sine børnebørn, hvor de tillægges retten til at modtage alle udloddede udbytter frem til Spørgers død eller frem til et barnebarns død, hvis dette måtte indtræffe først.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke var skattepligtig af det udloddede udbytte.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers børnebørn var fritaget for gaveafgift af den kapitaliserede værdi af afkastnydelsesretten på det tidspunkt, hvor afkastnydelsesretten blev etableret. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at Spørgers børnebørn ville blive skattepligtige af de fremtidige udbetalinger af udbytter som personlig indkomst.
Skatterådet kunne ikke besvare spørgsmålet om betydning af fastlæggelse af selskabets investeringsstrategi.

SKM2021.534.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne sælge sin ejerlejlighed til datteren for en købesum svarende til den seneste offentlige vurdering fratrukket 15 pct. eller 2.805.000 kr. iht. punkt 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skal betales gaveafgift.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at der forelå særlige omstændigheder. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på prisforskellen mellem en mæglervurdering fra marts 2020 og overdragelsessummen ved overdragelsen til datteren samt på den tidsmæssige forskel mellem holdepunktet i form af mæglervurderingen og overdragelsen.

Overdragelsessummen opgjort efter /- 15 pct.-reglen var på 2.805.000 kr., og mæglervurderingen var på 5.500.000 kr. Mæglervurderingen på 5.500.000 kr. var således ca. 96 pct. højere end overdragelsessummen på 2.805.000 kr. Ejerlejlighedens handelsværdi blev af ejendomsmægleren vurderet i marts 2020 dvs. for ca. 1 år og 7 måneder siden.

Skatterådet lagde tillige vægt på Spørgers ønske om at kompensere et andet barn for differencen mellem overdragelsessummen og ejerlejlighedens handelsværdi.

Særlige omstændigheder

Mæglervurdering

Tidsforskel ca. 1 år og 7 måneder før

Procentforskel ca.96 pct.

Nominel forskel 2.695.000 kr.

Kompensation til andet barn

SKM2021.533.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne overdrage sin ejendom til sin søn og svigerdatter til en overdragelsessum på 2.400.000 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Sønnen og svigerdatteren overtog ejendommen den 15. juli 2019 og optog det første ud af to realkreditlån i september 2019. Lånets størrelse indikerede, at ejendommens værdi var vurderet ca. 108 pct. højere end overdragelsessummen.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, idet rådet efter en samlet konkret vurdering fandt, at der forelå særlige omstændigheder. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på den tidsmæssige forskel mellem tidspunktet for det første realkreditlån, som blev optaget i september 2019, og tidspunktet for overdragelsen. Skatterådet lagde endvidere vægt på den beløbsmæssige forskel mellem overdragelsessummen og holdepunktet i form af det først optagne realkreditlån. Skatterådet lagde i den forbindelse til grund, at renoveringerne ikke var foretaget forud for, at den første del af lånet blev bevilliget af realkreditinstituttet.

Sagen er påklaget til Landsskatteretten

Særlige omstændigheder

Lån

Tidsforskel ca. 2 måneder efter

Procentforskel ca. 108 pct.

Nominel forskel 2.600.000 kr.

SKM2021.532.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 2/3 af sin ejendom til sin søn til en overdragelsessum på 4.025.000 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Sønnen påtænkte i forbindelse med overdragelsen at optage et realkreditlån, hvor størrelsen af lånet indikerede, at ejendommens værdi ville være vurderet ca. 21 pct. højere end overdragelsessummen opgjort efter /- 15 pct.-reglen.

Skatterådet traf beslutning om, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder. Skatterådet lagde vægt på, at en prisforskel på 21 pct. mellem overdragelsessummen og holdepunktet i form af realkreditbelåningen ikke kunne anses som væsentlig, når der ikke var andre holdepunkter.

Ikke særlige omstændigheder

Lån

Ingen tidsforskel

Procentforskel ca. 21 pct.

SKM2021.531.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 50 pct. af sin ejendom til sin søn til en overdragelsessum på 50 pct. af 800.000 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet fandt, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen samt på prisforskellen mellem købsprisen ved handlen med tredjemand og overdragelsessummen ved overdragelsen til sønnen. Skatterådet henså til den procentuelle forskel, men også selve beløbets størrelse.

Skatterådet forudsatte, at der ikke ville blive givet gaver eller arveforskud i væsentligt omfang til andre børn i forbindelse med overdragelsen.

Overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret var på 800.000 kr., og spørger havde købt lejligheden den 1. januar 2018 fra tredjemand for 1.800.000 kr. Handelsprisen på 1.800.000 kr. var således ca. 125 pct. højere end den påtænkte overdragelsessum på 800.000 kr. Spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 3 år og 8 måneder siden.

Ikke særlige omstændigheder

Ekstern handel

Tidsforskel ca. 3 år og 8 måneder før

Procentforskel ca. 125 pct.

Nominel forskel 1.000.000 kr.

SKM2021.530.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage sin ejendom til sin datter til en overdragelsessum på 1.450.000 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet fandt, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen samt på prisforskellen mellem købsprisen ved handlen med tredjemand og overdragelsessummen ved overdragelsen til datteren. Skatterådet henså til den procentuelle forskel, men også selve beløbets størrelse.

Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentlig oversteg overdragelsessummen.

Overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret var på 1.450.000 kr., og spørger havde købt lejligheden den 1. december 2017 fra tredjemand for 3.450.000 kr. Handelsprisen på 3.450.000 kr. var således ca. 138 pct. højere end den påtænkte overdragelsessum på 1.450.000 kr. Spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 3 år og 9 måneder siden.

Ikke særlige omstændigheder

Ekstern handel

Tidsforskel ca. 3 år og 9 måneder før

Procentforskel ca. 138 pct.

Nominel forskel 2.000.000 kr.

SKM2021.529.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne overdrage sin ejerlejlighed til sin søn til en overdragelsessum på 2.357.500 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der var et holdepunkt for, at overdragelsessummen opgjort efter /- 15 pct.-reglen ikke var udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Skatterådet vurderede, at der forelå særlige omstændigheder. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på prisforskellen mellem købsprisen ved handlen med tredjemand og overdragelsessummen ved overdragelsen til sønnen samt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen.

Spørger havde den 1. juli 2019 overdraget den pågældende ejerlejlighed til sønnen. Den tidsmæssige sammenhæng mellem holdepunktet for lejlighedens reelle værdi og overdragelsen til en værdi opgjort efter /- 15 pct.-reglen blev derfor beregnet i forhold til det nævnte overdragelsestidspunkt.

Skatterådet havde herved henset til, at der var væsentlig forskel på den ønskede overdragelsessum på 2.357.500 kr. opgjort efter/- 15 pct.-reglen, og handelsprisen på 4.495.000 kr., som spørger købte lejligheden for i oktober måned 2017 fra tredjemand. Handelsprisen på 4.495.000 kr. var således ca. 91 pct. højere end overdragelsessummen på 2.357.500 kr. Skatterådet vurderede, at der var en tidsmæssig sammenhæng mellem holdepunktet for ejendommens handelsværdi og overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret, idet spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 1 år og 10 måneder siden set i forhold til tidspunktet for moderens salg af lejligheden til sønnen den 1. juli 2019.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at spørgeren kunne lægge den i spørgsmål 1 nævnte handelspris på 2.357.500 kr. til grund ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsavancen.

Særlige omstændigheder

Ekstern handel

Tidsforskel ca. 1 år og 10 måneder før

Procentforskel ca. 91 pct.

Nominel forskel 2.137.500 kr.

SKM2021.503.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 50 pct. af sin ejendom til sin datter til en overdragelsessum på 50 pct. af 1.400.000 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skal betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der ikke var holdepunkter for, at overdragelsessummen opgjort efter /- 15 pct.-reglen ikke var udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Der forelå herefter ikke særlige omstændigheder.

Spørgers søn ville blive begunstiget i form af en skattefri årsgave på 50.000 kr., efter at den pågældende ejendom var overdraget. Det var Skatterådets opfattelse, at den skattefri årsgave ikke ansås for at være en væsentlig gave, som kunne medføre, at der forelå særlige omstændigheder.

Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentlig oversteg overdragelsessummen. Skatterådet forudsatte ligeledes, at der ikke i forbindelse med overdragelsen af ejendommen ville blive givet andre gaver end én gave på 50.000 kr. til spørgers søn.

SKM2021.502.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne overdrage sin faste ejendom til sin datter til en overdragelsessum på 1.450.000 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skal betales gaveafgift.

Skatterådet vurderede, at der forelå særlige omstændigheder. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på prisforskellen mellem købsprisen ved handlen med tredjemand og overdragelsessummen ved overdragelsen til datteren samt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen.

Skatterådet havde herved henset til, at der var væsentlig forskel på den ønskede overdragelsessum på 1.450.000 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen og handelsprisen på 2.275.000 kr., som spørger købte den faste ejendom for den 15. juli 2019 fra tredjemand. Handelsprisen på 2.275.000 kr. var således ca. 57 pct. højere end overdragelsessummen på 1.450.000 kr.

Rådet vurderede, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem holdepunktet for ejendommens handelsværdi og overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret, idet spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 2 år og 2 måneder siden.

Særlige omstændigheder

Ekstern handel

Tidsforskel ca. 2 år og 2 måneder før

Procentforskel ca. 57 pct.

Nominel forskel 825.000 kr.

SKM2021.501.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 50 pct. af sin ejerlejlighed til sin datter for en kontantpris svarende til 50 pct. af 1.062.500 kr., uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der ikke var holdepunkter for, at overdragelsessummen opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 ikke var udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Der forelå herefter ikke særlige omstændigheder. Det forhold, at den faste ejendom var undergivet en række renoveringer, førte ikke til et andet resultat.

Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentligt ville overstige overdragelsessummen. Skatterådet forudsatte ligeledes, at der ikke blev givet gaver eller arveforskud i væsentligt omfang til andre børn i forbindelse med overdragelsen.

Skatterådet kunne derudover bekræfte, at overdragelse af den pågældende ejerlejlighed kunne ske til spørgerens datter for en kontantpris svarende til 50 pct. af 1.062.500 kr., uden at overdragelsen medførte ejendomsavancebeskatning for spørger.

Ikke særlige omstændigheder

Renoveringer

SKM2021.500.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 50 pct. af halvdelen af vedkommendes ejendom til sin søn til ejendomsvurderingen minus 15 pct. svarende til 50 pct. af 1.445.000 kr., uden at overdragelsen udløste gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der ikke var holdepunkter for, at overdragelsessummen opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 ikke var udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Der forelå herefter ikke særlige omstændigheder. Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentlig oversteg overdragelsessummen.

Ikke særlige omstændigheder

SKM2021.499.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 50 pct. af sin ejerlejlighed til sin datter til en overdragelsessum på 569.500 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der ikke var holdepunkter for, at overdragelsessummen opgjort efter /- 15 pct.-reglen ikke var udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Der forelå herefter ikke særlige omstændigheder. Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentlig oversteg overdragelsessummen.

Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgeren kunne lægge 50 pct. af en kontant overdragelsessum på 569.500 kr. for ejerlejligheden til grund ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsavancebeskatning.

Ikke særlige omstændigheder

Lån

SKM2021.498.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne overdrage 50 pct. af sin ejerlejlighed til sin datter til en overdragelsessum på 850.000 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der var holdepunkter for, at overdragelsessummen opgjort efter /- 15 pct.-reglen ikke var udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Skatterådet vurderede, at der forelå særlige omstændigheder.

Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på prisforskellen mellem købsprisen ved handlen med tredjemand og overdragelsessummen ved overdragelsen til barnet samt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen.

Handelsprisen på 1.785.000 kr. var således ca. 110 pct. højere end overdragelsessummen på 850.000 kr. Skatterådet vurderede, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem holdepunktet for ejendommens handelsværdi og overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret, idet spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 3 år og 2 måneder siden.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at spørgeren kunne lægge 50 pct. af den i spørgsmål 1 nævnte handelspris til grund ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsavancen.

Særlige omstændigheder

Ekstern handel

Tidsforskel ca. 3 år og 2 måneder før

Procentforskel ca. 110 pct.

Nominel forskel 935.000 kr.

SKM2021.497.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne overdrage sin udlejningsejendom for 3.000.000 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 til sine to døtre med 50 pct. til hver, uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der ikke forelå særlige omstændigheder, hvorved udlejningsejendommen kunne overdrages for 3.000.000 kr. til spørgers to døtre med 50 pct. til hver, uden at der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentligt ville overstige overdragelsessummen.

SKM2021.496.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne overdrage sin nedlagte landbrugsejendom til sin søn til en overdragelsessum på 4.772.500 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der ikke forelå særlige omstændigheder ved overdragelsen af ejendommen efter /- 15 pct.-reglen til sønnen, hvorved ejendommen kunne overdrages for overdragelsessummen på 4.772.500 kr. til sønnen, uden at der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentligt ville overstige overdragelsessummen. Skatterådet forudsatte ligeledes, at der ikke ville blive givet gaver eller arveforskud i væsentligt omfang til andre børn i forbindelse med overdragelsen.

Ikke særlige omstændigheder

SKM2021.495.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne overdrage sin landbrugsejendom til sin datter til en overdragelsessum på 8.000.000 kr. opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der ikke forelå særlige omstændigheder ved overdragelsen af ejendommen efter /- 15 pct.-reglen til datteren, hvorved ejendommen kunne overdrages for en kontantomregnet overdragelsessum på 8.000.000 kr., uden at der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentligt ville overstige overdragelsessummen. Skatterådet forudsatte ligeledes, at der ikke ville blive givet gaver eller arveforskud i væsentligt omfang til andre børn i forbindelse med overdragelsen.

Skatterådet kunne ikke godkende den af parterne foretagne fordeling af overdragelsessummen på 8.000.000 kr. på stuehus, driftsbygninger og jord. Dette skyldtes, at parternes beregningsmæssige fordeling af overdragelsessummen førte til en væsentlig forkert fastsættelse af værdien af ejendommens enkelte aktiver.

Ikke særlige omstændigheder

SKM2021.494.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en ejerlejlighed kunne sælges til datteren til ejendomsvurderingen /- 15 pct.-reglen iht. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, punkt 6, uden der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet fandt, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder henset til den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen samt til prisforskellen mellem købsprisen ved handlen med tredjemand og overdragelsessummen ved overdragelsen til datteren.

Overdragelsessummen opgjort efter /- 15 pct.-reglen var på 1.667.500 kr., og handelsprisen, som spørger købte lejligheden for i juni 2018, var på 2.575.000 kr. Handelsprisen på 2.575.000 kr. var ca. 54 pct. højere end overdragelsessummen på 1.667.500 kr. Spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 3 år og 2 måneder siden.

Ikke særlige omstændigheder

Ekstern handel

Tidsforskel ca. 3 år og 2 måneder før

Procentforskel ca. 54 pct.

Nominel forskel 907.500 kr.

SKM2021.492.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne overdrage 50 pct. af den pågældende ejendom til datteren og anvende 50 pct. af den seneste offentlige vurdering på 6.350.000 kr. fratrukket 15 pct. som overdragelsessum, uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der ikke var holdepunkter for, at overdragelsessummen, opgjort efter /- 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, ikke var udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Der forelå herefter ikke særlige omstændigheder.

Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentligt vil overstige overdragelsessummen. Rådet forudsatte ligeledes, at der ikke vil blive givet gaver eller arveforskud i væsentligt omfang til andre børn i forbindelse med overdragelsen.

 Ikke særlige omstændigheder

SKM2021.446.SR

Sagen omhandlede problemstillinger i forbindelse med et påtænkt generationsskifte af aktierne i selskab, der bl.a. ejede ejendomme. Spm. 6 omhandlede værdiansættelse af ejendommene ved opgørelsen af gavens værdi, jf. BAL § 27. De konkrete ejendomme var alle erhvervet inden for en kortere årrække før det påtænkte generationsskifte, og ombygningsudgifter m.m. udgjorde i denne periode mere end halvdelen af den samlede regnskabsmæssige værdi af ejendommene. Skatterådet bekræftede, at de regnskabsmæssige værdier inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet, der skulle finde sted i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, i nærværende konkrete tilfælde kunne anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme.

SKM2020.91.SR

Spørger ønskede bekræftet, at fremtidige udbetalinger fra en amerikansk trust, som var stiftet af hans bedstemor i 2014, hvor bedstemorens to børn (spørgers tante og onkel) var trustees, og hvor spørger var benificient, skulle anses for gaver til spørger.

Bl.a. henset til, at det var oplyst, at bedstemoren levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende, og det kunne derfor bekræftes, at fremtidige udbetalinger til spørger ansås for gaver.

SKM2020.90.SR

Spørger ønskede bekræftet at fremtidige udbetalinger fra en amerikansk trust, som var stiftet af hans bedstemor i 1999, hvor bedstemorens to børn (spørgers tante og onkel) var trustees, og hvor spørger var en blandt flere benificienter, skulle anses for gaver til spørger.

Bl.a. henset til, at det var oplyst, at bedstemoren levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende, og det kunne derfor bekræftes, at fremtidige udbetalinger til spørger ansås for gaver.

SKM2014.751.SR

SKM-meddelelser

SKM2021.442.SKTST

Højesteret har den 26. april 2021 afsagt en kendelse (SKM2021.267.HR) om særlige omstændigheder ved overdragelse af en udlejningsejendom i et dødsbo efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning, jf. SKM2021.345.VLR. Højesterets fortolkning i sagen gælder derfor ikke alene på dødsboområdet, men også på gaveområdet.

Skattestyrelsen vil udsende et styresignal om kendelsens betydning for praksis, og der vil i dette styresignal endvidere være angivelser af relevante frister, krav til dokumentation mm. Adgangen til genoptagelse af gaveafgift er ikke betinget af, at der er offentliggjort et styresignal. Muligheden for genoptagelse er betinget af, at kravet ikke er forældet.