Indhold

Dette afsnit beskriver regler om beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag i indkomstopgørelsen for mellemperioden, der gælder for alle skattefritagne dødsboer.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

  • dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
  • afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

  • KSL § 4 og afsnit C.A.8.1 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
  • afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Regel

Beskæftigelsesfradrag efter LL § 9 J og særligt befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 5.

Bemærk

Boet skal afgive oplysninger om beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag, når afdøde er forskudsregistreret med et eller begge fradrag for dødsåret.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.3.2.3.2.1.1 om beskatning af renteindtægter og renteudgifter i mellemperioden
  • C.E.3.2.3.2.2 om reglerne, der gælder for skattefritagne dødsboer med selvstændig virksomhed
  • C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden
  • C.E.11.1.1 om afdødes ubenyttede indskud på etableringskonto og iværksætterkonto ved dødsfaldet, når dødsboet skiftes ved dødsfaldet
  • C.E.11.2 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter.