Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2022.158.LSR

Sagen angik, om en påtænkt kapitaludvidelse ikke medførte udbyttebeskatning og pligt til at betale gaveafgift.

Landsskatteretten fandt, at der var tale om et samlet arrangement, som i det væsentligste havde til formål, at den ældre generation kunne stille kapital til rådighed for den yngre generation i investeringsøjemed.

Retten fandt således, at H1 A/S’ nytegning af C-anparter til overkurs i H2 ApS måtte anses for et udslag af den ældre generations interesse i at stille kapital til rådighed til fordel for og i den yngre generations interesse. Ved værdiansættelsen af C-anparterne kunne der ikke tages udgangspunkt i en ordinær lånefinansiering, idet der ikke var tale om en lånefinansiering, men derimod om en nytegning af anparter.

Landsskatteretten var herved enig med Skatterådet i, at en kapitalforhøjelse, der er højere end handelsværdien af C-anparterne, i så fald bl.a. ville indebære, at der skete en indirekte formueoverførsel fra den ældre generation til den yngre generation. Fastsættelsen af handelsværdien af C-anparterne beroede herefter på en konkret vurdering.

Ved denne konkrete vurdering fandt retten, at det var med rette, at der blev taget højde for den asymmetri i de økonomiske rettigheder, der var tilknyttet henholdsvis A-, B- og C-anparterne. C-anparterne havde alene ret til forlods udbytte svarende til den indskudte kapital med et tillæg af 6 pct. p.a., mens A- og B-anparterne, som ikke indskød kapital til overkurs på tilsvarende måde, ikke havde samme risiko for tab som C-anparterne, men derimod hele chancen for gevinst ud over den forlods udbytteret med tilhørende tillæg af 6 pct. p.a. tilknyttet C-anparterne. Allerede derfor var det med rette, at Skatterådet havde besvaret de stillede spørgsmål 1 og 3 med et "Nej".

Tidligere instans: 

SKM2019.30.SR.

SKM2011.757.LSR

TfS 1997, 786 LSR

TfS 1994, 133 LSR

Ændring af stemmerettighed og forlods ret til udbytte. Afståelse.

TfS 1993, 285 LSR

Ophævelse af A-aktiernes forhøjede stemmevægt og B-aktiernes ret til forlods udbytte. Ikke afståelse.

TfS 1985, 170 LSR

Opdeling af aktiekapital i A- og B-aktier med forskellig stemmeret. Ikke afståelse.

Skatterådet og Ligningsrådet

►Spørger ønskede at få bekræftet, at en vedtægtsændring i et selskab, at aktieklasserne, der ejedes af to uafhængige familier, ikke medførte afståelse efter aktieavancebeskatningsloven § 30. Vedtægtsændringen medførte, at der kunne udloddes udbytte til en arving efter en af de eksisterende aktionærer på et fremtidigt tidspunkt, og at de andre aktionærer ville få en forlods udbytteret på dette tidspunkt. Den forlods udbytteret ville blive opskrevet med selskabets kassekreditrente.

Skatterådet fandt, at vedtægtsændringen ikke medførte afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30, da det først var på tidspunktet for fastsættelse af den forlods udbytteret, at det kunne vurderes, hvorvidt kassekreditrenten svarede til det en uafhængig part ville kræve i opskrivning. Spørgsmålet blev derfor besvaret med "Ja, se dog begrundelse".◄

Spørger ønskede at få bekræftet, at en omregistrering af A-aktier til B-aktier ikke skattemæssigt var en afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. Omregistreringen skulle ske ved en vedtægtsændring, hvor de ejere af A-aktier, der ønskede det, fik omregistreret deres A-aktier til B-aktier.

Skatterådet kunne ikke bekræfte spørgsmålet, da omregistreringen var en ombytning af A-aktier med B-aktier og en ombytning ville medføre afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. Praksis om vedtægtsændringer fandt heller ikke anvendelse, da der var forskel på værdien af A- og B-aktierne. Omregistreringen ville medføre en formueforskydning.

Skatterådet kunne i dette bindende svar bekræfte, at en fond skattefrit kunne modtage kapitalandelene i et nystiftet holdingselskab.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at et selskab kunne ophæve udbyttebegrænsninger for B-kapitalandele, uden at dette ville få skattemæssige konsekvenser for Fonden eller Spørgers børn, der alle ejede B-kapitalandele i selskabet.

Spørger ejede et holdingselskab, som donerede et kontant beløb til Fonden, hvilket Skatterådet bekræftede kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for både Fonden og Spørger.

De nuværende tre kapitalejere ønskede at optage en ny, fjerde investor i ejerkredsen af deres fælles aktieselskab. I forbindelse med forhandlingerne om vilkår for indtræden i ejerskabet var det påtænkt at aftale særlige vilkår om skævdeling til fordel for de to aktive aktionærer af afståelsessummen eller udbytte i forbindelse med eventuelt senere salg eller børsnotering af selskabet eller udbytte, der forekom fra salg af datterselskabsaktier eller aktiver. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at merprovenuet ved skævdelingen blev beskattet som det øvrige provenu eller at der ikke blev udløst skat i forbindelse med indgåelse af ejeraftale og ændring af vedtægter herom. Skatterådet kunne dog bekræfte, at de to aktive aktionærers holdingselskaber ville være rette indkomstmodtagere af det merprovenu, der opstod ved skævdelingen.

Det ønskedes bekræftet, at selskabet inden en børsnotering kunne ophæve de nuværende A- og B-aktieklasser mod samtidig at gennemføre rettede fondsemissioner til kapitalejerne uden, at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemisioner havde til formål at kompensere B-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved sammenlægningen af aktieklasserne. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til én aktieklasse. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor besvares bekræftende.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs var kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til selskabets B-Kapitalejere eller ved A-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i selskabet til B-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, medførte en fondsemission ikke beskatning. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1 blev enhver afhændelse af aktier anset for en afståelse omfattet af loven. Der var således ikke hjemmel i aktieavancebeskatningsloven til at undlade at anse en vederlagsfri afståelse af A-aktier til B-Kapitalejerne for ikke at have skattemæssig betydning. Såfremt der skete overførsel af A-aktier fra en aktionær til en anden aktionær, blev dette anset for en afståelse. Spørgsmål 2 blev derfor besvaret med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Endelig ønskedes bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de daværende ejerforhold med de daværende kapitalklasser med tilsvarende A- og B-rettigheder og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen og at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i selskabet knyttet til de forskellige daværende kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser, for at undgå en formueforskydning. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne derfor besvares bekræftende.

Spørgers ejerkreds bestod af anpartshavere, som var omfattet af reglerne for carry-beskatning, samt af anpartshavere, som ikke var omfattet af disse regler. De anpartshavere, som var omfattet af reglerne for carry-beskatning, havde løbende et behov for udlodninger fra Spørger til betaling af deres CFC-skat. Dette havde med den daværende udformning af Spørgers vedtægter den uhensigtsmæssighed, at når der skulle udloddes til betaling af CFC-skat, skulle der ligeledes udloddes udbytte til ikke carry-beskattede anpartshavere, hvilket medførte en uønsket førtidig beskatning hos disse. Spørger ønskede at etablere to nye anpartsklasser (D og E) for at sikre, at de carry-beskattede anpartshavere kunne modtage udbytte til betaling af deres CFC-skat, uden at der samtidig skete en uønsket førtidig beskatning hos de anpartshavere, som ikke var omfattet af reglerne for carry-beskatning. Disse anpartshavere, der ville blive tildelt E-anparter, ville opnå en forlods udbytteret, der blev forrentet på markedsvilkår, når der skete udbytteudlodning til de øvrige anpartshavere, der blev tildelt D-anparter, til betaling af CFC-skat.

Det var forudsat, at der alene ville ske udlodninger til D-anpartshaverne til betaling af den omtalte CFC-skat. Det var ligeledes forudsat, at forrentningen af E-anparternes forlods udbytteret skete på markedsvilkår. På disse vilkår ville den enkelte efter de påtænkte vedtægtsændringer have samme beløbsmæssige ret til udbytte som forud for de påtænkte vedtægtsændringer blot forskudt i tid. Det tidsmæssige aspekt blev opvejet af en forrentning på markedsvilkår. Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det på baggrund heraf bekræftes, at vedtægtsændringen, hvorved der blev etableret to ny anpartsklasser, ikke skulle sidestilles med afståelse.

Spørger ønskede bekræftet, at selskabet inden en børsnotering kunne ophæve de eksisterende aktieklasser mod samtidigt at foretage en rettet fondsemission, uden at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemissioner havde til formål 1) at kompensere A-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved selve sammenlægningen af aktieklasserne, 2) at tildele B- og C-Kapitalejerne det antal nominelle aktier i selskabet, som samlet modsvarede selskabets forventede markedsværdi fraregnet det beløb, som A-Kapitalejerne skulle modtage på deres nominelle aktiekapital, og 3) samtidig at forhøje den samlede nominelle aktiekapital og antallet af aktier til et sædvanligt niveau for en børsnotering. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til aktier uden aktieklasser. Vedtægterne i sagen kunne danne grundlag for den korrekte tildeling af fondsaktier. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor bekræftes.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskede spørger bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs blev kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til Selskabets A-Kapitalejere, eller ved B- og C-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i Selskabet til A-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission, og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, kunne spørgsmål 2 også bekræftes.

Endeligt ønskede spørger bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af Selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de tidligere ejerforhold med de tidligere kapitalklasser med tilsvarende A-, B- og C-rettigheder, og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen, at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i Selskabet knyttet til de forskellige tidligere kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i Selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser for dermed at undgå en formueforskydning, og genetablere de tidligere stemmerettigheder på de tre aktieklasser. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne  derfor bekræftes.

Spørger leverede porteføljeforvaltningsydelser til sit datterselskab. Spørger ønskede i den forbindelse at reducere vederlaget for ydelserne samtidig med, at Spørger forhøjede udbytte modtaget fra datterselskabet tilsvarende.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en vedtægtsændring i datterselskabet ikke skulle sidestilles med en afståelse i skattemæssig henseende for selskabsdeltagerne. Det blev ved afgørelsen tillagt vægt, at der skete en forskydning af selskabsdeltagernes økonomiske rettigheder, idet der skete en ændring af retten til udbytte mellem aktieklasserne. Dertil kom, at bevæggrundene for vedtægtsændringen måtte antages at være at nedbringe moms/skattebetalingen i forbindelse med vederlæggelsen mellem datterselskabet og Spørger.

Skatterådet kunne dog bekræfte, at udbytte fra datterselskabet til Spørger skal anses for fuldt skattepligtig indkomst, der indgår i selskabets skattepligtige indkomst og beskattes med 22 pct.

Spørger ønskede sammen med sine børn at etablere en ny C-anpartsklasse i deres fællesejede selskaber med henblik på en efterfølgende overdragelse af C-anparterne til børnene. Spørger ønskede at få bekræftet, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke medførte, at anparterne skulle anses for afstået, at de ikke udløste betaling af henstandssaldoen på anparterne og at den efterfølgende overdragelse af anparterne maksimalt ville udløse betaling af andel af henstandssaldoen med 42% af markedsværdien af de anparter, der blev overdraget. Skatterådet bekræftede dette.

Det ønskedes bekræftet, at overdragelse af anparter, der skete ved en A/B-model ikke ville medføre afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen, en efter følgende anpartsombytning kunne ske efter aktieavancebeskatningslovens § 36 og at værdiansættelsen skete til handelsværdien.

Skatterådet fandt, at i værdiansættelsen burde værdien af en gevinstmulighed indgå i værdiansættelsen efter de konkrete omstændigheder.

Skatterådet ønskede dog ikke at lade dette element indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller, da der i disse sager ville være tale om en praksisændring.

Værdien af gevinstmulighed skulle derfor først indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller efter, at der var udsendt et styresignal af Skattestyrelsen. Styresignalet skulle indeholde en frist på 6 måneder til at disponere uden værdien af en gevinstmulighed.

Skatterådet kunne bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter opdelingen af selskabets aktier i noterede A- og noterede B-aktier blev ophævet til én noteret aktieklasse, ikke medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået.

Skatterådet kunne bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter en forlods udbytteret på de børsnoterede B-aktier blev ophævet, ikke medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået. Skattestyrelsen kunne endvidere bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter opdelingen af selskabets aktier i unoterede A-aktier og noterede B-aktier blev ophævet til en noteret aktieklasse, kunne foretages uden at dette medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået.

Skatterådet kunne bekræfte, at en ændring af vedtægterne i selskabet, hvorefter tilbudspligten, der påhvilede selskabets unoterede A-aktier, blev ophævet, ikke medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået.

Spørgerne ønskede det bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor en anpartshaver opgav sin bestemmende indflydelse, ikke medførte afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Vedtægtsændringen medførte, at en far, der havde den bestemmende indflydelse, opgav sin bestemmende indflydelse og at der fremadrettet ikke vil være nogen anpartshaver med bestemmende indflydelse. Såfremt der ikke kunne svares Ja til vedtægtsændringen ønskedes en række alternative dispositioner besvaret.

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, der medførte opgivelse af bestemmende indflydelse for en anpartshaver, var en væsentlig ændring, da der ikke var identitet mellem anparterne før og efter vedtægtsændringen. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene om de alternative dispositioner.

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor tre aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt efter vedtægternes fordelingsbestemmelser, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, at aktionærerne oprindelig havde aftalt, hvilken fordeling der skulle gælde i tilfælde af en børsnotering, at der er tale om uafhængige parter, og at den konkrete fordelingsmetode var udarbejdet af eksterne rådgivere. Skatterådet bekræftede desuden, at selskabet kunne ændre vedtægterne tilbage til udgangspunktet, hvis børsnoteringen ikke blev gennemført.

Skatterådet bekræftede, at andelene i en investeringsforening ikke ansås for afstået, hvis en andelsklasse i en investeringsforening blev opdelt i to andelsklasser, hvor andele, der indgik i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, blev omdannet til en ny andelsklasse med lavere omkostninger.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at andelene i en investeringsforening skattemæssigt ikke ansås for afstået, hvis en gruppe af investorer i en andelsklasse, i en afdeling i en investeringsforening, der i en periode havde været opdelt i andelsklasser, blev flyttet til en anden andelsklasse i samme afdeling i samme investeringsforening, når det var forudsat, at de kunder, der skulle flyttes, indgik i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v.

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne i et minimumsbeskattet investeringsinstitut ikke ansås for afstået, hvis generalforsamlingen besluttede at bestyrelsen kunne opdele afdelingerne i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at andelsklasse A videreførte afdelingens hidtidige karakteristika, herunder med opkrævning af formidlingsprovision, mens andelsklasse B ikke opkrævede formidlingsprovision. I dette spørgsmål var det forudsat, at de eksisterede investorer alle blev tildelt andele i andelsklasse A.

Skatterådet bekræftede også, at generalforsamlingens samtidige beslutning om at tildele beviser til medlemmer, der skulle allokeres til andelsklasse B, til erstatning for beviser i andelsklasse A, ikke medførte at beviserne ansås for afstået.

Skatterådet bekræftede desuden, at det ikke havde nogen skattemæssig betydning, at andelsklasse B ikke blev optaget til notering på Nasdaq Copenhagen eller et andet reguleret marked, hvorimod andelsklasse A blev noteret på Nasdaq Copenhagen.

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i et nyt selskab ved brug af en A/B-model med forlods udbytte ikke ville have skattemæssige konsekvenser for parterne. Ud fra det oplyste i sagen var det ikke muligt at bekræfte, at den anvendte opskrivning af den forlods udbytteret på 3 % svarede til, hvad en uafhængig part ville kræve i afkast.

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i B Holding A/S, hvorved der etableredes en A-aktieklasse med en forlods udbytteret og en B-aktieklasse uden forlods udbytteret, ikke udløste beskatning. Det var dog bl.a. Skatterådets holdning, at der som kompensation for at værdiansættelsen af udbytteretten er en nutidsværdiopgørelse, samt udtryk for betaling af den risiko, der er ved ikke at modtage den fulde beregnede forlods udbytteret, skal indarbejdes et afkastkrav.

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i en A/B-model ikke ville have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet besvarede spørgsmålet med den forudsætning, at værdiansættelserne i forbindelse med A/B-modellen skete til handelsværdien. Skatterådet bekræftede med den samme forudsætning, at en overdragelse af B-aktier efter opdelingen i A- og B-aktier, først skal anses for afstået på tidspunktet for overdragelsen til børnene.

Skatterådet bekræftede i en generationsskiftemodel (A/B-model), at det oplyste om den forlods udbytteret var udtryk for handelsværdien og udbytteretten kunne beregnes til det oplyste. Skatterådet lagde vægt på, at den beregnede værdi var udtryk for handelsværdien, da der blev anvendt en metode til beregning af den forlods udbytteret, der gav handelsværdien for den forlods udbytteret.

Skatterådet bekræftede, at en ændring af stemmeretsforholdene, hvor en aktionær gennem et holdingselskab ved en vedtægtsændring overførte 40 % af stemmerne til brorens holdingselskab, ikke ville medføre afståelse. Før vedtægtsændringen havde de to brødres holdingselskaber hver 50 % af stemmerne. Skatterådet lagde vægt på, at vedtægtsændringen var en konsekvens af et krav i revisorlovens § 13 vedr. stemmeretsforhold, og der derfor ikke skulle være afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen. Skatterådet bekræftede, at vedtægtsændringen medførte, at der blev etableret sambeskatning mellem to af selskaberne.

Omdannelse af et hollandsk Coöperatieve U.A. til et hollandsk B.V. Afståelse.

SKM2011.169.SR

SKM2011.168.SR

SKM2010.595.SR

Ophævelse af B-aktiers forlods ret til udbytte. Ikke afståelse. Ændring af en del af A-aktierne til B-aktier blev sidestillet med ombytning af aktier. Afståelse.

SKM2010.288.SR

Ophævelse af aktieklasses ret til forlods udbytte. Generationsskiftemodel. Ikke afståelse.

SKM2010.22.SR

Omsætteligheds- og udbyttebegrænsning af A-aktier. Ikke afståelse.

SKM2010.2.SR

Ophævelse af aktieklasses ret til forlods udbytte. Generationsskiftemodel. Ikke afståelse.

SKM2009.791.SR

Ændring af stemmerettighed og forlods ret til udbytte. Ikke afståelse.

SKM2008.600.SR

Ændring af udbytteret men kun én aktionær. Ikke afståelse.

SKM2008.476.SR

Opdeling af anpartskapital i A- og B-anparter med forskellige udlodningstidspunkter. Ikke afståelse.

SKM2008.232.SR

Ophævelse af aktieklassers forhøjede stemmevægt og ret til forlods udbytte. Ikke afståelse.

SKM2007.433.SR

Ændring af stemmerettighed for aktiepost fra 50 % til 5,56 %. Ikke-generel vedtægtsændring mellem far og søn. Afståelse.

SKM2004.416.LR

Opdeling i to aktieklasser med henholdsvis uden ret til forlods udbytte i en periode. Generationsskiftemodel. Ikke afståelse.

TfS 1994, 832

Ophævelse af hovedaktionærs ret til indløsning af B-aktionærer samt A-aktionærernes forkøbsret til B-aktier. Ikke afståelse.

TfS 1994, 773 LR

TfS 1992, 310 LR

Ophævelse af aktieklasses ret til forlods, kumulativt udbytte på 7 pct. samt fordel ved selskabets likvidation. Ikke afståelse.

TfS 1992, 130 LR

Ændring af B-anparter (1 stemme pr. anpart) til A-anparter (20 stemmer pr. anpart). Ikke afståelse.

TfS 1989, 78 LR

Opdeling af aktiekapital i A- og B-aktier, således at fremtidig værditilvækst tilfalder B-aktierne, mens A-aktierne kan indløses til en fast pris med tillæg af pristalsregulering. Afståelse.