|
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2010.441.LSR
|
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende skattepligt for en sundhedsordning kaldet "Sundhedens Hus". Huset skulle indrettes med en række forskellige faciliteter (svømmehal, idrætscenter, massage-, kiropraktik- og fysioterapiklinik), der havde det formål at forbedre de ansattes helbred. Ydelserne blev anset som skattepligtige, fordi de ikke kunne være omfattet af undtagelsen i pkt. 12.4.2 i cirkulære af 17. april 1996, vedrørende goder uden væsentlig værdi, der ydedes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.
|
|
|
Skatterådet og Ligningsrådet
|
|
SKM2021.352.SR
|
Trivselstjek, svarede til trivselstjekkene i SKM2020.556.SR, var ikke omfattet af personaleplejefritagelsen, hvis den indledende trivselssamtale eller efterfølgende samtaler i visse situationer blev afholdt i medarbejderens hjem eller i terapeutens klinik. I så fald var godet ikke ydet på arbejdspladsen.
|
|
|
SKM2020.556.SR
|
En arbejdsgiver ønskede, at tilbyde sine medarbejdere et trivselstjek gennem spørger. Trivselstjekket bestod af to pakker.
Pakke 1 bestod af et digitalt trivselstjek og en opfølgende screeningssamtale.
Det digitale trivselstjek blev foretaget i en app, mens den opfølgende screeningssamtale blev foretaget af en af spørgers konsulenter på arbejdspladsen. Pakke 1 kostede 400 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder. Det digitale trivselstjek kunne benyttes uden beregning i spørgers app, der kunne hentes gratis i App Store.
Skatterådet bekræftede, at pakke 1 var skattefri for medarbejderne, da den var omfattet af personaleplejefritagelsen. Pakke 1 var dog ikke omfattet personaleplejefritagelsen, hvis screeningssamtalen blev afholdt andre steder end på arbejdspladsen.
Hvis screeningssamtalen i pakke 1 viste konkrete tegn på mistrivsel, blev medarbejderne tilbudt pakke 2. Pakke 2 bestod af to ekstra samtaler, der kunne foregå andre steder end på arbejdspladsen. Pakke 2 kostede 200 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder.
Skatterådet bekræftede, at pakke 2 var skattepligtig for de medarbejdere, der gjorde brug af tilbuddet, (SL § 4). Den kunne dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (LL § 16, stk. 3, 3. pkt.). Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at pakke 2 ikke var en egentlig sundhedsbehandling, da der ikke blev ydet terapi under samtalerne. Samtalerne skulle alene give viden om grunden til mistrivslen, hvordan det kunne løses, samt være "hjælp til selvhjælp".
|
Se SKM2021.352.SR ovenfor, der grundlæggende vedrører de samme trivselstjek-pakker.
|
|
SKM2014.45.SR
|
Spørgers medarbejdere ville ikke blive beskattet af den nye variant A af arbejdsgiverbetalt sundhedstjek, idet Skatterådet var af den opfattelse, at udvidelse af spørgeskemaet med de nye emner eller vejledning vedrørende bevægeapparatets- og stressrelaterede problemer ikke indebar, at sundhedstjekket fik karakter af en egentlig helbredsundersøgelse. Tilsvarende gjorde sig gældende for en variant B. |
Spørgsmålene vedrørte ændringer til det spørgeskema, der var anvendt i SKM2004.371.LR
|
|
SKM2012.195.SR
|
Spørgers medarbejdere var ikke skattepligtige af den vaccination, som de hvert år blev tilbudt på arbejdspladsen. Dette skyldtes, at vaccinationen ikke var af væsentlig økonomisk værdi, at den var stillet til rådighed for virksomhedens ansatte på arbejdspladsen, og at den blev tilbudt alle ansatte som led i den almindelige personalepleje.
|
|
|
SKM2012.41.SR
|
I sagen blev der spurgt til sundhedsundersøgelser, der bestod af to dimensioner. Den første dimension indeholdt spørgeskema, diverse målinger, lægeundersøgelse og en dialog om resultaterne. Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en egentlig helbredsundersøgelse. Skatterådet fandt, at den første dimension kunne anses for at være et gode, der blev ydet på arbejdspladsen som et led i almindelig personalepleje, og den var derfor skattefri for de ansatte. Hvis de ansatte også blev tilbudt spirometri i den første dimension, ville de ikke være skattepligtige af denne måling, da den vil være skattefri efter SL principper om forebyggelse af arbejdsskader. For så vidt angår den anden dimension, forudsatte skattefriheden, at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Bestemte internationale rutiner kunne ikke i sig selv medføre, at dette krav var opfyldt, men kunne tale for en vis sammenhæng med arbejdet. Branchens anbefalinger kunne heller ikke medføre skattefrihed i sig selv. Der skulle derfor foretages en konkret vurdering af, om medarbejderne fik undersøgelsen til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme og derved ikke skulle beskattes.
|
|
|
SKM2011.610.SR
|
Allerede fordi der var tale om individuel kostrådgivning, kunne den i sagen omhandlede ordning ikke omfattes af personaleplejefritagelsen. |
|
|
SKM2011.430.SR
|
Et arbejdsgiverbetalt sundhedstjek ville udløse beskatning hos den enkelte medarbejder, da ordningen alene blev tilbudt til en afgrænset medarbejdergruppe - ansatte over 55 år - og var derfor ikke omfattet af personaleplejefritagelsen.
|
|
|
SKM2011.194.SR
|
Medarbejderes deltagelse i motionshold og benyttelse af svømmehaller var ikke omfattet af personaleplejefritagelsen, men skattepligtige goder.
En ordning med arbejdsgiverbetalt fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til ansatte over 55 år var derimod skattefri for de pågældende medarbejdere. Der blev lagt vægt på, at tilbuddet til medarbejdere over 55 år kun gjaldt i de tilfælde, hvor der er var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.
|
|
|
SKM2011.193.SR
|
De ansatte i en Kommune var skattepligtige af værdien af et kort, der gav adgang til fitness, svømmehal, og løb.
|
|
|
SKM2011.73.SR
|
Diagnosticering af medarbejderne hos en privat praktiserende speciallæge var omfattet af skattefriheden i LL § 30. I forbindelse med ordningen kunne syge medarbejdere få bistand fra en koordinator, hvis opgave var at hjælpe medarbejderen igennem behandlingsforløbet ved bl.a. at undersøge ventetider og orientere leder om medarbejderens status. Denne bistand var et personalegode, der ikke kunne være omfattet af SL praksis vedrørende forebyggelse og helbredelse af arbejdsskader, LL § 30, bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder eller personaleplejefritagelsen.
Medarbejdere, der fik bistand fra en koordinator, ville derfor blive skattepligtige af værdien af denne bistand.
|
|
|
SKM2011.58.SR
|
A A/S kunne tilbyde skattefri sundhedsordninger, der indeholdt: Spørgerskema vedr. kost, rygning, alkohol, motion og stress, livsstilssamtale, måling af kolesterol, blodsukker og blodtryk, body composition analyse, risikofaktorskema, resultatskema og urinprøve. Derimod var sundhedsordninger skattepligtige for modtageren, hvis ordningerne indeholdt yderligere: måling af blodprocent; lungefunktionsundersøgelse; objektiv undersøgelse, generel undersøgelse af kroppen herunder øje- og øreundersøgelse; konditest; urinprøve for at undersøge tilstedeværelse af sukker og kernestoffer; EKG i hvile; urinprøve; blodprøve - prostata antigen; arbejds-EKG; synstest; høreprøve m.m.
|
|
|
SKM2010.794.SR
|
Medarbejderne hos selskabet A A/S var skattepligtige af motionspakken fra B Virksomhed, der bl.a. indeholdt trænings- og kostprogrammer, træningsdagbog og -vejledning samt elektroniske nyhedsbreve med kostråd, træningstips m.m. Udgifterne til disse goder kunne hverken anses for omfattet af SL praksis om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, personaleplejefritagelsen eller LL § 30.
|
|
|
SKM2010.682.SR
|
Særlige massage- og motionsmaskiner var ikke skattefri, hvis de blev stillet til rådighed for medarbejderne på medarbejdernes hjemmeadresser. Derimod ville medarbejderne ikke blive beskattet af personalegodet, hvis der udelukkende var en eller relativt få maskiner til fælles brug på arbejdspladsen.
|
|
|
SKM2010.665.SR
|
Skatterådet bekræftede, at det var skattefrit at modtage sundhedsfaglig rådgivning, der blev givet til medarbejderne af sygeplejersker i forbindelse med håndtering af sygemeldinger for virksomheden samt uden for deciderede sygdomsforløb.
En sundhedsfaglig rådgivning, der blev givet af sygeplejersker til medarbejdere og deres børn i forbindelse med håndtering af barns første og/eller anden sygedag, var heller ikke skattepligtig.
Begge dele kunne anses som almindelig personalepleje.
|
|
|
SKM2010.618.SR
|
Skatterådet bekræftede, at en sundhedsforsikring, der indeholdt forskellige ydelser, var skattefri for de forsikrede medarbejdere.
|
|
|
SKM2010.521.SR
|
Skatterådet bekræftede, at en virksomhed kunne tilbyde sine medarbejdere en skattefri sundhedsundersøgelse, fordi undersøgelsen skulle gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi og ikke kunne betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse.
|
|
|
SKM2010.469.SR
|
Allerede fordi der ikke forelå en lægeerklæring, kunne et løbe- og motionsprogram ikke være skattefrit efter LL § 30. Løbe- og motionsprogrammet kunne heller ikke være skattefrit efter SL praksis eller være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Medarbejdernes deltagelse i foredrag/workshop var derimod skattefrit for medarbejderne, fordi der var tale om almindelig personalepleje.
|
|
|
SKM2010.398.SR
|
Kommunens ansatte (og borgere) ville blive skattepligtige af deltagelse i et satspuljeprojekt som led i et sundhedspolitisk forebyggende initiativ, der bl.a. bestod i motion i eksterne motionslokaler og madlavningskurser.
|
|
|
SKM2009.537.SR
|
Skatterådet bekræftede, at det var skattefrit for medarbejderne, hvis de modtog en sundhedsundersøgelse, der svarede til den, der er beskrevet i SKM2004.371.LR suppleret med kuliltemåling og undersøgelse af kondital.
|
|
|
SKM2005.203.LR
|
Ligningsrådet fandt, at måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte ikke var en skattefri sundhedsundersøgelse, men en skattepligtig helbredsundersøgelse.
|
|
|
SKM2004.371.LR
|
En planlagt ordning havde karakter af en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, og der var ikke tale om, at den enkelte medarbejder gennemgik en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling. Den ansatte fik udelukkende målt kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt og besvarede en række spørgsmål med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Viste der sig behov for yderligere undersøgelser eller egentligt behandling, ville medarbejderen blive henvist til egen læge. Undersøgelserne havde dermed karakter af en visitation. Da undersøgelsen desuden foregik på arbejdsgivers foranledning og i arbejdsgivers regi, var det en skattefri sundhedsundersøgelse.
|
|