Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke virksomheder, der kan blive registreret for registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven, samt hvilke betingelser og krav, der skal opfyldes for at blive registreret.

Afsnittet indeholder:

• Betingelser for at blive registreret virksomhed efter registreringsafgiftsloven
• Hvad opnås som registreret virksomhed?
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betingelser for at blive registreret virksomhed efter registreringsafgiftsloven

En virksomhed, der opfylder følgende betingelser i REGAL § 15, stk. 1, kan registreres for registreringsafgift:

• Virksomheden skal være hjemmehørende her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
• Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med motorkøretøjer eller påhængsvogne eller sættevogne til motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt udleje sådanne køretøjer.
• Virksomheden må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
• Virksomheden må ikke være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller likvidation.
• Virksomheden skal stille sikkerhed på mindst 500.000 kr. for betaling af afgifter efter denne lov, herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og gebyrer vedrørende disse afgifter og godtgørelser.

Skatteforvaltningen har mulighed for at stille et krav til virksomhederne, om en højere sikkerhedsstillelse end de 500.000 kr. ud fra oplysninger om deres årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar, deres forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige faktorer. Virksomheder, som har eller forventer at have et stort afgiftstilsvar, vil således også skulle stille en højere sikkerhed i forbindelse med registreringen.

Motorstyrelsen har med offentliggørelse af styresignalet SKM2019.562.MOTORST indført en trappemodel, som beskriver fastsættelse af sikkerhedsstillelse for selvanmeldere efter REGAL § 15. Den enkelte selvanmelder indplaceres jf. styresignalet på et trin, så sikkerhedsstillelsen for den enkelte virksomhed står mål med størrelsen af det afgiftstilsvar, som virksomheden hæfter for. Trappemodellen består af fem trin. Størrelsen af sikkerhedsstillelsen afhænger af den månedlige afgiftsbetaling. Sikkerhedsstillelsen vil blive revurderet én gang årligt.

Selvanmeldere kan, i tilfælde af at der sker væsentlige ændringer i virksomhedens drift, ansøge Motorstyrelsen om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen.

Herudover har Skatteforvaltningen mulighed for løbende at ændre kravet om sikkerhedens størrelse, hvis virksomhedens forhold har ændret sig væsentligt, i forhold til registreringstidspunktet, eller seneste regulering af sikkerheden, eller hvis fastsættelsen af sikkerheden har været baseret på ukorrekte oplysninger. En sådan regulering kan ske med 1 måneds varsel til den første i en måned.

Se REGAL § 15, stk. 2.

En registrering bliver bragt til ophør, hvis virksomheden ophører med at opfylde én af betingelserne i REGAL § 15, stk. 1 eller undlader at fremstille et køretøj efter REGAL § 18. Registreringen ophører i så fald fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen meddeler virksomheden, at registreringen er ophørt.

Skatteforvaltningen kan nægte registrering eller bringe en registrering til ophør, hvis en virksomheds ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende af antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.

Ved en ejer forstås en fysisk eller juridisk person, som har bestemmende indflydelse over virksomheden ved enten at have direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller ved direkte eller indirekte at have rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettighederne. Ved bestyrelse skal forstås den bestyrelse, der er valgt på en generalforsamling, og som vælger en direktion, og som varetager den overordnede strategiske ledelse. Ved direktion skal forstås den selskabsretlige definition af en direktion, der er valgt af bestyrelsen, og som varetager den daglige ledelse af en virksomhed. Ved anden ledelse skal forstås én eller flere personer, som hverken deltager i bestyrelsen eller direktionen, men som har væsentlig indflydelse på virksomhedens dispositioner.

Som eksempel kan nævnes en virksomhed, som flere gange inden for de seneste år har angivet skatter og afgifter urigtigt eller undladt at betale skatter og afgifter rettidigt. Herudover vil gæld fra drift af andre virksomheder, konkurser, der har påført staten et tab, samt tidligere manglende overholdelse af registreringsordningen også kunne indgå som elementer ved vurdering af, om virksomheden må formodes ikke at ville overholde vilkårene for registreringsordningen.

Det vil bero på et skøn fra sag til sag, om forholdet indebærer, at det er nærliggende at antage, at vilkårene for registreringsordningen ikke vil blive overholdt.

Se REGAL § 15, stk. 4.

Virksomheder, som opfylder betingelserne for at blive registreret efter registreringsafgiftsloven, kan anmelde sig til registrering efter de anførte regler. Se afsnit E.A.1.4 om de generelle regler om registrering af virksomheder. Det står en virksomhed frit for, om den vil lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, men hvis en virksomhed ikke er registreret, skal registreringsafgiften være betalt, inden virksomheden kan få registreret et køretøj i Motorregistret. Hvis virksomheden er registreret efter registreringsafgiftsloven, sker værdifastsættelse af motorkøretøjer i Motorregistret, herunder godkendelse og afregning af månedsangivelsen. Se afsnit I.A.5.13 om autorisering af nummerpladeoperatører.

Hvad opnås som registreret virksomhed?

En virksomhed, der bliver registreret efter registreringsafgiftsloven, kan i Motorregistret angive afgiften af et køretøj og betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet afgiften af, periodevis.

Skatteministeren har efter REGAL § 14, stk. 2 fastsat nærmere regler om administration af REGAL §§ 15-18 i registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 37-40. Skatteministeren har fastsat nærmere regler om:

• Fremgangsmåden ved registrering af virksomheder
• Hvilke kategorier af køretøjer ordningen omfatter
• Hvilke typer af oplysninger, der skal gives om et køretøj
• Hvornår og hvordan angivelser skal indgives til Skatteforvaltningen, herunder om angivelsen skal gives elektronisk
• Hvem der kan angive afgiften af et køretøj for en registreret virksomhed.

Af registreringsafgiftsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende:

En virksomhed, der ønsker at blive registreret, skal over for Skatteforvaltningen bekræfte, at virksomheden opfylder de betingelser for at blive registreret, der er nævnt i REGAL § 15, stk. 1, nr. 1-4. Virksomheden skal samtidig erklære over for Skatteforvaltningen, at virksomheden, hvis den efter registreringen ophører med at opfylde en af disse betingelser, straks oplyser Skatteforvaltningen herom.

Er Skatteforvaltningen enig i, at virksomheden kan registreres efter REGAL § 15, stk. 1, nr. 1-4 og stk. 4, registreres virksomheden, når virksomheden over for Skatteforvaltningen har stillet sikkerhed som nævnt i REGAL § 15, stk. 1, nr. 5.

En registrering kan ikke overdrages.

Registreringsordningen omfatter alle typer af køretøjer, bortset fra følgende typer:

1) Brugte køretøjer som nævnt i REGAL § 5 a

2) Veterankøretøjer

3) Brugte køretøjer, der er genopbygget efter totalskade, jf. REGAL § 7.

Se mere i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 39, med senere ændringer i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registreringsafgift (bek nr. 2525 af 15/12/2021).

Skatteforvaltningen fastsætter regler for, hvilke typer af oplysninger en registreret virksomhed skal oplyse i angivelser af registreringsafgift for køretøjer efter REGAL § 16.

En registreret virksomheds angivelse af registreringsafgiften af et køretøj skal ske efter reglerne i opkrævningsloven.

Skatteforvaltningen kan bestemme, at angivelser af registreringsafgift efter REGAL § 16 skal ske på en bestemt måde. Skatteforvaltningen kan herunder bestemme, at angivelser skal ske digitalt ved brug af digital signatur.

Se også

Se REGAL § 14 om virkningen af at være registreret virksomhed, samt registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 37-40, med nærmere regler om registrerede virksomheder efter registreringsafgiftsloven.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Landsskatteretsafgørelser
SKM2022.452.LSR	Sagen angik fastsættelsen af størrelsen af den sikkerhedsstillelse, som selskabet som selvanmelder skulle stille i henhold til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen i henhold til ordlyden og bemærkningerne til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2, skal fastsætte sikkerhedsstillelsen ud fra en samlet konkret vurdering af selskabets årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer, hvor der kan tages udgangspunkt i den trappemodel, som Motorstyrelsen har fastsat i styresignalet af 14. november 2019, offentliggjort som SKM2019.562.MOTORST. Landsskatteretten fandt herved, at sikkerhedsstillelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af selskabets forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer kunne fastsættes til en højere eller lavere sikkerhedsstillelse i forhold til den i trappemodellen anførte sikkerhedsstillelse. På baggrund af en konkret vurdering af selskabets gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer fandt Landsskatteretten, at Motorstyrelsens krav om en sikkerhedsstillelse på 7.500.000 kr. ikke stod mål med det afgiftstilsvar, som selskabet hæftede for, særligt henset til at selskabets gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar ikke oversteg grænsen på 5.000.000 kr. i trappemodellen med mere end 15 pct., og at selskabets egenkapital blev anset for tilstrækkelig til at dække det gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar. Landsskatteretten ændrede derfor Motorstyrelsens afgørelse og nedsatte sikkerhedsstillelsen fra 7.500.000 kr. til 5.000.000 kr.
SKM2020.287.LSR	Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsen af et brugt køretøj til eksport skulle ske til handelsprisen for et tilsvarende køretøj til salg. Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde pligt til at anvende Motorstyrelsens niveaulister, og at disse lister ikke kunne stå alene som grundlag for værdiansættelsen. Efter en konkret vurdering af handelsprisen fandt Landsskatteretten, at denne udgjorde kr. 97.400. Motorstyrelsen havde værdiansat køretøjet til kr. 82.400. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen var berettiget til at foretage en fuld prøvelse af virksomhedens værdiansættelse, og at Landsskatteretten tilsvarende fuldt ud kunne prøve styrelsens værdiansættelse. Anvendelse af anmeldelsesordningen medfører ikke begrænsning i prøvelsesadgangen, ligesom Landsskatteretten afviste, at kompetencen til at værdiansætte køretøjet skulle være uddelegeret til virksomheden.
SKM2020.286.LSR	Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsen af et brugt køretøj til eksport skulle ske til handelsprisen for et tilsvarende køretøj til salg. Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde pligt til at anvende Motorstyrelsens niveaulister, og at disse lister ikke kunne stå alene som grundlag for værdiansættelsen. Efter en konkret vurdering af handelsprisen tiltrådte Landsskatteretten Motorstyrelsens værdiansættelse af handelsprisen til kr. 40.300. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen var berettiget til at foretage en fuld prøvelse af virksomhedens værdiansættelse, og at Landsskatteretten tilsvarende fuldt ud kunne prøve styrelsens værdiansættelse. Anvendelse af anmeldelsesordningen medfører ikke begrænsningen i prøvelsesadgangen, ligesom Landsskatteretten afviste, at kompetencen til at værdiansætte køretøjet skulle være uddelegeret til virksomheden.