Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan skatteberegning skal ske for et ikke skattefritaget genoptagelsesbo.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglerne omfatter dødsboer, som skifteretten har genoptaget, hvis genoptagelsesboet ikke er skattefritaget. Se afsnit C.E.6.1.1.1.
Regel
Ved skatteberegningen indgår bofradrag, der ikke er udnyttet af det oprindelige dødsbo. Se DBSL § 82.
Se også
Se
- DBSL § 30, stk. 2 om bofradrag
- afsnit C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden.
Bemærk
Mellemperiodefradrag efter DBSL § 30, stk. 3, indgår ikke ved skatteberegningen for genoptagelsesboet, selv om det oprindelige dødsbo
- var skattefritaget, eller
- ikke udnyttede sit fradrag fuldt ud.
Se DBSL § 82.
Bofradrag - reguleret til dødsårets beløb - skal bruges ved skatteberegningen. Det gælder, uanset hvornår dødsboet er genoptaget. Se DBSL § 21, stk. 3.
Se også
Se afsnit C.E.15 om, hvor meget det regulerede bofradrag udgør for dødsåret.
Eksempel
Eksemplet viser størrelsen af bofradrag, der indgår i genoptagelsesboets skatteberegning.
I eksemplet er dødsfaldet sket den 15. juni 2007. Dødsboet er sluttet med skæringsdag den 30. november 2007 og er ikke skattefritaget.
Boet er genoptaget den 5. august 2023, fordi en bankbeholdning i udlandet på 4 mio. kr. ikke indgik i det oprindelige dødsbo. Genoptagelsesboet slutter med skæringsdag den 15. august 2023:
Indkomster og skatteberegning | Oprindelige dødsbo | Genoptagelsesboet |
Bobeskatningsindkomst (1/1 - 30/11 2007) | 500.000 | - |
Bobeskatningsindkomst (1/1 2007 - 15/8 2023) | - | 50.000 |
| | |
Dødsboskat, 50 pct. af bobeskatningsindkomst | 250.000 | 25.000 |
Mellemperiodefradrag, 6 måneder á 1.800 (januar - juni 2007) | -10.800 | - |
Bofradrag i oprindelige dødsbo, 5 måneder á 4.900 (juli - november 2007) | -24.500 | |
Genoptagelsesboet bofradrag, (juli 2007- august 2023), højst 12 måneder. Del, der ikke er brugt af det oprindelige dødsbo - 7 måneder á 4.900 | | -34.300 |
Dødsboskat efter mellemperiode- og bofradrag | 214.700 | 0 |
Bemærk
Skatteberegningen for det oprindelige dødsbo skal ikke ændres, selvom genoptagelsesboet ikke kan udnytte hele sin andel af bofradrag.