Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes af aktieindkomst i mellemperioden.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Eksempler
- Indeholdt udbytteskat
- Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
Aktieindkomst i mellemperioden skal gøres op efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 8.
Det betyder, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i ABL §§ 13 A og 14. Der kan derfor ikke beregnes negativ aktieskat af et overskydende tab.
Når aktieindkomsten - nedsat med eventuelt negativ skattepligtig indkomst - i mellemperioden er positiv, beregnes skat af aktieindkomst således:
- 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
- 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
Se DBSL § 16, stk. 1.
Når aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat således:
- 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
- 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
Se DBSL § 16, stk. 3.
Beløbet i PSL § 8 a, stk. 1, udgør 48.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20.
Se også
Se afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1, er reguleret til for dødsåret.
Bemærk
Når negativ skattepligtig indkomst modregnes i positiv aktieindkomst, kan der ikke beregnes negativ aktieskat. Det betyder, at den positive aktieindkomst højst kan nedsættes til 0 kr. ved modregning af negativ skattepligtig indkomst. Se DBSL § 14, stk. 4.
Eksempler
Eksempel 1
Eksemplet viser, hvordan skat beregnes af positiv aktieindkomst, når den skattepligtige indkomst er negativ.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldet er sket i 2023.
- Aktieindkomsten i mellemperioden udgør 150.000 kr.
- Skattepligtig indkomst i mellemperioden udgør -85.000 kr.
| Beregning af aktieskat for mellemperioden | Beløb |
| Aktieindkomst | 150.000 |
| Negativ skattepligtig indkomst | -85.000 |
| Beregningsgrundlag for aktieskat | 65.000 |
| 27 pct. af 58.900 | 15.903 |
| 42 pct. af (65.000 - 58.900) | 2.562 |
| Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst, der i dette tilfælde udgør 0 kr. fordi skattepligtig indkomst er negativ. | 18.465 |
Eksempel 2
Eksemplet viser, hvordan skat beregnes af positiv aktieindkomst, når den skattepligtige indkomst er mere negativ end aktieindkomsten.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldet er sket i 2023.
- Aktieindkomsten i mellemperioden udgør 150.000 kr.
- Skattepligtig indkomst i mellemperioden udgør -185.000 kr.
| Beregning af aktieskat for mellemperioden | Beløb |
| Aktieindkomst | 150.000 |
| Negativ skattepligtig indkomst, dog højst positiv aktieindkomst | -150.000 |
| Beregningsgrundlag for aktieskat | 0 |
Eksempel 3
Eksemplet viser, hvordan skat beregnes af negativ aktieindkomst.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldet er sket i 2023.
- Aktieindkomsten i mellemperioden udgør -150.000 kr.
- Skattepligtig indkomst er positiv.
| Beregning af negativ aktieskat for mellemperioden | Beløb |
| 27 pct. af 58.900 | -15.903 |
| 42 pct. af (150.000 - 58.900) | -38.262 |
| Aktieskat, der trækkes fra skat af skattepligtig indkomst, dog højst med et beløb svarende til skat af skattepligtig indkomst | -54.165 |
Indeholdt udbytteskat
Hele den indeholdte udbytteskat efter KSL § 65 indgår som foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se DBSL § 16, stk. 2.
Det er forskelligt fra de almindelige regler for personer, hvor kun indeholdt udbytteskat af aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1, indgår som foreløbig indkomstskat.
Se også
Se afsnit C.E.3.2.4.2 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden.
Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62, fordobles beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
Det gælder ved beregning af både positiv og negativ skat af aktieindkomst. Se DBSL § 16, stk. 4.
Førstafdøde havde også særeje, der er skiftet
Når førstafdøde
- også har haft særeje, der er skiftet i forbindelse med dennes død, og
- der er sket skatteansættelse for mellemperioden eller bobeskatningsperioden for særboet, hvori er brugt af grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1
reduceres det nu skiftede dødsbos dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet. Se DBSL § 67, stk. 7.
Eksempel
Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor den dobbelte beløbsgrænse skal bruges ved beregningen.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldene er sket i 2023.
- Skattepligtig indkomst i mellemperioden er positiv.
- Aktieindkomsten i mellemperioden udgør -150.000 kr.
| Beregning af negativ aktieskat for mellemperioden | Beløb |
| 27 pct. af 58.900 x 2 | -31.806 |
| 42 pct. af (150.000 - (58.900 x 2)) | - 13.524 |
| Aktieskat, der trækkes fra skat af skattepligtig indkomst, dog højst med et beløb svarende til skat af skattepligtig indkomst | - 45.330 |