Nr. 1 | Dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4 finder anvendelse på hvert system for sig, undtagen hvor en inddrivelsesindsats omfatter fordringer i flere systemer, hvorefter dækningsrækkefølgen i § 4 gælder på tværs af systemerne. Se nr. 2, 2. pkt. |
Nr. 2, 1. pkt. | Inddrivelsesindsatser kan foretages i hvert system for sig og omfatte fordringer, der alene er registreret i det enkelte system og lovligt kan inddrives. |
Nr. 2, 2. pkt. | Hvis en inddrivelsesindsats omfatter fordringer i flere systemer, gælder dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4. |
Nr. 2, 3. pkt. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved anvendelse af et beløb, der modtages i forbindelse med inddrivelsen, eller som opstår, herunder ved nedskrivning eller tilbagekaldelse af en allerede helt eller delvist dækket fordring, anvende beløbet til dækning af fordringer først i ét system, uanset at beløbet stammer fra en inddrivelsesindsats, der omfattede fordringer i flere systemer. |
Nr. 2, 4. pkt. (Ændret til 4. pkt. ved § 1, nr. 10 i bekendtgørelse nr. 1869 af 23. september 2021) | Modregning kan foretages via et andet system end det system, hvor fordringerne er registreret. |
Nr. 2, 5. pkt. (Ændret til 5. pkt. ved § 1, nr. 10 i bekendtgørelse nr. 1869 af 23. september 2021) | Hvis et beløb omfattet af 3. pkt. er modtaget eller opstår i PSRM og stammer fra en frivillig indbetaling eller en inddrivelsesindsats, som alene omfatter fordringer i PSRM, kan beløbet efter dækning eller eventuel gendækning i PSRM, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, udbetales eller anvendes til modregning med fordringer i DMI, hvis det efter gældende regler er muligt. |
Nr. 2, 6. pkt. (Ændret til 6. pkt. ved § 1, nr. 10 i bekendtgørelse nr. 1869 af 23. september 2021) | Hvis et beløb omfattet af 3. pkt. er modtaget eller opstår i DMI og stammer fra en frivillig indbetaling eller en inddrivelsesindsats, som alene omfatter fordringer i DMI, kan beløbet anvendes til modregning i DMI via den i § 49, nr. 1, nævnte korrektionspulje eller udbetales. (Reglerne for korrektionspulje i DMI fremgår af § 18 j efter ændringen i lov nr. 1239 af 11. juni 2021 - se reglerne nedenfor) |
Nr. 2, 7. pkt. (Ændret til 7. pkt. ved § 1, nr. 10 i bekendtgørelse nr. 1869 af 23. september 2021) | Hvis der efter modregning i medfør af 8. pkt. er et overskydende beløb, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om beløbet skal udbetales eller anvendes til modregning med fordringer i flere systemer. |
Nr. 2, 8. pkt. (ændret til 8. pkt. ved § 1, nr. 10 i bekendtgørelse nr. 1869 af 23. september 2021) | Modtager restanceinddrivelsesmyndigheden et overskydende beløb fra fordringshaver, fordi fordringshaver ved modregning, se § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, har dækket en fordring, som har vist sig helt eller delvist ikke at bestå, kan beløbet udbetales eller anvendes af restanceinddrivelsesmyndigheden til modregning. |
Nr. 2, 9. pkt. (Ændret til 9. pkt. ved § 1, nr. 10 i bekendtgørelse nr. 1869 af 23. september 2021) | Var den fordring, som har vist sig helt eller delvist ikke at bestå, registreret i DMI, kan modregning ske først med fordringer i DMI i medfør af § 18 j, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og herefter kan det overskydende beløb udbetales eller anvendes til modregning med fordringer i PSRM. |
Nr. 3, 1. pkt. | En frivillig indbetaling anvendes til at dække fordringer i det system, hvor den er modtaget. |
Nr. 3, 2. pkt. | Hvis en frivillig indbetaling ikke er modtaget i et bestemt system, anvendes beløbet til at dække fordringer i DMI, og eventuelle overskydende beløb anvendes til dækning af fordringer i PSRM. |
Nr. 4 | Hvis en frivillig indbetaling eller en indsatsspecifik dækning resulterer i et overskydende beløb i et system, og det er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at overføre beløbet til et andet system, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge at udbetale beløbet til skyldner. |