Indhold
Dette afsnit handler om, at diplomater m.fl. er pålagt betalingspligt for moms af indførsel og/eller indkøb af personmotorkøretøer, for hvilke, der er indrømmet momsfritagelse, betinget af vilkår, som ikke længere er opfyldt
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Solidarisk hæftelse
Regel
Med virkning fra den 1. juli 2022 påhviler det den person, som er indrømmet en betinget fritagelse for betaling af moms af indførsel eller indkøb af et personmotorkøretøj, jf. ML § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt., at betale moms, herunder til told- og skatteforvaltningen at indberette oplysninger om, hvilken betingelse, der ikke opfyldes. Se lov nr. 1240 11. juni 2022 § 5, nr. 11 og 14, som ændret ved lov nr. 904 af 21. juni 2022, § 1, nr. 6 og nr. 8. Indberetningen af oplysninger til Skatteforvaltningen, om hvilke betingelser der ikke opfyldes, og pligten til at betale den skyldige moms, vil skulle ske straks.
Afgiftsgrundlaget er købsprisen, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængdevilkår, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det tidspunkt, hvor personen ikke opfyldte betingelserne for fritagelse for afgift.
Se også
Se også Afsnit D.A.10.3.8 Indførsel af varer til diplomater, internationale organisationer mv. ML § 35a og ML § 36, stk. 3
Se også afsnit D.A.12.3.4 Ambassader og diplomater mv. - fritagelsesordningen ML § 45, stk. 6
Solidarisk hæftelse for erhverver
Erhververen af et personmotorkøretøj, som af sælgeren er erhvervet afgiftsfrit efter ML § 36, stk. 3. pkt., eller § 45, stk. 4, 2. pkt., hæfter solidarisk for betaling af afgiften med sælgeren.
Bemærk
Skatteministeren kan i henhold til ML § 46 d, stk. 4, fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger, der skal indberettes til Told- og skatteforvaltningen , herunder hvordan oplysningerne indberettes.