Indhold

Dette afsnit beskriver afgiften for personbiler og motorcykler, herunder fradrag i og tillæg til afgiften.

Afsnittet indeholder:

  • Regel og afgiftssatser
  • Tillæg for CO2-udledning
  • Fastsættelse af CO2-udledning
  • Bundfradrag i registreringsafgiften
  • Brugte personbiler og motorcykler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Regel og afgiftssatser

Afgiften for nye motorkøretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter REGAL § 7 (køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter de særlige regler for køretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende) er:

Køretøj Afgift for 2023
Personbiler 25 pct. af de første 67.800 kr., 85 pct. af beløbet fra 67.800 kr. op til 210.600 kr. og 150 pct. af resten.  
Motorcykler

25 pct. af de første 20.900 kr., 85 pct. af beløbet fra 20.900 kr. op til 70.800 kr. og 150 pct. af resten.

Se REGAL § 4, stk. 1, om betaling af registreringsafgift for personbiler og motorcykler. For køretøjer, som ikke opfylder betingelserne for at blive afgiftsberigtiget efter REGAL § 5 (varebiler), eller REGAL § 5 a (busser og autocampere), betales registreringsafgift efter de samme satser som personbiler.

Tillæg for CO2-udledning

For personbiler, som afgiftsberigtiges efter REGAL § 4, stk. 1, nr. 2, beregnes et tillæg i registreringsafgiften, som fastsættes ud fra, hvor mange gram CO2 bilen udleder pr. kilometer.

0-117 gram CO2 pr. km 261 kr. pr. gram CO2
117-150 gram CO2 pr. km 521 kr. pr. gram CO2
> 150 gram CO2 pr. km

990 kr. pr. gram CO2

Ovenstående satser for tillæg for CO2-udledning gælder ikke for autocampere.

Se REGAL § 4, stk. 2.

Regulering af grænseværdierne for CO2-udledning

Grænseværdierne for CO2-udledning, der er angivet i REGAL § 4, stk. 2, reguleres med et reguleringstal. Reguleringstallet udgør 1,00 i årene 2020 og 2021 og nedsættes med 0,033 årligt i hvert af årene 2022-25 og med 0,011 i hvert af årene 2026-2035. De ved reguleringen fremkomne grænseværdier afrundes til nærmeste hele gram. Fra og med 2036 anvendes de samme grænseværdier som for 2035.

Fastsættelse af CO2-udledning

Fastsættelsen af CO2-udledningen til brug for beregningen af tillægget, afhænger af, om der for bilen er fastsat en CO2-udledning eller et brændstofforbrug efter hhv. WLTP- eller NEDC-målenormen. Foreligger der hverken en angivelse af CO2-udledning eller brændstofforbrug efter WLTP eller NEDC, beregnes CO2-udledningen i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 kilometer, jf. BRÆNDAL § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 kilometer omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

CO2-udledning eller brændstofforbrug er fastsat efter WLTP-målenormen

Grundlaget for tillægget er bilens CO2-udledning som fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

Foreligger der ikke en måling af CO2-udledningen efter WLTP, men alene et brændstofforbrug efter WLTP, beregnes CO2-udledningen ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 kilometer med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. Er brændstofforbruget opgjort til eksempelvis 8,5 liter benzin pr. 100 kilometer, kan CO2-udledningen beregnes som 8,5 x 24 = 204 gram CO2 pr. kilometer.

Se REGAL § 4, stk. 3. 

CO2-udledning eller brændstofforbrug er fastsat efter NEDC-målenormen

Grundlaget for tillægget er bilens CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. Er CO2-udledningen efter NEDC-målenormen eksempelvis fastsat til 100 gram CO2 pr. kilometer, skal CO2-udledningen til brug for beregningen af tillægget fastsættes til 121 gram (100 x 1,21).

Foreligger der ikke en måling af CO2-udledningen efter NEDC, men alene et brændstofforbrug efter NEDC, beregnes CO2-udledningen ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 kilometer med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

Se afsnit I.A.3.3 om fastsættelse af brændstofforbruget.

Bundfradrag i registreringsafgiften

For personbiler gives et fradrag i afgiften efter REGAL § 4, stk. 1, nr. 2, og efter tillæg for CO2-udledning, jf. REGAL § 4, stk. 2, på 22.600 kr. (2023-niveau). Fradraget kan højst udgøre summen af den beregnede afgift efter § 4, stk. 1, nr. 2, og tillæg for CO2-udledning. Registreringsafgiften kan derfor aldrig blive negativ.

►Se REGAL § 4, stk. 5.◄

Brugte personbiler og motorcykler

Afgiften for brugte personbiler og motorcykler bliver som udgangspunkt beregnet på samme måde som for nye personbiler og motorcykler.

Bundfradraget og tillægget for CO2-udledning nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt (værditabsprocent).

Det samme gælder de særlige bundfradrag, som gives nul-emissionskøretøjer og lav-emissionsbiler. Fradrag i den afgiftspligtige værdi, som gives til eldrevne biler, brændselscelledrevne biler (fra 2022) og lav-emissionsbiler for den del af batterikapaciteten, som anvendes til fremdrift, nedskrives dog ikke med værditabsprocenten. Se afsnit I.A.1.4.5 for en nærmere beskrivelse af de særlige fradrag, der gælder for nul-emissionskøretøjer og lav-emissionsbiler.

På samme måde nedskrives den beregnede registreringsafgift - både over og under skalaknækkene - med værditabsprocenten.

Det betyder, at der skal foretages både en værdifastsættelse af det brugte køretøj til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift og en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er grundlaget for afgiftsberegningen. Se REGAL § 4, stk. 6, om beregning af afgift for brugte biler og motorcykler.

Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift bliver der taget udgangspunkt i enten standardprisen, eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, hvor køretøjet var nyt.

Bilens eller motorcyklens konkrete værditab indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer. Det betyder eksempelvis, at en bil, der har mistet 50 pct. af sin værdi på 3 år, bliver afgiftsberigtiget på helt samme måde med hensyn til skalaknæk, fradrags- og tillægsbeløb som en bil, der har været 5 år om at miste de samme 50 pct. af sin værdi.

Selve beregningen af registreringsafgiften følger herefter helt samme metode som beregningen af registreringsafgiften for nye biler, blot er alt nedskrevet med fx de 50 pct. Se eksemplet nedenfor.

Bemærk, at der ved beregning af tillæg, fradrag og afgift anvendes de satser, der er gældende på tidspunktet for værdifastsættelsen af den brugte bil. De beløb for tillæg, fradrag og afgift, der er beregnet på grundlag af køretøjets pris som nyt, svarer således ikke nødvendigvis overens med den beregning, der ville have været foretaget, hvis køretøjet rent faktisk var blevet afgiftsberigtiget, da det var nyt.

Eksempel på en afgiftsberegning for en brugt bil, der udleder 180 gram CO2 pr. km, og som er faldet 50 pct. i værdi

(Regnestykket er lavet med udgangspunkt i satserne for ►2023◄)

   

Bil som ny

Værditab

Brugt bil

Pris på gaden inkl. registreringsafgift men ekskl. leveringsomkostninger

  

600.000

50 %

300.000

Heraf afgiftspligtig værdi

289.752

144.876

Afgiftsberegning

25 % i afgift af værdi op til ►67.800◄ kr.

  

►16.950◄

  

  ►8.475◄

85 % i afgift af værdi mellem ►67.800◄ kr. og ►210.600◄ kr.

►121.380◄

►60.690◄

150 % i afgift af værdi mellem ►210.600◄ kr. og 289.752 kr.

►118.728◄

►59.364◄

Foreløbig beregnet registreringsafgift

      ►257.058◄ ►128.529◄

Reguleringer til den foreløbigt beregnede afgift

CO2-tillæg - ►261◄ kr. pr. gram for ►0-117◄ gram

►30.537◄

►15.268,50◄

CO2-tillæg - ►521◄ kr. pr. gram for ►117-150◄ gram

  

 ►17.193◄

  

  ►8.596,50◄

CO2-tillæg - ►990◄ kr. pr. gram for ►> 150◄ gram

  

 ►29.700◄

  

  ►14.850◄

CO2-tillæg - i alt

  

 ►77.430◄

  

 ►38.715◄

Beregnet registreringsafgift inkl. tillæg for CO2-udledning

  

►334.488◄

  

►167.244◄

Bundfradrag

  

►-22.600◄

  

 ►-11.300◄

Samlet registreringsafgift

  

►311.888◄

 50 %

►155.944◄

Der henvises til regnemaskinen på skat.dk.

Se også

Afsnit I.A.1.5.3 om værdifastsættelse af motorkøretøjer.

Regulering af beløb efter personskattelovens § 20

Beløbene i REGAL § 4, stk. 1 (skalaknækkene), § 4, stk. 2 (beløbssatser til beregning af tillæg for CO2-udledning), og § 4, stk. 5 (bundfradrag), reguleres efter PSL § 20. De regulerede beløb i § 4, stk. 1, og § 4, stk. 5, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100. Se PSL § 20, stk. 2. De regulerede beløb i REGAL § 4, stk. 2, afrundes dog til nærmeste hele kronebeløb.

Se REGAL § 4, stk. 8.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2016.549.VLR

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden (Motorankenævnet) foretagne skøn over handelsværdien af et brugt køretøj i forbindelse med anmeldelse af køretøjet til eksport og anmodning om eksportgodtgørelse efter REGAL § 7 b.

Sagsøgeren anmeldte den 16. februar 2013 en brugt bil 1 til eksport og udbetaling af eksportgodtgørelse. SKAT skønnede handelsværdien af køretøjet til kr. 35.000, hvilket Motorankenævnet efterfølgende nedsatte til kr. 30.000. Byretten tilsidesatte Motorankenævnets skøn og foretog sit eget skøn over handelsværdien, som byretten fastsatte til kr. 60.000, jf. SKM2015.263.BR. Skatteministeriet ankede dommen til landsretten af flere grunde, bl.a. fordi byrettens retsanvendelse ikke kunne tiltrædes, lige som det ikke kunne tiltrædes, at byretten satte sit eget skøn i stedet for det skøn, som var udøvet af de sagkyndige medlemmer i Motorankenævnet.

Landsretten anførte, at Motorankenævnets vurderingsmænd ansås for at være i besiddelse af en særlig sagkundskab og erfaring med vurdering af biler, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte deres vurdering.

Landsretten fandt på baggrund af en konkret vurdering, at skønnet over handelsværdien af køretøjet var udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, da Motorankenævnet ikke havde inddraget, om køretøjet var en liebhaverbil, hvilket efter landsrettens opfattelse måtte anses at være et forhold af væsentlig betydning for værdiansættelsen. Hertil kom, at Motorankenævnet havde inddraget annoncemateriale, der efter landsrettens opfattelse var mindre relevant.

Idet landsretten bemærkede, at landsretten ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at skønne køretøjets værdi, hjemviste landsretten værdiansættelsen til SKAT til fornyet behandling.

SKM2013.568.ØLR

Landsretten tiltrådte, at der ikke var noget grundlag for at tilsidesætte de af SKAT anvendte principper for værdiansættelsen af en af appellanten fra Tyskland parallelimporteret brugt Smart-bil efter REGAL § 4, stk. 12.

Det var således med rette, at SKAT ved værdiansættelsen havde taget udgangspunkt i bilens oprindelige nypris inklusive registreringsafgift beregnet efter de regler, der var gældende, da køretøjet blev indregistreret første gang som nyt. Det første registreringstidspunkt for køretøjet var inden afgiftslempelserne for brændstoføkonomiske biler som f.eks. Smartbiler, som blev indført med virkning fra 25. april 2007 ved lov nr. 541 af 6. juni 2007.

Appellanten havde ikke krav på, at værdiansættelsen af køretøjet efter REGAL § 4, stk. 12, skulle tage udgangspunkt i de regler, der blev indført ved lov nr. 541/2007. Det var ikke i strid med EU-retten, at der ved værdiansættelsen blev taget udgangspunkt i køretøjets nypris inklusive registreringsafgift på tidspunktet for køretøjets første indregistrering, idet det er uden betydning, at den første indregistrering fandt sted i Tyskland. SKATs beregning af afgiftsindholdet i den konkrete importerede bil blev på denne baggrund opretholdt.

 Stadfæstelse af SKM2013.18.BR.

Byretsdomme

    

SKM2019.613.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms af to køretøjer af typen Mercedes-Benz, som blev parallelimporteret fra Tyskland i efteråret 2005 og kort herefter videresolgt til en dansk erhverver.

For så vidt angår køretøj nr. 1 fandt retten, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren reelt havde betalt væsentlig mere for bilen end den pris, som sagsøgeren havde oplyst i forbindelse med indregistreringen. Skatteministeriet fik derfor medhold i, at sagsøgeren skulle betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms vedrørende bilen.

Køretøj nr. 2 var ifølge købsfakturaen og registreringspapirerne importeret af en bekendt til sagsøgeren. Spørgsmålet i sagen var derfor, om sagsøgeren med henvisning til pengestrømmene vedrørende køb, indregistrering og videresalg af bilen skulle anses som den reelle importør og ejer af bilen. Henset til indholdet af forklaringerne fra sagsøgeren og dennes bekendt, og idet retten ikke fandt det dokumenteret, at sagsøgeren havde modtaget salgsprovenuet ved bilen, havde Skatteministeriet ikke løftet sin bevisbyrde for, at sagsøgeren var den reelle importør af køretøj nr. 2. Sagsøgeren hæftede derfor hverken for registreringsafgift eller erhvervelsesmoms, og sagsøgeren fik som følge heraf medhold i sin påstand vedrørende dette køretøj.

  

SKM2015.780.BR

Sagen omhandlede beregningen af registreringsafgift på en importeret brugt bil. Sagen drejede sig nærmere om, hvorvidt SKATs generelle beregningsmetode var lovhjemlet, idet der mellem parterne var enighed om, at SKAT ikke havde begået konkrete fejl vedrørende beregningen af registreringsafgiften på netop sagsøgerens bil. Dog havde Skatteministeriet under sagen taget bekræftende til genmæle vedrørende et mindre beløb på 485 kr., der relaterede sig til beregningen af det såkaldte radiofradrag, som følge af en generel beregningsfejl vedrørende netop dette fradrag.

Sagsøgeren gjorde gældende, at beregningsmetoden ikke havde hjemmel i REGAL § 4, stk. 7, om beregningen af afgift på brugte biler. SKATs beregningsmetode (og beregningen af den såkaldte værdifaldsprocent) tager udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. dagældende afgifter. Det var sagsøgerens synspunkt, at beregningen skulle tage udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. afgifterne på importtidspunktet, og at SKATs beregningsmetode førte til en uhjemlet forhøjelse af køretøjets afgiftspligtige værdi med tilbagevirkende kraft.

Sagsøgeren nedlagde under hovedforhandlingen en hjemvisningspåstand med henvisning til, at der efter sagsøgerens opfattelse var tvivl om de forskellige beregninger, der var fremlagt i sagen. Byretten tillod ikke denne påstand fremsat, idet betingelserne herfor mod Skatteministeriets protest ikke var opfyldt, jf. RPL § 358.

Retten fandt i overensstemmelse med Skatteministeriets synspunkter, at spørgsmålet om beregningsmetodens lovlighed var blevet afgjort med Højesterets dom af 12. juni 2014 (SKM2014.427.HR), hvor Højesteret havde fundet, at den beregningsmetode, som SKAT havde anvendt i de foreliggende sager, var i overensstemmelse med ændringen af registreringsafgiftsloven i 2008. Sagerne for Højesteret vedrørte den særlige overgangsregel i 2008-lovens § 4, stk. 2, hvorefter der for visse brugte køretøjer, der var afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, efter ansøgning kunne foretages omberegning af registreringsafgiften efter registreringsafgiftsloven som affattet efter den nye lov. Denne omberegning skulle således i givet fald ske efter bestemmelsen i REGAL § 4, stk. 7. Da Højesteret således havde tiltrådt den anvendte beregningsmåde for beregning af registreringsafgift for brugte biler, som også var anvendt i sagen for byretten, tog retten Skatteministeriets påstand til følge om frifindelse mod anerkendelse af et tilbagebetalingskrav på 485 kr.